Det er ikke de mest inspirerende madbilleder, jeg har delt i bloggens historie, men jeg lover jer for, at denne cremede vintersuppe smager bedre, end den ser ud. :) Jeg fandt opskriften via den engelske influencer, Laura Wills. Den består simpelthen bare af 8 gulerødder, 1 løg, 6 kartofler, 2 stykker laks, omkring 1-1,5 liter vand, 2 terninger grøntsagsbouillon, 1 dl creme fraiche, salt og peber. Så nem at lave og den smager virkelig, virkelig godt. Vi spiser som sagt vegetarisk herhjemme og ofte helt plantebaseret, men engang imellem kan vi godt finde på at spise fisk til frokost eller aftensmad. I kan finde opskriften under hendes highlights “Recipes” på Instagram HER. Bon appétit. :)