{ En cykeltur i smukke Espergærde }

Jeg er simpelthen så taknemmelig for jeres feedback på mit indlæg om at vælge “sin” by. Det gav stof til eftertanke at læse alle jeres kommentarer. Virkelig. Af hjertet tak. Vi kiggede som sagt på et hus i Espergærde. Et fantastisk charmerende gammelt hus med en god størrelse, men udfordringen var, at vi ikke kendte byen, at Christoffer ville få lang transporttid på arbejde og derudover lå overtagelsesdatoen meget langt ude i fremtiden. Men huset var noget nær vores drømmehus og endda i gåafstand til vandet. En drøm.

En lørdag smed vi cyklerne bag på bilen og kørte derop for at mærke stemningen og fornemme, om vi kunne se os selv i Espergærde. Vi kørte rundt i villakvarterene, op og ned af de mange stejle bakker, fik en is på havnen, besøgte det lokale “midtpunkt” og gik på legeplads. Jeg kan kun sige gode ting om den by – super hyggelig stemning, søde gamle huse, flinke menneske vi mødte på vores vej og med både skov og vand tæt på. Fredeligt, roligt, rart. Vi har tænkt og tænkt… Skulle vi gøre det? Bare springe ud i det… Men når vi virkelig mærkede efter helt nede i maven, føltes det ikke sådan helt rigtigt for os. En følelse der kan være svær at mærke, beskrive og forklare. Tungen på vægtskålen var, at Christoffer fik mindst en time (måske halvanden, som én af jer påpegede) frem og tilbage på arbejde i bil hver dag i myldretiden – var huset virkelig dét værd? I bund og grund ville det betyde 2-3 timer mindre med børnene hver dag.

Vi ville få næsten samme afstand til bedsteforældrene, som vi har nu – bare i den modsatte retning, som tilmed ville rykke os endnu længere fra København og min søster og hendes familie, som vi ser ganske ofte. <3 Havde Christoffer haft jobmuligheder inden for kortere afstand, havde vi måske sprunget ud i det – for sikke et drømmehus det var. Men som flere af jer skrev, kan man ændre det meste på et hus – bare ikke beliggenheden. Vi er kommet frem til, at når alt kommer til alt er beliggenheden vigtigere for os end huset. Samtidig betød det også noget, at vi først kunne overtage om næsten et helt år for derefter at skulle renovere i månedsvis. Så vi kom frem til, at vi leder videre, selvom det var svært at give slip på det hus. Men ved I hvad…

Nu har vi lige lagt et bud på det hus, som jeg fortalte, at vi var ude og se i går! Som sagt havde omkring 40 par booket fremvisning på netop dette hus og der er lagt en hel del bud allerede, så jeg aner virkelig ikke, hvad vores chancer er, men nu må vi se. Det er også et hus, som kræver en kærlig hånd. Jeg skal nok holde jer opdateret. Vi venter i spænding. :)