En god jul til alle

Send en SMS med koden CHRISTINA til 1290 og støt med 100 kroner eller et valgfrit beløb til Mobile Pay nr. 105239

Alle fortjener en dejlig jul og jeg har i år valgt at bakke op om Røde Kors’ julehjælpsindsamling. Der er langt flere, end man skulle tro, der her i Danmark ikke har råd til at holde jul. Ikke mindst efter et år, hvor mange har mistet deres job. Jeg var selvfølgelig klar over, at behovet for julehjælp eksisterede, men omfanget kom alligevel bag på mig efter at have holdt møde med Røde Kors. Over 13.000 familier har brug for hjælp i år til at holde jul! Over 13.000… Jeg kan næsten ikke bære, hvis børnene i de familier ikke kan få lov at opleve en magisk og “traditionel” jul.

Jeg håber derfor, at I vil være med til at give disse familier en dejlig jul uden bekymringer ved at donere et lille bidrag. I er i øjeblikket omkring 75.000 der læser med her på bloggen om måneden og over 88.000 på Instagram – tænk hvis bare halvdelen gav 10 kroner… Jeg har sat et mål for, at vi skal op på 25.000 kroner inden ugen er omme og det håber jeg kan lykkes! Alle bidrag tæller og kan være med til at gøre en forskel. De familier der modtager julehjælp får 800 kroner til jul og det lyder ikke af meget, når de både skal bruges på julemad, juletræ og gaver, men det betyder ALT for disse familier. Hvis I har lyst til at støtte op om min indsamling til Røde Kors’ julehjælp, kan I enten donere 100 kroner ved at sende en SMS med koden CHRISTINA til 1290 eller støtte med et valgfrit beløb på Mobile Pay til nummeret 105239. Jeg håber, at I vil være med, så vi sammen kan hjælpe en masse familier her i Danmark.

View Post
Share

Søndagshygge

Glædelig søndag, allesammen. Har I haft en dejlig dag? Vi har brugt dagen med min søde svigerfamilie. Vi har hentet øko juletræ på Stengården i Farum, spist boller med tandsmør, klappet katte og kigget på køer. Derefter kørte vi hjem til mine svigerforældre til leg, hygge og en omgang grøntsagslasagne, inden turen gik mod Østerbro med to sovende børn i bilen. Det lykkedes os både at finde en parkeringsplads og bære to sovende børn hele vejen op til tredje sal uden opvågninger – kæmpe sejr! Således afslutter vi søndagen lidt flade på sofaen med rodebunker overalt på gulvet og en fyldt vasketøjskurv. You can’t win them all. ;) Haha… Det kunne være hyggeligt at høre, hvad jeres søndag har budt på?

View Post
Share

Gemt fra Instagram

1. Vi er begyndt at overveje at købe en ladcykel og jeg er faldet for denne fra @byjohnnyloco efter at have spottet den på Østerbro. Den er simpelthen så smuk, synes jeg. Gennemført lækker. Hvis I har andre gode anbefalinger, modtages de med kyshånd – gerne med elmotor.
2. Sødeste fluffy alpacabamser spottet hos @petitkolibri. Jeg har næsten lyst til at købe en til mig selv også, haha… Så nutti.
3. Next level kagehus set hos @marenbaxter. Wauuuw, så er der lidt inspiration til næste års kagehusprojekt. :) I kan se mit simple forsøg med kagedele fra IKEA HER.
4. Jeg har længe haft et godt øje til @skallstudio – de laver de fineste cripsy skjorter og denne lækre strik overvejer jeg at investere i. Et fint bæredygtigt brand.
5. Jeg elsker, når forældre er kreative på børneværelserne og jeg synes, at denne løsning med en indbygget seng med en lille trappe op og opbevaring nedenunder er så fin og gennemført og ikke super svært at kopiere. Set hos svenske @iidajj.
6. Jeg har fået en ny hobby – jeg bruger en del tid på at søge efter smukke blomster til vores kommende have og jeg er blevet helt forelsket i disse “Salmon Star” spottet hos gartner @clausdalby.
7. Sødeste lille DIY projekt til at imponere børnene til jul. :) Set hos svenske @johsefine.
8. Jeg faldt over dette citat hos @thebusinesshacks forleden og det ramte mig lidt. Jeg kan godt have tendens til at tænke alle detaljer igennem, før jeg kaster mig ud i projekter. I 2021 vil jeg øve mig i at være mere en do’er end en thinker. Jeg har mange idéer, jeg gerne vil føre ud i livet og måske behøver det ikke være 110% gennemtænkt, før man giver slip og kaster sig ud i det. Måske nogen af jer har det på samme måde?
9. Jeg har nævnt hende før og nu gør jeg det igen – mangler I inspiration til gode veganske retter, er profilen @micadeli_ klart et besøg værd. SÅ lækre opskrifter! Jeg vil snart prøve denne cremede karryret, som kun skulle tage 30 minutter at lave.

View Post
Share