Vores julebord anno 2019

stjerner-papir

Christoffer og jeg havde i år fået opgaven at dække julebordet. Jeg elsker at dække bord og gøre det hyggeligt, når man får gæster og Christoffer syntes også, det var en sjov opgave, så han gik næsten mere all-in end mig, haha… Han er meget kreativ anlagt og hjælper mig i det hele taget ofte med inputs, når jeg laver kampagner og den slags. :)

julekage

Vi ville gerne have hørservietter på bordet, men da vi var 18 mennesker, var det en temmelig bekostelig affære at købe dem selv i high-street butikkerne, så det endte med, at vi købte en pakke hørgardiner i IKEA for 200 kr., vaskede dem og klippede det ene gardin op i 18 stykker. På den måde fik vi både servietter ud af det ene og det andet stykke kan vi bruge til dug en anden god gang – det hele kan jo bruges igen og igen. :) Smart og billigt.

Derudover havde vi bagt brunkager og jeg havde pyntet dem med glassur, som vi lagde på hver serviet – jeg synes, at det er så hyggeligt, når der ligger en lille “overraskelse” ved ens kuvert. :) Kan være alt fra en lille spiselig sag som her til et fint bordkort.

julestjerner

Vi hang fem papirlanter op i loften og det gav det hyggeligste lys i spisestuen. Vi pillede simpelthen bare de eksisterende lampeskærme ned og satte stjernerne henover pærerne. De sidste tre stjerner blev oplyst med trådløse lyskæder.

vinterblomster

På bordet havde vi sat forskellige små gennemsigtige glasvaser, som jeg har samlet gennem årene fra loppemarkeder og den slags med fine vinterblomster i.

jul-bord

Vi brugte et par af de nederste grene fra juletræet til at lave en “løber” ned over bordet og tilføjede grankogler i forskellige størrelser. Det gav et hyggeligt vinterligt og julet udtryk, synes jeg. :)

opdaekning-bord

Både lysestager og det meste bestik var i guld for at give en varm og julet stemning. Vi havde ikke helt nok til 18 mennesker, så kuverterne i enderne måtte “nøjes” med sølvbestik. :) Skidt pyt.

borddaekning

Alt i alt synes jeg, det blev ret hyggeligt. Fortæl endelig hvordan jeres juleborde så ud. :) Det er altid godt med ny inspiration.

View Post
Share

#Januaryoff

social-media-detox

Jeg har været sådan i tvivl, om jeg skulle gøre det her, men det føles rigtigt… I de sidste 10 år, hvor jeg har drevet bloggen, har jeg ikke holdt en eneste “rigtig” ferie. Tankerne og idéerne kører altid rundt i hovedet, selv når jeg har lukket ned for arbejdsdagen og specielt når jeg rent faktisk er på ferie, laver jeg allermest indhold – det er oplagt, når man er spændende nye steder at dele en masse derfra. Bloggen, Instagram og Youtube er jo også min hobby, men ofte flyder fritid og arbejde netop sammen og det gør det svært at koble helt af og være 100% til stede.

Samtidig føler jeg, at jeg er blevet afhængig af altid at kunne være online, min telefon og ikke mindst Instagram som medie. Derfor har jeg besluttet at holde fri i de tre første uger af januar på både bloggen, Instagram og Youtube. Være 100% til stede med min familie uden at tjekke Instagram i tide og utide, besvare kommentarer og tænke på nyt indhold til de kommende dage… Bare være. Livet sker ikke igennem telefonen og jeg tror, at det er sundt engang imellem at trække stikket og blive mindet om det. Jeg har været lidt udkørt på det seneste og jeg kan mærke, at jeg har brug for et detox og få nye rutiner i hverdagen.

Jeg kommer derfor til at logge af Instagram og sætte min telefon på flytilstand. Ligesom resten af kroppen, har hjernen også brug for at restituere engang imellem, lade sig selv op og få ny energi. Det bliver spændende at opleve, se hvad det bringer med sig og hvordan det kommer til at gå. Så nu ved I, hvad der sker fra d. 1. til 21. januar. #januaryoff – næsten. :) I skal være velkomne til at følge trop – det kunne være hyggeligt at gøre det samtidig og dele erfaringer efterfølgende. <3

View Post
Share

Juleaften 2019

brunkagerjulekager

Jeg pyntede brunkager til julebordet, inden gæsterne ankom.

julebord

Julebordet 2019 – mere om det i et andet indlæg.

pakke

Min søde Lily. Det eneste hun ønskede sig, var en dukke – så det fik hun. <3

julegavejuleaften

Minimusen.

mor

Min søde Mutti. <3

Hej venner. <3 Har I haft en dejlig jul? Jeg sidder i sofaen hjemme i lejligheden med fødderne oppe, kalenderlyset brændende i baggrunden (ja, vi er kun nået til dag 11) og “Kinder” chokolade i en skål ved min højre side. Julen er overstået og der er kun resteslik og lidt julepynt tilbage herhjemme. Det er både vemodigt at julen nu er ovre og samtidig enormt dejligt. Vi har haft (lidt for) mange juleplaner – det har været smadder hyggeligt, men også en smule hektisk. Derfor nyder vi, at vi har en hel dag i morgen uden planer, aah! Det bliver bare os – og bunkevis af vasketøj, haha…

Her er nogle billeder fra vores juleaften. Vi fejrede den som sagt hos mine svigerforældre i Nordsjælland og min mor var også med. <3 Det var sådan en hyggelig aften og stort at fejre jul med Lily i år – hun forstår så meget efterhånden. Louis var klart mest optaget af papiret. :) Har I haft en god jul? Julen er så nostalgisk og følelsesladet på en eller anden måde, synes jeg. Den vækker minder og får mig til at tænke på forrige år, fremtiden, nutiden… Tanker til de af jer, hvor julen ikke har været helt let af den ene eller anden årsag. <3

View Post
Share