Sommer

bloggerwrap-dressperlehalskaedegul-kjolesommerkjolestrandtaske

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME LINKS

Kkjole/Asos HER, taske/Tine K Home (lignende fra Na-kd HER), sko/Mango HER, perlehalskæde/Stine A HER, guldhalskæder/Jane Kønig HER

Så er vi hjemme igen i Købehavn. Det har været nogle dejlige dage nordpå og det har været så skønt at få lidt frisk luft og græs under tæerne. :) For at det ikke skal være lyv, tager vi faktisk derop igen sidst på ugen og bliver der nogle dage sammen med Christoffers lillebror, hans kæreste og deres lille datter. Det glæder jeg mig til. :)

Her er et par billeder fra forleden, hvor jeg var hoppet i en ny fin kjole. Det er altså ret praktisk med de slå-om kjoler, når man ammer. :) Jeg synes simpelthen, den er så fin denne gule sag – elsker formen og længden og ikke mindst de små prikker, der er i stoffet. Jeg følte mig helt som Belle fra “Skønheden og Udyret”, haha… Hvis I overvejer at bestille den, så synes jeg, at den er lige det mindste i størrelsen.

View Post
Share

Den seneste tid gennem telefonen

Den seneste uge er som sagt blevet tilbragt hos svigerforældrene, men vi var også lidt uden for matriklen. Vi nåede blandt andet på stranden et par gange, spiste is på havnen og ikke mindst ud og kigge på både hus og byggegrunde. Vi begynder at blive lidt desperate for at finde noget nyt at bo i og overvejer også stærkt muligheden for at bygge selv. Derfor har vi faktisk været til møde med et byggefirma i sidste uge og skal mødes med et andet igen i næste uge… Det virker både spændende og nervepirrende på samme tid at kaste sig ud i sådan et stort projekt. Vi skal lige finde ud af, om vi har overskud (og råd) til sådan et husbyggeri. :) Her er lidt billeder fra den seneste uge taget spontant gennem min telefon.

far-datter

De her to var ret ligeglade med, at vandet føltes iskoldt, haha…

aiayu

Jeg måtte nøjes med at kigge på. Når man har født, tilrådes det nemlig, at man ikke bader i havet otte uger efter fødslen… Det er det eneste “minus” ved at få sommerbørn, haha…

new-born

Tyksakken her så på fra strandkanten i storesøsters klapvogn. Han vejer 5,4 kilo nu og tager i øjeblikket dobbelt så meget på, som han egentlig behøver. Hvor mon det ender, haha… :)

morgenmad

Morgenmaden har set sådan her ud hver dag den seneste uge, mums…

haandvaerkertilbud

Det ene hus vi kiggede på var et totalt håndværkertilbud. Plantegningen passede dog ikke rigtig til vores behov og kunne ikke sådan lige laves om… Det havde ellers nogen sjove detaljer – se bare hundehåndtaget her. :)

trilleboer

Lily har været med i haven hver eneste dag. Hun gik fra at være bange for tissemyrer (“Lily heeelt bange”, som hun selv sagde, haha…) til at synes, at både edderkopper, biller og bænkebidere faktisk var spændende. ;) Min lille københavnerpige.

View Post
Share

Kolde pandekager & en stor overraskelse

skovturpicnicsolnedgangProcessed with VSCO with e1 presetpandekagerpush-present

Vi har jo som sagt brugt den sidste uge i Nordsjælland hos Christoffers forældre. Forleden aften da vi havde spist aftensmad ude i deres have, gik Christoffer ind for at lave pandekager til dessert. Jeg fulgte trop en halv times tid senere og blev mødt af den fineste skovturskurv… “Vi skal ikke spise pandekager med de andre” sagde han. Han havde arrangeret, at farmor og farfar passede Lily, så vi kunne være lidt alene. Vi gik ned på engen med den hyggelige kurv fyldt med pandekager og the samt et tæppe.

Lillebror er midt i et tigerspring og det fik vi også at mærke, lige som vi havde sat os til rette med pandekager og hele molevitten, haha… Han græd og græd og Christoffer og jeg måtte skiftevis vade rundt i det høje græs, gynge og vugge og først da jeg fik sat ham op i strækviklen, faldt han til ro. Selvom det ser noget så hyggeligt ud, brugte vi altså halvdelen af tiden på en skrigende baby, haha… Men da han endelig sov, kunne vi spise vores lækre (kolde) pandekager og mens vi sad dér, hev Christoffer pludselig et kort op af kurven.

Da jeg havde født Lily, fik jeg den fineste hvidguldsring, som han selv havde designet hos min veninde Linette, som også er guldsmed – se den HER. Den har en lyserød turmalin for Lily og to diamanter for ham og jeg. Det er en af de fineste gaver, jeg nogensinde har fået. I kortet stod der, at der vil blive sat endnu en diamant i, som kommer til at symbolisere vores lille dreng. Åh, altså… Han er nu altså ret romantisk, ham jeg har giftet mig med. ;) Sådan en sød og betydningsfuld gave. For at være ærlig, regnede jeg ikke med, at jeg ville få en barselsgave denne gang. Jeg troede egentlig, at Christoffer havde glemt det, haha… Sådan en dejlig overraskelse. <3 Jeg skal nok vise den, når den engang er færdig. :)

View Post
Share