Væggen i børneværelset er nu fuldstændig færdig og jeg fik derfor lyst til at vise jer resultatet. Den er lavet med en spartelmasse fra noget der hedder Kabe, som giver en form for beton-agtigt look med en masse nuancer og farvespil. Vi er super tilfredse med resultatet, da den lyserøde farve bliver lidt mindre nuttet og mere rå, end hvis vi blot havde brugt ensfarvet maling. Farven vi har valgt hedder i øvrigt “Rose Cloud”.
Jeg er så heldig at være gift med en dygtig handyman, så Christoffer lavede hele væggen på egen hånd. Det kræver lidt tålmodighed at påføre sådan en spartelmasse, da det er noget helt andet end at male en væg. Den påføres i flere lag, slibes ned med sandpapir og skal desuden have en topcoat til sidst. Det er derfor noget mere udfordrende og tidskrævende end blot at male en væg, men resultatet er også super cool og anderledes.
Nu mangler vi bare nogle møbler til værelset, før baby melder sin ankomst. ;) Vi har planer om at sætte en lille seng og et puslebord foran den lyserøde væg og på modsatte side står et karlekammerskab, som vi netop har købt på Den Blå Avis. Det skal vi også have sat i stand og malet inden for nærmeste fremtid. Hvad synes I om resultatet af væggen?
The wall in the baby room is now complete and I therefore wanted to show you the result. It is made with a spackling paste from a brand called Kabe, which gives a concrete-like look with a lot of shades. We are very pleased with the result as the pink color becomes a bit less cute and more raw than if we had chosen a regular paint. The color we have chosen is called “Rose Cloud”.
I’m lucky to be married to a handyman, so Christoffer made the whole wall on his own. It takes some patience to apply such spackling paste, as the process is completely different from painting a wall. It is applied in multiple layers, sanded with sandpaper and in the end you apply a topcoat. It is therefore more challenging and time consuming than just painting a wall, but the result is also super cool and edgy.
Now, we only need some furniture for the room before the baby announces her arrival. ;) We are planning to place a small bed and a changing table in front of the pink wall and on the opposite side we have placed an old closet, which we have just bought. What do you think of the result of the wall?
41 comments
Vildt flot! En ide jeg aldrig selv var kommet på, men det ser virkelig godt ud :)
Mange tak, Sarah. Dejligt at høre. ;)
Virkelig fint!
Hvor er gardinerne samt gardinstangen fra? :)
Tak. :) Begge dele er fra IKEA.
Der ser super godt ud! Har selv planer om en KABE-væg, så virkelig fedt at se, at din handyman kunne klare den selv :-)
Hvad hedder den smukke plante i vindueskarmen? Den er godt nok fin!
Tak skal du have. ;)
Det er et gummitræ.
Det er virkelig blevet hamrende flot! Forstår godt du er stolt af din handyman, han har gjort et virkelig flot stykke arbejde.
Er sikker på at lillepigen får det fineste værelse, og jeg er spændt på at se, hvordan det ender med at se ud 😃 du har sans for indretning, og med et barnligt tvist, så er jeg ekstra spændt.
God dag.
// http://www.jannifromtheblog.dk
Hvor er du bare sød. ;) Tusind tak.
God dag til dig også.
Det er en super fed væg! Jeg er så vild med jeres stil.
Jeg er lidt interesseret i at høre hvad den plante hedder, som står i vindueskarmen? :-)
Ih, mange tak. ;)
Det er et gummitræ.
Hvor er det blevet fint! Har I planer om med tiden, at sætte en væg op som adskiller jeres garderobe med børneværelset?
Tak. ;)
Nej, ikke umiddelbart. Måske hænge et gardin op mellem de to rum. De er også indgang til walk-in fra entréen, så man behøver ikke gå igennem børneværelset og det ligger meget tæt på vores nye soveværelse med kun en lille entré imellem.
Virkelig fint :)
Må jeg spørge, hvilken behandling jeres gulve har fået? Slibning, hvid lud og sæbe med hvidpigmentering? De er sindssygt flotte :) skal nemlig selv have lavet gulve snart, så ville lige høre :)
Tak. ;)
Vi har fået dem behandlet med hvid lud og hvid olie. Luden gør, at træet ikke tager i mod UV-stråler og skifter farve med tiden. De er rimelig nemme at holde med hvid sæbe.
Pøj pøj med projektet.
Det er virkelig en pæn farve☺️
Det kunne være fedt med en House tour☺️
Tak. Jeg skal nok lave en house tour, når vi er færdige. ;)
Det ser SÅ godt ud! Er vild med, at det netop ikke er så ‘tutte-nuttet’
Tak! :) Vi prøvede også at vælge en farve, der ikke var for “Barbie” ;)
Jeg er VILD med det. Ser så godt ud! Vi har ikke et værelse til vores søn endnu. Men når vi får er jeg totalt hooked på sådan en væg – måske den også vil gøre sig godt i en lyseblå?! ;)
Tak. ;) Ja, det kunne også være fint. De har mange flotte farver at vælge imellem.
det ser virklelig godt ud. godt arbejde !!!
Tusind tak. Glad for du kan lide det. :)
Det er godt nok fint :-)
Tak. ;)
Ej hvor fint – det er en vildt god ide med spartelmasse – det ser ud til at have en ret god råhedseffekt :D
Mange tak, Marie. Ja, det giver en lidt rå effekt. ;)
Vi har selv en Kabe væg i farven Pale Beach i soveværelset og elsker den! Har lige fået en datter og har overvejet kraftigt at lave en væg på hendes værelse præcis som jer og i samme farve. Nu hvor jeg har set resultatet af jeres så har jeg bare endnu mere lyst til at gå i gang for hold nu k… hvor er det flot!
Tusind tak, Lonni. “Pale Beach” er også mega flot! Den så vi godt hos farvehandleren. Tillykke med den lille prinsesse. :)
Kan vi låne Stofferdyret en dags tid på Kajen?
Ja? Fedt! Tak venne!
Haha… Kan leje ham ud på timebasis. :P
Hej Christina
Væggen er blevet så fin. :)
Spartlede I Kabe direkte på tapetet? Vi har længe ønsket os en væg med Kabe, men farvehandleren anbefalede os at fjerne tapetet først, og det synes jeg bliver en alt for stor opgave…
Hej Freja,
Vores væg var filtet og malet inden og Christoffer spartlede det direkte på efter han havde vasket den ned. :)
Det er bare blevet så fint! Det har virkelig givet mig lyst til at prøve det der spartel, i stedet for at male næste gang jeg skal det,
Glæder mig til at se når i også får møblerne på plads :)
Dejligt at høre. Tak. ;)
SHIT- hvor er det fedt christina :D råt men nuttet.. er helt vild med det… det vil jeg os når / hvis jeg for en baby <3
Glæder mig virkelig til at se det færdige look for det kan KUN blive godt i er så pisse dygtige begge to :) !
Tusind tak søde du. ;) <3 Det er jeg glad for, du synes.
Hvor er det bare pænt sagt. Taaak. :-*
Virkelig flot! Kan man bore og hænge ting op præcis som ved en malet væg?
Hej kan jeg spørge dig hvad farve koden hedder i har brugt til væggen om i har et nr på den ?:) håber du vil svarer mvh Melanie
Hej Christina, super flot væg!
Har i tape i siderne og i så fald hvor bredt? Synes i man lægger mærke til den hvide ramme rundt om kabe væggen? Jeg skal selv igang og overvejer at gøre samme trick for at få det snor lige.
Mvh Rikke
Hej Rikke,
Tak. Nej intet tape. Christoffer har bare gjort sig umage. :P Vi satte tape på den anden væg dog for ikke at ramme den.
Vildt flot farve. Hvilken farvehandler har denne rose cloud farve. Har du evt en farvekode.