En lun sweater

INDLÆGGET INDEHOLDER ET REKLAMELINKS

Reklamelink: sweater/Arket HER

Jeg har en ting for lækre striktrøjer og har efterhånden fået lavet mig en god samling. Det eneste minus er, at de fylder en del i skabet. :) Jeg har holdt øje med denne sweater fra Arket i et stykke tid, da den har været totalt udsolgt, men forleden opdagede jeg, at den netop var kommet tilbage på lager i alle størrelser. Den måtte straks klikkes hjem. Elsker dens oversize pasform og lækre kvalitet – 56 % uld og 44% alpaca. Nogle spurgte i min Instagramindbakke, om den kradser – og det gør den ikke. Dejlig lun, blød og rar. :)

View Post
Share

Flisevalg til badeværelserne

Links via 1. Anna Reventlow, 2. Grands Boulevard Hotel, 3. Architectural Digest, 4. Signe Wenneberg, 5. Anna Reventlow, 6. Wood Form

Links via 7. Artemdozorov, 8. Lindapyra, 9. Unidrain, 10. Astrid Kliver, 11. Badumrsdrommar, 12. Richardribe

Godmorgen og glædelig tirsdag. I dag har Christoffer og jeg taget nogle timer ud af kalenderen for at tage ud og kigge på fliser – vi skal nemlig til at beslutte, hvilke fliser vi skal have i badeværelserne og kælderen. Jeg synes, at det er sådan et svært valg – hvilken stil, skal man gå efter? Skal det være strømlinet og cool eller mere elegant og “romantisk”? Vi synes begge, at den der “boutique hotel” stemning, som man ofte finder i Paris, er super flot, men samtidig føles det også som et sikkert valg at gå efter et mere strømlinet og cool look. Begge genrer kan noget på sin egen måde. Hvad hælder I til? :) Det kunne være sjovt at høre. Jeg håber, vi bliver klogere, når vi har besøgt et par forskellige flisebutikker i dag. Kig med på min Instagram story i dag, hvis I vil med ud og se på fliser og have lidt badeværelsesinspiration. ;) Ovenfor er nogle af de badeværelser, vi er faldet for på Pinterest og Instagram.

View Post
Share

Husjagten: ét af de huse vi overvejede

I tog rigtig fint imod sidste indlæg af denne type, så jeg har besluttet at dele flere af de huse, som vi seriøst overvejede at købe eller bød på igennem vores tre år lange husjagt. Jeg har som sagt Photoshoppet alle de huse, vi fandt interessante for at få en fornemmelse af deres potentiale. Ikke mindst har jeg tegnet nye planløsninger for at se, om de kunne leve op til vores ønsker. Flere spørger, hvordan jeg Photoshopper husene. Jeg har lært mig selv at bruge Photoshop gennem de sidste 11 år, hvor jeg har haft bloggen. Jeg vil sige det sådan – Youtube er din ven. :) Det kræver en del øvelse, men det er sådan et fedt redskab at have kendskab til.

Tilbage til huset – dette fine hus lå i Rungsted. Huset var i sig selv for småt, så derfor måtte vi tænke ud af boksen. Jeg gik derfor igang med at undersøge plantegningen i forhold til, om det gav mening at lave førstesals trappe op inde i huset og hvordan rummene derefter kunne fordeles. Jeg Photoshoppede en førstesal ind på tegningen med et mansardtag for at få bedre udnyttelse af førstesalen. I dette område i Rungsted er det tilladt at bygge i to plan (tjek altid lokalplanen) – et mansardtag tæller nemlig som en fuld etage, hvorimod et skråt “standardtag” med kviste tæller som udnyttet tagetage og dermed kun halvanden plan.

Derudover fjernede jeg skodderne, tilføjede murede kvader på hjørnerne af facaden og malede huset og carporten hvid. Det kunne blive SÅ smukt det hus! Grunden til at vi endte med ikke at lægge et bud var, at huset i sig selv var i temmelig fin stand, så prisen var selvfølgelig derefter. Vi ville lave planløsningen helt om og dermed ikke bevare noget som helst af det gamle. Efter at have talt med en totalentreprise omkring prisen for at bygge 1. sal med mansardtag på dette hus, faldt det ligesom til jorden. Det ville ende med at blive for dyrt. Når man laver sådan nogle ombygninger skal man i øvrigt huske at regne på, om huset kan bære den pris, man lægger i det i forhold til placering og kvadratmeter. Hvis man en dag skulle flytte, har man jo ikke lyst til at gå ud med et tab. Jeg ville ønske, at dette hus havde været i super dårlig stand – så havde det været et rigtig spændende projekt. Dermed havde prisen været mindre og man havde ikke haft dårlig samvittighed over at rive f.eks. et nyere køkken ned.

View Post
Share