Posts by tag
ny bil
Tadadaaa… Lad mig præsentere jer for Sorteper Junior! ;) Som I ved, sang vores gamle Hyundai Accent aka Sorteper virkelig på sidste vers. Efter vi fik ham sikkerhedstestet hos FDM, gik det op for os, at det var på tide at få en ny. Han var ud fra FDMs vurdering nærmest livsfarlig at køre rundt i og listen for hvad der skulle fikses, var ustyrlig lang. Jeg tror nærmest ikke engang, at “Lej et lig” ville have taget imod ham, haha… Specielt med tanke på, at vi har en baby på vej, var det vigtigt for os at sikkerheden på bilen var i top og vi gik derfor straks igang med at lede efter et substitut for gode gamle Sorteper.
Vi fik råd og vejledning af FDM til, hvilken bil vi skulle vælge. Vi kom blot med input til pris, design og funktionalitet og derefter gav de os en liste med forslag til mulige biler, som opfyldte vores krav. Vi vidste, at vi gerne ville have en SUV (en firhjulstrækker-agtig bil), hvor man sidder højt og med masser af plads til baby og babyudstyr. ;) Samtidig var det vigtigt for os, at den havde 5 stjerner i Euro Ncaps sikkerhedstest. Valget endte med at stå mellem Nissan Qashqai og Seat Ateca.
Vi tog derfor ud og prøvekørte begge to. Vi blev hurtigt enige om, at vi helst ville have sidstnævnte, da der var langt mere udsyn, man sad mest komfortabelt, der var størst bagagerum, mest plads på bagsædet og ikke mindst var det den model, vi syntes var fedest. Dog var prisen også en del højere end Nissan Qashqai, men vi regner også med at skulle have den i mange år fremover, så derfor skulle det også være den rigtige. Dog skulle det vise sig ikke at blive helt nemt at skaffe en Seat Ateca, da der er op til et års leveringstid. Vi var så heldige at finde frem til en forhandler, der netop havde fået denne hjem som udstillingsmodel. Den var derfor spritny og havde lige præcis det ekstraudstyr, vi ledte efter.
Vi har været super meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle købe eller lease. Vi havde egentlig forventet at lease, men efter at have talt med FDM og regnet på det ud fra prisen på en Seat Ateca, kom vi frem til, at det bedst kunne betale sig at købe den, da vi har planer om at have den i mange år fremover. FDM har virkelig været en stor hjælp i forhold til vores bilkøb og det var også rart at få deres vurdering af bilen, inden vi traf den endelige beslutning. I kan læse nogle af deres råd angående køb eller leasing HER, hvis I selv er i tvivl.
Den nye bil er en drøm at køre i og det er super rart at have fået en bil, hvor man ikke skal være nervøs for, at hjulet pludselig falder af på motorvejen eller bremserne ikke virker. ;) Som I kan fornemme ud fra Christoffers ansigtsudtryk, var det dog lidt sørgmodigt at aflevere gode gamle Sorteper til forhandleren. ;) Han blev nemlig taget i bytte som en del af købet for vores nye bil. Der er så mange gode minder forbundet med den bil. Vores første bil. Det kan godt være, at han ikke var køn, men han har bragt os til mange hyggelige familiekomsammener, drive-in bio, ture i Ikea, loppemarkeder og jeg ved ikke hvad. Han havde på en måde lidt en personlighed, hvor skørt det end lyder, haha…
Vinderne af forrige konkurrence om 1 års abonnement til FDM Vejhjælp Guld blev i øvrigt Noor Hadi, Camilla Arenkild, Agnethe Mikkelsen og Mia Debois. Stort tillykke – jeg har sendt jer alle en mail. :)
indlægget er udgivet i samarbejde med FDM
Mange tak for jeres feedback i indlægget der omhandlede, hvorvidt vi skulle købe eller lease en ny bil. Jeg sætter virkelig stor pris på jeres kommentarer – I havde mange gode overvejelser. Efter at have læst jeres respons og talt mulighederne igennem, hælder vi mest til at lease en bil. Specielt fordi vi gerne vil have en lidt større familiebil med plads til baby gear og så vidt jeg har forstået, er det oftest biler af en vis størrelse, der bedst kan betale sig at lease!? Desuden kører vi ikke over 15.000 km om året, hvilket flere af jer nævnte som en faktor, der var værd at tage med i overvejelserne i forhold til leasing. Vi skal også lige blive enige om, hvilken bil det skal være. Vi har kigget på flere mini SUV modeller – en form for små firhjulstrækkere. De to vi hælder mest til er Nissan Qashqai og Seat Ateca. Vi skal dog snart have taget en endelig beslutning, da vi gerne vil nå at få den, inden to bliver til tre til juni.
Apropos biler så har FDM netop lanceret en ret humoristisk kampagnevideo, hvor de sætter fokus på, at de fleste kvinder ringer til deres far eller mand, før de ringer efter vejhjælp, når de har brug for hjælp med bilen – se den nederst på siden HER. Jeg prøvede det selv tilbage i november – kan I huske den episode? Jeg smækkede mig ude og som det første, ringede jeg faktisk til Christoffer. Hvis der var én, der måtte vide, hvad jeg skulle stille op, burde det være ham. Livline nummer ét! ;) Det første han spurgte mig om var, om jeg havde prøvet at ringe til vejhjælp? Jeg havde slet ikke strejfet det en tanke, at det var en mulighed, haha…
KONKURRENCE:
Hvem ville I selv ringe til først, hvis I f.eks. havde låst jer ude, punkteret eller blot gået i stå? Og har I nogensinde været i en lignende situation? Hvis I lægger en kommentar nedenfor deltager i automatisk i konkurrencen om 1 års abonnement til FDM Vejhjælp Guld. Vinderen af forrige konkurrence om et gratis sikkerhedstjek og et års medlemsskab til FDM blev desuden Louise S. Joensson. Stort tillykke – jeg har sendt dig en mail.
Indlægget er udgivet i samarbejde med FDM
Jeg ved godt, at dette indlæg ikke henvender sig til alle, men jeg er sikker på, at der er andre, der står i lignende situation. Lige siden vi fik nyheden om Sortepers tilstand, har vi tænkt og tænkt over, hvad vi skal stille op. Det kom virkelig bag på os, at det stod så grelt til og siden vi fik sikkerhedstesten lavet hos FDM, har vi kun kørt i den, hvis det har været yderst nødvendigt. Jeg har sågar tvunget Christoffer til at tage toget hver eneste dag på arbejde. Efter jeg opdagede, at jeg var gravid, er jeg blevet ekstra bekymret, når han skal ud i trafikken. Jeg ved godt, det er fjollet – det er nok hormonerne, der spiller mig et puds, haha… Jeg er bare så bange for, at der skal ske ham noget – specielt nu når vi venter en baby.
Det er derfor helt sikkert, at Sorteper skal udskiftes til en nyere og mere sikker model, inden vores lille pige kommer til verden. Spørgmålet er bare hvilken? Vi har overvejet, om vi skal købe en spritny bil, om vi skal købe en nyere brugt bil eller om vi skal lease. Det er faktisk et temmelig svært valg og vi har gjort os en hel del overvejelser. Ikke mindst hvilken bil det skal være? Vi har været i dialog med FDM, som har anbefalet os tre forskellige biler, der alle får topkarakterer i sikkerhed – I kan se dem HER. Vi kunne godt se os selv køre rundt i bil nummer to, som både er pæn, rummelig og har en god størrelse. Spørgsmålet er dog stadig, om vi skal købe eller lease…?
Det ville være dejligt at eje sin egen splinternye bil, men det er bare en stor udskrivning at investere i en sådan bil, når man samtidig får et barn og gerne vil have råd til at købe en større lejlighed eller måske endda et hus på et tidspunkt. Vi har også tænkt på at købe en nyere brugt bil, men vi kan ikke finde ud af, om det overhovedet kan betale sig i forhold til reparationer osv.? Vi har langt fra taget den endelige beslutning, men vi overvejer kraftigt at lease en bil. En af årsagerne er, at når vi udvider familien, opstår der højst sandsynlig nye behov, som vi endnu ikke kender til. Med en leaset bil som man ikke binder sig til i adskillige år, kan man nemt udskifte den, hvis behovet ændrer sig. Desuden giver det langt mere luft i budgettet ikke at skulle købe en bil. Åh, det er et svært valg.
Hvad ville I gøre, hvis I var os? Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening, for vi har virkelig svært ved at beslutte os. Flere af jer har garanteret stået i samme dilemma, så måske I vil dele jeres overvejelser? Ikke mindst – hvilken bilmodel ville I vælge? Når I svarer, deltager I automatisk i konkurrencen om et års medlemsskab af FDM og et gratis sikkerhedstjek af jeres egen bil. :)
Indlægget er udgivet i samarbejde med FDM