veganske-pandekager

Både Lily, Christoffer og jeg er vilde med pandekager. Ja, hvem er ikke det? :) Især serveret med det rette “fyld”. Christoffers favoritkombination er noget så simpelt som en presset skive citron og sukker – det smager faktisk utrolig godt, selvom det måske lyder lidt kedeligt. Vi har gennem de sidste par år prøvet os frem med forskellige former for veganske pandekager og har efterhånden fundet frem til en opskrift, som fungerer super godt, hvis vi selv må have lov at sige det. :) Man fornemmer ikke, at de er lavet uden æg – hverken på udseende eller smag. Her kommer opskriften…

Ingredienser:
1 dl havregryn
5 dl hvedemel
7 dl plantemælk (jeg plejer at bruge havredrik)
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
1/2 tsk salt
1 tsk ahornsirup (kan udelades hvis man ikke lige har det)
Plantesmør til stegning

Fremgangsmåde:
Hæld plantemælken op i en skål, tilsæt derefter hvedemelet lidt af gangen og rør godt rundt, til det har en ensartet masse uden klumper. Tilføj derefter bagepulver, vaniljepulver, salt, ahornsirup og havregryn og pisk dejen grundigt. Varm en pande godt op med en klat plantesmør og steg derefter pandekagerne til de er let brune og gyldne. Bon appetit. :)