Kunstige blomster – en evighedsbuket

Da jeg var til fotoskydning på Coco Hotel havde de en buket stående i vinduet, som jeg kommenterede “Ej, nogle smukke blomster“… En fra kameraholdet: “Ja, ikke? De er kunstige“. Jeg kunne slet ikke se det ved første øjekast. Jeg har længe gået og overvejet at købe en evighedsbuket og da vi var til fotoskydning, blev jeg mindet om det igen. :) I dag gjorde jeg alvor af det. Christoffer forstod slet ikke, at buketten var kunstig, da jeg viste ham den, haha… Ved første øjekast ser man det nemlig ikke og slet ikke på en smule afstand. Det er ikke fordi, at jeg aldrig vil købe friske blomster igen, for det har sin helt egen charme, men jeg kan godt lide idéen om, altid at have en fin buket til at pynte derhjemme og at man kan tilføje blomster og bytte lidt rundt afhængig af sæson for at ændre looket. Jeg købte den hos den fineste lille boligbutik på Østerbro ved navn Privé, som har en masse “pick and choose” blomster stående i spande, som var det en blomsterhandler. Jeg sammensatte selv denne og gav 565 kroner for den. Det er måske ikke de bedste billeder, jeg har fanget her i lampelyset, men jeg har planer om at vise buketten på Instagram snarest, hvor I kan se med, hvis det har interesse. ;)

View Post
Share

5 fine frisurer til julen

easy-hairdo

Find en guide HER

messy-ponytail

Find en guide HER

fest-frisure-nem

Find en guide HER

10

Find en guide HER

fletning

Find en guide HER

Julen nærmer sig og selvom de fleste julefrokoster er aflyst, får vi trods alt en juleaften – måske et lidt mindre set-up, end hvad mange af os er vant til, men det er også helt okay. Jul – det bliver det alligevel. :) I den forbindelse tænkte jeg, at I måske kunne bruge lidt inspiration til at sætte en sød frisure d. 24. december. Her er derfor fem fine opsætninger, som jeg har delt tidligere. Jeg havde engang et koncept ved navn “Fredagsfrisure”, hvor jeg hver fredag delte inspiration til en nem frisure – jeg har tænkt lidt på, om jeg skal tage konceptet op igen. Dog ikke hver fredag, men engang imellem, når det lige passer ind – måske som et videoformat på Instagram?! I må sige, hvis det har interesse. :) Hav en dejlig søndag aften.

View Post
Share

Min første lejlighed

Jeg bruger meget tid på at søge efter boliginspiration på Pinterest i øjeblikket til vores nye hus, hvilket vi som sagt overtager midt i marts. Der er lidt tid endnu, så vi har nogle måneder til at finde ud af, hvad vi vil gøre og hvordan vi vil indrette os. Jeg glæder mig simpelthen så meget. :) I min søgen faldt jeg over nogle billeder af vores gamle lejlighed, som lå et andet sted på Østerbro. Det var mit første hjem, efter jeg flyttede hjemmefra. Første hjem sammen med Christoffer, som flyttede ind et års tid senere… De hyggeligste 57 kvm, som vækker utrolig mange minder. Minder fra studietiden, fester, familiehygge, venindesnak… Det var her, jeg blev voksen – kogte min første kartoffel, vaskede den første tøjvask, kom hjem fra utallige fester og spiste natmad i køkkenet, haha… Mange dejlige stunder. Her er en masse billeder fra “der var engang”. :)

View Post
Share