Mor & datter dag
Lily og jeg har holdt mor og datter dag. Noget jeg har tænkt på længe, men først fået gjort noget ved i dag. Det var virkelig tiltrængt. Den startede dog lige tidligt nok, da begge børn valgte at stå op kl. 03.47. OMG! Det var jo nat… Jeg tror, at jeg hopper i seng samtidig med børnene i aften, haha… Er rimelig smadret. Vi ville have gået tur i Tivoli og prøvet en karrusel, men Tivoli har pga. situationen valgt at lukke ned, hvilket vi først fandt ud af, da vi stod med overtøj på og skulle til at gå i formiddags… I stedet blev det til en cykeltur rundt på Østerbro, vi kiggede på julepynt i alle vinduerne, så blishøns dykke rundt i Københavns søer, cyklede igennem en kirkegård, hvor Lily syntes, det var vældig sjovt at få læst alle de gamle navne op på gravstenene. :) Det begyndte at regne, så vi købte en romkugle og cyklede hjem og så film i stedet. Det har været sådan en hyggelig dag – nogen gange skal der ikke så meget til. :) Hvis I har idéer til, hvad man ellers kan lave med de små størrelser i denne tid, hvor det meste har lukket, så meld gerne ind. Jeg kunne godt bruge lidt inspiration. Glædelig onsdag.
12 comments
Tak for sidst Christina
Jeg tænker, I kunne have klippet eller lavet julepynt ved køkkenbordet.
Kæmpe knus mig fra det mørke
I lige måde, søde Hanne. Så dejligt at se jer. God idé med julepynt. <3 Takker.
ZOO har åbent og de plejer at pynte rigtig fint op til jul…
Uh, godt tip! Zoo er altid et hit. :)
Hyggeligt :-) der skal ikke de store ting til at begejstre i den alder…. faktisk blot nærvær. En lille hyggelig tur på legepladsen med en hygge snack madpakke. Eller derhjemme bage kage – det er hyggeligt og de blir så store når de kan hjælpe til og være i fokus :-)
Det har du helt ret i. Tak for de fine idéer. :)
Your baby is so adorable !
Miki x
https://www.littletasteofbeauty.com/
Thanks a lot. <3
Min datter fik noget decideret fingermaling i nissegave for et par dage siden.
Det hyggede vi med at sidde og male på paptallerkner. Hun er også rigtig glad for at lave puslespil sammen.
I kunne f.eks. også lave trylledej, som I så kan male på og pynte bagefter :D
https://satinawandel.com
Super gode og kreative idéer. Mange tak, Satina. :)
Hvis i har Magnatiles er det rigtig hyggeligt at bygge figurer som barnet skal afkode: https://www.adventure-in-a-box.com/product/magna-tiles-alphabet-cards/
(og så er det godt for deres rumlige-forståelse)
Eller så ‘skattejagt’ – vi går på skattejagt efter en god pind eller gode blade fx :)
Creative space take away – her kan man tage keramik og maling med hjem og være kreativt. Det er super hyggeligt!