Det er jo sæson for hyacinter. Én af vinterens fineste blomster, hvis I spørger mig. De er tilmed ganske billige – ofte to styks for tyve kroner. Det er jo ikke fordi, man kommer så meget ud i øjeblikket, men mon ikke I alligevel skal se lidt familie, en veninde eller to over julen? I så fald er her et lille tip til en sød værtindegave, som ser ud af meget, men koster ganske lidt. Jeg har simpelthen bare købt to hyacintløg, pakket dem ind i lidt silkepapir (som jeg havde liggende fra en online ordre), noget gammelt avispapir og en sløjfe omkring. Hvis man ikke har silkepapir, kan man bruge en fin papirserviet i stedet eller avispapir alene. Man kan desuden tilføje et lille gavemærke for at gøre det mere personligt, men det er ikke et must. Tadaa – så fint og nemt at lave. Glædelig fredag til jer alle. ♥
Vi har for en gangs skyld været i god tid i år og pyntet lidt op til jul. Jeg kan godt lide det simple julepynt, men lidt nisser her og dér er nu også ret hyggeligt – specielt når man har børn. Lily elsker det og har også været med til at pynte lidt op. Det er så hyggeligt, at hun har fået en alder, hvor hun virkelig forstår, hvad julen drejer sig om. Vi skal også have købt et juletræ og fundet de sidste nisser frem, men nu er vi da igang. :)
Vi har pyntet op med store stjerner i de fleste vinduer, som vi købte forrige jul og pyntede op med over vores julebord. Kan I huske det? Ellers kan I se det HER. Sidste år erfarede vi dog, hvor hurtigt lyskæderne i julestjernerne løb tør for batteri, men i år har Christoffer opdaget, at IKEA sælger genopladelige batterier, som ifølge Tænk er “Bedst i test”. Helt genialt og meget bedre for miljøet – de har samme styrke, som traditionelle batterier. Der er så meget julepynt (og legetøj for den sags skyld), der kører på batterier, så hermed er tippet givet videre. :) Har I fået pyntet op endnu?
INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS
Reklamelinks: 1. By Malina/HER, 2. Arket/HER, 3. H&M/HER, 4. Arket/HER, 5. H&M/HER, 6. Monki/HER, 7. Arket/HER, 8. Arket/HER, 9. Arket/HER, 10. & Other Stories/HER, 11. Veja/HER, 12. Filippa K/HER, 13. Arket/HER, 14. Arket/HER, 15. Asos/HER, 16. Cos/HER
Jeg har fået svar på begge mine Coronatests, som heldigvis var negative. Nu er vi dog hjemme igen alle fire, da et barn fra Lilys børnehave er testet positiv, så nu har Lily også fået lavet en test, som vi afventer svar på og torsdag skal hun testes igen… Pyha, det kommer lidt for tæt på. Hun tog dog prøven i stiv arm – seje lille mus. Christoffer og jeg har delt dagene op herhjemme, så vi hver især har en halv dag til at arbejde og så sidder vi ellers om aftenen med hver vores computer. Det er lidt udfordrende at arbejde med to børn hjemme, men man får det på en eller anden måde til at fungere alligevel.
Jeg brugte formiddagen på at besvare mails, en hulens masse kommentarer i min Instagram indbakke og desuden fik jeg lavet denne collage her med fire outfits til forskellige anledninger. Jeg er selv helt skudt i DENNE sorte sag – smukkeste kjole til jul eller nytårsaften og hvis det ikke var fordi, at jeg allerede havde DISSE støvler fra & Other Stories, ville jeg klikke DENNE H&M model hjem – som er noget mere budgetvenlig og stadig super fin. Kan I have en dejlig tirsdag.