Blog versus Instagram
{ Billeder fra den seneste tid på Instagram @CHRISTINADUEHOLM }
Jeg ved ikke, om det er noget, I har lagt mærke til, men jeg forsøger altid at dele forskelligt indhold på bloggen og Instagram. Selvfølgelig vil nogle emner gå lidt igen, men sjældent med samme billeder og tekst. Jeg vil ikke give jer den følelse af, at I går forgæves, hvis I allerede har set indholdet et andet sted. Samtidig er det dog svært at blive klog på, hvor jeg skal lægge mit største fokus med både en blog, Instagramprofil og Youtubekanal. Det kunne være interessant at høre, hvad I foretrækker? Ikke at det ene udelukker det andet, men man må alligevel nogen gange vælge, hvor man lægger mest energi for at komme med spændende, gennemarbejdet og relevant indhold.
Jeg synes, det virker til, at blogmediet har fået en revival. Jeg elsker, at man kan gå mere i dybden herinde, skrive længere tekster og dele flere billeder, mens Instagram byder på mere umiddelbare øjeblikke lige nu og her og man kan følge med på sidelinjen i story i løbet af dagen, som næsten kan fungere som en form for mini Youtube VLOG. Youtube giver et langt mere personligt indblik, men det tager enormt meget tid for mig at producere – altid en hel dag at filme, noget forberedelse inden og 1-2 hele dage at klippe sammen. Tid der går fra at holde de andre kanaler i live. Youtube har dog aldrig været og bliver heller aldrig mit hovedfokus, selvom det kan noget helt andet. Det kunne være sjovt at høre jeres tanker – hvor foretrækker I at læse/se med? :)
58 comments
Jeg er og forbliver lidt oldschool, og er altid glad for blogs, fremfor instagram, hvis folk har begge dele :)
Jeg elsker det hele 🤩🙈 sorry det letter ikke dit arbejde 😂 men i prioriteret rækkefølge er det nok: 1. Blog 2. YouTube 3. Instagram.
Elsker de personlige videoer men de behøver jo ikke altid være så lange 😊
Jeg må indrømme at jeg mere og mere “glemmer” at læse blogs. Det sker stadigvæk, men der går længere tid i mellem. Instagram tjekker jeg derimod (lidt for) ofte.
YouTube og Instagram ✨
Instagram og Youtube og væk med bloggen👍
1. YouTube 2. Blog 3. Instagram 😊
Jeg synes det er dejligt med nogle længere blogindlæg og foretrækker tekst. Er ikke helt så meget til vlogs. Derudover er jeg lidt træt af de mange indlæg med tøj inspiration, men måske bare mig….
Enig!
Jeg derimod ELSKER indlæggene med tøj 😍😍
Jeg er enig😊 Kan bedst lide bloggen, fordi jeg nogen gange synes at IG bliver lidt overfladisk…
Kan bedst lide at læse dine tanker om et bestemt emne(som her) og noget om børn, som jeg selv kan bruge til noget💕 Er ikke så meget for indlæg kun med tøj(undtaget børnetøj😇)
Du gør det godt, skønne menneske❤
Jeg plejede at læse et lille udpluk af blogs, men det høre efterhånden til sjældenhederne at jeg klikker mig herind nu. Kun når du snakker bolig da det er en af mine interesser. Tiden er knap når man har børn, det ved du jo også selv. Så Instagram er det eneste medie jeg bruger dagligt.
Jeg elsker din blog og din YouTube. Sådan set også fin Instagram. Det hele emmer af inspiration, hygge og noget ægte og ærligt. Jeg skal være ærlig og sige at man glemmer bloggen fordi der efterhånden ikke findes så mange blogs mere, men jeg nyder at læse de længere indlæg hvor man kommer dybere omkring den mad du laver, boligkøb, familielivet, tøj inspiration m.m. YouTube giver et godt indblik i jeres familie på en anden måde og Instagram er god til hverdagsglimt og inspiration. Så faktisk synes jeg allerede nu du formår at lave en god blanding af det hele! 😍
Jeg synes ofte instagram virker som den nemme løsning. Det kan slet ikke sammenlignes med de andre to platforme. Det er bare knap så personligt som både blog og youtubekanal.
Jeg elsker dine videoer! Det er simpelthen så hyggeligt at følge med i jeres hverdag. Men det er jo helt forståeligt, at videoerne tager lang tid at producere.
For min skyld må du også gerne droppe indlæggene med links til tøj. De fylder meget, og det samme med “fristelser” på instagram.
Jeg elsker de indlæg, der er personlige og ikke bare er noget, som enhver anden også kunne lave 😊
Jeg benytter mig af det hele, men til hverdag bliver det Instagram og YouTube. Hvis jeg har ekstra tid, dykker jeg ned i bloggen, men føler det kræver lidt ekstra tid/overskud. Elsker at følge med i dit univers 😍
Jeg foretrækker IG, men gerne med links til blogindlæg. Jeg kikker slet ikke YT, det siger mig intet, og med det må jeg også sige jeg gider ikke se storys uden tekst på IG 🤷♀️ Bloggen opsøger jeg ikke, men klikker gerne på links herind fra IG for at læse 😊 så har du min helt ærlige tilbagemelding 😊
Jeg har det på helt samme måde :-)
Helt klart youtube💓Og derefter Insta! Jeg kan virkelig godt lide at se “normale” hverdags vlogs – de er simpelthen så hyggelige
Jeg elsker at følge med både på din blog, din Instagram og YouTube. Alle tre medier tjener hver sin funktion. Jeg har fulgt din blog i flere år nu, og jeg elsker dine længere, personlige og ærlige skriv, som ikke høre til på Instagram. Jeg er også kæmpe fan af dine vlogs, der giver et helt andet indblik i hverdagen med din skønne familie. Jeg synes, du gør det SÅ godt.
Jeg læser kun med på din instagram og din blog 😊
Jeg kan bedst lide YouTube personligt, fordi jeg synes du gør det så godt, og det er altid en forjøelse når jeg ser at du har langt en ny video op.. Jeg har heller intet problem med af læse med på bloggen. Jeg synes bare du skal gør det du har tid til, og overskue❤️❤️
Helt klar blog. Elsker at sætte mig med en kop kaffe og stearinlys og sidde og læse på bloggen. Fungerer som en “gammeldags” magasin for mig. Insta er et meget hurtigere medie, som jeg tjekker men ikke glædes over eller fordyber mig i på samme måde. Håber du bliver ved med at blogge. Elsker dine opslag.
Jeg synes det hele er fedt. Hvis jeg skulle vælge kan jeg nok bedst lide 1. Youtube 2. Instagram 3. Blog. Men der hele er godt. Elsker bare at se hverdags glimt 😃❤
Jeg synes bloggen har mere sjæl end Instagram. Det handler nok om at du skriver engelsk på Instagram og dansk her på bloggen 😇
Jeg er klart mest til bloggen.
Du er super god til netop at lave lidt anderledes indhold på bloggen end feks på Instagram. Det er fedt! Jeg benytter Instagram mest, og tjekker som oftest kun dine ellers gode blog indlæg når du laver swipe up funktionen. Det er sjældent jeg får klikket mig herind på den “gammeldags metode” YouTube videoer i ny og næ syntes jeg er super hyggeligt, og jeg sluger dem i mig så snart de ligger der 😁
YouTube og Instagram. Læser kun din blog når du reklamere via insta
Jeg er vild med din blog! Det var her, jeg fandt dig for efterhånden mange år siden, og jeg nyder dine “personlige” indlæg om f.eks. husjagt og familieliv. Jeg kunne forestille mig at præferencen ift typen af medie handler meget om ens alder. Jeg selv er på din alder, og læser stadig en del blogs, men bruger generelt ikke Youtube. Dog ser jeg dine Youtube-videoer, når de optræder på bloggen, og de er virkelig hyggelige og skønne. Men bloggen er det medie, jeg nyder mest ❤ Tak for dejlig inspiration!
Jeg har fulgt med lige siden du studerede på KEA, og jeg foretrækker bloggen frem for Instagram;
– Her og nu øjeblikke er oftest overfladiske
– Jeg er døv, så stories uden undertekster kan jeg ikke bruge til noget
…derfor er jeg stor fan af din blog som du jo allerede selv beskrev at det er mere dybden på bloggen. Fortsæt gerne med det 🥰
Som flere andre siger, synes jeg, du har en rigtig god blanding allerede :)
Personligt er jeg virkelig glad for længere skriv på bloggen, og det er altid en fornøjelse at se vlogs. Det er dog tydeligt, at sidstnævnte er meget krævende, så helt forståeligt de ikke kommer så tit. Du er også rigtig god til at dele hverdsgsglimt på insta, men for mig er det mere et supplement til bloggen. Jeg er dog også glad for stories, så længe de er tekstet, da jeg tit ikke har mulighed for at se med lyd.
Det blev en længere smøre 😅 God søndag.
Jeg er stor fan af blog-mediet, der hvor der er plads til lidt både de længere skriv og de lækre collager. Derudover følger jeg også med på insta og synes det er hyggeligt med storys fra hverdagen. Youtube er ikke lige mig, måske er jeg for gammel? (31🙈)
Så min prioritering vil være 1. Blog, 2. Insta, 3. Youtube
Og så endnu en gang tak for en god blog! Jeg har fulgt med i mange år 😊
jeg synes der er noget hyggeligt i det hele. jeg esker at bruge en lørdag eller søndag på at se youtube blog. jeg læser med på din blog når du ligger nye indlæg. på og. jeg er stor forbruger af instagram. min personlige holdning er jeg føler man kommer mere ind i jeres hverdag og liv via din youtube og instagram.
jeg elsker at følge med over det hele.
Jeg er mest på youtube, og så supplerende med bloggen! Det er sjældent jeg læser tekster på Instagram. Jeg ser dine billeder derinde, men foretrækker klart blog/blog 😍
I prioriteret rækkefølge 😉
1) blog
2) insta
Jeg elsker det skrevne ord og nyder at fordybe mig i gode blogindlæg om alt mellem himmel og jord. Jeg har ikke engang Instagram, selvom jeg er under 30 og arbejder som kommunikationsmedarbejder til dagligt 🙈 Mit fravalg på Instagram hænger nok også sammen med, at jeg er “mættet” pga. mit arbejde, men man kommer jo ikke udenom, at Instagram først og fremmest er en billedeplatform, hvor overfladiske glansbilleder dominerer over meningsfulde post ☺️ Heldigvis er der stor tendens til det sidste i Danmark, men det ændrer jo ikke på den overordnede præmis for mediet. Jeg læser præcis en håndfuld blogs: Din, Rockpaperdresses, Acie, Emily Salomon og Mette Marie Lei Lange, og det passer egentlig meget godt med, at der er 1-2 indlæg at læse om dagen. En video i ny og næ er dog også rigtig hyggeligt, fordi man ligesom kommer lidt tættere på – jeg husker stadig chokket, da blogs begyndte at gå mere over til video og man hørte jeres stemmer for første gang 😂
Ærlig talt synes jeg kun du poster YouTube videoer når der er nogle reklamer du skal reklamere for, hvis man kigger på dine videoer det seneste halve år. så står der i hver video “indeholder reklame” det synes jeg er lidt træls at du kun poster reklame videoer
Blog og og tidligere også youtube- desværre synes jeg at videoerne efterhånden for ofte er reklame for støvsugere, hårtørrere og alt muligt andet. Det orker jeg ikke helt. Helt med på at det er dit erhverv, men ville være godt med reklamefri vlogs fra tid til anden – de behøver ikke at være så lange.
Jeg kan godt lide at se med det er ikke så tit at jeg ville gå ind og læse en blog der foretrækker jeg se
Jeg er vild med både instagram og bloggen, og jeg synes, de to medier kan noget forskelligt, hhv. små og større opdateringer. Jeg synes, blogs anvendes bedst, når fortælleren har noget på hjerte eller giver en ærlig opdatering på et personligt emne, og det ikke bare er en sludder for en sladder. Her tænker jeg ikke på dig, men bloggere i almindelighed, hvor jeg indimellem har fornemmelsen af, at der går clickbait i den (på insta) om et blogpost, der mest bare er skrevet fordi, det er længe siden, at man har gjort det. Tilgengæld er det fuldstændig fantastisk at læse et blogindlæg, der er gennemarbejdet, velformuleret og giver stof til eftertanke. Så: hellere kvalitet end kvantitet på bloggen, og bare giv den gas på insta med både små og store input. Jeg ser yderst sjældent YouTube videoerne, fordi det ikke falder mig naturligt at tjekke det medie (er nok for gammel).
Jeg følger både med på blog, insta og YouTube. Personligt elsker jeg dine YouTube videoer, de er så personlige og giver et mere helheds billede af dig som person og elsker når din familie er med. Jeg føler aldrig at jeg går forgæves på nogle af dine platforme da du er god til at fordele der ud, så det er interessant at følge med alle steder. Du er en kæmpe inspiration 😍
Jeg elsker dine vlogs og indlæg her på bloggen ❤️
Jeg forstår godt du spørger, men jeg tror helt klart præferencer hænger meget sammen med alderen på dine læsere 😊 Jeg er 31 år og holder mest af din blog, som har mest tekst og refleksion. Jeg læser stort alle dine indlæg på bloggen. Instagram er fint nok, men for mig et supplement. Jeg kan rigtig godt lide dine YouTube-videoer, men ift. dit store tidsforbrug på dem, er de ikke noget du skal prioritere over bloggen synes jeg, men sikker på du får forskellige svar. Formodentlig er YouTube vigtigst for dine yngre læsere 😊
Jeg har altid kun fulgt med på bloggen 😊 så jeg er glad for at du har holdt fast i den.
Jeg læste engang blogs dagligt. Jeg læser aldrig blogs længere – jeg bruger kun insta. Jeg gider ikke de lange blogindlæg. :-)
I min optik er blogmediet dødt!
Blog men med henvisning på Instagram når der er nyt blogindlæg. Tjekker altid Instagram men sjældent blogs.
Kan bestt lide ser youtube vlogs.
Ser ikke en som læse bogs.
1 youtube 2 instegram 3blog
Jeg har læst din blog i 8 år nu, og elsker den! Så jeg syntes helt klar at bloggen skal have mest fokus, men jeg syntes også det er hyggeligt at se små øjebliksbilleder på instagram. Dine YouTubevideoer er jeg også vilde med, men syntes klart at bloggen skal prioriteres højest. <3
Hej Christina
Jeg er rigtig glad for dine blogindlæg, der omhandler din familie, om hvordan hverdagen er med børn, og så dine videoer (særligt youtube videoerne, men det kunne lige så godt være en længere story på insta, så det ikke er så tidskrævende for dig)
Tak for at at du deler ud 😊
Mvh.
@Kamillaannesophie
Før i tiden læste jeg meget blogs, men er gået mere og mere fra det og nu er det primært kun Instagram fordi det er “hurtigere”. Ligepludselig kræver det lidt mere at læse blogs.
Elsker dine YouTube !
Instagram… følger få blogs og opdager dem nu kun via en story. Jeg ser primært storys 🙃💕
Blog – Helt klart. Instagram er fint, men der er jeg egentlig mest interesseret i billeder fra folk jeg kender rigtigt og youtube er jeg for gammel til ;-) Elsker at læse gode og gennemarbejdede blogindlæg og små hverdagsindlæg er også hyggelige. Så det er ikke fordi det behøver at være det helt store hver gang. Tiden er nok ikke til daglige indlæg (Her tænker jeg både på tidsånden og din tid som blogger), men jeg kan godt lide lidt hyppige indlæg. Det er måske lidt forkælet som læser at forvente, men når der går meget lang tid mellem indlæg kan man godt falde lidt fra. Og her er jeg helt med på, at der er mange gode grunde til at du ikke altid kan levere så hyppige indlæg som du kunne engang så det er virkelig ingen kritik og jeg læser jo stadig med :-)
Jeg synes at det hele er fedt men jeg elsker når du ligger YouTube videoer op
Er VILD med dit YouTube – kunne godt tænke mig meget mere af det🙏🏻
Følger dog også med de andre steder😉
Jeg har fulgt med siden KEA tiden og gør det stadig. Elsker fin blog ! :)
Blog er en favorit hos mig grundet de længere dybdegående og personlige indslag du skriver. Jeg bruger insta meget men mest for at kigge på inspirerende billeder så jeg er også typen der må indrømme ikke tjekker videre på dine stories når det første med tøjreklamer (fx fredags fristelserne) da det ikke er derfor jeg følger en personlig blogger frem for fx Pernille teisbæk og lign modeikoner der kun poster om tøj.
Så 1) blog 2) YouTube (gerne flere personlige uden reklame vare) og 3) insta
Men du gør det godt alle steder :)
Jeg er klart til instagram, jeg går kun videre til blog, hvis noget fanger mig på insta og jeg bliver sendt videre, som nu:)
Blog – helt klart. Jeg ser også YouTube, men har ikke insta… 😃 Nyder at følge med her!!
1. blog, 2. insta, 3. youtube :)
Første kommentar herinde, da jeg næsten lige har fundet herind <3 Jeg er mest til at læse blogs og dernæst Instragram. Youtube orker jeg meget sjældent. Jeg savner faktisk flere blogindlæg fra alle de gode gamle bloggere, jeg plejer at følge med hos, og selvom der ikke kommer så mange blogindlæg længere rundt omkring, er jeg næsten altid dagligt inde og tjekke om der mon alligevel skulle være kommet nyt indhold. For mig fungerer det bedst at læse et lidt længere tekstindlæg frem for andre medier. Jeg elsker at kigge på de "faste" billeder på Insta, men giver op, hvis folk har alt for mange stories, og som regel ser jeg det uden lyd, så går nok glip af en masse ting derinde. Jeg håber virkelig, at du vil fortsætte med at lave dine jævnlige bloginlæg. .