Instagram mindede mig lige om, at det er fire år siden, at Christoffer og jeg var i Marrakech på bryllupsrejse. Fire år siden at jeg gemte på en lille hemmelighed i maven. ♥ Vi skulle være forældre og jeg var to måneder henne… Jeg kan huske, hvor dårligt jeg havde det på den tur. Jeg følte mig køresyg dagen lang og jeg fandt ud af, at noget der hjalp rigtig godt mod kvalmen, var at spise nogle små søde kager af en art, som åbenbart er en specialitet dernede. I ved, den slags kager som vi skandinavere ofte ville lade stå – ekstremt sukkersøde og samtidig klistrede. Men hvad gør man ikke, når man gerne vil ud og opleve – jeg spiste dem dagen lang, haha…
Det er nu næsten to år siden, at vi har været uden for Danmarks grænser og når jeg ser tilbage på turen her, længes jeg efter at komme ud og opleve. Ikke kun til udlandet, men også bare at kunne tage rundt i Danmark uden at skulle bære maske, være enormt forsigtig, bekymret og hele tiden minde Lily om ikke at røre ved håndtag og gelændere, når vi er på offentlige steder… Besøge min familie i Jylland, som vi ikke har set siden Louis’ dåb, at kunne kramme igen og bare slappe lidt mere af i det offentlige rum. Vi har det godt og jeg er meget taknemmelig for, at vi alligevel kan leve forholdsvist normalt, men jeg håber og tror på, at der snart er lys for enden af tunellen – selvom man på en eller anden måde også har lært at leve efter “the new normal”. Hvad/hvor drømmer I om at lave, opleve eller rejse hen på den anden side af Corona?
P.S. Med dette indlæg har jeg nu blogget hver dag i to måneder i streg og jeg føler, at jeg er kommet tilbage i den gode rytme igen efter en længere pause. ;) Det skyldes helt sikkert, at jeres engagement også har været stigende den seneste tid. Af hjertet tak – det sætter jeg stor pris på. ♥ Det er ikke sikkert, at jeg kommer til at blogge hver eneste dag fremover, men det er rart at have fået tiden og lysten tilbage igen. God aften.
1. Nu hvor vi har købt hus, handler mange af de billeder jeg gemmer fra Instagram om indretning. Jeg er helt skudt i dette smukke spisebord spottet hos @louisehjortdesign, som i øvrigt har en super fin Instagramprofil omkring interiør. Bordet har jeg fundet ud af er fra belgiske @nathaliedeboel.
2. Forleden faldt jeg over en opskrift på vegetarisk paprikagryde med kartoffelmos hos @stinnagm. Vi lavede den selv i forgårs og den smagte simpelthen SÅ godt. Jeg kan varmt anbefale jer at prøve opskriften selv – find den HER. Vi fandt selv på også at tilføje en dåse flåede tomater og lidt grøntsagsbouillon – så lækkert! :)
3. Jeg har stadig en lille sweater liggende, som jeg skal have strikket færdig til Louis, inden han vokser ud af den, hihi… Men når den er færdig, kunne jeg godt overveje at springe ud i at lave denne fine sweater fra @myfavouritethings.knitwear i “bouclé” garn. Simpelthen så lækker og vamset.
4. Lily taler meget om, at hun ønsker sig en “stor pige cykel” med pedaler og vi har umiddelbart denne fine sag med tilhørende cykelhjelm i kikkerten, som jeg faldt over på Instagram forleden. Den ser simpelthen så fin ud og den søde grønlige nuance er også en farve, som Louis sagtens kan arve, når Lily engang skal op til næste størrelse. :) Den er fra @veloretti fra Amsterdam.
5. Vi skal have ny sofa, når vi flytter og jeg er gået på jagt efter én, som er lidt flyder-agtig i udtrykket. Med to små børn, vil jeg gerne have, at vi får en sofa, som er hyggelig og rar at sidde og putte i. Jeg har et par stykker fra @hemdesigners i kikkerten som den på billedet her. De laver mange fine “flydere”, synes jeg.
6.@steffystyle er dygtig til at sammensætte helt minimalistiske og klassiske outfits og med dette lækre look giver hun mig lyst til at investere i en lignende lang strikcardigan. :)
7. @micadeli_ har én af de danske madprofiler, som jeg holder allermest af at følge som inspiration til lækre vegetariske retter. Hun er simpelthen så kreativ. Se f.eks. disse græskarnuggets! Dem vil jeg prøve at lave inden længe. Mums. Find opskriften HER.
8. Fin og nem frisure til langt hår spottet hos @clairerose. :) Jeg lavede selv lidt ala den samme opsætning samme HER i 2015 – bare med flet.
9. @kinneandersen har også en utrolig fin Instagramprofil, når det handler om indretning. Hun bor på Østerbro i et charmerende hus i flere etager og har sådan et fint og hyggeligt hjem. Jeg er blandt andet vild med udtrykket og stemningen i hendes kælder. Vi skal selv renovere kælder i vores nye hus, så dette billede er gemt som inspiration.
INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS
Reklamelinks: 1. H&M/HER, 2. Arket/HER, 3. Arket/HER, 4. H&M/HER, 5. Monki/HER, 6. Noisy May/HER, 7. Bottega Veneta/HER, 8. Filippa K/HER, 9. Filippa K/HER, 10. Only/HER, 11. & Other Stories/HER, 12. Filippa K/HER, 13. Veja/HER, 14. Ellos/HER, 15. Arket/HER, 16. Arket/HER, 17. Ellos/HER, 18. Arket/HER, 19. Noisy May/HER, 20. H&M/HER, 21. Ganni/HER, 22. Arket/HER, 23. H&M/HER, 24. Arket/HER, 25. Arket/HER, 26. Arket/HER, 27. Monki/HER
Jeg skal til julefrokost med et lille hold fra Confetti i aften og jeg glæder mig helt vildt. Det er første gang i evigheder, at jeg skal i fint tøj, høje hæle, drikke drinks og pigehygge… Og så hjem i seng kl. 22 – det kan bestemt også noget. :) Specielt når man ved, at man bliver vækket senest kl. 06 af to små banditter. Jeg skal have en sort voluminøs kjole på med bar ryg og små prikker, som har hængt i skabet og ventet på den rette anledning. Apropos tøj – disse seks outfits er knap så festlige, men derimod gode hverdagslooks. Har I en favorit?