Julen er kommet til Østerbro

Vi har for en gangs skyld været i god tid i år og pyntet lidt op til jul. Jeg kan godt lide det simple julepynt, men lidt nisser her og dér er nu også ret hyggeligt – specielt når man har børn. Lily elsker det og har også været med til at pynte lidt op. Det er så hyggeligt, at hun har fået en alder, hvor hun virkelig forstår, hvad julen drejer sig om. Vi skal også have købt et juletræ og fundet de sidste nisser frem, men nu er vi da igang. :)

Vi har pyntet op med store stjerner i de fleste vinduer, som vi købte forrige jul og pyntede op med over vores julebord. Kan I huske det? Ellers kan I se det HER. Sidste år erfarede vi dog, hvor hurtigt lyskæderne i julestjernerne løb tør for batteri, men i år har Christoffer opdaget, at IKEA sælger genopladelige batterier, som ifølge Tænk er “Bedst i test”. Helt genialt og meget bedre for miljøet – de har samme styrke, som traditionelle batterier. Der er så meget julepynt (og legetøj for den sags skyld), der kører på batterier, så hermed er tippet givet videre. :) Har I fået pyntet op endnu?

View Post
Share

Outfits til 4 anledninger

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

Reklamelinks: 1. By Malina/HER, 2. Arket/HER, 3. H&M/HER, 4. Arket/HER, 5. H&M/HER, 6. Monki/HER, 7. Arket/HER, 8. Arket/HER, 9. Arket/HER, 10. & Other Stories/HER, 11. Veja/HER, 12. Filippa K/HER, 13. Arket/HER, 14. Arket/HER, 15. Asos/HER, 16. Cos/HER

Jeg har fået svar på begge mine Coronatests, som heldigvis var negative. Nu er vi dog hjemme igen alle fire, da et barn fra Lilys børnehave er testet positiv, så nu har Lily også fået lavet en test, som vi afventer svar på og torsdag skal hun testes igen… Pyha, det kommer lidt for tæt på. Hun tog dog prøven i stiv arm – seje lille mus. Christoffer og jeg har delt dagene op herhjemme, så vi hver især har en halv dag til at arbejde og så sidder vi ellers om aftenen med hver vores computer. Det er lidt udfordrende at arbejde med to børn hjemme, men man får det på en eller anden måde til at fungere alligevel.

Jeg brugte formiddagen på at besvare mails, en hulens masse kommentarer i min Instagram indbakke og desuden fik jeg lavet denne collage her med fire outfits til forskellige anledninger. Jeg er selv helt skudt i DENNE sorte sag – smukkeste kjole til jul eller nytårsaften og hvis det ikke var fordi, at jeg allerede havde DISSE støvler fra & Other Stories, ville jeg klikke DENNE H&M model hjem – som er noget mere budgetvenlig og stadig super fin. Kan I have en dejlig tirsdag.

View Post
Share

Marrakech minder

Instagram mindede mig lige om, at det er fire år siden, at Christoffer og jeg var i Marrakech på bryllupsrejse. Fire år siden at jeg gemte på en lille hemmelighed i maven. ♥ Vi skulle være forældre og jeg var to måneder henne… Jeg kan huske, hvor dårligt jeg havde det på den tur. Jeg følte mig køresyg dagen lang og jeg fandt ud af, at noget der hjalp rigtig godt mod kvalmen, var at spise nogle små søde kager af en art, som åbenbart er en specialitet dernede. I ved, den slags kager som vi skandinavere ofte ville lade stå – ekstremt sukkersøde og samtidig klistrede. Men hvad gør man ikke, når man gerne vil ud og opleve – jeg spiste dem dagen lang, haha…

Det er nu næsten to år siden, at vi har været uden for Danmarks grænser og når jeg ser tilbage på turen her, længes jeg efter at komme ud og opleve. Ikke kun til udlandet, men også bare at kunne tage rundt i Danmark uden at skulle bære maske, være enormt forsigtig, bekymret og hele tiden minde Lily om ikke at røre ved håndtag og gelændere, når vi er på offentlige steder… Besøge min familie i Jylland, som vi ikke har set siden Louis’ dåb, at kunne kramme igen og bare slappe lidt mere af i det offentlige rum. Vi har det godt og jeg er meget taknemmelig for, at vi alligevel kan leve forholdsvist normalt, men jeg håber og tror på, at der snart er lys for enden af tunellen – selvom man på en eller anden måde også har lært at leve efter “the new normal”. Hvad/hvor drømmer I om at lave, opleve eller rejse hen på den anden side af Corona?

P.S. Med dette indlæg har jeg nu blogget hver dag i to måneder i streg og jeg føler, at jeg er kommet tilbage i den gode rytme igen efter en længere pause. ;) Det skyldes helt sikkert, at jeres engagement også har været stigende den seneste tid. Af hjertet tak – det sætter jeg stor pris på. ♥ Det er ikke sikkert, at jeg kommer til at blogge hver eneste dag fremover, men det er rart at have fået tiden og lysten tilbage igen. God aften.

View Post
Share