INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS
Reklame links: 1. H&M/HER, 2. Arket/HER, 3. Monki/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. Mansur Gavriel/HER, 7. Cinco/HER, 8. H&M/HER
Det er godt nok blevet koldt, hva’? Jeg har endnu ikke fundet vanterne frem, men efter min 10 kilometers cykeltur tidligere i dag, kunne jeg godt mærke, at det var ved at være på tide. Jeg ville elske at hoppe i dette lune og lækre sæt i morgen, som står på både arbejde og et lillebitte event. Casual, smart og behageligt – tilsat et par varme handsker, selvfølgelig. :) Se lige de støvler HER! De er fra H&M’s “Premium Quality” kollektion. Simpelthen så pæne. Jeg går ikke vanvittigt godt i mine egne chelsea støvler, da jeg har knyster som støder på, så jeg overvejer lidt, om jeg skal sælge dem og købe et par andre i samme stil. Jeg har efterhånden vist en del forskellige her på bloggen, men disse er et af de bedste bud i en lækker kvalitet, synes jeg. Kan I have en dejlig aften.
Årets første sne – hyggeligt på denne 1. søndag i advent.
Julehygge hos min søde mor. ♡
Minutter før Christoffer faldt i søvn på sofaen, mens vi andre bagte småkager, hihi… #trætfar
…Og en anden lille mand tog sig en lur i haven.
Sødeste lille juleengel hos min mor.
Mine svigerforældre kom også forbi senere på dagen til hjemmelavede æbleskiver, julehygge og suppe.
…Og mere guf.
Vi pyntede kagehuse – et hit for både store og små.
Nutti. ♡
Glædelig 1. søndag i advent. Har I haft en hyggelig søndag? Vi har tilbragt dagen hos min mor sammen med mine svigerforældre, spist æbleskiver og klejner, drukket te, pyntet kagehuse og sluttede af med en omgang suppe, inden vi drog mod København med to sovende børn i bilen. Simpelthen sådan en dejlig dag. ♡ Nu er Louis dog vågnet op igen, så turen hjem fungerede vist mere som en god powernap, haha… Åh altså. Han har det med at vågne op hver aften mellem kl. 21 og 23 og være frisk som en havørn.
Jeg håber, at den fase snart er overstået. Christoffer og jeg skiftes til at sove længe i weekenden, fordi vi nærmest aldrig får en fuld nats søvn. Børnene vågner 2-3 gange hver nat og vi ender altid med at have begge liggende i sengen #radbrækket. Heldigvis ved jeg nu, at alle de hårde stunder kun er faser, så der er lys for enden af træthedstunnelen. Some day… :) Lily har haft en periode, hvor hun sov hele natten, men den tid er forbi, haha… Hvornår begyndte jeres børn at sove igennem?
Da jeg spurgte forleden (HER), om I var begyndt at pynte op til jul, var der flere der skrev, at I skulle pynte op her i weekenden og én af jer tilføjede, at det blev med glögg, klippe/klister og fletteri. Det syntes jeg, lød mega hyggeligt, hvilket inspirerede mig til også at julehygge herhjemme på Østerbro denne lørdag… :)
Dagen startede med, at Christoffer gik på legeplads med børnene, så jeg kunne få fred til at agere hvid tornado i lejligheden. Der lå ting ALLE vegne. Det er som om, at der over en uges tid får opbygget sig så meget rod, at vi nærmest altid er nødsaget til at bruge lørdag formiddag på at rydde op for at kunne være her. Kender I det? Jeg befinder mig absolut ikke godt i rod, men er samtidig et værre rodehoved, haha…
Da de kom hjem, spiste vi æbleskiver, drak te og efterfølgende stod den på klippe/klister med karton, silkepapir, farverige pom pom’er, glimmerlim og tegnegrej. Det var lige dele hyggeligt og kaos med de to små banditter, haha… I morgen skal vi til mere julehygge hos min søde mor, hvor vi skal pynte småkager. Så julestemningen er bestemt ved at indfinde sig og vi har snydt lidt og tændt julelyset allerede i dag. Jeg håber, at I også nyder weekenden, hvad end den står på julerier, arbejde, opgaveskrivning, afslapning eller noget helt femte.