Posts by tag
bryllupsbog
Reklame: Vi fik nogle ting sponsoreret til receptionen, som jeg har markeret med en stjerne*.
Koneklubben aka Acie, Emily, Cathrine (lille fine Eddie) og mig :)
A Table Story* havde hjulpet os med at dække det smukkeste bord. Ej, men altså… Det var virkelig fantastisk fint. Ønsker mig selv det smukke “Flora” stel fra Royal Copenhagen… – Det pynter bare på alle borde.
Skåååål… :) – Moët & Chandon* serverede lækre bobler.
Min søde farmand og storesøster kiggede også forbi ♡
Den smukkeste (kæmpe) kage fra Kagekompagniet*… – Som Acie og jeg skulle bære henover et vådt køkkengulv og ned af en masse trapper for at få den på plads på bordet… Tror I lige, vi fik sved på panden? Haha…
Jeg øvede mig på min underskift i går, så jeg var klar til i dag. Jeg har haft den samme underskrift, siden jeg var 10 år gammel og den er simpelthen så grim, så jeg måtte lige forny den en smule, haha… – Stadig lidt grim. :)
Jeg er hoppet ud af smykker, blazer og stiletter, sidder her i sofaen i mit hyggetøj, spiser chokolademandler og vampyrvingummi og glæder mig over dagen i dag. Vi holdt reception på Hotel Danmark* i anledning af udgivelsen af vores bog “BRYLLUP something old, something new, something...”. Vi havde inviteret pressen, influencers og den nærmeste familie til bryllupsreception med bobler og bryllupskage. Ih, hvor var det dejligt at fejre, skåle, kramme og snakke…
Jeg fik helt lyst til at blive gift igen – med samme mand, selvfølgelig. ;) Man kom helt i bryllupsstemning. Christoffer og jeg taler faktisk lidt om at gifte os igen en dag og holde en stor fest… Det behøver ikke at være samme store opsætning som første gang, men at have alle ens yndlingsmennesker samlet til en hyggelig fest vil vi gerne prøve igen. Måske når vi har været gift i fem år – eller måske 10. Vi får se… Kunne I finde på det? :)
Ih, hvor har jeg glædet mig til i dag! Som I ved, har Emily, Cathrine, Acie og jeg i over et år arbejdet på at skrive en bog. En bryllupsbog. Vi har talt om det i flere år faktisk, men vi skulle lige have Emily (og Nikolaj, bevares) gift, før vi kunne komme igang med skriveriet. ;)
Lad mig præsentere jer for “BRYLLUP – Something old, something new, something…”. En bog som vi alle savnede og havde haft glæde af, da vi selv skulle giftes og planlægge et bryllup og som ikke rigtig er at finde på markedet. En guide til at planlægge den måske største fest i dit liv, brylluppet. Der er masser af bryllupsbøger derude, men her bidrager vi med vores personlige erfaringer, fortællinger og gode råd fra vores fire vidt forskellige bryllupper, som de online veninder vi nu engang er til jer. ;)
Den er nogenlunde bygget op over en bryllups-timeline og vi kommer rundt om stort som småt – lige fra location, ringe, kjole, beauty, brudebuket og morgengave til DIY projekter, borddækning, fotograf, brudevals, polterabend og meget, meget mere. Undervejs kommer vi med ærlige råd og deler vores bedste tips og tricks til den store dag. Der er et dedikeret afsnit til hvert vores bryllup inkl. vores forskellige budgetter og antal gæster – samt sjove fortællinger som f.eks. “Hvad gik galt?“. Der er endda et afsnit til herrerne og forordene er også skrevet af vores kære mænd. :) Bagerst i bogen er der lavet to sider, som kan rives ud – nemlig “Timeline for bryllupsplanlægningen” og “Timeline for dagene før brylluppet” med små felter, som kan krydses af, så man husker det hele. Derudover har vi også lavet en fotoliste, som man kan give sin forograf, så han/hun husker de vigtigste billeder samt en liste med “Forhandlere & sites, der er nice to know“, som I forhåbentlig også kan gøre brug af.
Jeg er simpelthen så glad og stolt over resultatet. Vi har fået selveste Letizia Caramia, som også tegner for fransk Vogue og Isabel Marant, til at lave illustrationerne i bogen og den er bare blevet så gennemført fin, hvis vi selv må have lov at sige det. ;) Skarp, moderne og personlig. Jeg er bare så spændt på at høre, hvad I synes om den, når nogen af jer får fingrene i den. Husk endelig at brug hashtagget #BRYLLUPthebook, hvis I lægger den ud på Instagram. Den kan købes hos de fleste bogsites online f.eks. HER (reklame link) eller findes hos alle boghandlere – hvis ikke de har den, kan de bestille den hjem. God læselyst. :)
Om cirka tre måneder er det hele to år siden, at vi blev gift. Det lyder kliché-agtigt, men det var virkelig en af de bedste dage i mit liv. Jeg er ikke typen, der har haft en prinsessedrøm om et stort bryllup, siden jeg var lille, men at have alle ens yndlingsmennesker samlet under et tag, er noget af det fedeste, jeg nogensinde har prøvet. Hvornår får man ellers nogensinde lejlighed til det? Det er ikke noget, der sker så ofte og det var lige præcis derfor, at dagen var så fantastisk. – Fyldt med smil, grin, glædestårer og dans til langt ud på morgenen…
Vi har vores bryllupsbilleder liggende på en harddisk og har i evigheder talt om, at få dem trykt i en bog, som man kan tage frem i ny og næ og mindes dagen. Vi har nu endelig fået gjort noget ved sagen og bestilt en fotobog hos Cewe med vores favoritbilleder fra dagen. Det var virkelig hyggeligt at sidde og udvælge billeder til bogen og det blev til intet mindre end 30 sider med i alt ca. 100 billeder. Det var virkelig nemt at gå til – også selvom man ikke er specielt teknisk anlagt. ;) Man downloader bare et program hos dem, hvor man har mulighed for selv at sammensætte bogen præcis, som man vil have den. Både hvad opsætning af billeder angår og når det kommer til størrelse, papir og type.
Vi benyttede deres “Fotobog-Assistent”, som automatisk arrangerer billederne og derefter kunne vi justere opsætning og placering. Det fungerede super godt. Man kan også vælge selv at sætte det hele op, hvis man har mere specifikke ønsker. Der er et hav af muligheder. Bare for at give et eksempel, kan I se forskellige forslag på opsætninger til bryllupsbøger HER. Vi valgte DENNE model i hardcover, mat digitaltryk og med guldskrift udenpå. Den er bare blevet så fin og der er bare noget fedt ved at have en fysisk bog at kigge i, synes jeg. Desuden har jeg en rigtig dejlig nyhed – jeg har nemlig fået lov til at dele en kode med jer, som giver hele 20% rabat. Den hedder “CEWE-Chris” og gælder indtil 30. august. Den kan benyttes op til 3 gange per kunde. ;) Håber I kan bruge det – hvad enten det er en bryllupsbog, en rejsebog eller noget helt tredje, man vil lave en bog over.
Indlægget er udgivet i samarbejde med CEWE