Min aftenrutine

advanced-night-repair-recovery

night-repair-estee-lauder

I mange år gik jeg alt, alt for sent i seng. Hvis jeg overhovedet gik i seng… Jeg havde et par meget travle år, da jeg både læste til designer, arbejdede som husmodel, var designassistent hos Hofmann, drev bloggen på fuld tid, var tjener i weekenden, gjorde rent og jeg ved ikke hvad. Det nåede ligesom toppen, da jeg skrev hovedopgave og ikke sov i fire døgn i træk, for at nå at blive færdig. Jeg ikke så meget som lukkede et øje i over 96 timer. Det lyder sindssygt, ikke? Det var det også og jeg tror, det var dér, det gik op for mig, at det skulle være slut. Slut med de sene nattetimer, slut med at arbejde mere, end jeg havde tid til. Prioritere både arbejde, søvn og pleje af mig selv og mit helbred bedre.

Jeg var helt udkørt og træt. Man kunne også virkelig se på min hud (og hår), når jeg ikke fik sovet eller brugt tid på at pleje den ordentlig. Jeg har altid fjernet make-up, inden jeg gik i seng, men i perioder var det også det eneste, jeg havde tid til. Jeg har en idé om, at det også var derfor, at jeg fik akneudbrud og måtte på Isotretinoin-kuren i en alder af 27 år, selvom jeg aldrig havde døjet med det tidligere… Min krop var simpelthen max presset.

estee-lauder-advanced-night-repair

Siden da er jeg heldigvis blevet klogere. Der er ikke noget arbejde, der er så vigtigt, at det må gå ud over helbredet. Søvn, velvære og ikke mindst pleje er så vigtigt for, at man kan fungere og være den bedste udgave af sig selv. – Både indeni og udenpå. :) Det har dog været noget, jeg skulle arbejde med, at gå i seng “til tiden”. Som selvstændig kan man altid lige lave lidt mere og pludselig er kl. 03 om natten. Jeg har med tiden fundet frem til nogle løsninger, der gør det nemmere for mig at komme i seng inden midnat, få en bedre søvn og plejet min hud.

Farvel til mobilos: Indrømmet, det lykkes ikke hver aften, men 9 ud af 10 dage, lægger jeg telefonen ude i gangen og der bliver den liggende, til jeg står op. Bye bye Instagram, din tidsrøver! Udover bedre søvn, kommer man også hurtigere ud af fjerene, når man er nødt til at stå op for at slukke alarmen. :)

Skærmbriller: Det blå lys, som både telefon og computer udsender, er ikke godt for øjnene, kan påvirke døgnrytmen og kan gøre det sværere at sove, hvis man har været udsat for det inden sengetid. Fordi jeg sidder så meget foran computeren, har Christoffer været sød at købe et par skærmbriller til mig, som blokerer det blå lys.

estee-lauder-advanced-night-repair

Hudpleje: Nu er det heldigvis flere år siden, at jeg havde så travlt, at jeg kun havde tid til at fjerne make-up og jeg har mere eller mindre haft en fast rutine hver aften siden da. Jeg plejer at gå i bad om aftenen og efterfølgende har jeg en lille rutine, hvor jeg fjerner make-up rester (der ikke er forsvundet i badet), renser huden og giver den fugt. Ren selvforkælelse. :)

I løbet af de sidste 3-4 uger, har jeg, som I ved, testet Estée Lauders “Night Repair” serie, som netop har til formål at genopbygge huden i løbet af natten. Jeg har som sagt haft deres bestseller serum “Advanced Night Repair” i skabet on/off i løbet af de sidste 10 år, mens de andre produkter, var nye for mig. Jeg bruger dem således:

cleans

Advanced Night Micro Cleansing Foam” og “Advanced Night Micro Cleansing Balm” kan lidt det samme på hver sin måde. De har en 2-i-1 funktion og fjerner både make-up og renser huden i dybden. Som navnene antyder, er det ene en “balm” og det andet en skum og derfor vil jeg mene, at det er lidt en smagssag, om man er til den ene eller den anden. De er virkelig lækre på hver sin måde – effektive uden at udtørre.

fugt

Specielt her om vinteren, har huden ekstra brug for fugt og der er “Advanced Night Repair Serum” altså en sikker vinder. Det er den mest kendte serum verden over og det er ikke uden grund. Jeg synes, den har en virkelig lækker konsistens, som er svær at forklare, men helst skal opleves i virkeligheden. Cremet og “smooth” på samme tid. Den efterlader huden gennemfugtet, jævn og blød. Specielt efter et par dages brug synes jeg at kunne se en forskel. Den strammer ligesom lidt op i mine begyndende linjer 0g gør hudtonen mere ensartet. Det er ikke helt billige dråber, men til gengæld bruger man meget lidt af gangen, da den er meget drøj og holder længe og jeg synes virkelig, den er pengene værd. Kæmpe thumbs up herfra.

en-kur-der-dur

Har huden brug for ekstra fugt, har Estée Lauder udviklet de såkaldte “Intensive Recovery Ampoules“, som I kan se på billede 5. Små ampuller man kan tage som en form for kur til huden for at give ekstra fugt i perioder, hvor der er brug for det.

eyes

I mange år brugte jeg ikke øjencreme, men efter de små linjer er begyndt at vise sig, er jeg også blevet mere konsekvent. Estée Lauders “Eye Concentrate Matrix” er virkelig let i konsistensen og påføres med en form for “massage applikator”, som rulles under hvert øje. Ren luksus. :)

estee-lauder

^ Den populære serum ^

flowers

Selvforkælelse: Hvis jeg rigtig skal forkæle mig selv inden sengetid, kan jeg godt finde på at tage et fodbad og lave en kop te. Min mor lavede ofte fodbad til os, da jeg boede hjemme og da jeg kom hjem fra hospitalet, efter jeg havde født Lily, lavede Christoffer også fodbad til mig. Det er virkelig noget, jeg forbinder med ren luksus og total afslapning inden sengetid.

To-do liste & oprydning: Inden jeg går i seng, laver en jeg liste med morgendagens gøremål. Kunsten er at skrive realistiske mål. Ikke bare fylde på med punkter, for det kan give mere stress end ro. Jeg kan bedre gå i seng med ro i sindet, hvis jeg ved, hvad jeg skal, når jeg står op. Derudover laver vi som regel lige en “cleaner”, som vi kalder det, inden vi går i seng. Det er bare nemmere at stå op og komme igang med dagens gøremål, når hjemmet er nogenlunde opryddet – specielt fordi jeg arbejder hjemmefra de fleste dage. Jeg hader virkelig at stå op til kaos, selvom det selvfølgelig også sker af og til. :)

…Må jeg så høre – hvordan er jeres aftenrutine? :) Har I nogle gode tips?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Skrækhistorier under graviditet

4l3a6270

4l3a6309

Man skal være opmærksom på, hvad man fortæller kvinder, der venter sig, for nogen ting hænger altså fast. Da jeg var gravid med Lily, var der flere bekendte, der pudsigt nok fik fortalt mig de værste skrækhistorier om graviditeter, der ikke var endt godt. Sådan på den helt ubehagelige måde helt op til termin. Jeg vil ikke gå i detaljer, da jeg ved, I er mange gravide, der læser med, men jeg mener den slags historier, som man næsten ikke kan bære at høre… Og SLET ikke mens man står med en stor rund mave. De hang desværre fast, selvom jeg virkelig prøvede at skubbe tankerne væk.

4l3a63344l3a6354

Jeg følte mig så utrolig heldig, at være blevet gravid, for som jeg har nævnt før, havde jeg frygtet, at det kunne blive svært, fordi jeg har endometriose. Derfor havde jeg i første omgang svært ved overhovedet at fatte, at testen viste positiv kort tid efter, at jeg havde smidt minipillerne. Dernæst gik månederne, Lily voksede sig større og terminen nærmede sig… Jeg glædede mig selvfølgelig helt vildt, men hvis jeg skal være ærlig, turde jeg nærmest ikke tro på, at jeg rent faktisk blev mor og fik Lily, før jeg havde hende i armene. De omtalte skrækhistorier havde brændt sig fast på min nethinde og var svære at glemme igen.

Da hun endelig var her, følte jeg mig, som enhver anden mor, selvsagt som verdens heldigste. Men det har faktisk taget mig mange måneder at forstå, at hun rent faktisk er her. At hun er min og hun bliver her. Sådan for altid. :) Nok fordi jeg ikke gav mig selv helt lov til at gå og forberede mig på, at hun snart kom til verden, har jeg efterfølgende brugt tid på at forstå, at hun nu var kommet. På den der “knib mig lige i armen”-måde. Det lyder måske skørt, men sådan har det været for mig.

4l3a62704l3a6298

Mange fortalte mig, at bekymringerne kun ville blive større, når hun var født og ude i den virkelige “farlige” verden. At så ville jeg bare få nye bekymringer. Men ved I hvad… Sådan har det SLET ikke været for mig. Selvfølgelig bekymrer jeg mig for Lily og jo jo – jeg er nok lidt mere en hønemor, end de fleste. Jeg tør f.eks. ikke lade hende sove alene i sin barnevogn i gården og skal altid dobbelttjekke, om hun trækker vejret, når hun er lagt i seng. Men nu kan jeg i det mindste se hende og fornemme, om hun har det godt.

Så hvis du sidder derhjemme med en stor rund mave og også synes, det hele er lidt svært, så vil jeg bare lige dele mine tanker. Jeg ville ønske, at jeg havde slappet lidt mere af i min graviditet og bare givet mig selv lov til at glæde mig sådan HELT ned i maven. Turdet tro på, at det nok skulle gå godt, for det gør langt de fleste graviditeter heldigvis. Man bliver ikke mindre ked af det, hvis noget skulle gå galt, fordi man har “ventet” med at glæde sig sådan for alvor. Forestillet sig livet med en lille baby. Livet som mor. Så glæd jer for søren da. Så meget I overhovedet kan. Og når folk begynder på en historie, som I kan fornemme ikke ender godt, så stop dem. Det skal ikke have lov til at fylde. ♡

View Post
Share

At pakke i kulden

chloe-dionysus

chloe-dionysusred-coathair-clipbabyhandsker

Jeg er som sagt så småt gået igang med at pakke til Thailand. Det virker lidt tosset at hive den ene florlette kjole efter den anden ud af skabet og prøve dem på én efter én, mens sneen drysser ned udenfor og det er bidende koldt. Tosset på den dejlige måde – jeg glæder mig helt vildt til at komme ned til troperne. At opleve Lily i varmen… Tage hende med på stranden og plaske i vandkanten for første gang. <3 Vi har stadig mange “første” tilbage. – Det er så hyggeligt og mange ting føles stadig nye, selvom hun snart bliver 8 måneder.

Forleden da sneen lå fint strøet ud over hele Fælledparken, i stor kontrast til hvad vi snart skal ned til, udnyttede vi muligheden og gik en tur i det smukke vintervejr. Jeg var hoppet i et simpelt og behageligt outfit og selvom jeg havde pakket mig godt ind, kunne jeg næsten høre dunjakken kalde på mig hjemme fra skabet. Hårklemmen har jeg netop købt på Aliexpress – de har altså et rigtig fint udvalg af alverdens ting og sager. Bare et lille tip hvis I også elsker dims og dut. :)

Reklame links: 1. Mango/HER, 2. Mango/HER, 3. Gucci/HER, 4. Markberg/HER 5. Mango/HER, 6. Vagabond/HER, 7. Aliexpress/HER, 8. Inwear/HER

modeblogger

View Post
Share