På det seneste…

Her er lidt billeder fra den seneste tid, hvor jeg har været offline på bloggen. :)

Vi fik hentet endnu et juletræ – denne gang til os selv. Et økotræ fra Bopa Plads. Lily var så sød og stolt, da hun bar det hjem.

Jeg har boet i min pyjamas over julen, som jeg fik i fødselsdagsgave af min mor. Den er fra Juna Design.

Da vi blev trætte af julemad, lavede jeg grøntsagslasagne, haps.

Mit nytårskluns – en sort nederdel og top med skulderpuder fra Zara.

Vi fejrede nytår på FaceTime med vores gode venner, da Louis havde feber. Det var overraskende hyggeligt at gøre det på den måde, når det ikke kunne være anderledes. :)

Mit lille æseldyr på vej til Coronatest. Heldigvis negativ…

På udflugt til Hornbæk, hvor vi har gået en del ture på det seneste…

Mine drenge. <3

Farmor har strikket denne fine cardigan til Lily i julegave. <3 Så sød.

View Post
Share

Godt nytår

REKLAMEGAVE: noget af børnenes tøj er modtaget i gave fra Lalaby

Børnene startede med at åbne en pakke om morgenen d. 24. december. :)

Fanget i et dybt koncentreret øjeblik i fuld sving med at åbne flere gaver juleaften. :)

Julemaden, mums…

Elsker de her to uendeligt. “Helt til månen og tilbage i havregrøden”, som Lily altid siger, haha…

Hej med jer og godt nytår. Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år? Vi har holdt juleferie bare os fire og det har været dejligt at lukke ned for computeren i et stykke tid. Det giver fornyet energi og lysten til at komme tilbage på pinden, kan jeg mærke.

Hvad har vi så brugt juleferien på? Tjo, at have to små hjemme på 1 og 3 år giver ikke tid til så meget andet end leg, opvartning, konflikthåndtering, madlavning og den slags. Det har været 50% hygge og 50% kaos, vil jeg mene, haha… Nogle dage har det føltes som om, at børnene har grædt/skreget på skift hvert femte minut hele dagen lang, jøsses! De er frække nok til at stjæle hinandens legetøj sådan cirka H-E-L-E tiden og det kommer der altså en del ballade ud af, skulle jeg hilse og sige. Men tilbage til de 50% hygge – vi har bestemt også haft nogle dejlige dage sammen, hvor vi har været på tur ud i det blå, kastet sten i vandet og spist medbragte snacks – det er mine yndlingsdage. Små planer. :) Og så har vi virkelig fået ryddet op og ud i lejligheden igen igen – vi har simpelthen gennemgået hver en krog, hver en skuffe. Det vender jeg tilbage til i et andet indlæg.

Jeg har sådan glædet mig til at tage hul på et nyt og spændende år. Jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig kan få en mere normal hverdag tilbage, se familie og venner igen og komme mere ud og opleve… Derudover glæder jeg mig selvfølgelig enormt meget til at flytte ind i vores nye hjem. Vores fine lille hus. Ikke mindst glæder jeg mig enormt meget til at tage jer med på rejsen. Jeg håber, I får den dejligste start på det nye år. <3

View Post
Share

Juleferie

Godaften allesammen og glædelig jul. ♥ Tænk, I morgen er det juleaften. Er I ved at være klar? :) Vi tager det i år helt stille og roligt herhjemme og har sænket ambitionerne, så der har ikke været det mindste julestress at spore. Så dejligt, tiltrængt og noget jeg vil tage med mig næste år. Færre arrangementer – mere afslappet julehygge derhjemmme.

I dag har jeg blogget hver eneste dag i tre måneder og fra i morgen har jeg tænkt mig at tage en lille juleferie fra bloggen. Jeg ved endnu ikke, om det blot bliver nogle dage eller til på den anden side af nytår – tiden må vise, hvad jeg føler for, men jeg glæder mig til at have lidt mere fokus på familie og mindre på skærmen. Jeg svarer dog på alle jeres kommentarer til indlægget om køkkenvalg og køkkengulv inden længe – jeg har ikke glemt jer og sætter stor pris på alle jeres input.

Jeg kommer stadig til at være aktiv på Instagram, så følg endelig med HER for flere updates, hvis det har interesse. Glædelig jul til jer alle og tusind tak fordi, I følger med. Jeres stigende engagement er så motiverende, har givet mig fornyet energi og jeg kan mærke, at bloggen har fået nyt liv. Jeg glæder mig til at tage jer med på nye eventyr i 2021. Det betyder mere end I aner, at I har lyst til at følge med i mit lille univers – både her og på Instagram. Af hjertet tak.

Knus Christina

View Post
Share