Skrækhistorier under graviditet
Man skal være opmærksom på, hvad man fortæller kvinder, der venter sig, for nogen ting hænger altså fast. Da jeg var gravid med Lily, var der flere bekendte, der pudsigt nok fik fortalt mig de værste skrækhistorier om graviditeter, der ikke var endt godt. Sådan på den helt ubehagelige måde helt op til termin. Jeg vil ikke gå i detaljer, da jeg ved, I er mange gravide, der læser med, men jeg mener den slags historier, som man næsten ikke kan bære at høre… Og SLET ikke mens man står med en stor rund mave. De hang desværre fast, selvom jeg virkelig prøvede at skubbe tankerne væk.
Jeg følte mig så utrolig heldig, at være blevet gravid, for som jeg har nævnt før, havde jeg frygtet, at det kunne blive svært, fordi jeg har endometriose. Derfor havde jeg i første omgang svært ved overhovedet at fatte, at testen viste positiv kort tid efter, at jeg havde smidt minipillerne. Dernæst gik månederne, Lily voksede sig større og terminen nærmede sig… Jeg glædede mig selvfølgelig helt vildt, men hvis jeg skal være ærlig, turde jeg nærmest ikke tro på, at jeg rent faktisk blev mor og fik Lily, før jeg havde hende i armene. De omtalte skrækhistorier havde brændt sig fast på min nethinde og var svære at glemme igen.
Da hun endelig var her, følte jeg mig, som enhver anden mor, selvsagt som verdens heldigste. Men det har faktisk taget mig mange måneder at forstå, at hun rent faktisk er her. At hun er min og hun bliver her. Sådan for altid. :) Nok fordi jeg ikke gav mig selv helt lov til at gå og forberede mig på, at hun snart kom til verden, har jeg efterfølgende brugt tid på at forstå, at hun nu var kommet. På den der “knib mig lige i armen”-måde. Det lyder måske skørt, men sådan har det været for mig.
Mange fortalte mig, at bekymringerne kun ville blive større, når hun var født og ude i den virkelige “farlige” verden. At så ville jeg bare få nye bekymringer. Men ved I hvad… Sådan har det SLET ikke været for mig. Selvfølgelig bekymrer jeg mig for Lily og jo jo – jeg er nok lidt mere en hønemor, end de fleste. Jeg tør f.eks. ikke lade hende sove alene i sin barnevogn i gården og skal altid dobbelttjekke, om hun trækker vejret, når hun er lagt i seng. Men nu kan jeg i det mindste se hende og fornemme, om hun har det godt.
Så hvis du sidder derhjemme med en stor rund mave og også synes, det hele er lidt svært, så vil jeg bare lige dele mine tanker. Jeg ville ønske, at jeg havde slappet lidt mere af i min graviditet og bare givet mig selv lov til at glæde mig sådan HELT ned i maven. Turdet tro på, at det nok skulle gå godt, for det gør langt de fleste graviditeter heldigvis. Man bliver ikke mindre ked af det, hvis noget skulle gå galt, fordi man har “ventet” med at glæde sig sådan for alvor. Forestillet sig livet med en lille baby. Livet som mor. Så glæd jer for søren da. Så meget I overhovedet kan. Og når folk begynder på en historie, som I kan fornemme ikke ender godt, så stop dem. Det skal ikke have lov til at fylde. ♡
45 comments
Rigtig fint indlæg søde <3
Mange mennesker har ofte alt for travlt med at fortælle de dårlige historier og det er så ærgerligt! Derudover er der desværre også mange, der ikke lige har så meget situationsfornemmelse.
I har den dejligste lille Lily og SELVFØLGELIG skal man bare mega glædes når man har en lille spire i maven. Nogle gange er det som om man ikke ‘må’ glædes for tidligt og jeg tror på en måde, at det er en lidt dansk ting – for tænk, hvis noget går galt. Det er helt forkert og jeg er også selv en af dem, der nogle gange skal øve mig i at glædes mere over alle de dejlige ting, der er i livet generelt :-*
Hej sødeste Julle <3
Tak. Ja, det kan du godt have ret i, at det er en dansk ting at have det på den måde... Det er noget man skal øve sig i at lade være med, som du også selv gør. :) <3
Stort knus
Tusind tak for dit indlæg. Jeg er godt halvvejs med en lille fyr, som ender med at være godt 5 år undervejs, når han får fødselsdag. Jeg har det på præcis samme måde som du beskriver – og tror jeg får det ligesådan, når han er født, selvom jeg øver mig hver dag i at det er ok at glæde sig og være lykkelig for, at han er på vej. For du har SÅ ret – tager man bekymringerne på forskud, så slår det dobbelt, hvis noget skidt skulle ske. Så hellere glæde sig på forskud💙💙💙
Tak for dit indlæg😘
Hvor er det bare dejligt, at du venter dig. Får helt gåsehud – det er jo et lille mirakel. <3 Stort tillykke.
Det var så lidt. Pøj pøj med det hele til dig. Som jeg har skrevet til et par andre gravide her i tråden - du har SÅ meget at se frem til. Det er fantastisk at blive mor.
Tusind tak!<3
Ethvert lille barn er et stort mirakel <3
<3 Det er det nemlig.
Jeg tænker, at folk deler de historier, netop fordi de ikke er til at bære -alene.
Det er oftest de svære, hårde eller tragiske historier, der bliver fortalt, af den simple årsag, at man har brug for at dele. Stort set alle mødre, fortæller glædeligt om deres graviditet og fødsel (alt efter forum, bevares), men dem der fik en hård start, har brug for at bearbejde og genfortælle rigtig mange gange. Det kan være svært at blive ved med at fortælle den samme smertelige historie til de samme mennesker igen og igen (er man ikke snart ovre det..?), men på den anden side, gør det lidt mindre ondt, hver gang det bliver sagt højt.
Jeg tænker at det er lidt af det samme, der gør sig gældende, når der bliver fortalt skræk historier, som ikke er ens egne. De har simpelthen sat sig fast i hjerne og hjerte, og der er behov for at fortælle dem ud igen. At dele, så man ikke skal gå med det selv.
Helt afgjort kunne en god omgang situationsfornemmelse redde mange fra unødvendige bekymringer, men det kan være svært at kontrollere ens følelser, når man bliver mindet om noget frygteligt. -også selvom påmindelsen kommer i form af en flot og lykkelig gravid mave.
Selv gik jeg lidt rationelt til værks: ingen fødsler og graviditeter er ens, så når du/ din veninde har oplevet det, så sker det ikke for mig. En statistisk umulighed, gav mig ro til at glæde mig :)
Jeg forstår godt, at folk har brug for at dele, fordi man ikke kan bære at gå med sådan oplevelse eller historie alene. Men efter min mening skal man ikke fortælle sådanne historier til en højgravid, men i stedet dele dem med nogen andre.
Det er en god måde at se statistisk på det. :) Det kan bare være lettere sagt end gjort, hvis først sådan en historie har brændt sig fast.
Tak for dine gode råd og erfaringer. Jeg har termin om 1,5 måned, og oplever faktisk at mine bekymringer som fx svingende bevægelser fra min kommende datter, må være et tegn på en kommende tilknytning. Så jeg ser mine bekymringer som noget positivt og undgår, at høre om andres dårlige historier. Og nårh ja: når jeg ser jeres Lily glæder jeg mig bare endnu mere til selv, at blive mor. For hold da op, hvor er hun altså bare nuttet! Det har jeg skrevet før, men ja.. det er helt vildt.. haha.
Stort tillykke! <3 <3 <3
Det er stærkt af dig at se sådan på det - det er noget jeg selv øver mig i. :)
Ååh tak... Vi er (selvfølgelig) også helt vilde med hende.
Pøj pøj.
Tak for dine tanker. Jeg sidder med en stor mave og har haft godt af fin opfordring om at turde glæde mig. De triste historier kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget. Det er jo noget vanvittig dyrebart man bærer rundt på og derfor kommer bekymringerne let, når man bliver fordret med dem. Så et stort tak for din opfordring ☺️
Det var så lidt kære du. Pøj pøj med det hele. Du har simpelthen så mange dejlige oplevelser i vente. <3
Elsker simpelhen at følge med i din blog, selvom jeg på ingen måde er i nærheden at skulle have børn foreløbig. Men ville egentlig bare hører hvor sengetøjet er fra? det er den perfekte lyserød farve :)
Tusind tak, Frederikke. Hvor er det godt at høre. <3
Det er fra Broste Copenhagen. Det er så fint. :)
Jeg havde det på samme måde i min graviditet, da min ønskebaby lod vente på sig i mange år. Og pludselig var den der, og jeg var gravid. Jeg synes så til gengæld, at det har været svært efter han et født. Alle de skrækhistorier man hører om og folk fortæller. Jeg troede ikke, at man kunne elske så højt (det kender en hønemor til). Mine bekymringer har så desværre ikke lagt sig, tværtimod. Jeg elsker SÅ højt, at jeg bliver mega bekymret og bange for at miste. Igen, “tør jeg at nyde” mentalitet.
Jeg er ked af at høre, at bekymringerne stadig fylder meget hos dig. Jeg talt en del med min mor om det med at bekymre sig, fordi jeg generelt har tendens til at bekymre mig (for) meget om alt muligt. Og hun har så ret, når hun siger, at det hører med til at elske. Jo mere man elsker, jo større bliver bekymringerne – man kan prøve at se det som et godt tegn og prøve på at det ikke skal fylde for meget. Det øver jeg mig ihvertfald i. :)
Dejligt blogindlæg – står selv og kan gå i fødsel når som helst (lige knap 14 dage til termin), og du har helt ret i, at man bare skal nyde det alt det man kan💙👶🏼❤️🙏🏻
Uh, hvor SPÆNDENDE. <3 Du må gå og tælle dage, timer, minutter. :) Er spændt på dine vegne. Den første tid er SÅ magisk. Pøj pøj med det hele - der er simpelthen så meget at glæde sig til.
Så fint et indlæg! Jeg havde det fuldstændig ligesom dig da jeg var gravid. Alle de skrækhistorier man hørte – og frygten for at glæde sig for tidligt over den lille spire i maven. Står idag, ligesom dig, med den skønneste guldklump som er ligesom han er bestilt ;) <3 og håber at en eventuel næste graviditet kan blive fyldt med mere glæde og mindre bekymring – for det går jo heldigvis for det meste lige som det skal :D
Tak. :)
På en måde er jeg glad for at høre, at jeg ikke var den eneste… Og så alligevel ikke, for jeg ønsker ikke, at nogen andre skal have det sådan. Kæmpe tillykke med din lille guldklump. Det er så syret, hvad kroppen er i stand til – at man kan lave sådan et lille mirakel. <3
Jeg er nok hende der synes der er “for lidt” af de dårlige historier. Hvilket måske er forståeligt nok.
Jeg eller min kæreste og jeg aborterede i uge 9 og det er snart 2,5 måned siden.
Vi følte os så alene og så frustrerede, fordi vi ikke havde hørt om alle dem det faktisk sker for og hvor normalt det egentlig er.
Jeg tror og ved det havde hjulpet os, hvis jeg havde vidste at det sker for 25 % på af alle på min alder og at det ikke nødvendigvis sker igen, næste gang jeg (forhåbentlig) bliver gravid.
Men det er nok også historierne så tidligt i graviditeten jeg manglede.
Jeg forstår fuldt ud, at når man er langt over de 12 uger, så har man ikke behov for skrækhistorierne! For der går det selvfølgelig godt, for langt, langt de fleste.
Jeg nyder at følge din blog og glæder mig til det bliver vores tur at få en lille.
Jeg læste Cathrine aka rockpaperdresses indlæg den anden dag, hvor hun så fint skrev “barnløse bærer sine børn i hjertet længe før i maven”.
Og det har jeg virkelig tænkt meget over og det er så rigtigt! Min kæreste og jeg er forældre og har været det det sidste halve år, selvom vi endnu ikke har vores ønskebarn i armene.
Nå det blev en lang smøre, det beklager jeg.
God dag.
Stine
Hej Stine,
Det er jeg virkelig ked af at høre. Det må være så forfærdelig hårdt. Som du selv siger, er der desværre mange, der aborterer i de tidlige uger, men det gør det ikke mindre svært.
Det er sådan en sød måde at se det på, at man bærer sine børn i hjertet, allerede før de er til.
Jeg ved ikke, om det kan hjælpe dig, men for lige at sende lidt positiv energi din vej, så kender jeg flere, der har aborteret inden uge 12 og blevet gravide igen kort tid efter og haft helt normalte graviditeter efterfølgende. Altså nogen af mine aller tætteste. Det håber jeg også, sker for dig.
Rigtig meget pøj pøj med det hele – sender mange gode tanker din vej. <3
Det hjælper mig helt sikkert!
For det jeg er aller mest bange for lige nu, er om det nogensinde blive en god graviditet.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal blive gravid igen, jeg er bare så bekymret for om graviditeten går godt og om det nogensinde kommer til at gå godt.
Generelt har jeg tendens til at være bekymret, men det hjælper HELT sikkert at høre det er sket hurtigt og ikke mindst gået godt for andre!
Tak for det! :-)
Jeg forstår dig rigtig godt. Det er den der uvished, der er så svær at arbejde med.
Jeg kender som sagt flere, der har oplevet det, hvor de efterfølgende har haft helt normale graviditeter. Man kan måske trøste sig med (det er nok nemmere sagt end gjort), at der oftest er en grund til, hvis barnet ikke klarer den så tidligt i graviditeten.
Jeg bekymrer mig selv alt for meget om alt muligt, så jeg ved lige, hvad du mener.
Rigtig meget pøj pøj. Krydser fingre og tæer. :) Knus
Det du beskriver om at skulle knibe-sig-selv-i-armen for at kunne forstå at man rent faktisk er blevet mor, er præcis samme oplevelse jeg har haft! Det er en meget mærkelig og ambivalent følelse, fordi man jo så gerne vil kunne forstå og nyde at man har bragt et lille menneske til verden. Min søn er lige fyldt 5 måneder, men jeg har det sommetider stadig som om at det hele er noget jeg drømmer :-)
I øvrigt tak for altid god læsning. Jeg er selv lige startet med at skrive på mit eget domæne. Jeg brugte din guide til at starte sin egen blog. Super god guide!
Det er altså bare svært at forstå. Har det lige som du beskriver – er det bare en drøm? <3 Ret syret og ret fantastisk. :)
Tak for rosen. Hvor er det bare en fin blog, du har lavet - og hvor ER din søn bare cute. Arrangeret ægteskab? :P
Hvor dejligt at du synes at min blog er fin. Det er altid lidt svært i starten :-)
Årh tak hvor er du sød <3 Haha. Lily & Willum. Det lyder da som et sødt par.
Hej Christina. Den fine stribede trøje du havde på på instagram i lørdags – hvor er den fra? :)
Hej Emma,
Den er købt hos Berg på Østerbrogade. :) Mener mærket hedder N’age.
Tak for svar :)
Så lidt :)
Så fint skrevet. Det var præcis det samme med mig – de mest forfærdelige historer ville ingen ende tage, og ikke mindst diverse skræk fødselsberetninger (dem skal folk holde for sig selv), og i stedet givet den kommende mor et knus og sige “det skal nok gå godt”. .
Hun er bare kær Lily :)
Tak. <3
Ja, det er svært at høre på de historier, når man har en stor rund bule på maven. Jeg tror ikke, at folk gør det i en ond mening, det er bare SLET ikke gennemtænkt, at fortælle det til en gravid.
Dejligt indlæg! :)
Der burde nemlig være meget mere fokus på de gode graviditets- og fødselshistorier.
Folk har meget nemt ved at tale om alle de frygtelige tilfælde. Jeg har selv været skide bekymret fordi der har været nogle bekymringer på forhånd omkring hvorvidt vores baby ville udvikle sig normalt, da min kæreste for kort tid siden har haft kræft og fået behandling. Oveni hatten hjælper det altså ikke ligefrem med skrækhistorier.
Jeg kan dog være mere rolig nu, da vi har fået positive svar. Og hver gang nogen kommer med en frygtelig historie, så husker jeg på min kærestes kusine, som synes det var den mest fantastiske og vilde oplevelse at føde ;)
Jeg er glad for, at du kan bruge det til noget. :) Kæmpe tillykke med, at du venter dig. Jeg forstår godt, at du har haft ekstra grund til bekymring, men hvor er det dog fantastisk, at prøverne har vist gode resultater (læste dit indlæg). Du skal bare give dig selv lov til at glæde dig helt vildt – for der er SÅ meget at se frem til. Jeg synes også, at fødslen var en god og vild oplevelse. <3
Pøj pøj med det hele.
Det kan du tro jeg kan!
Tusind tak – det er rigtig sødt af dig!
Jeg glæder mig så utrolig meget, så det fokuserer jeg på. Dejligt at få endnu flere positive historier! :)
P.s Jeres Lilly er så fin og skøn!
<3 Godt at høre.
Tak - vi er også helt tossede med hende. <3
Knus
Hvorfor fortæller folk sådanne historier?! Jeg fortæller med villige ikke om min første fødsel til højgravide, for nogle historier skramme bare mere! Og hvem hjælper de??
Helt enig. :)
Åh ja ! Jeg var til komsammen men en flok veninder , noget ældre end mig og med børn . Et par af dem skulle skilles . Og fik da også fortalt mig at det var når der kom børn af det hele gik i stykker 😵 så sad jeg der ! Total hormonella med kæmpe mave og måtte ringe tudende til min mand og spørge om vi også skulle skilles .. det skulle vi da heldigvis ikke , hehe .. vores datter er nu to , og vi har det lige så godt sammen som vi havde det de 7 år inden hun kom til verden . Men der er en træls og unødvendig bekymring pga en tanke torsk og for hurtig mund hos nogle veninder ..
Det var da også tarveligt. Ej, altså. Godt I har det så dejligt. Jeg forstår godt, at det kan påvirke én, når man hører sådan noget. Specielt som gravid, hvor humøret altså svinger lidt op og ned. Jeg synes faktisk kun, at Christoffer og jeg har fået det endnu bedre sammen, efter vi har fået Lily. Vi havde det også godt før, men det er altså syret, at have lavet et barn sammen. :) <3
JEG HAR MODIFICERET STARTEN AF DENNE KOMMENTAR*, da I er flere gravide, der læser med i kommentarfeltet og jeg synes, I skulle spares for en detaljeret information. Jeg er sikker på, at Lærke har skrevet det i bedste mening, men den ville selv have gjort mig bekymret som gravid at læse. :)
(Det første stykke her er fjernet)* …..og derfor var jeg også meget nervøs i min graviditet. Jeg prøvede at slappe af og glæde mig, og jeg havde en rigtig god graviditet. Men det værste var, når folk (i bedste mening) brugte baby-engle emojien, som er den, man bruger om englebørn. Der blev/bliver jeg altid mindet om min største frygt – nemlig også selv at få et dødt barn.
Forstår godt din bekymring. Det var netop sådan nogle historier, der gjorde det svært at glæde sig helt ned i maven, men man må bare huske (vil jeg prøve at øve mig på en anden gang) ikke at lade det fylde, for oftest ender det jo godt. <3 Håber din graviditet gik godt og du har den sødeste lille guldklump nu. Og ikke mindst at din søster har fået børn siden.
Tak fordi du vil dele dine tanker med os. Du rammer helt rigtigt!
Jeg er selv gravid i 7. uge (meget tidligt endnu), og jeg synes kun, at jeg hører de dårlige historier om aborter osv. Det gør også, at jeg næsten ikke tør tro på, at det bliver til noget, men jeg vil prøve at glæde mig noget mere og lægge alle bekymringerne til side. Ellers kan jeg forestille mig, at jeg bagefter vil have det som dig og tænke, at jeg bare skulle have nydt det noget mere.
God aften :)
Kæmpe stort tillykke! <3 Hvor er det bare fantastisk. Jeg havde det fuldstændig lige som dig, og jeg kan stadig være helt forundret over, at der kom et barn ud... :) Nu ved jeg, at det kan lykkes og tror jeg vil være mere rolig en anden gang. Det håber jeg ihvertfald. Prøv at læg bekymringerne på hylden og glæd dig. Alt det du kan. :) De fleste graviditeter ender heldigvis godt. Stort knus og pøj pøj med det hele.
God aften til dig også.