Her er et tilbageblik på Halloween de to forrige år, som min dejlige veninde og hendes mand, Marie-Louise og Christian, har gjort til en tradition at arrangere og “hoste”. Som jeg fortalte forleden, gør de altid enormt meget ud af det – intet er overladt til tilfældighederne, der bliver pyntet op til den store guldmedalje, lavet mad under temaet, udleveret goodiebags til børnene, lavet festlege og græskarudskæring. Det er simpelt så (u)hyggeligt at være gæst til. I år var det som sagt et lidt anderledes setup for de nærmeste pga. corona – det hele blev rykket udendørs, afstand, håndsprit og “håndmad”, men stadig et super fint arrangement.
Som tidligere nævnt, fik jeg ikke taget så mange billeder, fordi jeg havde travlt med at løbe i hælene på Lily og Louis, så derfor får I dette flashback fra de forgangne år – først med et barn (og én i maven) i 2018 og med to på armen i 2019. Hyggeligt at have disse minder. Selvom situationen har gjort, at vi ikke holder arrangementer som tidligere i 2020, forestiller jeg mig at flere af jer med børn stadig vil lave lidt Halloween (u)hygge derhjemme i efterårsferien – udhule og dekorere græskar, måske pynte op, lave Halloween-skattejagt eller bage kager med edderkopper eller lignende. Jeg tænkte, at I måske kunne lade jer inspirere lidt af de forgangne års Halloweenbilleder og ellers kan I finde mere kreativ inspiration i DETTE indlæg. :) Hav en dejlig aften og god efterårsferie.
Indlægget indeholder reklame links
Reklamelinks: 1. H&M/HER, 2. H&M/HER, 3. New Balance/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. Asos/HER, 7. Monki/HER, 8. Bottega Veneta/HER, 9. & Other Stories/HER, 10. & Other Stories/HER, 11. H&M/HER, 12. H&M/HER, 13. & Other Stories/HER, 14. Arket/HER, 15. Monki/HER
Jeg har sådan en mandag, hvor jeg er en smule træt ovenpå en dejlig weekend med lidt for få timers søvn. Jeg er derfor hoppet i et sæt blødt tøj i dag – det må være en af fordelene ved at arbejde hjemmefra, haha… Ikke desto mindre er jeg fan af, at det er blevet en trend at have joggingtøj på til hverdag stylet på fine måder til fede sneakers, chunky støvler, lækre jakker, osv. Jeg ville elske, hvis ovenstående bløde styles fandt vej til min garderobe. :) Jeg er specielt vild med DENNE Other Stories jakke, H&M sættet HER og DENNE Monki kjole… For ikke at nævne Bottega Veneta tasken, selvfølgelig. Man har vel lov at drømme. :) Jeg håber, I alle får en dejlig start på ugen.
Godaften allesammen og glædelig søndag. Hvordan har jeres weekend været? Vi startede fredagen ud med tonsvis af vasketøj, da børnene var kommet i seng og så fik vi pludselig besøg af min fætter, som havde smækket sig ude. Begge mine fætre og den enes kæreste bor nemlig i samme forening – det er simpelthen så hyggeligt.
Lørdagen blev brugt på flere praktiske gøremål, mens børnene fik lidt firkantede øjne af at se fjernsyn… Sådan må det bare være nogen gange. Om eftermiddagen tog vi på trafiklegepladsen i Fælledparken og om aftenen havde jeg en middagsaftale med tre veninder. Så dejligt med pigehygge uden børn. Christoffer påtog sig spise/puttetjansen derhjemme – det er heldigvis blevet MEGET nemmere. Kan I huske, da jeg fortalte om de 2-3 måneder, hvor det tog 3 timer hver aften? Pyha, det sker heldigvis ikke længere. Det var ærlig talt lidt opslidende, men som man siger “alt er en fase” og det er så rigtigt. Heldigvis. :)
Søndag spiste vi frokost og kage hos min mor og efterlod børnene hos hende i et par timer, mens vi tog ud og så tre huse. Det kan være udfordrende at se på huse med en 1- og 3-årig, der fiser rundt. :) Desværre var mavefornemmelsen der ikke helt med nogen af husene. Æv… Vi leder fortsat med lys og lygte – det skal nok dukke op på et tidspunkt. :) I eftermiddags var vi inviteret til Halloween hos vores gode venner, som altid hoster de sejeste events. Så alt i alt dejlig weekend. <3 Hvad har I brugt jeres på? :)
Lørdag aften på Høst med tre veninder. :)
Sekunder før Louis satte sig i en vandpyt, haha…
Elsker farverne på træerne i øjeblikket. Simpelthen den smukkeste årstid, hvis I spørger mig. :) Min frakke er i øvrigt fra Mango og støvler fra & Other Stories.
Jeg fik samlet noget af mit yndlings efterårstøj på et tøjstativ, så jeg bedre kan få et overblik over kombinationsmulighederne.
Jeg fik ikke taget så mange billeder til Halloween”festen”, da jeg havde travlt med at fise rundt efter børnene, haha… Alt var så fint og gennemført. De havde inviteret deres nærmeste og i år foregik det udendørs med corona forholdsregler, selvfølgelig. Hvis I vil opleve, hvordan det så ud sidste år, kan I se videoen HER.