Cana, Mette Marie, Sneglen & mig.
Sneglen havde købt croissanter, haps!
Vores dygtige & søde agent, Christina Barré.
God eftermiddag, allesammen. Jeg har været i Hornbæk hele formiddagen og skyde nye billeder til Confettis hjemmeside. Det føles meget godt, at vi nu udskifter billederne, da jeg er super højgravid på vores nuværende forside… De blev faktisk skudt kun fem dage, før jeg fødte. :) Selvom jeg elskede min store mave, er det rart med lidt fornyelse og nogle billeder der repræsenter, hvor vi hver især er i dag.
Vi mødtes i Cecilies nye hus i Hornbæk, hvor hendes mand og fotograf, Michael Falgren, skød billederne i deres køkken. De har købt et charmerende gammelt hus, der skal renoveres fra kælder til kvist. Jeg synes, det er så sejt, at de er hoppet ud i sådan et omfattende projekt og selvom der er lang vej igen, man kan allerede nu fornemme, at det bliver super fedt. De har deres egen Instaprofil @sneglehytten, hvis I vil se, hvad de har gang i. :) Cecilie skriver også en del om det på sin blog.
Nu hvor jeg linker til Cecilie, kom jeg til at tænke på en besked, som jeg modtog forleden. Den opstod i relation til det indlæg, jeg delte fra Emily Salomons event. Det vil jeg gerne sætte nogle ord på. Det er nemlig ikke første gang, jeg har fået sådan en kommentar… Den lød således: “Er det ikke svært at være kollegaer og veninder, når man reelt også er konkurrenter?“. Jeg kan godt forstå, at spørgsmålet opstår, for helt ærligt så er misundelse og konkurrence desværre en generel problematik blandt især kvinder.
Det er så ærgerligt, synes jeg. Jeg er stor fortaler for, at vi skal støtte op og få det bedste frem i hinanden. Jeg er af den overbevisning, at det aldrig kan gå ud over mig, at hjælpe andre på den ene eller den anden måde. Tværtimod. Mine forældre har altid lært mig, at det man giver, får man dobbelt igen. Jeg faldt over følgende ordsprog i Isabella Thordsens story i dag: “Supporting another’s success will never dampen yours“. Det kunne ikke siges mere præcist.
Jeg ser efterhånden en hel del andre bloggere både i arbejdsøjemed og privat. De er mine kollegaer og flere er blevet mine veninder. Jeg er f.eks. både glad og stolt over, at være i netværk med Mette Marie, Cecilie og Cana og ikke mindst Koneklubben aka Emily, Acie & Cathrine. De inspirerer mig på hver deres måde, er blevet veninder frem for kollegaer og selvfølgelig vil jeg gerne støtte op om, det de laver. Der findes ikke en bestemt mængde succes i verden og man kan derfor ikke stjæle den fra hinanden. :) Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi kvinder skal blive bedre til at hjælpe hinanden op og lade være med at sammenligne… “Comparison is the thief of joy“.
Frokost på caféen A·VO·KA·DO i Malmø
Jeg var i en ældre kjole fra Iro & cashmere-sweater fra Zara
Christoffers barsel er slut og det er altså lidt vemodigt, må jeg indrømme. Otte måneder sammen som familie har været så dejligt. Faktisk også lidt hårdt, hvis jeg skal være ærlig. Hårdt fordi jeg samtidig har skulle arbejde. Et job som jeg elsker, men når jeg har arbejdet, har jeg følt at gå glip af tid med Lily og når jeg har været sammen med Lily, har jeg følt mig bagud med arbejdet… En virkelig svær balance, men den tid vi har brugt sammen, har været så speciel og dejlig. Det lyder kliché, men den er virkelig fløjet afsted. Der var så meget, vi gerne ville nå, opleve, få styr på og pludselig var tiden gået. Sådan er det nok bare, når man får børn.
Jeg føler mig heldig, at Christoffer har været hjemme så længe. Jeg ved godt, at det ikke er alle mænd, der af den ene eller anden årsag har mulighed for at holde barsel, men selv de fædre der har, vælger det ofte fra. “Tænk, at du har fået lov til at holde så lang en barsel…” og “Hvad siger din chef til det?” er sætninger, vi af og til er blevet mødt med. Andre har nærmest tabt kæben over hans valg… Efterfulgt af: “Hvad skal du dog få tiden til at gå med?” sagt med let hånlig stemme. Udover morens barsel har man i Danmark ret til forældreorlov i 32 uger med dagpenge og man vælger selv, hvordan de skal fordeles mellem forældrene. Det er en ret og det kan chefen ikke bestemme.
Det er desværre som om, at der i nogen sammenhænge bliver gjort lidt grin med mænd, der holder barsel. Til eksempel programmet “Mænd på Barsel”, der kørte på TV3. Det er ærgerligt, at det skal gøres til skamme og måske er det netop derfor, at nogen mænd ikke har lyst til at holde barsel. Det er ikke normen. I følge Danmarks Statistik tager fædre i gennemsnit kun 31 dages barsel mod mødres 298 dage, hvilket er langt mindre end de fire måneder som EU-kommissionen foreslår, at øremærke til fædrenes barselsorlov.
Derfor er jeg faktisk lidt stolt over Christoffer. At han “turde” hoppe fra jobbet i otte måneder, selvom han går højt op i sin karriere og på en måde gå lidt mod strømmen. Det har gjort, at han og Lily nu har et helt specielt bånd. Det er så dejligt at se. ;) Onsdag var hans sidste dag hjemme og det “fejrede” vi med at tage en hyggetur til Malmø, opleve byen, kigge butikker og spise frokost. Farvel til Christoffers barsel og halløj til et nyt kapitel. ;)
Mine søde, sjove & skøre Confetti-piger – Cana, Sneglen og Mette Marie :)
De havde lejet en food truck og serverede tacos i lange baner
Den smukke “brud“. Jeg elsker alt fra blomsterkrans til kjole & H2O sandaler. :)
Baggrund til photo booth
Sneglen ♡
De havde lavet bar i drivhuset. Genialt. :)
Jeg er lige kommet hjem fra mexikansk gen-bryllup i Køge. Ja, I læste rigtigt… Gen-bryllup! :) Min kære Mette Marie og hendes mand Jon blev gift for fem år siden og besluttede dengang, at de ville giftes igen hvert femte år. Fejre kærligheden og holde en stor fest! Nu er det fem år siden og de havde derfor samlet alle deres venner i haven. Temaet var mexikansk og det var simpelthen så hyggeligt og gennemført med kulørte lamper, lyskæder, farverige guirlander og bar i drivhuset. De havde endda lejet en food truck, der serverede tacos ude på vejen.
Desværre var jeg nødt til at gå lidt tidligt, da Christoffer er til min svogers polterabend og min mor derfor passede Lily derhjemme. Hun er sygeplejerske og skulle på nattevagt, så jeg måtte køre mod København sidst på aftenen. Men sikke en dejlig aften. Christoffer og jeg har også talt om, at blive gift igen på et tidspunkt, men nu må vi se, om det nogensinde bliver til noget. Det var meget inspirerende, at Mette Marie og Jon havde gjort noget ved det og så endda på sådan en fin og gennemført måde. <3 Det er noget af dét, jeg elsker ved Mette Marie – der er ikke langt fra tanke til handling. :)