Lørdagens planer

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

{ Fredagens outfit på vej ned for at hente børn med min dejlige mor – links til alt nedenfor }

Pyha, man skal lige komme sig over gårsdagens pressemøde, hva’? Jeg trøster mig med, at vi trods alt stadig kan gå ud, leve vores liv (forholdsvist) normalt og ikke er under samme restriktioner som flere andre lande i Europa, hvor man ikke må bevæge sig mere end fem kilometer væk fra sin bopæl eller gå uden for en dør efter kl 18. Vi skal nok klare det sammen med masser af håndsprit, afstand, mundbind og færre aftaler. <3 We can do it. Lad os slippe af med det skidt så hurtigt som muligt.

Vi passer i forvejen ekstremt meget på herhjemme, men efter sådan et pressemøde, bliver man lidt ekstra påpasselig, synes jeg. Vi er ihvertfald gået i tænkeboks, hvordan vi kan bruge weekenden uden at støde ind i for mange mennesker. I morgen tager vi en tur til Espergærde og udforsker området. Tusind tak for alle jeres input til indlægget om at vælge “sin” by. Jeg har læst hver og én, er enorm taknemmelig for jeres input og sætter mig og svarer jer allesammen inden længe. Mange af jer nævner, at man skal kunne mærke mavefornemmelsen og det giver jeg helt ret i. Jeg synes bare, at den kan være svær at mærke 100%, når man har set i omegnen af 30-40 huse.

At finde en bolig handler i høj grad om kompromiser – hvad er vigtigst og hvad kan man undvære? Det er drønsvært at finde ud af og ikke mindst at mærke. På alle de huse vi har budt på, har vi skulle indgå større kompromiser på den ene eller anden måde… Denne gang handler det mest om beliggenheden, fordi vi simpelthen ikke kender byen særlig godt og desuden om vi kan vente næsten et år med at overtage huset for derefter at renovere i flere måneder. Det er lidt en joker. Nu tager vi derop i dag, går en tur, spiser en is, fornemmer stemningen og mærker efter. Forhåbentlig giver det svar. Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig skøn weekend, som I forhåbentlig kan nyde på trods af de kedelige nyheder i går.

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. H&M/HER, 3. H&M/HER, 4. Pimkie/HER, 5. Chloé/HER, 6. Monki/HER

View Post
Share

Opskrift: cremet trøffelpasta med svampe & pinjekerner

Mums mums mums, hvor var den lækker denne pastaret, som vi lavede i går. Comfort food level 1000! Det er ikke verdens sundeste ret rent ernæringsmæssigt, men engang imellem må man gerne give den gas, uden at skulle tænke på at få den rette mængde grøntsager og proteiner, ikke? :) Jeg tør godt love, at den ikke skuffer, så hvis I er til cremede pastaretter, så spids ører. Den er både nem at lave og tager ingen tid. Her kommer opskriften…

Ingredienser (mængde: tre voksne eller to voksne + to børn):
4-500 gram pasta
4-500 gram svampe (vi brugte brune svampe, men andre slags kan også sagtens fungere)
2 løg
3 fed hvidløg
1 spsk trøffelolie
100 gram parmesan
2,5 dl fløde
Frisk basilikum
1 pose pinjekerner
Salt & peber

Fremgangsmåde (30 minutter):
Sæt pastaen til at koge, mens du renser svampene og skærer dem i skiver. Hak også løg og hvidløg fint og riv osten. Tilføj en klat smør på en stegepande og steg svampene til de er gyldne og tilsæt derefter løg og hvidløg og lad det simre i 5-10 minutter. Tilsæt fløde og lad det simre videre i nogle minutter inden trøffelolien tilføjes (trøffelolie kan variere meget i styrke, så smag dig lidt frem mht. mængde). Smag saucen til med salt og peber. Sørg for at hælde vandet fra pastaen i tide, så den kun er “al dente” – jeg hældte vandet fra, inden saucen var helt færdig. Tilsæt nu pastaen og osten i saucen, rør godt rundt og bland det sammen. Server med frisk basilikum og ristede pinjekerner. Bon appétit.

View Post
Share

Tre fine outfits til efteråret

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

Reklamelinks: 1. H&M/HER, 2. Weekday/HER, 3. Arket/HER, 4. Monki/HER, 5. H&M/HER, 6. Arket/HER, 7. Monki/HER, 8. & Other Stories/HER, 9. Monki/HER, 10. Arket/HER, 11. Anine Bing/HER, 12. Cinco/HER, 13. Weekday/HER, 14. Arket/HER, 15. & Other Stories/HER, 16. Arket/HER, 17. Le Specs/HER, 18. Monki/HER, 19. H&M/HER

Jeg ville elske at hoppe i disse tre fine looks her i efteråret – alle sammensat af gode basisfavoritter, som kan kombineres på kryds og tværs. Elsker DISSE luffer fra Arket og støvlerne HER fra H&M – jeg har faktisk netop bestilt dem i lyse, fordi jeg allerede har et andet sort par, der minder om disse. :) Mens jeg sad og lavede denne collage, lyttede jeg til “To the moon, honey” – en virkelig fin podcast om moderskabet, forældreskabet, fødsler, delebørn, parforhold, kvindekroppen, amning, opdragelse og meget andet. Forskellige mennesker gæster podcasten og fortæller deres historier – meget fin, sårbar og ærlig. Jeg kan varmt anbefale jer at lytte til den, hvis I finder emner som disse interessante. Hvis I har andre gode podcasts at anbefale, må I endelig skrive dem i kommentarfeltet – også i helt andre genrer. :) Jeg er ikke så meget inde i den verden – endnu.

View Post
Share