Et magisk lille fund fra Ebay

INDLÆGGET INDEHOLDER ET REKLAMELINK

Reklamelink: find den HER

Forleden faldt jeg over den sødeste lille tingest på Ebay – et solcelleradiometer. Når solen skinner på glaskuplen og varmer den op, begynder formerne i midten at dreje rundt – helt uden batterier. Jo varmere den bliver, desto hurtigere drejer den rundt. Det er stråleenergien, der bliver omsat til bevægelsesenergi, kan man sige. Jeg synes, den er super fin – næsten lidt magisk. Jeg forestiller mig, at den også kunne være rigtig sød i en bogreol. I kan finde link under sidste billede, hvis I også kunne tænke jer en lille “solmølle”, som jeg kalder den. :) Jeg modtog min efter seks dage og den kommer fra Tyskland, så der er ingen told og importgebyr. Bare et lille tirsdagstip. God dag til jer alle. ♡

View Post
Share

Drømmeoutfit

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. Arket/HER, 3. Monki/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. Mansur Gavriel/HER, 7. Cinco/HER, 8. H&M/HER

Det er godt nok blevet koldt, hva’? Jeg har endnu ikke fundet vanterne frem, men efter min 10 kilometers cykeltur tidligere i dag, kunne jeg godt mærke, at det var ved at være på tide. Jeg ville elske at hoppe i dette lune og lækre sæt i morgen, som står på både arbejde og et lillebitte event. Casual, smart og behageligt – tilsat et par varme handsker, selvfølgelig. :) Se lige de støvler HER! De er fra H&M’s “Premium Quality” kollektion. Simpelthen så pæne. Jeg går ikke vanvittigt godt i mine egne chelsea støvler, da jeg har knyster som støder på, så jeg overvejer lidt, om jeg skal sælge dem og købe et par andre i samme stil. Jeg har efterhånden vist en del forskellige her på bloggen, men disse er et af de bedste bud i en lækker kvalitet, synes jeg. Kan I have en dejlig aften.

View Post
Share

1. søndag i advent

Årets første sne – hyggeligt på denne 1. søndag i advent.

Julehygge hos min søde mor. ♡

Minutter før Christoffer faldt i søvn på sofaen, mens vi andre bagte småkager, hihi… #trætfar

…Og en anden lille mand tog sig en lur i haven.

Sødeste lille juleengel hos min mor.

Mine svigerforældre kom også forbi senere på dagen til hjemmelavede æbleskiver, julehygge og suppe.

…Og mere guf.

Vi pyntede kagehuse – et hit for både store og små.

Nutti. ♡

Glædelig 1. søndag i advent. Har I haft en hyggelig søndag? Vi har tilbragt dagen hos min mor sammen med mine svigerforældre, spist æbleskiver og klejner, drukket te, pyntet kagehuse og sluttede af med en omgang suppe, inden vi drog mod København med to sovende børn i bilen. Simpelthen sådan en dejlig dag. ♡ Nu er Louis dog vågnet op igen, så turen hjem fungerede vist mere som en god powernap, haha… Åh altså. Han har det med at vågne op hver aften mellem kl. 21 og 23 og være frisk som en havørn.

Jeg håber, at den fase snart er overstået. Christoffer og jeg skiftes til at sove længe i weekenden, fordi vi nærmest aldrig får en fuld nats søvn. Børnene vågner 2-3 gange hver nat og vi ender altid med at have begge liggende i sengen #radbrækket. Heldigvis ved jeg nu, at alle de hårde stunder kun er faser, så der er lys for enden af træthedstunnelen. Some day… :) Lily har haft en periode, hvor hun sov hele natten, men den tid er forbi, haha…  Hvornår begyndte jeres børn at sove igennem?

View Post
Share