
– RABATKODE: med koden “CD35” får I 35% rabat hos Poster Store –
Christoffer og jeg har længe talt om, hvordan vi kunne gøre vores spisekrog mere hyggelig. Da vi har fliser på både gulv og væg, virker det nemlig hurtigt lidt “koldt”. Vi har tidligere haft gulvtæppe under spisebordet og derudover overvejet at sætte tapet op, male endevæggen en anden farve eller lave en billedvæg, men intet har føltes helt rigtigt… Jeg kan godt lide idéen om en billedvæg, men fliserne ender så højt på væggen, at det ville se lidt fjollet ud. Forleden da vi var i Ikea, faldt vi over disse fine metalhylder, som er så tilpas simple og spinkle, at de nærmest blender i ét med væggen.
Helt perfekte til at stille plakater, planter, lys og andre nips på. Jeg synes simpelthen, at det er blevet så hyggeligt. <3 Alle plakater har vi bestilt hos Poster Store. En online, svensk plakatbutik med tusindvis af smukke plakater og rammer at vælge mellem. Det var også posters fra dem, som vi dekorerede børneværelset med tilbage i november – se bare HER. Det var svært at vælge stilen til køkkenet, men vi endte med at gå efter et roligt, gyldent udtryk for at give en hyggelig og varm stemning til spisekrogen.
Alle plakater vi har valgt, har en slags naturtema i form af sand, blomster, fjer, osv. Jeg synes, at både stil og farver giver en dejlig afslappet stemning til rummet. Det er her, hvor vi sidder hver eneste morgen og aften og spiser og jeg kan godt lide tanken om både at starte og slutte dagen i “rolige” omgivelser. – Så roligt det nu kan blive, mens havregrøden flyver om ørene på os, den ene skriger og den anden har travlt med at overdøve larmen ved at synge “Lille Peter Edderkop” for fulde gardiner, haha…
Er det ikke blevet fint? :)
Vi har også hængt en større plakat op ved vasken og holdt den i samme stil som de andre, så det skaber en rød tråd i køkkenet. Denne må være min favorit. Så enkel og fin på samme tid. Alle plakater findes i øvrigt i mange forskellige størrelser. Generelt er kvaliteten på plakaterne virkelig lækker – de virker kraftige og har en smuk mat finish. Som jeg har været inde på tidligere er papiret fremstillet på en svanemærket fabrik i Sverige, FSC-miljømærket og tilmed trykt lokalt i Stockholm. Sådan en fin tanke.
Jeg har været så heldig at blive ambassadør for Poster Store i 2020 – et samarbejde som jeg er meget glad for og stolt over, da jeg virkelig godt kan lide deres produkter og kreative måde at arbejde på. Jeg synes simpelthen, at de laver så mange smukke plakater og rammer til enhver smag, lejlighed og i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Vi er ved at planlægge, hvad der skal ske her i 2020 og jeg glæder mig til at tage jer med på “rejsen”. :) Kan I have en dejlig dag.
Links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER
Stykkerne som blev savet af.
Kan I huske, at jeg talte om at afkorte Lilys nye karlekammerseng? Vi købte den som sagt brugt via DBA helt nymalet og fin. Den havde bare et liggemål på 175 cm og virkede stor på hendes lille værelse. Det lignede næsten, at der boede en teenager derinde, synes jeg. :) De fleste gamle karlekammersenge er mellem 175 og 200 cm i længden og det er noget mere end standard juniorsenge, som typisk er mellem 140-160 cm.
Heldigvis er de forholdvis nemme at afkorte, hvis man vil have dem i juniorstørrelse, da sidestykkerne oftest kan afmonteres og skæres til i længden. Christoffer er handymanden herhjemme, så han fik hurtigt skåret dem til. Der skulle lige fræses et lille stykke ud i hver ende, så der blev plads til beslagene/krogene, men det var forholdvist nemt at gå til.
Vi afkortede den til 150 cm og selvom det ikke lyder af meget, gør det en kæmpe forskel for udtrykket. Så hermed er tippet givet videre, hvis I skal købe en brugt karlekammerseng, men gerne vil have den i juniorstørrelse. Er den ikke bare fin? Vi overvejer dog, om sengehimlen skal være hvid i stedet, og så kan Louis overtager denne, når nu både seng og vægge er i grålige nuancer. Hvad synes I? Er det lidt gråt i gråt eller fint sådan her?
Vi startede formiddagen ud med brunch med vores gode venner, som netop har købt et hus lidt nord for København, som vi så for første gang. Det var simpelthen så hyggeligt. ♡ Man kunne vel kalde det “brunch warming” :)
Lily og hendes små homies. :) Jeg føler mig så heldig at have fået børn samtidig med nogle af mine tætteste veninder. De er begyndt at have en alder, hvor de kan lege sammen, når ellers de kan blive enige om, hvem der havde hvad først, haha…
Min smukke pige. ♡
Derefter kørte vi længere nordpå. Christoffers lillebror, kæreste og deres datter har nemlig også netop købt et hus og vi måtte lige forbi og se det udefra, selvom de ikke har overtaget endnu. :)
Foråret er på vej på Østerbro. ♡
Mine to drenge. ♡ Louis er i en alder, hvor han griner og smiler HELE tiden. Det er det dejligste. Til gengæld holder han mig stadig vågen om natten og det er ikke særlig dejligt. :) Det går dog lidt bedre, efter han er rykket over i egen seng, men han holdt altså fest i nat, kan jeg love jer for… Jeeez!
Vi havde lige præcis ingredienser i køleskab og fryser til at lave vegetar bolognese. Elsker virkelig den ret – så lækker og cremet. Toppet med en avocado som sang på sidste vers. Opskriften finder I HER.
Hvad synes I om indlæg som disse, der er sat op som en slags dagbogsform, hvor I kommer med dagen igennem? Er det noget, jeg skal dele mere af? Det var ofte sådan, jeg bloggede, da jeg startede back in the days for over 10 år siden. :)