Posts by tag
gravid
I dag er der præcis to måneder til termin. TO MÅNEDER… Tiden er virkelig fløjet afsted de seneste uger – mere end den gjorde første gang, men nu har jeg samtidig en snart 2-årig, som tager al min opmærksomhed. ♥ Vores lille dreng vender stadig forkert inde i maven og selvom jeg virkelig håber på, at han selv vender sig, har jeg en idé om, at jeg nok bare er indrettet således, at det giver bedst mening at vende den vej. Så jeg vil gå igang med rebozo øvelser denne uge og mentalt prøve at forberede mig på, at et vendingsforsøg godt kunne blive aktuelt om nogle uger. Jeg frygter ikke selve vendingsforsøget, for det var virkelig ikke slemt (se bare HER), men mere om det nu kan lykkes som med Lily.
Nu hvor terminen nærmer sig med hastige skridt, må vi også hellere se at få de sidste ting på plads. I påsken har Christoffer taget fri og der har vi aftalt at rydde op, rydde ud og gøre hovedrent i hele hytten. Sætte ting til salg og gøre klar til at holde loppemarked inden termin. Vi får jo ikke ligefrem mere plads, når lillebror ankommer, så vi forsøger at optimere den plads, vi nu engang har. :) Og så skal vi blandt andet have købt lidt ekstra tøj, bleer i ministørrelse, en lille dyne og en bedside crib – det savnede jeg, at vi ikke havde til Lily. Derudover har vi en påskefrokost og en fødselsdag i kalenderen samme uge. Hvad har I af planer i påsken?
God aften allesammen. Tak for den søde modtagelse af vores lille video i går, hvor vi afslørede, at vi venter en dreng. Det er dejligt, at det er ude nu. ♥ Vi glæder os utrolig meget til at møde den lille fyr og nu er der kun to måneder tilbage. Hver anden eller tredje uge forsøger jeg at huske, at få taget billeder af babybulen for at have det som minder og her er det nyeste fra 31. uge, som vi tog i går. Maven har virkelig fået vokseværk på det seneste. Da jeg var gravid med Lily, lavede jeg af og til graviditetsopdateringer, som ugerne gik, så det tænkte jeg, kunne være meget hyggeligt at tage op igen her de sidste par måneder…
Babykøb: Selvom der klart er mest at finde til små piger, er det også virkelig hyggeligt at bevæge sig ind i den blå afdeling. Der findes jo en hel del fint tøj til små drenge også, har jeg fundet ud af. :) Vi kommer til at genbruge alt det kønsneutrale tøj, som vi har gemt fra Lily og derudover har vi købt og fået lidt tøj hist og her. Vi har faktisk ikke særlig meget endnu. Det I ser på bordet spænder nemlig helt fra str. 1 til 9 måneder, så vi har ikke så meget i hver størrelse. Vi skal derfor nok have fat i lidt flere body’er og små bukser, inden hans ankomst. :) I kan nok fornemme farvetemaet? Haha… Vi er klart mest til de neutrale farver som lyseblå, lysegrå, sandfarvet og hvid. Natdragten til venstre købte jeg i H&M i sidste uge og den til højre fik vi af Cathrine, Eddie og Adam forleden. Er de ikke søde?
Krop: Jeg har det rigtig godt og føler mig enormt heldig og taknemmelig for, at min graviditet går så nemt rent kropsmæssigt. Der er nogle ting, jeg føler er anderledes end første gang. F.eks. har jeg ikke denne gang fået den velkendte streg ned langs navlen – den såkaldte “linea nigra”. Det kan være, at den kommer, men med Lily var den meget tydelig på nuværende tidspunkt. Det siges, at det oftest er sådan, når man venter en pige, at den er meget tydelig og/eller går op over navlen og med drenge er den mindre tydelig og/eller stopper ved navlen. Det passer ihvertfald i mit tilfælde på nuværende tidspunkt. :) Jeg kan også stadig passe alle mine ringe – det kunne jeg ikke med Lily. Stadig ingen strækmærker på maven – håber jeg slipper som sidste gang.
Vægtøgning: Jeg har taget ca. 11-12 kilo på nu. Det er lidt mere, end jeg havde på samme tidspunkt med Lily, men jeg vejede også mindre, da jeg blev gravid anden gang, så faktisk er min vægt den samme som sidste gang på nuværende tidspunkt i graviditeten. Jeg har en idé om, at min krop ligesom har brug for at få lidt ekstra “fylde” for at kunne amme osv. og selv tilpasser sig efter behov. :)
Baby er i følge min app nu så stor som… Et salathovede. :) Haha… Han skulle være ca. 37 cm lang og veje 1.600 gram. Han er mere livlig, end jeg husker, at Lily var. Det er ret hyggeligt med alle de små spark, som jeg allerede begyndte at mærke så småt fra uge 13. Til sidste scanning slog jordemoderen pludselig over på 3D, så vi fik et lille glimt af vores drengs ansigt. De er jo lidt utydelige sådan nogle billeder, men jeg syntes, han lignede Lily og ikke mindst Christoffer. Det bliver sjovt at se, om han rent faktisk gør det, når han kommer ud. :)
Lily spottede hurtigt en lille legeplads i nærheden og jeg har på fornemmelsen, at det ikke var sidste gang, vi var der denne uge… :)
Alle små strandbutikker bliver nøje studeret. :)
Én is om dagen… Mindst. :)
Jeg gik ind i 29. uge i går og dermed tredje og sidste trimester af graviditeten. Min mave ser så stor og rund ud på dette billede, hihi… Det er så hyggeligt at blive tyk. ♥ Min kjole er forresten købt via Asos HER (reklame link).
Havnen i Puerto Banús.
Skååål…
Vi spiste på den hyggeligste lille pasta/pizza restaurant ved navn “Pasta Factory”.
Vi ankom til Marbella sent lørdag aften og brugte dagen i går på at finde os lidt til rette. Vi havde 26 grader hele eftermiddagen, så vi udnyttede det gode vejr og vandrede byen tynd, var en tur på legeplads, købte is, fik handlet lidt ind og spiste aftensmad i Puerto Banús. Vi bor meget centralt lige ved havnen i Marbella, hvor vi har booket den hyggeligste lejlighed gennem AirBnB. Jeg ville egentlig bare lige tjekke ind og sige hej og vise lidt stemningsbilleder fra den første dag. Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig start på ugen.
Efter vi fik godt svar på fostervandsprøven for en måneds tid siden, har vi virkelig forsøgt at finde ro i de positive nyheder. Grunden til at de stadig ville følge os tæt var for at se, hvordan babys tarme udviklede sig, da de på uforklarlig vis havde lyst op på de sidste to scanninger. Det kan være alt fra en “normal variant” til f.eks. forsnævringer på tarmene, som kræver operation efter fødslen. Selvom vi var enormt lettede over, at babys gener viste sig at være normale ud fra fostervandsprøven, har det ligget og rumsteret i baghovedet, hvad de ekkogene (altså lysende) tarme har skyldtes. Derfor må jeg være ærlig og sige, at vi var nervøse for scanningen i dag… Som Christoffer sagde, inden vi gik ind: “Det føles som at skulle til eksamen“.
Jeg lagde mig op på briksen og lægen begyndte at scanne fra babys hovede og nedefter. Hun var enormt grundig, forklarede alt hvad hun gjorde og hvad der skete på skærmen. Hun nåede til tarmene og både Christoffer og jeg holdt vejret. “Jeg kan ikke længere se tegn på ekkogene tarme“, sagde hun helt roligt… “Alt ser normalt ud nu“. Christoffer vendte sig straks mod mig og knugede min hånd. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var virkelig en KÆMPE lettelse og vi er meget meget glade og taknemmelige. Vores lille baby ser altså helt sund og rask ud! Det er næsten ikke til at fatte, at vi nu kan slappe HELT af og bare nyde den sidste tid.
P.S. Vi fik i øvrigt et lille glimt i 3D af ansigtet, som I måske kan fornemme på billederne, og baby ser noget så fin ud. Den sødeste lille kyssemund. Tænk, at den lille mus gemmer sig inde i min mave… Jeg synes, jeg kunne se lighedstræk fra Lily og ikke mindst Christoffer. ♥ Så hyggeligt.
Jeg var til lægen i dag til et rutinetjek i forbindelse med min graviditet. Jeg blev vejet, fik taget blodtryk, lyttet til babys hjertelyd og mærket på maven… Jeg fortalte min læge, at jeg havde en idé om, at baby vender med hovedet op lige som Lily gjorde. Det er ihvertfald min blære, det går ud over, når baby sparker og jeg synes også, jeg kan mærke hovedet under mine ribben, når jeg ligger på ryggen… Hun mærkede efter, trykkede og masede: “Jo, det er også, hvad jeg mærker”.
Hvis nogen af jer husker det, vendte Lily sig jo aldrig af sig selv og jeg fik derfor et vendingsforsøg på hospitalet, som heldigvis endte med at lykkes – se bare HER. Nu kan jeg jo ikke lade være med at spekulere på, om jeg mon er indrettet således, at det bare er mest behageligt at vende den vej… Selvom vendingsforsøget gik nemt og smertefrit, håber jeg virkelig, at jeg slipper for at skulle igennem det igen. Mest fordi jeg brugte mange uger og timer op til vendingsforsøget på at lave alle mulige rebozoøvelser for at få Lily til at vende sig og det var altså lidt anstrengende som højgravid – og jeg vil da klart være bekymret for, om det kan lykkes igen. Lægerne mente dengang, at det havde haft en betydning, at jeg havde lavet alle de øvelser, siden det lykkedes så nemt. Nogen der ved, om det ofte er sådan, at man oplever det flere gange, hvis det første barn har vendt forkert? Nu er det jo lidt tid endnu og baby kan stadig nå at vende sig af sig selv… Så det håber jeg selvfølgelig og det er stadig for tidligt at bekymre sig. :)
Der skulle gå en hel uge, før jeg fik taget mig tilløb til at skrive dette indlæg. Jeg har været aktiv på Instagram næsten alle dage, hvor jeg også har opdateret med status, men jeg havde lige brug for en pause fra bloggen for at ryste alle bekymringerne af, bruge tid med mine to og glæde os over den gode nyhed. Komme på benene igen. Det har været lidt af en rutchebanetur.
Sagen er nemlig den, at vi langt om længe fik svar fra Rigshospitalet om de endelige svar på fostervandsprøven. Det viste sig, at der ikke var tegn på lussingesyge, hvilket var en stor lettelse. Vi havde frygtet det svar, da jeg var testet positiv for at have haft det, men heldigvis må det have været inden jeg blev gravid, for fostervandsprøven viste et negativt resultat. Pyha…
Næste og sidste vigtige svar var på cystisk fibrose. Det havde vi egentlig ikke de helt store bekymringer omkring, selvom det er en yderst alvorlig sygdom, da det er arveligt og ingen af os nogensinde har haft det i familien så langt tilbage, vi kan spore. Lægen vendte tilbage med svaret: “Jeres baby er sund og rask, men bærer genet for cystisk fibrose”. Jeg fik en kæmpe klump i halsen… Hvad skulle det betyde? “Kan vi så vide med sikkerhed, at vores barn er raskt?”, spurgte jeg straks… Lægen svarede, at der altid vil være en lille risiko, men det måtte jeg tale med deres genetiske afdeling omkring. Så på et splitsekund gik vi fra at have et godt svar til at være i tvivl, om det overhovedet var godt… Hvad var risikoen?
Lægen sagde samtidig, at vi måske kunne få lavet flere prøver, men det måtte vi vente med at høre genetisk afdeling omkring. “Hold øje med din e-boks, hvornår I får en tid“, sagde hun. På det tidspunkt havde jeg fået nok af at vente og fik hende overtalt til at bede dem om den hurtigste tid, der overhovedet kunne lade sig gøre og at de skulle ringe mig op. Jeg lagde røret på, satte mig på sengen og brød ud i gråd… Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle tro. Det var skrækkeligt ikke at vide, om det lille barn, vores barn, der sparkede løs inde i maven, var sundt og raskt. Om vi kunne beholde det…
Dagen efter fik vi tid på genetisk afdeling. Vi var ekstremt nervøse, da vi gik derind med hinanden i hånden og vores titusind spørgsmål. Lægen på afdelingen forklarede os, hvordan de havde lavet prøverne, hvor grundige deres undersøgelser havde været, hvad risikoen var… Jeg tiggede og bad i næsten en time for at få en udvidet undersøgelse, men lægen mente ikke, der var grund til flere tests. Lægen forklarede os, at de havde undersøgt mere, end de egentlig havde behøvet og vurderede, at der er 99% chance for, at vores barn er sundt og raskt. Det var en stor lettelse at høre. Hun fortalte samtidig, at alle mennesker bærer rundt på 5-10 alvorlige sygdomme og i dette tilfælde, har vi opdaget en af dem. Og det betyder ingenting. Vores baby er rask bærer af cystisk fibrose, hvilket 3% af alle mennesker er. Begge forældre skal være bærere af genet, før man kan risikere at få et sygt barn. Vi ved endnu ikke, om det er Christoffer, mig eller os begge, der bærer genet – det afventer vi svar på, selvom det ikke har betydning for resultatet. Nu ved vi ihvertfald, at vores barn er raskt og det er en kæmpe lettelse.
De vil stadig følge os tæt, da grunden til alle disse undersøgelser opstod, fordi babys tarme lyste op. Det har åbenbart ingen sammenhæng med at være bærer af genet for cystisk fibrose. Derfor skal vi have ekstra scanninger for at holde øje med tarmene. Forhåbentlig er alt godt og vi tror og håber på det bedste – oftest kan man ikke forklare, hvorfor tarmene har lyst op, når man føder et raskt barn. ♥ Det har lige taget nogle dage at forstå, at vi faktisk kan begynde at glæde os, tale om navne igen og kigge på det nuttede babytøj, som ligger og venter i den nederste skuffe i skabet. Af hjertet tak for jeres store støtte gennem alt det her. Jeg er evigt taknemmelig for jeres opbakning.
Det var sjovt at høre jeres gæt på, hvor mange uger jeg er henne nu. Der blev gættet på alt fra 12 til 20 uger. Det er jo bare et bevis på, hvor forskellige babybuler kan se ud, når I også gætter helt forskelligt. :) Jeg havde faktisk troet, at det ville gå hurtigere med at blive rund denne gang – man hører jo, at det oftest er sådan med anden graviditet. Jeg synes dog, det er meget samme udvikling som med Lily. Jeg har sådan gået og ventet og glædet mig til, at man begyndte at kunne se det og der er virkelig sket noget den seneste uge, synes jeg. Nu er der faktisk en lille bule. <3
På søndag er jeg halvvejs i graviditeten, hvilket betyder 20 uger – eller i daglig tale 4,5 måneder. Faktisk kommer der til at være næsten præcis to år mellem dem. Jeg har nemlig termin d. 9. juni og Lily er født d. 18. Det er lidt sjovt, for første terminsdato med begge børn blev sat til d. 13. juni (mit lykketal) – så kryds lige fingre for, at vi ikke rammer samme fødselsdag, haha… Min graviditet er gået temmelig stærkt denne gang, synes jeg. Da jeg ventede Lily, følte jeg, at de første mange måneder gik super langsomt, men når man har en 1,5-årig, der farer rundt, går tiden bare hurtigere. :) Vi glæder os helt vildt til at møde vores lille nye familiemedlem til sommer. <3
Godaften allesammen. Håber I nyder weekenden. Flere af jer spurgte, hvor min jakke var fra i forrige indlæg. Jeg har netop købt den og linket til den nedenfor, så I også kan få fingrene i den, hvis den skulle have interesse. Jeg elsker den grønne farve og selvom den ikke er helt neutral, passer den til det meste. Desuden er prisen rigtig god af en ruskindsjakke at være. Jeg havde forleden kombineret den med en simpel hvid kjole, sorte ankelstøvler og taske af eget design. ;)
Jeg har været alene hjemme hele dagen, da Christoffer er til polterabend. Jeg har aftalt med baby i maven, at hun altså ikke skal komme ud i dag. Kan I lige forestille jer scenariet på Rishospitalet, hvor jeg er i fødsel og Christoffer sidder stang bacardi ved siden af, haha… Ej, han har nu lovet ikke at give den fuld skrue i dag i tilfælde af, at det skulle ske – selvom sandsynligheden er rimelig lille her 10 dage før termin. ;)
Reklame links: 1. kjole/HER, 2. jakke/HER, 3. nøglering/HER, 4. underkjole/HER, 5. tørklæde/HER, 6. solbriller/HER, 7. støvler/HER, 8. taske/HER
Gravid uge 38+1 – der er nu 13 dage til termin
Jeg er netop gået ind i uge 38 og der er nu under to uger til termin… TO UGER! ♡ Det er ikke til at forstå, hvor de sidste par uger er blevet af. Tiden er mildest talt fløjet afsted. Når man går ind i uge 37, er baby faktisk færdigudviklet og vil ikke længere kategoriseres som for tidligt født, hvis hun skulle komme derefter. Det er meget betryggende, at det faktisk ikke ville gøre noget, hvis hun meldte sin ankomst i dag. Jeg kan næsten ikke vente med at møde hende og hun kan i virkeligheden komme når som helst – selvom jeg har hørt, at førstegangsfødende ofte går over tid. Jeg har selv en idé om, at hun kommer d. 23. juni – tre dage efter termin. Vi får se. ;) Tøjet jeg har på er forresten købt i Enula9 på Østerbro. Det er en mor/barn butik, men tøjet her er ikke lavet til gravide – det passes bare både med og uden bule. ;)
Baby er i følge min app nu så stor som… en vandmelon! Hun skulle være ca. 48 cm lang nu og veje omkring 3 kilo. Jeg har dog aldrig set en vandemelon på hele 3 kilo! Det jeg vægtmæssigt kunne finde i køkkenet, som mindede mest om, var vores blender, haha… Det er altså vildt at tænke på, at der ligger en baby på størrelse med en blender eller tre liter mælk inde i min mave. ;) Efter hun er blevet vendt, så hun nu ligger med numsen opad, er hun blevet langt mere aktiv. Jeg mærker hende meget mere, end jeg gjorde før og det er sjovt at fornemme, hvordan sparkene har flyttet sig fra at gå ned i min blære til op i mine ribben.
Humør: Efter baby er blevet vendt, er mit humør også vendt. ;) Mine bekymringer er forsvundet og nu går jeg bare og glæder mig, til hun melder sin ankomst. Det fyldte virkelig meget, at jeg måske skulle ud i beslutningen om enten sædefødsel eller kejsersnit, da det nærmest ville være umuligt for mig at tage stilling til. Man vil jo ikke risikere noget og samtidig ville jeg gerne undgå kejsersnit. Derfor er jeg super taknemmelig for, at hun var samarbejdesvillig til vendingsforsøget. Selvfølgelig kan det altid ende ud i et kejsersnit, men jeg håber, at det går efter planen. ;)
Krop og vægtøgning: Jeg føler mig ekstremt heldig over, at min graviditet har været så nem. Jeg har det stadig godt i min krop, jeg sover fint om natten og har hverken halsbrand, ondt i ryggen/bækkenet eller vand i kroppen, som man andre gravide. Jeg har virkelig været forskånet og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har nu taget omkring 12 kilo på og er fortsat sluppet for strækmærker. Jeg krydser fingre for, at jeg går fri de sidste par uger. ;) Det eneste lille “men” er, at jeg har fået langt flere pigmentforandringer i ansigtet end før og så døjer jeg med knopper på overarmene… Det er svært at se på billederne, men der er mange! Æv… Hvordan kommer man sådan nogle til livs? Jeg gætter på, at det er hormonelt betinget, men ville være rart at slippe af med.
Jordemoderbesøg: I dag har jeg været til jordemoder og det gik så fint. Hun mærkede på min mave og konstaterede, at baby stadig ligger med hovedet nedad. Jordemoderen fornemmede endda, at hun har sat sig lidt fast i bækkenet, hvilket ikke er et must, men et godt tegn. Hun skønnede hende til at være omkring 3 kg. og gennemsnittet for babyer på dette stadie er 3190 gram, så hun er inde for normalen. Desuden er det jo mega svært at skønne helt rigtigt. ;)
Babykøb: Vi har efterhånden fået styr på det meste til vores lille pige. Barnevogn, seng, puslebord, skab, pusletaske, tøj, bleer, autostol, sutter, puslegrej, osv. er købt ind og er klar til brug. Det var en stor hjælp, da I kom med input til puslegrejet og jeg har købt mange af de produkter, I foreslog. Blandt andet Olivy til bleskift og Olivias Tryllesalve, som skulle være lidt af et vidundermiddel, hvad jeg kunne forstå. ;) Her er også et lille glimt af babyværelset og puslepladsen, som efterhånden har taget form.
Tanker om fødslen: Jeg ville egentlig gerne have gået til fødselsforberedelse hos APA, men deres hold var fuldt bookede, så jeg endte med at tilmelde mig hos Smertefri Fødsel. Det skulle vise sig at være held i uheld, for det var virkelig godt, inspirerende og informativt. Det er kendt for at være lidt alternativt og derfor var jeg en smule skeptisk, men jeg har virkelig lært meget ved at gå der og det var slet ikke så “langhåret”, som jeg havde frygtet. Det var derimod meget nede på jorden og man lærte nogle tekniker til vejrtrækningsøvelser, som er lidt anderledes end normalt, men som giver super god mening. Jeg gik hos hende der hedder Karen og hun var SÅ dygtig. Det har klædt mig godt på til fødslen at gå der og jeg frygter den faktisk slet ikke. Jeg kan klart give forløbet min varmeste anbefaling! De har også et online kursus, hvis man bor langt fra København.
Jeg har holdt et par fridage fra bloggen de seneste par dage, nydt det gode vejr og ladet batterierne op. Jeg gætter på, at I har gjort det samme? :) Der er ikke meget ved at sidde derhjemme foran computeren, når solen skinner. Denne eftermiddag blev brugt på at fejre min dejlige veninde Cathrine, som i anledning af sin fødselsdag havde inviteret til sønderjysk kaffebord med hele 21 forskellige kager. Nøj, hvor var det lækkert! Der var alt fra rugbrøds- og Othellolagkage til småkager, æblekage og brownie.
Jeg håbede lidt på, at baby ville få sukkerchok og vende sig rundt helt af sig selv, haha… Hun vender nemlig stadig forkert, hvilket min jordemoder bekræftede, da jeg var forbi hende i onsdags. Æv! Jeg har derfor fået tid til et vendingsforsøg på tirsdag, men jeg håber virkelig, at hun når at vende sig inden, da jeg rigtig gerne vil undgå det. I øvrigt, tak for alle de søde beskeder I har sendt mig de sidste par dage med opmuntrende tanker og krydsede fingre for, at hun snart vender rundt. Det betyder enormt meget. I er sgu søde, altså! ♡
I’ve taken some days off from the blog the past few days, enjoyed the good weather and recharged my batteries. I guess you guys have done the same thing? :) It feels great that Summer has finally arrived in Denmark! This afternoon I went for my dear friend Cathrine’s birthday party. She had baked no less than 21 cakes and they were all so delicious!
I was hoping that our baby girl would become super active due to all the sugar and turn around by herself, haha… She is still lying in breech position which my midwife could confirm last Wednesday. Therefore, I got an appointment on Tuesday where they will try to turn her around manually, if she doesn’t turn by herself before that. Btw, thank you for all the sweet messages you have sent me the last couple of days. It means a lot to me. ♡
Gravid uge 35+6 – der er nu 29 dage til termin
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til forrige indlæg omkring at vores baby ikke har vendt sig. Jeg har læst hver og én. ♡ De sidste par dage er jeg gået all-in på øvelserne herhjemme, men hun lader til at være en stædig lille pige og ligger stadig med numsen nedad. Heldigvis har hun ikke sat sig fast i bækkenet endnu og det er en god ting i forhold til at hun stadig har mulighed for at vende sig. Så der er håb endnu, men jeg kan mærke, at det går mig ekstremt meget på. Det er lidt surt, at det skal fylde så meget her sidst i graviditeten, hvor jeg egentlig bare gerne ville gå og glæde mig uden bekymringer. Det hjalp dog meget at læse jeres kommentarer igennem. Det var bl.a. dejligt at høre, at et vendingsforsøg godt kan gå temmelig nemt og smertefrit og et kejsersnit også kan være en positiv oplevelse, selvom det absolut ikke er noget, jeg har lyst til. Jeg har en tid til jordemoderen på onsdag. Kryds lige fingre for, at hun vender sig inden da, ikke? ;)
Baby er i følge min app nu så stor som… en kokosnød! Jeg forstår ikke helt, hvordan den måler det – for jeg har da aldrig set en kokosnød på 2500 gram, som hun skulle veje i denne uge, haha.. Derudover skulle hun være ca. 44cm lang. Min jordemoder er ikke længere urolig for, om hun skulle være for lille, hvilket er virkelig betryggende. Den genstand jeg kunne finde, som vægtmæssigt minder mest om, var vores frugtfad, haha.. Hver uge går jeg på jagt i køkkenet efter ting, der tilsvarer hendes størrelse, for at have noget at forholde mig til og det er efterhånden svært at finde genstande, der er så tunge. :) Jeg synes ellers ikke, det er så længe siden, at vi var til den første scanning, hvor hun kun var 0,7 cm lang og vejede mindre end 10 gram. Det er gået stærkt.
Krop og vægtøgning: Jeg har nu taget ca. 11 kg. på. I starten var vægtøgningen langt større fra uge til uge og måned til måned og på et tidspunkt tænkte jeg “gad vide hvor det mon ender“, haha… Men de sidste par måneder er det gået stille og roligt fremad, så jeg gætter på, at jeg ender på et sted mellem 12-13 kg. lige som min mor gjorde med mig. Vi får se – jeg tager det nu meget stille og roligt. Jeg er forsat sluppet for strækmærker. Hver gang jeg har været i bad smører jeg mig ind i olie og derudover tager jeg fiskeolietabletter – så man kan sige, at jeg bliver smurt både inde og udefra, haha…
Træning: Jeg er netop stoppet med min personlige træning hos Malte. Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde behov for at få pulsen så højt op længere og har planer om i stedet at begynde at gå mere i svømmehallen her i den sidste måned af min graviditet. Min jordemoder sagde også, at det er vigtigt, at jeg ikke laver motion med for høj intensitet og styrke, da der er større sandsynlighed for, at baby vender sig, hvis mine muskler ikke er for spændte. Derfor skulle strækøvelser, yoga og svømning være langt bedre. At stå på hovedet fra sofaen for at få baby til at vende sig er vel også en slags træning? ;)
Babykøb: Vi begynder så småt at have styr på det meste herhjemme. Vi venter på at få leveret et puslebord og en seng til hendes værelse, men derudover er vi ved at være der. I sidste uge gik det op for mig, at vi ikke rigtig havde noget babytøj i str. 50 (nyfødt), så derfor var jeg et smut i H&M og fik købt alle disse fine dragter og bukser. Desuden har vi købt et sødt pusleunderlag i Liberty stof til at have med i pusletasken. Der er dog én ting, som vi ikke helt styr på. – Hvad er nødvendigt at have til puslebordet? Nogen der kan hjælpe? Indtil videre har vi købt bleer, puslepude, hoved/hale fad, vådservietter, engangsklude og stofbleer… Er det nødvendigt med en form for creme/olie? Andet vi mangler? Der må være nogen erfarne mødre derude. :)
Thank you so much for all your sweet comments in my previous blog post about the fact that baby still lies in breech position. It helped a lot to read your comments and I have read each and every one of them. ♡ I’m now in week 35+6 and tomorrow I enter week 36. I can’t believe that we are meeting our baby girl in only one month. Due to my app she is around 2500 grams, 44cm long and should have the same size as a coconut. ;) I have never seen a coconut of 2500 grams though, haha… Can’t wait to meet her.
Reklame link: kjole/Stine Goya HER
Glædelig søndag, kære piger. Denne søndag er lidt speciel, da mine veninder og familie har planlagt at holde babyshower for mig i dag. Oftest holdes datoen hemmelig, men jeg ved altså godt, at det kommer til at finde sted i dag. Det er dog også det eneste jeg har fået at vide og kl. 13 kommer min søster og henter mig. Jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvad dagen bringer. Jeg er lidt spændt på, hvad de har af planer. I er velkomne til at følge med på Instagram og Insta Story HER, hvor jeg vil prøve at opdatere lidt. ;)
Jeg er hoppet i en ny sort kjole med guldprikker, som jeg også viste jer et lille glimt af HER. Det må være den perfekte graviditetskjole, da der er masser af stræk i, så bulen ikke bliver mast. Derudover kan jeg godt lide, at den ikke er lavet til gravide, så man derfor også sagtens kan bruge den efterfølgende. Jeg har faktisk ikke købt så meget graviditetstøj udover jeans, men har i stedet forsøgt at bruge det jeg har i skabet, som stadig kan lukkes. Kjolen her kan ihvertfald varmt anbefales – gravid eller ej. ;) Den er så fin og behagelig.
Det er ret sjovt at se, hvordan maven har udviklet sig gennem de sidste fire måneder. Jeg har forsøgt at tage billeder cirka hver anden uge for at have lidt at kigge tilbage på. Det er jo en ganske speciel tid. ;) Der er præcis fire uger mellem hvert billede og man kan virkelig se, at der begyndte at ske noget fra omkring uge 24. Jeg synes egentlig, det var lidt kedeligt, at der skulle gå så lang tid, før jeg begyndte at blive tyk, haha… Men nu er man slet ikke i tvivl længere og det er simpelthen så hyggeligt at gå rundt med en lille bule. De af jer der er gravide eller allerede er mødre – hvornår begyndte I at få en synlig babymave, som også andre lagde mærke til? :)
It’s pretty fun to see how the bump has been growing the past four months. I have tried to take photos every second week to have some pregnancy memories to look back at when our baby is born. It is such a special time in your life that you want to remember forever. :) There is exactly four weeks between each photo and it’s fun to see how the bump started to grow a lot from week 24. I actually thought it was a bit annoying that it took so long before it became visible, haha… But now you’re not in a doubt anymore. ;) Those of you who have kids – when did your bumps started to show when you were pregnant?
Gravid uge 24+1 – der er nu 111 dage til termin
Jeg er nu 24 uger henne i graviditeten og i daglig tale ca. 5½ måneder. De sidste to uger har bulen virkelig fået vokseværk. Kan I ikke godt se en forskel fra sidst? :) Endelig ser jeg ikke bare ud som om, jeg har spist en ekstra kage, men at der rent faktisk gemmer sig en baby derinde. Vores rengøringsdame vidste ikke, at jeg var gravid. Hun lagde som den første, der ikke havde fået det fortalt, mærke til det for et par dage siden. Jeg blev simpelthen så glad! Endelig kan det ses sådan rigtigt. ♡ Hvem skulle have troet, det kunne føles så dejligt at blive tyk. ;)
Baby er ifølge min app så stor som en… majskolbe! Vores lille pige vejer nu omkring 700 gram og er ca. 29 cm lang. Hver uge når jeg læser en ny opdatering omkring hendes størrelse, leder jeg efter ting i køkkenet, som jeg kan sammenligne vægt og længde med. Netop nu vejer hun (udover en majskolbe) det samme som vores salt og peber sæt, haha… ;) Hun sparker virkelig meget – især om aftenen når vi har lagt os i seng. Da jeg lå på ryggen forleden, gav hun den så meget gas derinde, at maven bumlede rundt selv på ydersiden. Christoffer blev helt urolig for, om det mon var sundt, at jeg lå på ryggen, med den måde hun vildt bevægede sig rundt på: “Tror du ikke, du skal lægge dig om på siden – det kan være, hun ikke kan lide, at du ligger på ryggen?“, haha…
Krop og vægtøgning: Jeg har nu tager omkring 7 kilo på, så jeg følger kurven for min vægtklasse meget godt. Jeg er også begyndt at få en meget svag lodret streg henover maven, som mange gravide jo får. Den er stadig ret utydelig, men man kan godt ane den – faktisk også et lille stykke op over navlen. Der er en gammel ammestuehistorie, der går på, at stregen skulle spå om barnets køn. Hvis stregen er svag og/eller stopper ved navlen, er det en dreng, hvis den er kraftig og/eller fortsætter over navlen, er det en pige. Selvom jeg nu ikke tror på det, så passer det i mit tilfælde meget godt – ihvertfald den del med at den går op over navlen og det bliver en pige. ;) Det er svært at se på billedet, men den er god nok. Og så er navlen begyndt at bule mere og mere ud, haha…
Apps jeg bruger: Jeg har downloadet to forskellige apps, som jeg varmt kan anbefale videre. Den ene hedder “Gravid – dag for dag” og den anden “Pregnancy +”. De er bygget op lidt på samme måde og kommer med en længere opdatering hver gang, man går ind i en ny uge på barnets status, din egen krop og hvad der er værd at vide. Der er lidt forskellig fakta i disse to, hvorfor jeg synes, det er en god idé at have dem begge. App’en “Gravid – dag for dag” kommer også med en kort opdatering hver dag på, hvad der sker af nye ting med barnet og dig selv – så det læser jeg hver morgen på min telefon, inden jeg står ud af sengen. :)
Boganbefalinger: Jeg har fået bøgerne “Ser jeg tyk ud i den har mave” og “Din graviditet og fødsel” af min søde mor. Hun købte dem nærmest til mig dagen efter, vi havde fortalt hende den glædelige nyhed. <3 Så sødt. De er begge virkelig brugbare og velskrevne og kan varmt anbefales. Der er både noget omkring babys og din egen udvikling, sundhed, kost, tanker, fødsel og meget andet. En anden bog jeg vil anbefale jer er “Dagbog: min graviditet“, som jeg har fået af min kære Mette Marie. Hun var en af de første, jeg delte den store nyhed med. Jeg kunne simpelthen ikke holde mund længere, da jeg jo ser hende flere gange om ugen, fordi vi deler kontorplads. Kort efter gav hun mig denne dagbog, så jeg kunne skrive alle mine tanker ned gennem graviditeten. Virkelig en dejlig gave og det er allerede nu sjovt at kigge tilbage på de første uger.
Nedenstående indeholder reklame links
Kjolen jeg har på ovenfor er et af de få graviditetskøb, jeg har gjort mig på tøjfronten. <3 Den kan dog lige så godt bruges af ikke-gravide, da der ikke er ekstra stof på maven, men bare god stræk i stoffet – find den HER. Apropos shopping så vil jeg i øvrigt minde jer om, at det i dag er sidste dag, I kan få 15% rabat hos Boozt HER med koden “CHRISTINA15“. Hvis det ikke var fordi, jeg var ved at lægge mig gevaldigt ud, havde jeg med glæde klikket nedenstående items hjem – den lyserøde jakke har jeg allerede og kan varmt anbefales! Koden virker altså kun indtil midnat og er gældende på ALT kvindetøj – selv på de nye forårsvarer fra mærker som Ganni, Baum und Pferdgarten, Second Female, Gestuz, Iro, Selected Femme, Custommade, Designers Remix og mange flere – det tør jeg næsten vædde med, at I ikke kan finde på tilbud andre steder, så det er bare om at slå til, hvis I har noget i kikkerten. ;) Happy shopping.
1. HERE, 2. HERE, 3. HERE, 4. HERE, 5. HERE, 6. HERE
Jeg skulle have haft min menstruation d. 12. oktober, men selvom den udeblev, var jeg helt sikker på, at jeg ikke var gravid, for jeg følte overhovedet ingen forandringer i min krop. Af ren nysgerrighed kørte jeg alligevel forbi Netto samme dag på vej hjem fra kontoret og købte en graviditetstest – godt gemt på rullebåndet blandt vindruer, toiletpapir og andre ting, som vi slet ikke manglede. Jeg kunne da ikke ”bare” købe en graviditetstest, så ville jeg jo se helt desperat ud, haha… Sådan følte jeg det ihvertfald.
Jeg kørte hjem og tog testen. Den var negativ! Æv…. ”Ja, hvad havde du egentlig regnet med, Christina?”, fik jeg vist sagt højt til mig selv, mens jeg vaskede hænder. Da jeg var på vej ud fra badeværelset, kiggede jeg på testen igen… Der var dukket en tynd, nærmest usynlig skygge op. Jeg greb den og løb ud i køkkenet, hvor brugsanvisningen og min computer befandt sig. Jeg begyndte at Google rundt: ”Resultatet er kun positivt, hvis streg nr. to kan ses, når testen holdes ud i strakt arm”. Hm… Det kunne den godt lidt. Jeg læste derefter i brugsforvirringen, at resultatet på testen slet ikke er gældende efter fem minutter og der var gået temmelig lang tid… Så det var nok en fuser – æv, æv og æv! Jeg fortalte ikke noget til Christoffer, men kunne alligevel ikke få tanken ud af hovedet og tog en ny test dagen efter med samme resultat.
Det endte med, at jeg bestilte en tid hos lægen efter at have taget fire tests, for hun måtte da kunne tjekke, om jeg var gravid. Jeg kom til lægen, fik udleveret et bæger til en urinprøve og skuffende nok viste lægens test negativ! De kunne godt se, at mine tests var svagt positive, så jeg fik taget en blodprøve. Det var en torsdag og først mandag kunne jeg få svar. Det var en lang weekend, kan jeg godt love jer for og jeg var ret forvirret indeni. Jeg ville nemlig ikke sige noget til Christoffer, før jeg var sikker, for jeg ville gerne fortælle ham det på en lidt sød måde. Samtidig tænkte jeg ikke på andet og det var den sværeste hemmelighed at holde på nogensinde. – Men jeg var jo langt fra sikker på, at jeg rent faktisk bar rundt på en hemmelighed. Tankerne kørte rundt i mit hoved.
Lægen var ikke til at komme i kontakt med hverken mandag eller tirsdag, så jeg havde aftalt med mig selv, at hvis jeg stadig ikke kunne komme igennem onsdag, måtte jeg gå derop. Christoffer var syg og havde tænkt sig at blive hjemme, men jeg fik med en del overtalelse sendt ham afsted på arbejde, så jeg kunne ringe til lægen, haha… Den stakkel. Så snart han var ude af døren, skyndte jeg mig at ringe op og kom igennem. Jeg var virkelig nervøs og spændt, for jeg var så bange for at blive skuffet… Lægen fandt prøvesvaret frem og sagde: “Din blodprøve viser et svagt forhøjet niveau af HCG (graviditetshormon), hvilket betyder, at du er gravid – må jeg sige tillykke?“… Jeg kunne slet ikke være i min egen krop af ren lykke! Tænk, vi skulle være forældre!!! Det var så surrealistisk og fantastisk på samme tid. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde en lille blob inde i maven, for jeg kunne absolut ingenting mærke. Jeg styrtede ned og købte denne lille strikkede grå hue, pakkede den ind og ventede i spænding på, at Christoffer skulle komme hjem fra arbejde, så jeg kunne fortælle ham den dejlige nyhed. ♡
Yaaay! I dag er jeg lige præcis halvvejs i graviditeten og i morges var vi derfor til 20-ugers scanning på Rigshospitalet. Det er den scanning, som også bliver kaldt “misdannelsesscanning” og som navnet antyder, får man den tilbudt for at tjekke for eventuelle misdannelser på barnet. De tjekker blandt andet, at hjertet, hjernen, nyrerne, læben og størrelsen er normal og at barnet har alle lemmer. Jeg var både spændt og nervøs på én og samme tid. Spændt på at se hende igen og en lille smule nervøs for, om alt nu var som det skulle. Jordmoderen gjorde sig meget umage og gennemgik alt fra top til tå. Vi så hvordan det lille hjerte bankede på livet løs og hvordan hun dansede rundt derinde. Èn af de mindre ting jeg var lidt nervøs for var, om hun havde læbe-ganespalte, da det er i vores familie. Det var selvfølgelig langt fra min største bekymring, da det oftest kan fikses rimelig nemt, men for hendes skyld, ville vi selvfølgelig helst undgå det. Jordemoderen var det hele igennem og alt er i den skønneste orden, så vi er simpelthen så glade og taknemmelige. Og det er stadig en lille pige. <3 Christoffer skulle direkte på arbejde, mens jeg fejrede de gode nyheder ved at køre forbi Lagkagehuset på vej hjem og købe en bolle og en juice. I postkassen derhjemme lå desuden denne fine lille cashmerebluse og ventede på mig. Mit hjerte smelter – er den ikke bare nuttet? Alt i den størrelse er simpelthen så sødt. Jeg glæder mig til, at vi snart har en baby at putte i den. :) Hav en dejlig tirsdag, allesammen.
Yaaay! Today I am exactly halfway through pregnancy and this morning we therefore went to the 20-week scan at the hospital. It is offered to check for any abnormalities in the child. Among other things they check the heart, brain, kidney, lip and the size of the child and that it has all limbs. I was both excited and nervous at the same time. Excited to see her again and a little bit nervous, if everything was as it should be. The midwife took great care and underwent everything from head to toe. We saw how the little heart was pounding and how she was dancing around on the screen. One of the things I was a little nervous about was whether she had a cleft palate as it is in our family. It was obviously far from my main concern, as it can often be fixed quite easily, but for her sake, we would of course prefer to avoid it. The midwife told us that everything is in perfect order, so we are just so happy and grateful. And it’s still a little girl. <3 Christoffer had to go to work afterwards while I celebrated the good news by buying myself a bun and a juice at the local bakery on the way home. In the mailbox I found this little cashmere sweater waiting for me. My heart melts – How cute is this?Have a great Tuesday everyone.
Normalt kan man først finde ud af, om man venter en lille dreng eller pige fra tidligst uge 14, hvis man selv betaler for en kønsscanning. Hvis man blot følger den normale “ordning” på hospitalet, kan man få det at vide i uge 20, hvor man får tilbudt en misdannelsesscanning. Fordi der har været kromosomfejl i min familie, valgte vi, at jeg fik lavet en såkaldt Panoramatest i uge 10, som vi selv betalte for. En test hvor man får taget en blodprøve, som bliver sendt til et laboratorium i USA. Her kan de adskille babys DNA fra mit blod og analysere risikoen for nogle af de mest gængse kromosomfejl.
Heldigvis ser det ud til, at vi skal have et sundt og raskt lille barn og det er vi simpelthen så taknemmelige for. Det er jo helt klart det allervigtigste. Da det som sagt er kromosomerne, man kigger på, er det også muligt at se, om det bliver en pige eller dreng. Vi kunne ikke styre vores nysgerrighed, så vi valgte at få kønnet at vide og har derfor vidst det allerede fra uge 11. Jeg synes faktisk, det er rart, at man kan købe andet end kønsneutralt tøj til det lille pus og gå og forestille sig, hvordan det mon bliver at have det ene eller det andet køn. Selvom det sikkert alligevel ikke bliver helt præcis, som man forestiller sig. De af jer der er gravide – ved I hvilket køn, I venter? Hvilke overvejelser gjorde I jer, da I skulle beslutte, om I ville have det at vide? Det må også være lidt spændende ikke at vide det, jeg er simpelthen bare for nysgerrig. Har I et gæt? Jeg skal nok afsløre det snarest. :)
Normally, you have to wait until week 14 of your pregnancy to find out if you’re having a boy or a girl. Since there have been cases of chromosomal defects in my family, we decided that I had a so-called Panorama Test done. A test where you have a blood test taken that is sent to a laboratory in the United States. Here they separate baby’s DNA from my blood and analyze the risk of some of the most common chromosomal aberrations.
Fortunately, it looks like we are having a healthy baby and we are so grateful. It’s definitely the most important thing. As they look at the chromosomes they can also tell wheter it’s a girl or boy. We could not control our curiosity, so we chose to know the gender and therefore have known it already from week 11. I think it’s lovely that to have the possibility of buying other than neutral colored clothes for the little one. Those of you who are pregnant – do you know what gender you are expecting? What considerations did you do have when you had to decide whether you wanted to know the gender or not? It must also be exciting not knowing if it’s a boy or girl, but I am simply too curious. Do you have a guess? I will reveal it soon. :) Do you have a guess? :)
Åh, hvor har jeg dog ventet i spænding på dette øjeblik… Da Christoffer og jeg lå og så serie i sengen i går aftes i ægte søndagsstil, syntes jeg pludselig at kunne mærke nogle små gentagne puf i maven. Jeg tror næsten, mit hjerte sprang et slag over. Jeg lå bomstille og førte langsomt Christoffers hånd over på min mave… “Ej, det var helt klart et spark!“, udbrød han. Det var virkelig et stort og rørende øjeblik og pludselig blev det lidt mere virkeligt, at der rent faktisk bor et lille menneske i min mave. Lige dér midt i et afsnit af “Alene i Vildmarken” – hvor ironisk det end lyder, haha… Jeg har de sidste par dage også kunne mærke nogle små puf, men jeg var overbevist om, at det blot var luft i maven. Christoffer var dog slet ikke i tvivl, da han også mærkede det i går. <3 Jeg er kun i uge 17, så det er lidt tidligt at mærke liv, men jeg mærkede samme bevægelser her til morgen, så jeg er heller ikke længere i tvivl. Det er virkelig den dejligste følelse.
I have been looking so much forward to this moment… When Christoffer and I was lying in bed last night watching a series I suddenly felt some small kicks in my belly. I was lying completely still and slowly led Christoffer’s hand on my belly… “Oh, that was definitely a kick!”, he said. It was really a touching moment and suddenly it became more real, that I actually have a little person inside my belly. Right there in the middle of an episode of “Alone in the Wilderness” – how ironic it may sound, haha! The last few days I have felt some small kicks, but I was convinced that it was just flatulence, haha… Christoffer was in no doubt when he also felt it yesterday. <3 I’m only in week 17, so it’s a bit early to feel life inside of me, but I felt it again this morning, so I’m no longer in doubt that it’s out little baby moving. It really is the most wonderful feeling.
17 WEEKS PREGNANT ♡
I går rundede jeg 17 fulde uger og om under 3 uger er jeg halvvejs i graviditeten. Det er slet ikke til at forstå. Tiden går både meget hurtigt og langsomt på én og samme gang. Det virker ikke som så længe siden, at jeg tog en positiv graviditetstest og samtidig føler jeg i øjeblikket, at jeg står lidt i stampe… Jeg går bare og venter på, at min mave får vokseværk og jeg kan mærke liv derinde. Jeg er begyndt at kunne se, at den buler mere ud, end den plejer og faktisk glæder jeg mig til at blive lidt tyk. :) Jeg forestiller mig, at det bliver mere virkeligt og nemmere at forstå, at jeg rent faktisk er gravid, når maven begynder at blive større. Lige i øjeblikket er den mest synlig om aftenen. Det var blot en lille opdatering herfra og et billede af den begyndende bule, som flere af jer har efterspurgt. Jeg var lidt i tvivl, om jeg kunne lægge disse billeder op i undertøj, men altså – det er jo lidt som en bikini, ikke? ;)
Yesterday I reached 17 full weeks and in less than 3 weeks I’m halfway through the pregnancy. It’s hard to understand. Time passes by very fast and slow at the same time. It doesn’t seems long ago since I took a positive pregnancy test while I at the moment feel that time seems to cease… I’m just waiting for my belly to start to grow and I can feel the baby moving in there. I begin to see that my belly has gotten bigger and I’m actually looking forward to get a bump. At the moment it’s most visible in the evening. I just wanted to give you a small update and show you a picture of the growing bump, as several of you have asked for. I was a little in a doubt whether I could post these pictures in underwear, but came to the conclusion that it’s a bit like a bikini, right? ;)
Tusind tak for jeres virkelig søde kommentarer og mails i forbindelse med, at jeg i går afslørede, at vi skal have en baby. Jeg har læst hver og én og jeg ved ikke, om det er fordi jeg er preggo og alle følelserne sidder uden på tøjet, men jeg kom altså til at hyle en lille smule, da jeg kiggede dem igennem. :) Det betyder simpelthen så meget for mig. Jeg føler mig virkelig heldig at have så søde og engagerede læsere! Jeg ville ønske, at jeg kunne give jer allesammen et stort kram. <3 Mange af jer syntes, I havde luret det på min mave, men jeg må desværre skuffe jer, for der er nærmest ingenting at se endnu. Jeg glæder mig dog til, at den begynder at bule lidt ud. :) Det er første gang i livet, hvor det faktisk er herligt at blive tyk, haha! Det kan ikke vare længe. Det var også sjovt at høre, at så mange af jer selv venter jer… Hvornår har I termin, de af jer der er gravide? Jeg er sat til d. 20. juni. :)
Thanks a million for all your sweet comments and emails regarding the big news I announced yesterday about the fact that we’re having a baby. I have read every single one of them and I got really touched when I went through them. It simply means so much to me. I feel so lucky to have so sweet and engaged readers! I wish I could give every one of you a big hug. <3 A lot of you thought that you could already see a difference on my belly. I’m sorry to disappoint you, but there is almost nothing to see yet. I’m looking forward to get bigger though – for the first time in my life, haha… I was surprised to hear how many of you who are pregnant yourself. When are your due dates? Mine is the 20th of June. :)
Endelig kan jeg dele den dejlige nyhed med jer, som har tyvstjålet alle mine tanker de seneste måneder og fyldt mig op med lykke og taknemmelighed. – Vi venter en lille baby! ♡ Jeg er så glad, at jeg er lige ved at boble over. Jeg har nærmest ikke kunne tænke på andet, siden jeg fandt ud af det d. 12. oktober. Jeg er i morgen 16 uger henne – eller i daglig tale små fire måneder.
Det føles simpelthen så vildt endelig at kunne sige højt, at jeg har en lille baby inde i maven! Jeg har stadig svært ved at forstå det selv. Forstå at vi er så heldige at skulle være forældre. Specielt fordi min mave stadig ligner ret meget sig selv. Og ikke mindst fordi, vi ikke ligefrem havde de bedste odds – det skal jeg nok komme ind på senere.
Det har været SÅ svært at holde hemmeligt og skrive personlige indlæg, når det eneste jeg har haft på hjernen, er det lille væsen, der er flyttet ind. Vi har allerede været til flere scanninger og set vores kommende “Blob”. Set og hørt det lille hjerte blinke og de små arme og ben spjætte og sparke. Jeg bliver lige rørt hver gang. Tænk, at jeg har et lille miks af Christoffer og mig inde i maven! Jeg er så glad, stolt og taknemmelig og har siden jeg fandt ud af det gået rundt og smilet non-stop. :)
Bloggen kommer ikke til at forvandle sig til en mommy-blog, men som I ved, er det jo en livsstilsblog, der omhandler alt hvad inspirerer mig og hvad jeg interesserer mig for, så det er klart et emne, der vil blive en naturlig del af bloggen som helhed. Jeg glæder mig til at dele vores lille liv med jer og tage jer med på nye eventyr. Jeg håber, I er klar på det. Jeg kan i hvert fald slet ikke vente til juni 2017!
Knus Christina
Finally, I can share the wonderful news with you that has stolen all my thoughts the recent months and filled me with happiness. – We are expecting a baby! ♡ I’m so happy and thankful. I almost haven’t been able to think of anything else since I found out it on October 12. Tomorrow I’m 16 weeks pregnant.
It feels so unreal to finally say it out loud that I have a little baby inside my belly! I still have trouble understanding it myself. Understand how lucky we are that we are going to be parents. Especially because my stomach still pretty much looks like it normally does. And not least because we did not really had the best odds – I’ll get into that later.
It has been SO hard to keep this secret and write personal blog posts when the only thing I’ve had on my mind is our little muffin. We have already been to several scans and seen our baby. Seen and heard the heart beating and the little arms and legs move and kick. I feel so lukcy to have a small mix of Christoffer and me inside my belly! I am so happy, proud and grateful and since I found out it I have been smiling non-stop. :)
The blog is not going to transform into a mommy blog, but as you know, it is a lifestyle blog that covers everything that inspires me and what I’m interested in, so it is clearly a subject that will be a natural part of the blog as a whole. I look forward to sharing our little life with you and take you with us on new adventures. I hope you are ready for it. I certainly can not wait for June 2017!
xxx Christina