Grønne morgenboller. ♡ Lily er enormt selektiv med sin mad i øjeblikket, så vi forsøger at snyde sunde ting i hende, når vi kan komme afsted med det. I dag “gemte” jeg en god portion blendet grønkål, hampefrø, sesamkerner og havregryn i morgenbollerne. ;) De gik fint ind, haha…
Mindste bisse. :)
Vi fandt mine gamle Barbiedukker frem fra loftet i dag til stor glæde for husets mindste dame. Jeg blev selv helt nostalgisk. Så mange timer der er gået med at lege med netop de her dukker for 20-25 år siden.
Venter på far der havde glemt bilnøglerne og måtte op igen. :)
Dagens kluns på vej ud til endnu en husfremvisning. Der var 40 par (!!!) der skulle se dette hus i dag og i morgen – det siger ikke så lidt om, hvor vanvittigt markedet er lige nu. Hvis I skal sælge, er det NU! ;) Det er uden tvivl sælgers marked.
Filmhygge foran flimmeren her til eftermiddag. Frost var et hit. ♡
{ Billeder fra den seneste tid på Instagram @CHRISTINADUEHOLM }
Jeg ved ikke, om det er noget, I har lagt mærke til, men jeg forsøger altid at dele forskelligt indhold på bloggen og Instagram. Selvfølgelig vil nogle emner gå lidt igen, men sjældent med samme billeder og tekst. Jeg vil ikke give jer den følelse af, at I går forgæves, hvis I allerede har set indholdet et andet sted. Samtidig er det dog svært at blive klog på, hvor jeg skal lægge mit største fokus med både en blog, Instagramprofil og Youtubekanal. Det kunne være interessant at høre, hvad I foretrækker? Ikke at det ene udelukker det andet, men man må alligevel nogen gange vælge, hvor man lægger mest energi for at komme med spændende, gennemarbejdet og relevant indhold.
Jeg synes, det virker til, at blogmediet har fået en revival. Jeg elsker, at man kan gå mere i dybden herinde, skrive længere tekster og dele flere billeder, mens Instagram byder på mere umiddelbare øjeblikke lige nu og her og man kan følge med på sidelinjen i story i løbet af dagen, som næsten kan fungere som en form for mini Youtube VLOG. Youtube giver et langt mere personligt indblik, men det tager enormt meget tid for mig at producere – altid en hel dag at filme, noget forberedelse inden og 1-2 hele dage at klippe sammen. Tid der går fra at holde de andre kanaler i live. Youtube har dog aldrig været og bliver heller aldrig mit hovedfokus, selvom det kan noget helt andet. Det kunne være sjovt at høre jeres tanker – hvor foretrækker I at læse/se med? :)
INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS
Glædelig fredag, venner. Weekenden er lige om hjørnet, juhu… Louis har været hjemme fra vuggestue hele ugen, da han både har haft mellemørebetændelse og mund, hånd og fodsyge (typisk vuggestuevirus) og selvom han er frisk igen får han lige en ekstra dag hjemme. ♥
Vi har ikke så mange planer denne weekend. Det eneste der står på programmet er, at jeg skal ud og spise med to gode veninder i aften og filmhygge på søndag. Der skulle komme super meget regn og jeg har lovet Lily, at vi skal se Frost for første gang. Er der noget hyggeligere end film med dryp på ruderne, puder, tæpper og guf i sofaen? Jeg glæder mig til regnvejr og indendørshygge. Hvad har I af planer denne weekend? :)
Reklame links: 1. Arket/HER, 2. H&M/HER, 3. Weekday/HER, 4. Monki/HER, 5. Marni/HER, 6. Only/HER