Cremet hokkaidosuppe – nem og lækker

Jeg udgav denne opskrift i 2018 og den er stadig min “go to”, når jeg skal lave græskarsuppe her i efteråret. Jeg lavede den så sent som her til aften og jeg havde helt glemt, hvor godt den smager, så derfor deler jeg den nu med jer igen. Det er jo hokkaidosæson lige nu og er der noget bedre end varm suppe på de kolde dage? Jeg elsker suppe og ikke mindst topping til suppe. Suppe uden topping er som hjemmebagt brød uden smør, haha… Og det kan jo varieres i det uendelige. Man kan med fordel lave en stor portion, da den næsten kun er endnu bedre dagen efter og det kan tilmed gemmes i fryseren. :) Her kommer opskriften…

Ingredienser (ca. 4 personer):
1 hokkaido græskar (øko)
1 løg
2 fed hvidløg
2 store gulerødder
1 æble
1 dåse kokosmælk
½ tsk knust spidskommen
½ frisk chili ude kerner
Salt & peber efter smag og behag
Olivenolie

Topping eksempler:
Alpro yoghurt/creme fraiche
Ristede nødder/kerner/hampefrø
Frisk koriander/bredbladet persille
Ristede rugbrødsterninger med salt og peber
Æbler i små tern

Fremgangsmåde:
– Vask hokkaidogræskaret grundigt, fjern indmaden og skær det i tern med skrællen på.
– Skær gulerødder, æble og chili ud i tern.
– Hak løg og hvidløg groft.
– Varm en stor gryde op med lidt olivenolie og steg græskar, gulerødder, æble, løg, hvidløg, chli og spidskommen i et par minutter.
– Hæld vand i gryden, så grøntsagerne kun lige er dækket (hellere for lidt vand end for meget).
– Lad det koge op og skru derefter ned for varmen og lad det simre under låg i ca. 30 minutter eller itl grøntsagerne er blevet møre. Rør i det engang imellem for at sikre, at det ikke sætter sig fast i bunden.
– Blend suppen med en stavblender i gryden, til den har en ensartet masse.
– Tilsæt kokosmælk og rør rundt til det er blandet godt i suppen.
– Smag til med salt og peber.
– Servér med nybagt brød og ønsket topping. Bon appétit.

View Post
Share

4 fra weekenden gennem min telefon

INDLÆGGET INDEHOLDER ET REKLAMELINK

Klippe/klistre lørdag morgen. Jeg har købt alt muligt sjovt hos Panduro for et års tid siden, som vi hiver frem engang imellem og slipper fantasien løs. ;) Jeg lavede et par små ballerinaer til Lily.

Simpelt og behageligt weekendkluns. Strikken kan I finde HER hos H&M (reklamelink).

Vi udforskede Espergærde på cykel, spiste is i havnen og besøgte familie i Humlebæk.

Nydt efterårsfarverne på Østerbro. Jeg håber, at I også har haft en fin weekend? <3

View Post
Share

Søndag er hyggedag

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

Reklame link: 1. Arket/HER, 2. Arket/HER, 3. Arket/HER, 4. Shepherd/HER, 5. H&M/HER, 6. Arket/HER, 7. Arket/HER, 8. Arket/HER, 9. Arket/HER, 10. H&M/HER, 11. Asos/HER, 12. Arket/HER, 13. Arket/HER, 14. H&M/HER, 15. Cinco/HER

Søndag er hyggedag og lig med hyggetøj. <3 Jeg har selv DENNE sweater og DISSE bukser fra sidste år, som Arket har lanceret igen i år. Det er simpelthen så lækkert at have på. Vi har haft en rolig formiddag herhjemme og jeg har fået lov til at sove længe. Det var Christoffers tur i går – med de søvnlæse nætter vi stadig har med børnene, er det rart skiftevis at kunne lade op i weekenden. Vi bliver nærmest altid vækket af enten det ene eller andet barn 2-3 gange om natten, så man kan godt være lidt træt, når vi nærmer os fredag. :) Men jeg ved, at det er en fase og inden længe sover de forhåbentlig begge igennem. Jeg vågnede op til en kæmpe hule, som de havde bygget på børneværelset – så hyggeligt. :) Nu vil jeg hoppe i noget kluns, da vi inden længe pakker os sammen og drager mod familien i Nordsjælland. Kan I have en dejlig søndag.

View Post
Share