Posts by tag
baby
Gravid uge 36+0 (37. uge) – der er nu 28 dage til termin…
Tiden flyver virkelig afsted i øjeblikket, synes jeg. Der er nu under en måned til termin. Altså, wow… Jeg synes ikke, at det gik SÅ stærkt med Lily. Sådan er det nok typisk anden gang, når man også har en snart 2-årig at holde styr på. :) Jeg glæder mig helt vildt til at møde det lille nye familiemedlem og lære ham at kende. Det føles så uvirkeligt, at vi snart er en familie på fire. Uvirkeligt og fantastisk.
Baby er ifølge min app nu så stor som en… Ananas! Han skulle veje ca. 2,7 kilo og være 46 cm lang. Jeg har dog aldrig set en ananas på næsten tre kilo, haha… Jeg er spændt på, hvad stor han ender med at blive. Til sidste jordemoderbesøg, skønnede hun ham til at være meget gennemsnitlig og fortalte, at gennemsnittet er 3500-3700 gram, hvor drenge ofte ligger i den højeste ende. Nu må vi se. Lily var 3300 gram og 51 cm. :)
At blive mor til to: Jeg glæder mig virkelig meget til at blive mor igen. Tænk, at jeg snart er mor til to?! Jeg er så taknemmelig og føler mig utrolig heldig. Jeg havde mange skrupler i starten af min graviditet omkring det at få endnu et barn… Jeg havde lidt dårlig samvittighed over for Lily, for hvordan skulle vi kunne give hende lige så meget opmærksomhed? Og hvordan skulle man kunne elske nummer to lige så meget som nummer et? Det er som om, at jeg har fundet lidt mere ro i alle bekymringerne nu. Vi må jo tage tingene, som de kommer og sørge for at give Lily nok opmærksomhed. Min mor har altid sagt, at hjertet bare udvider sig – det kan rumme uanede mængder kærlighed. Det begynder jeg at forstå nu, hvor terminen nærmer sig… ♥
Indkøb til baby: Vi har efterhånden fået styr på det meste til lillebror. Vi har købt lidt tøj, sutter, babydyne, bittesmå bleer (har helt glemt, hvor små de er) og har desuden anskaffet os en søskendevogn. Alt andet har vi fra Lily og hvad vi kommer til at mangle, køber vi, hvis behovet opstår. I virkeligheden behøver de jo ikke ret meget lige i starten. :)
Tanker om fødslen: Da jeg var gravid med Lily, var jeg overhovedet ikke nervøs for at skulle føde. Jeg glædede mig faktisk til selve oplevelsen. Denne gang ved jeg ligesom, hvad det indebærer, så engang imellem kan jeg godt tage mig selv i at tænke “shit”, haha… For det gør virkelig nas, det gør det bare, men jeg er nu heller ikke nervøs for det denne gang – jeg håber bare, at det går lidt hurtigere end de 24 timer, som det tog med Lily. Mest af alt håber jeg selvfølgelig, at alt går godt. Det er samtidig en vild og fantastisk oplevelse, som man bare oplever så få gange i livet og man føler sig simpelthen som den sejeste power woman bagefter. Gevinsten er helt og aldeles alt værd. :)
Krop og vægtøgning: Jeg har taget omkring 14 kilo på nu. Det er et par kilo mere, end da jeg var gravid med Lily, men jeg vejer faktisk det samme på nuværende tidspunkt i graviditeten, som da jeg var gravid første gang. Mit udgangspunkt var bare lavere fra starten. Det er lidt pudsigt, hvordan min krop har reageret forskelligt på mine to graviditeter… Jeg skal ikke kunne sige, om det har noget med de to køn at gøre, men første gang fik jeg en meget tydelig streg over maven, som gik helt op over navlen. Linea negra kaldes den… Denne gang har jeg ikke fået nogen. Sidste gang kunne jeg heller ikke passe mine fingerringe og det er intet problem denne gang. I begge mine graviditeter har jeg dog fået nogle virkelig irriterende røde knopper på armene. Det er svært at se på billedet her, men de er faktisk ret tydelige. Håber de forsvinder igen hurtigt efter fødslen. :)
Godmorgen, kære piger. Forrige søndag blev jeg som sagt overrasket med baby shower af mine veninder og familie. Jeg troede, at vi skulle til brunch hos min søster, hendes mand, vores niece og nevø, men der stod i stedet 20 piger og råbte “SURPRISE”, da jeg åbnede døren… Haha! Se med i videoen, hvad dagen bød på og ikke mindst hvad vi fik af gaver til vores lille dreng. Jeg føler mig så heldig og taknemmelig over, at de holdt dette for mig. :) Det var simpelthen sådan en hyggelig dag.
I dag er der præcis to måneder til termin. TO MÅNEDER… Tiden er virkelig fløjet afsted de seneste uger – mere end den gjorde første gang, men nu har jeg samtidig en snart 2-årig, som tager al min opmærksomhed. ♥ Vores lille dreng vender stadig forkert inde i maven og selvom jeg virkelig håber på, at han selv vender sig, har jeg en idé om, at jeg nok bare er indrettet således, at det giver bedst mening at vende den vej. Så jeg vil gå igang med rebozo øvelser denne uge og mentalt prøve at forberede mig på, at et vendingsforsøg godt kunne blive aktuelt om nogle uger. Jeg frygter ikke selve vendingsforsøget, for det var virkelig ikke slemt (se bare HER), men mere om det nu kan lykkes som med Lily.
Nu hvor terminen nærmer sig med hastige skridt, må vi også hellere se at få de sidste ting på plads. I påsken har Christoffer taget fri og der har vi aftalt at rydde op, rydde ud og gøre hovedrent i hele hytten. Sætte ting til salg og gøre klar til at holde loppemarked inden termin. Vi får jo ikke ligefrem mere plads, når lillebror ankommer, så vi forsøger at optimere den plads, vi nu engang har. :) Og så skal vi blandt andet have købt lidt ekstra tøj, bleer i ministørrelse, en lille dyne og en bedside crib – det savnede jeg, at vi ikke havde til Lily. Derudover har vi en påskefrokost og en fødselsdag i kalenderen samme uge. Hvad har I af planer i påsken?
God aften allesammen. Tak for den søde modtagelse af vores lille video i går, hvor vi afslørede, at vi venter en dreng. Det er dejligt, at det er ude nu. ♥ Vi glæder os utrolig meget til at møde den lille fyr og nu er der kun to måneder tilbage. Hver anden eller tredje uge forsøger jeg at huske, at få taget billeder af babybulen for at have det som minder og her er det nyeste fra 31. uge, som vi tog i går. Maven har virkelig fået vokseværk på det seneste. Da jeg var gravid med Lily, lavede jeg af og til graviditetsopdateringer, som ugerne gik, så det tænkte jeg, kunne være meget hyggeligt at tage op igen her de sidste par måneder…
Babykøb: Selvom der klart er mest at finde til små piger, er det også virkelig hyggeligt at bevæge sig ind i den blå afdeling. Der findes jo en hel del fint tøj til små drenge også, har jeg fundet ud af. :) Vi kommer til at genbruge alt det kønsneutrale tøj, som vi har gemt fra Lily og derudover har vi købt og fået lidt tøj hist og her. Vi har faktisk ikke særlig meget endnu. Det I ser på bordet spænder nemlig helt fra str. 1 til 9 måneder, så vi har ikke så meget i hver størrelse. Vi skal derfor nok have fat i lidt flere body’er og små bukser, inden hans ankomst. :) I kan nok fornemme farvetemaet? Haha… Vi er klart mest til de neutrale farver som lyseblå, lysegrå, sandfarvet og hvid. Natdragten til venstre købte jeg i H&M i sidste uge og den til højre fik vi af Cathrine, Eddie og Adam forleden. Er de ikke søde?
Krop: Jeg har det rigtig godt og føler mig enormt heldig og taknemmelig for, at min graviditet går så nemt rent kropsmæssigt. Der er nogle ting, jeg føler er anderledes end første gang. F.eks. har jeg ikke denne gang fået den velkendte streg ned langs navlen – den såkaldte “linea nigra”. Det kan være, at den kommer, men med Lily var den meget tydelig på nuværende tidspunkt. Det siges, at det oftest er sådan, når man venter en pige, at den er meget tydelig og/eller går op over navlen og med drenge er den mindre tydelig og/eller stopper ved navlen. Det passer ihvertfald i mit tilfælde på nuværende tidspunkt. :) Jeg kan også stadig passe alle mine ringe – det kunne jeg ikke med Lily. Stadig ingen strækmærker på maven – håber jeg slipper som sidste gang.
Vægtøgning: Jeg har taget ca. 11-12 kilo på nu. Det er lidt mere, end jeg havde på samme tidspunkt med Lily, men jeg vejede også mindre, da jeg blev gravid anden gang, så faktisk er min vægt den samme som sidste gang på nuværende tidspunkt i graviditeten. Jeg har en idé om, at min krop ligesom har brug for at få lidt ekstra “fylde” for at kunne amme osv. og selv tilpasser sig efter behov. :)
Baby er i følge min app nu så stor som… Et salathovede. :) Haha… Han skulle være ca. 37 cm lang og veje 1.600 gram. Han er mere livlig, end jeg husker, at Lily var. Det er ret hyggeligt med alle de små spark, som jeg allerede begyndte at mærke så småt fra uge 13. Til sidste scanning slog jordemoderen pludselig over på 3D, så vi fik et lille glimt af vores drengs ansigt. De er jo lidt utydelige sådan nogle billeder, men jeg syntes, han lignede Lily og ikke mindst Christoffer. Det bliver sjovt at se, om han rent faktisk gør det, når han kommer ud. :)
Ih, hvor har jeg glædet mig til at dele vores lille hemmelighed med jer, som har fyldt så meget den seneste tid. Som jeg teasede om i går, bliver 2019 et ganske særligt år for os – nyt og spændende på så mange måder. Det er med bankende hjerte, at jeg trykker “udgiv” til dette indlæg…
Vi skal være forældre igen! Lily skal være storesøster. ♥ Det er så stort og vildt.
Vi er så taknemmelige og både glade og spændte på at møde det lille menneske. Blive en familie på fire. Det er svært at forstå og forestille sig, hvordan det bliver. Hvad det er for en lille personlighed, der gemmer sig inde i maven. At se Lily blive storesøster… Det hele er så overvældende og jeg glæder mig til at dele mange flere tanker med jer. :)
Knus Christina
Lily er netop blevet et år og fire måneder og ifølge app’en “Wonder Weeks” skulle hun lige være gået ind i sit sidste tigerspring, som det hedder, når et barn gennemgår et nyt udviklingstrin, som kan skabe lidt uro. For at være helt ærlig, så har vi aldrig rigtig mærket nogen forandring på Lily, når hun har været igennem et tigerspring, men hold da op… – Det sidste af dem alle, lader sig ikke gå ubemærket hen.
De sidste par dage har hun ikke ville sidde ved bordet og spise aftensmad, kravlet ned fra højstolen og lagt sig på gulvet, hvilket har resulteret i, at hun er kommet halvsulten i seng. Hun plejer at sove igennem, men de sidste par nætter har hun vågnet og grædt. Sådan ret ulykkeligt. I nat var hun vågen helt fra midnat til kl. 03 og blev både tilbudt at komme ind i vores seng, kram, nus, bamse, mad og vand, men intet virkede rigtig. Det er mest synd for hende, at hun bliver så ked af det og forvirret over alt det nye der sker i hendes lille liv, men nøj – det kræver altså lidt ekstra mascara, når man kun har sovet fire timer. Er der andre derude, der har børn i samme alder, der oplever det samme i øjeblikket? :)
Vi havde lånt dispensere af Acie, som vi havde fyldt op med vand og hyldeblomstsaft. Derudover havde vi købt paptallerkener og krus fra Meri Meri. De laver det fineste engangsservice med Liberty print.
Vi havde sat en pavillon op i tilfælde af regn, da vi havde planlagt at servere kagerne under denne udendørs.
En af pigerne fra min mødregruppe gav mig en virkelig god idé. Hun havde nemlig selv gjort det samme til sin datters dåb ugen forinden. Hver gæst skulle tage et billede med et polaroidkamera og dertil skrive en lille hilsen eller et ønske for fremtiden til Lily. Når hun bliver større, vil vi læse hilsnerne op for hende. Har man ikke et polaroidkamera, kan man tage billeder med et normalt kamera eller telefon og efterfølgende få dem printet ud som polaroider HER.
Vi havde spurgt venner og familie, om de ville hjælpe os med at bage kager til dåbsfesten. Det blev derfor et stort og indbydende kagebord med en masse forskellige kager. Det gjorde det en hel del nemmere for os, at vi ikke skulle stå i køkkenet hele dagen før og bage og det var sjovt, at der var så mange at vælge imellem.
Derudover tilføjede vi en af vores egne bryllupskager, som havde været i fryseren i over et år. Jeg ved godt, at traditionen er at spise den på sin første bryllupsdag, hvilket faktisk også var den dato, vi først havde sat for Lilys dåb. Det kunne dog ikke lade sig gøre, at holde det den dato, så derfor gemte vi den alligevel til hendes dåbsdag. Det sluttede ligesom cirklen. :) – Og den var faktisk stadig lækker.
Derudover havde vi købt lyserøde heliumballoner, som vi satte op flere forskellige steder i hus og have. Det så virkelig fint ud. :)
Mine søde nevøer og niece syntes ballonerne var vældig spændende og de fleste af dem endte desværre oppe i træet… :)
Derudover havde vi købt guirlander i nude og lyserød fra My Little Day. Det kan godt betale sig at undersøge udbyderne, for prisen for sådan én varierede fra 49 til 120 kroner for præcis den samme version. Hvis man er i god tid, kan de også erhverves billigt på Ebay – søg efter “tassel garland”.
Vi havde selv lavet blomsterbuketter af nogle blandede bundter, vi havde købt hos blomsterhandleren dagen forinden. En fin og billig måde at gøre det på.
Vores sandwich blev serveret i trækasser, som vi havde købt i IKEA og skåret til i højden.
Vi havde sat diverse havespil frem, som blev taget i brug i løbet af eftermiddagen. Heldigvis var vejret jo med os. :)
Derudover havde vi som sagt også lejet en kaffevogn. Den faldt i vældig god jord hos vores gæster og det gav virkelig en hyggelig stemning og var et festligt indslag.
Hermed tredje og sidste dåbsindlæg i rækken. Flere af jer har stillet spørgsmål til pynt, mad, kager osv., så derfor tænkte jeg, det var et oplagt indlæg at dele med jer. Om man skal holde barnedåb, fødselsdag, bryllup eller noget helt fjerde, kan I måske bruge nogle af vores idéer. Det var en vældig hyggelig dag og selvom vi valgte at holde det hjemme og ønskede en så afslappet dag som muligt, havde vi gjort os umage med detaljerne, som I kan se ovenfor. :) Jeg håber, I kan bruge det til inspiration. Hvis I har andre idéer til festlige indslag, pynt eller andet, når man skal holde fest, er I mere end velkomne til at dele det i kommentarfeltet.
Ingen gåtur uden is ♡
Vores lille Lily som netop er 12 uger gammel i dag. Tiden flyver… Det søde sengetøj er i øvrigt fra Petit by Sofie Schnoor og kaninen er fra Jellycat.
Jeg var hoppet i min nye strik fra Ganni (reklamelink) og Lily havde dragt på fra Enula9 og hue fra Huttelihut. Det var faktisk den hue, jeg købte til Christoffer, da jeg skulle fortælle ham, at jeg var gravid – læs historien HER. Dengang var Lily på størrelse med et birkesfrø. Nu kan hun passe den… Vildt!
Hvor har det bare været dejligt vejr i dag. Solrigt og lunt på den der crispy efterårsagtige måde. Vi udnyttede lejligheden og mødtes til en gåtur i Nordhavn med vores gode venner, Anne Mette og Christopher, som også netop er blevet forældre til lille Carla. Der er kun 7 uger mellem vores to piger, så de kommer helt sikkert til at få meget gavn af hinanden, når de bliver større. Vi har allesammen kendt hinanden siden gymnasiet og Anne Mette og Christopher har også været kærester siden da. Tolv år for at være helt præcis. Det er så dejligt, at have sådan nogle “gamle” venner, som man kan dele alt med og nu endda det største i livet – at blive forældre.
The weather has been so lovely today. Sunny and warm in a crispy Autumn-ish way. We took advantage of the great weather and met up with our dear friends Anne Mette and Christopher for a walk. They have just become parents like Christoffer and I and their daughter is only 7 weeks younger than Lily. I’m sure they will make great friends when they get older. We have all known each other since high shcool and Anne Mette and Christopher have also been in a relationship since then. Twelve years to be exact. It’s a great feeling to have such “old” friends that you can share everything with and now the biggest achievement in life – becoming parents.
Jeg beklager stilheden i disse dage. Christoffer har som sagt ferie i denne uge, så vi har haft en masse planer. Blandt andet at planlægge barnedåb, en smuttur til Sverige og i dag er vi til bryllup hos vores venner, Mia og Mads. Vi har netop været i kirke og er nu på vej i bilen til Næsbyholm Slot, hvor festlighederne skal afholdes. Vores lille maskot er selvfølgelig med og det er faktisk tredje bryllup på hendes forholdsvis korte levetid. Hun har indtil videre taget det i stiv arm. Hun meldte jo også sin ankomst til et bryllup, så der gemmer sig nok en lille festabe i hende. :)
I det hele taget går det rigtig godt med vores lille Lily, som fylder 12 små uger i morgen. Hun er 7-9-13 virkelig nem og glad. Når jeg siger 7-9-13, så er det fordi, at vi hele tiden bliver belært med: “Vent I bare og se, det skal nok ændre sig…” Og det kan også godt være, det gør. På et tidspunkt. Men måske gør det ikke og jeg gider ikke gå og være urolig for, at hun en dag bliver “besværlig”, for så tager man jo det med. Som så meget andet, hjælper det ikke have bekymret sig på forhånd. Det gør det ikke nemmere, at have forberedt sig eller bekymret sig. Derfor nyder vi bare, at hun er glad, sover godt om natten og smiler og griner mere og mere dag for dag.
Selvfølgelig er jeg mere træt end normalt, da jeg ikke i snart 3 måneder har fået 8 timers søvn i streg, men når man så vågner op ved siden af den mest nuttede lille sidemakker, som sender én et stort smil, så glemmer man lidt, at man er træt. Nu må jeg hellere slutte, da vi er ved at være fremme ved destinationen. Her var ihvertfald en lille update fra babyboblen. Kan I have en dejlig weekend.
Det var nogle gode bud I kom med i forhold til, hvad der var i den lille lyserøde pakke. Flere af jer gættede rigtigt – det var nemlig en barselsgave fra Christoffer. Jeg havde faktisk slet ikke regnet med, at han havde husket den tradition – eller i det hele taget hørt om den. Jeg havde ikke selv fortalt ham om barselsgaver, for jeg synes, at den slags skal komme af sig selv, hvis ellers det kommer. Jeg blev derfor meget overrasket, da han pludselig lagde pakken på tæppet foran mig i Fælledparken.
Der lå også et lille kort ved: “Min skat, du er den sejeste jeg kender. At overvære dig bringe Lily til verden er det mest intense og overvældende, jeg nogensinde har oplevet. Jeg føler mig så heldig over at have mødt dig, at du ville gifte dig med mig og at du nu har givet mig dette lille vidunder. For altid at kunne huske tilbage på denne dag, har jeg fået lavet en lille ting til dig. Den symboliserer dig, mig og vores nu største kærlighed, Lily”. Allerede ved første sætning begyndte jeg at hyle… ♡ Han havde fået lavet ringen hos min søde og dygtige veninde, Linette, der ejer smykkemærket Nuit et Linette. Selv tegnet og designet den. En hvidguldsring med en lyserød turmalin for Lily og to diamanter for ham og jeg. Det er en af de fineste gaver, jeg nogensinde har fået. Udover Lily selvfølgelig. ;)
For nogle uger siden, da solen skinnede og vi netop var blevet forældre, trillede Christoffer, Lily og jeg over i Fælledparken med et tæppe og en omgang sushi. Faktisk var det vores allerførste tur i Fælledparken, siden Lily kom til verden. Jeg var på daværende tidspunkt ikke særlig tryg ved at amme uden for hjemmet – selvom det lyder skørt, kunne sådan en lille tur godt være lidt nervepirrende. For hvad nu hvis hun pludselig begyndte at græde og jeg var nødt til at give hende mad på en bænk midt i Fælledparken… Det kunne jeg slet ikke overskue, som helt nybagt mor. Hun sov dog hele turen igennem, så der havde slet ikke været grund til bekymring. Siden da er jeg blevet langt mere afslappet med at amme andre steder end herhjemme. Heldigvis. Det var virkelig dejligt at komme lidt ud og jo oftere man gør det, jo mere tryg bliver man ved det. Da vi skulle til at spise og jeg var ved at pakke bakken med sushi op, lagde Christoffer pludselig en fin lille lyserød pakke foran mig. Kan I gætte, hvad det handlede om? :) I næste indlæg viser jeg, hvad den indeholdt. ♡
A few weeks ago when the sun was shining and Lily was just a few weeks old, we went to a local park with a blanket and some sushi. In fact, it was one of the very first walks with the stroller. At that time, I didn’t feel comfortable breastfeeding outside our home – even though it sounds crazy, such a small trip could be a little nerve wrecking to me. I really didn’t want to feed her on a bench in the middle of the park… Nevertheless, she slept all evening. Since then, I have become much more relaxed and I don’t mind breastfeeding outside our home. When were about to eat, Christoffer suddenly placed a pink little package in front of me. Can you guess what it was about? :) In the next blog post, I will show you what was inside it. ♡
Lily bliver hele 7 små uger i dag. Tiden er fløjet afsted og samtidig føler jeg, at hun altid har været her. Det er utroligt, hvor hurtigt man knytter sig til sådan et lille væsen. Der sker så meget med hende for tiden. Hun kan nu holde hovedet en smule, holde øjenkontakt, når man kigger på hende og er begyndt at smile bevidst. Det er bare SÅ hyggeligt. :) Hun er langt mere vågen, end de første par uger og vågner fortsat ca. hver tredje time om natten. Vi føler os meget priviligerede, at hun sover så godt, men jeg kan alligevel godt mærke, at jeg er mere træt end normalt, når jeg ikke får en sammenhængende nattesøvn. Det glemmer man dog hurtigt, når man vågner op til et stort smil fra den lille nuttede sidemakker i sengen.
Christoffer har haft ferie i denne uge og vi har virkelig nydt det i fulde drag. Jeg har derfor været lidt mere offline end normalt. Vi endte med at leje et sommerhus gennem AirBnB i Udsholt tæt på Rågeleje. Det var så dejligt at komme lidt ud af byen, gå lange ture langs vandet med barnevognen, spille yatzi, grille, spise store is, læse bøger og bare nyde vores lille nye familie. ♡ Hvor har I været på sommerferie henne? :)
Nu har jeg vist trukket spændingen ud længe nok. ;) I er mange, der har været nysgerrige efter at høre, hvad vi har valgt at kalde vores datter. Selvom I var nogle stykker, der hoppede på min aprilsnar, hvor jeg annoncerede, at vores pige skulle hedde Cinderella, er det altså ikke ligefrem tilfældet, haha… Vi har faktisk vidst, hvad hun skulle hedde, lige siden vi fik kønnet at vide i uge 11. Blev det en pige, havde vi nemlig ét navn, som vi var ganske sikre på. For 8-9 år siden var vi på ferie på Mallorca og kom tilfældigvis til at tale om børnenavne, da vi sad på en lokal fortovscafé. Vi var langt fra at ville have børn og det var første gang, vi kom ind på det emne. Vi var fuldstændig enige om ét navn…
Navnet er Lily. ♡ Lily Ruø Dueholm. Mine oldeforældre havde en pige i huset, som hed Lily. Hun var som en del af familien og jeg kan også huske hende, fra da jeg var lille. Hun havde hele badekarret fyldt med legetøj, som jeg fik lov at hive frem, når vi besøgte hende og det er udelukkende gode minder, jeg har om hende. Det er ikke fordi, vores datter er opkaldt efter hende, men det er derfra, jeg hørte navnet første gang. Jeg nævnte det for Christoffer på Mallorca og han var også vild med det og det har ligesom hængt fast lige siden. Det føles derfor helt rigtigt, når vi nu har været glade for det navn i så mange år.
En anden sjov lille historie er, at da jeg skulle have syet min brudekjole i Indien og havde store problemer med at få den hjem til tiden inden brylluppet, blev min svigerfar ved med at sige: “Det ender altid med en Lilly-model“. – Sloganet for brudekjolefirmaet, som I vist allesammen kender. Det var selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, og kjolen kom heldigvis hjem til tiden, men da vi senere fortalte, at vi ville kalde vores datter Lily, sagde han: “Det var jo det jeg sagde, det endte med en Lily“, haha… ;)
Many of you have been curious to know the name of our baby girl. We actually knew what we wanted to call her since we got to know the gender in week 11 of my pregnancy. About 8-9 years ago we went on holiday in Mallorca and happened to talk about children’s names when we sat at a local sidewalk cafe. We were far from wanting children and it was the first time we talked about that subject. We completely agreed on one name though… The name is Lily. ♡ Lily Ruø Dueholm. It feels so right to call her this name, since we have liked it for so many years. :)
…Fortsættelse – læs første del HER.
Vi kørte hjem fra brylluppet lidt over midnat og veerne var på daværende tidspunkt ved at tage godt til. Hver gang vi kørte over et bump på vejen, måtte Christoffer bremse helt op og køre over dem i sneglefart, fordi det gjorde så ondt. Da man højst må være i fødsel i 24 timer efter vandafgang, grundet risiko for infektion skulle vi en tur forbi Rigshospitalet om natten. Jeg havde nemlig en mistanke om, at vandet allerede var startet med at sive natten før, da jeg var vågnet ved, at der løb små dråber ned af mit ben. Inden vi kørte mod Riget, var vi lige hjemme og smide festtøjet, samt hente hospitalstaskerne – in case!
Vi blev henvist til venteværelset, hvor vi sad mutters alene. En mand kom traskende ind gennem rummet og han lignede ærlig talt én, der ikke havde sovet i 3 måneder. Kort efter kunne vi høre skrig og jammer fra værelset bag ham. Hans kone var uden tvivl ved at føde og det lød absolut ikke rart, haha… Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det var min tur lige om lidt, “Shit“.
Det var heldigvis ikke vandet der var gået natten forinden, men blot den yderste hinde, så derfor skulle jeg “bare” nå at føde inden kl. 19 næste dag, “easy peasy“. ;) Alt så fint ud, jeg var nu 2 cm åben og hun lå helt nede i bækkenet med hovedet den rigtige vej. Kl. 03:30 blev vi sendt hjem og fik besked på at komme igen kl. 08.30, “Se at få lidt søvn“. Jeg kunne dog slet ikke sove, da veerne nu kom med 4 minutters mellemrum og kun blev kraftigere for hver gang.
Da vi ankom om morgenen kunne de efter at have foretaget en hindeløsning konstatere, at jeg nu var 4 cm åben og fordi jeg havde haft vandafgang siden kl. 19 aftenen forinden, fik vi tildelt en fødestue med det samme. Efter nogle timer, foreslog jordemoderen, at vi gik en tur i parken, for at sætte ekstra skub i veerne. Det fortrød jeg dog hurtigt, for veerne tiltog og jeg kunne næsten ikke stå på benene, når de toppede og der var selvfølgelig ikke en bænk i miles omkreds, haha… Så jeg måtte nærmest hænge på Christoffer, når de var værst. Stakkels Christoffer. ;)
Det har hele tiden været et stort ønske at undgå al smertestillende medicin og medicin generelt, så da veerne senere var aftagende, blev der foreslået et vestimulerende drop. Det takkede jeg pænt nej til. Jeg var på daværende tidspunkt kun 5-6 cm åben og havde nu fem timer igen, før vi overskred de 24 timer. I stedet prøvede de med akupunkturnåle fra top til tå og det hjalp. Jordemoderen sagde, at hvis jeg ikke havde åbnet mig 1 cm indenfor den næste time, skulle vi til at tale om det vestimulerende drop. Det ville jeg virkelig gerne undgå, da jeg havde hørt, at det ikke er godt for barnet, kan gøre amningen sværere og så skulle det bare være sindssygt ubehageligt.
Kl. 15 fik vi fik ny jordemoder, som anbefalede, at jeg kom op og hoppe på en bold. Derefter satte vi musik på og så dansede jeg ellers rundt på stuen til “Habibi Awai” fra Gilli for at holde veerne i gang. ;) Det gjorde sindssygt ondt – en smerte jeg slet ikke kan beskrive, men jeg var villig til at prøve hvad som helst for at undgå det drop. Jordemoderen var mega cool og begyndte at danse med, haha… Efter en time blev jeg undersøgt igen og med lidt god vilje skønnede de mig til at have udvidet mig til små 7 cm. Jordemoderen gav mig endnu en form for hindeløsning og fortalte mig, at inden for en time skulle jeg have udvidet mig til mindst 8 cm.
Jeg kom i brusebad, som hjalp lidt på smerterne, men det var virkelig svært at stå oprejst i badet, da veerne var værst. Kl. 17.30 blev jeg undersøgt igen og var nu små 8 cm åben. Nu skulle det gå stærkt, for der var kun 1,5 time igen, før hun SKULLE være ude, hvis jeg ville undgå antibiotika. Herefter gik veerne nærmest i stå og kom kun meget sjældent. Jeg dansede fortsat rundt på stuen, for at sætte skub i dem, men uden held. Jordemoderen sagde, at hun ville komme igen kl. 18.30 for at gøre status. Jeg kunne godt høre på hende, at hun ikke troede, at jeg ville føde uden antibiotika. Selv med vestimulerende drop var det for sent, hvis det skulle lykkes inden kl 19. Det gjorde mig faktisk lidt ked af det, for det var jo ikke sådan, jeg ønskede det, men det var ikke noget, jeg selv kunne styre.
Tiden gik og der skete ikke rigtig nogen fremgang. Først da kl. var 18.20 kunne jeg pludselig mærke noget. Jeg kunne slet ikke være i min krop og følte, at jeg var nødt til at presse, “Hvad sker der her?“. Christoffer ringede efter jordemoderen, som kom farende ind. Hun undersøgte mig kort: “Christina, du er nu helt åben og er i aktiv fødsel, TILLYKKE!“. Både jordemoderen og jeg selv var helt forundrede over, hvor hurtigt det var gået til sidst. Jeg fik helt en klump i halsen af glæde – nu skulle det bare lykkes og det skulle gå stærkt! Desværre fik jeg kun pressetrang ved den første ve og de gik derefter helt i stå igen. De kom nu kun hvert tiende minut og under hver ve måtte jeg med ren viljestyrke presse for at få hende ud.
Klokken nærmede sig 19 og jeg gav den ALT hvad jeg havde. Det gjorde så hjernedødt ondt, men det skulle bare lykkes – jeg ville for alt i verden gerne undgå antibiotika. Tre veer tog det at få hende ud – helt præcist kl. 19.01. Det var simpelthen så overvældende, at jeg ikke kunne holde tårerne inde. Tænk, at hun nu lå her. Tænk, at hun var vores. Jeg var SÅ lettet, glad og taknemmelig for, at alt endte godt. At hun var kommet sikkert til verden og fødslen endte, som jeg havde ønsket.
Det var virkelig en lang og hård fødsel og jeg tror, at en af grundene til, at det trak sådan ud var, at min krop var træt efter en lang dag med forberedelser og bryllup. Jeg havde ikke spist i næsten et døgn og var så træt. Christoffer var virkelig en kæmpe hjælp under hele fødslen. Han tog tid mellem veerne og fortalte mig, hvor lang tid jeg havde tilbage, inden den næste kom, han nussede mig på panden, klemte mine hånd, når jeg havde brug for det, og heppede på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden ham. ♡ Det var min fødselsberetning. Jeg håber, I syntes det var hyggeligt at læse med. ;)
…Read the first part of my birth story HERE.
We drove home from the wedding around Midnight and after a quick change of clothes at home, we went to the hospital. Everything looked fine and the told us to go home and get some rest until 8.30 in the morning. I couldn’t sleep though as the contractions arrived at 4 minute intervals and only became stronger and more powerful each time. When we arrived in the morning they concluded that I was 4cm open and we were shown to a delivery room. As my water broke at 7 o’clock the evening before, I just had to give birth within 24 hours due to a higher infection risk, but that seemed pretty easy at that point, as we had plenty of time left. After a few hours my contractions kind became less powerful and they suggested me to get some vein stimulating medication. It was a big wish for me not to get any medication, so I said no thanks.
At that time I was 5-6 cm open and now we only had five hours left until 7 o’clock. They gave me acupuncture which helped a bit. The midwife said that if I had not opened 1 cm within the next hour, we had to talk about getting contraction stimulating medication. At 3 o’clock we got a new midwife, who recommended that I got up from bed and moved around as much as possible. We turned on the music and I started dancing around in the room. It hurt so bad, but I did everything I could. The midwife was very cool and started dancing as well, haha…
Within the next few hours I expanded slowly. At 5:30 I was 8 cm open. Now we were in a hurry as we only had 1,5 hours left until 7 o’clock where I would reach the 24 hours. The midwife told me, that she would have to give me antibiotics, if I hadn’t given birth before 7 o’clock. It seemed like she had lost hope. Finally, at 6.20 I could suddenly notice that something was happening. Christoffer called the midwife who came rushing in. She briefly examined me: “Christina, you are now fully open and in active birth, congratulations”. I got so happy! Unfortunately the contractions started to fade out even more, so I really had to give everything I had to push her out. It hurt so bad, but we were in a hurry, so I had to ignore the pain.
After three veins she was out – more precisely at 7.01 o’clock. I was simply so overwhelmed that I could not keep my tears inside. I couldn’t believe she was here now. That she was ours. I was SO relieved, happy and grateful that everything ended well. That she had come safely to the world and the birth ended as I wanted it. Christoffer was really a huge help throughout the birth. He took time between the contractions and told me how long I had before the next came, he squeezed my hand when I needed it and cheered on me. I couln’t have done it without him. ♡ That was my birth story. I hope you liked it. ;)
Tiden stod stille, da vi i søndags blev forældre til verdens dejligste lille pige. Mit hjerte er ved at boble over af kærlighed til dette lille væsen og jeg kan næsten ikke være i min krop af lykke. Det er fuldstændig overvældende endelig at have hende her hos os og jeg føler mig simpelthen så heldig og taknemmelig for, at vi er blevet forældre til lige netop hende. Aldrig har jeg oplevet så stor en kærlighed – en kærlighed på en helt ny måde. Hun er virkelig sådan en dejlig og rolig pige, som vi bruger de første dage her på at lære at kende.
Jeg har siddet og kigget på hende nærmest non-stop, lige siden hun kom ud og jeg må næsten knibe mig selv i armen over, at hun virkelig er her nu. – At der rent faktisk var en ægte levende baby inde i min mave, haha… Vi har det alle rigtig godt på trods af en 24-timers lang og virkelig intensiv fødsel, som overraskende nok gik igang hele tre dage før termin. Jeg skal nok fortælle jer meget mere om forløbet, men til at starte med får I først et billede af vores lille guldklump på 3300 gram og 51 cm. Velkommen til verden, babypige.
Time stopped when this beautiful little girl entered our life on Sunday. My heart is overflowing with love for this little one. It is absolutely overwhelming to have her here with us and I feel so lucky and grateful that we have become her parents. Never have I experienced such kind of love. She’s really a sweet little girl and we spend the first days here to get to know her.
I have been sitting and watching her non-stop since she came out and it feels so surreal that she is finally here. – That there was actually a real baby in my stomach, haha… We are all doing very well in spite of a 24 hour long and really intensive birth which surprisingly started three days before due date. I’ll tell you more about everything, but first here is a picture of our little cutie pie with a weight of 3300 grams and 51 cm. Welcome to the world, baby girl.
Jeg har netop pakket hospitalstasken færdig i tilfælde af, at fødslen skulle gå igang. Der er præcis en uge til termin i dag, så det kan være any day nu. :) Det er helt vildt at tænke på! Jeg har kigget forskellige lister igennem på nettet for at se, hvad der var nødvendigt at medbringe – nogle var flere A4 sider lange andre indeholdt blot de mest nødvendige ejendele. Èn ting undrede mig, da jeg kiggede de forskellige forslag igennem og det var, at folk ofte havde glemt at tilføje en autostol på listen. Jeg tror, det er en ting, som mange overser, men ikke desto mindre er det et af de vigtigste punkter at huske, hvis ellers man har tænkt sig at køre hjem fra hospitalet.
Lige som med en barnevogn er det lidt af en jungle at vælge autostol. Der er nemlig et hav af valgmuligheder på markedet! Før vi begyndte at undersøge mulighederne, var jeg ikke klar over, at de faktisk helst skal være bagudvendte – selv på bagsædet. Det ville ellers være rart, hvis baby sad med ansigtet i køreretningen, så man kunne se hende fra forsædet. Vigtigst for os var dog, at sikkerheden var i top og når hun er helt lille, kan jeg blot sidde ved siden af hende, når Christoffer kører bilen. FDM har lavet en dybdegående test af forskellige autostole og fundet frem til de mest sikre, hvilket var en stor hjælp for os, da vi skulle ud og vælge. Vi endte med en fra Britax Römer, som har fået topkarakterer i test, som kan bruges indtil hun vejer 13 kg. I kan se vurderingen af de forskellige autostole HER.
Det anbefales, at nyfødte højst sidder i en autostol i max. 20 minutter af gangen, da deres ryg simpelthen ikke er stærke nok til at sidde oprejst for længe. Derfor kan det være en god idé at vælge en løsning, hvor baby kan ligge helt ned, hvis man skal køre langt. Vi har denne Römer Baby Sleeper, som kan bruges fra de er 0-6 måneder gamle, som også fungerer som en lift. Vi har nemlig et stykke op til vores forældre, så når vi skal besøge dem, bliver det rart at have denne løsning som afveksling til autosolen. Man skal dog lige være opmærksom på, at den fylder to bagsæder og kræver, at der er en midtersele. Lige som i en normal autostol, er der seler i bunden, som man spænder dem fast i.
indlægget er udgivet i samarbejde med FDM
Gravid uge 38+1 – der er nu 13 dage til termin
Jeg er netop gået ind i uge 38 og der er nu under to uger til termin… TO UGER! ♡ Det er ikke til at forstå, hvor de sidste par uger er blevet af. Tiden er mildest talt fløjet afsted. Når man går ind i uge 37, er baby faktisk færdigudviklet og vil ikke længere kategoriseres som for tidligt født, hvis hun skulle komme derefter. Det er meget betryggende, at det faktisk ikke ville gøre noget, hvis hun meldte sin ankomst i dag. Jeg kan næsten ikke vente med at møde hende og hun kan i virkeligheden komme når som helst – selvom jeg har hørt, at førstegangsfødende ofte går over tid. Jeg har selv en idé om, at hun kommer d. 23. juni – tre dage efter termin. Vi får se. ;) Tøjet jeg har på er forresten købt i Enula9 på Østerbro. Det er en mor/barn butik, men tøjet her er ikke lavet til gravide – det passes bare både med og uden bule. ;)
Baby er i følge min app nu så stor som… en vandmelon! Hun skulle være ca. 48 cm lang nu og veje omkring 3 kilo. Jeg har dog aldrig set en vandemelon på hele 3 kilo! Det jeg vægtmæssigt kunne finde i køkkenet, som mindede mest om, var vores blender, haha… Det er altså vildt at tænke på, at der ligger en baby på størrelse med en blender eller tre liter mælk inde i min mave. ;) Efter hun er blevet vendt, så hun nu ligger med numsen opad, er hun blevet langt mere aktiv. Jeg mærker hende meget mere, end jeg gjorde før og det er sjovt at fornemme, hvordan sparkene har flyttet sig fra at gå ned i min blære til op i mine ribben.
Humør: Efter baby er blevet vendt, er mit humør også vendt. ;) Mine bekymringer er forsvundet og nu går jeg bare og glæder mig, til hun melder sin ankomst. Det fyldte virkelig meget, at jeg måske skulle ud i beslutningen om enten sædefødsel eller kejsersnit, da det nærmest ville være umuligt for mig at tage stilling til. Man vil jo ikke risikere noget og samtidig ville jeg gerne undgå kejsersnit. Derfor er jeg super taknemmelig for, at hun var samarbejdesvillig til vendingsforsøget. Selvfølgelig kan det altid ende ud i et kejsersnit, men jeg håber, at det går efter planen. ;)
Krop og vægtøgning: Jeg føler mig ekstremt heldig over, at min graviditet har været så nem. Jeg har det stadig godt i min krop, jeg sover fint om natten og har hverken halsbrand, ondt i ryggen/bækkenet eller vand i kroppen, som man andre gravide. Jeg har virkelig været forskånet og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har nu taget omkring 12 kilo på og er fortsat sluppet for strækmærker. Jeg krydser fingre for, at jeg går fri de sidste par uger. ;) Det eneste lille “men” er, at jeg har fået langt flere pigmentforandringer i ansigtet end før og så døjer jeg med knopper på overarmene… Det er svært at se på billederne, men der er mange! Æv… Hvordan kommer man sådan nogle til livs? Jeg gætter på, at det er hormonelt betinget, men ville være rart at slippe af med.
Jordemoderbesøg: I dag har jeg været til jordemoder og det gik så fint. Hun mærkede på min mave og konstaterede, at baby stadig ligger med hovedet nedad. Jordemoderen fornemmede endda, at hun har sat sig lidt fast i bækkenet, hvilket ikke er et must, men et godt tegn. Hun skønnede hende til at være omkring 3 kg. og gennemsnittet for babyer på dette stadie er 3190 gram, så hun er inde for normalen. Desuden er det jo mega svært at skønne helt rigtigt. ;)
Babykøb: Vi har efterhånden fået styr på det meste til vores lille pige. Barnevogn, seng, puslebord, skab, pusletaske, tøj, bleer, autostol, sutter, puslegrej, osv. er købt ind og er klar til brug. Det var en stor hjælp, da I kom med input til puslegrejet og jeg har købt mange af de produkter, I foreslog. Blandt andet Olivy til bleskift og Olivias Tryllesalve, som skulle være lidt af et vidundermiddel, hvad jeg kunne forstå. ;) Her er også et lille glimt af babyværelset og puslepladsen, som efterhånden har taget form.
Tanker om fødslen: Jeg ville egentlig gerne have gået til fødselsforberedelse hos APA, men deres hold var fuldt bookede, så jeg endte med at tilmelde mig hos Smertefri Fødsel. Det skulle vise sig at være held i uheld, for det var virkelig godt, inspirerende og informativt. Det er kendt for at være lidt alternativt og derfor var jeg en smule skeptisk, men jeg har virkelig lært meget ved at gå der og det var slet ikke så “langhåret”, som jeg havde frygtet. Det var derimod meget nede på jorden og man lærte nogle tekniker til vejrtrækningsøvelser, som er lidt anderledes end normalt, men som giver super god mening. Jeg gik hos hende der hedder Karen og hun var SÅ dygtig. Det har klædt mig godt på til fødslen at gå der og jeg frygter den faktisk slet ikke. Jeg kan klart give forløbet min varmeste anbefaling! De har også et online kursus, hvis man bor langt fra København.
Gravid uge 35+6 – der er nu 29 dage til termin
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til forrige indlæg omkring at vores baby ikke har vendt sig. Jeg har læst hver og én. ♡ De sidste par dage er jeg gået all-in på øvelserne herhjemme, men hun lader til at være en stædig lille pige og ligger stadig med numsen nedad. Heldigvis har hun ikke sat sig fast i bækkenet endnu og det er en god ting i forhold til at hun stadig har mulighed for at vende sig. Så der er håb endnu, men jeg kan mærke, at det går mig ekstremt meget på. Det er lidt surt, at det skal fylde så meget her sidst i graviditeten, hvor jeg egentlig bare gerne ville gå og glæde mig uden bekymringer. Det hjalp dog meget at læse jeres kommentarer igennem. Det var bl.a. dejligt at høre, at et vendingsforsøg godt kan gå temmelig nemt og smertefrit og et kejsersnit også kan være en positiv oplevelse, selvom det absolut ikke er noget, jeg har lyst til. Jeg har en tid til jordemoderen på onsdag. Kryds lige fingre for, at hun vender sig inden da, ikke? ;)
Baby er i følge min app nu så stor som… en kokosnød! Jeg forstår ikke helt, hvordan den måler det – for jeg har da aldrig set en kokosnød på 2500 gram, som hun skulle veje i denne uge, haha.. Derudover skulle hun være ca. 44cm lang. Min jordemoder er ikke længere urolig for, om hun skulle være for lille, hvilket er virkelig betryggende. Den genstand jeg kunne finde, som vægtmæssigt minder mest om, var vores frugtfad, haha.. Hver uge går jeg på jagt i køkkenet efter ting, der tilsvarer hendes størrelse, for at have noget at forholde mig til og det er efterhånden svært at finde genstande, der er så tunge. :) Jeg synes ellers ikke, det er så længe siden, at vi var til den første scanning, hvor hun kun var 0,7 cm lang og vejede mindre end 10 gram. Det er gået stærkt.
Krop og vægtøgning: Jeg har nu taget ca. 11 kg. på. I starten var vægtøgningen langt større fra uge til uge og måned til måned og på et tidspunkt tænkte jeg “gad vide hvor det mon ender“, haha… Men de sidste par måneder er det gået stille og roligt fremad, så jeg gætter på, at jeg ender på et sted mellem 12-13 kg. lige som min mor gjorde med mig. Vi får se – jeg tager det nu meget stille og roligt. Jeg er forsat sluppet for strækmærker. Hver gang jeg har været i bad smører jeg mig ind i olie og derudover tager jeg fiskeolietabletter – så man kan sige, at jeg bliver smurt både inde og udefra, haha…
Træning: Jeg er netop stoppet med min personlige træning hos Malte. Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde behov for at få pulsen så højt op længere og har planer om i stedet at begynde at gå mere i svømmehallen her i den sidste måned af min graviditet. Min jordemoder sagde også, at det er vigtigt, at jeg ikke laver motion med for høj intensitet og styrke, da der er større sandsynlighed for, at baby vender sig, hvis mine muskler ikke er for spændte. Derfor skulle strækøvelser, yoga og svømning være langt bedre. At stå på hovedet fra sofaen for at få baby til at vende sig er vel også en slags træning? ;)
Babykøb: Vi begynder så småt at have styr på det meste herhjemme. Vi venter på at få leveret et puslebord og en seng til hendes værelse, men derudover er vi ved at være der. I sidste uge gik det op for mig, at vi ikke rigtig havde noget babytøj i str. 50 (nyfødt), så derfor var jeg et smut i H&M og fik købt alle disse fine dragter og bukser. Desuden har vi købt et sødt pusleunderlag i Liberty stof til at have med i pusletasken. Der er dog én ting, som vi ikke helt styr på. – Hvad er nødvendigt at have til puslebordet? Nogen der kan hjælpe? Indtil videre har vi købt bleer, puslepude, hoved/hale fad, vådservietter, engangsklude og stofbleer… Er det nødvendigt med en form for creme/olie? Andet vi mangler? Der må være nogen erfarne mødre derude. :)
Thank you so much for all your sweet comments in my previous blog post about the fact that baby still lies in breech position. It helped a lot to read your comments and I have read each and every one of them. ♡ I’m now in week 35+6 and tomorrow I enter week 36. I can’t believe that we are meeting our baby girl in only one month. Due to my app she is around 2500 grams, 44cm long and should have the same size as a coconut. ;) I have never seen a coconut of 2500 grams though, haha… Can’t wait to meet her.
Download the pattern HERE
Godmorgen, kære piger. ♡ Så fik jeg færdiggjort mønsteret til mine hjemmelavede svaner. I kan downloade det ovenfor i både en stor og lille model. Desuden har jeg forsøgt at vise trin for trin, hvordan jeg har gjort. Det er utrolig nemt at gå til og kræver ikke særlig meget erfaring inden for syning. Kort fortalt lægger man blot sit hvide stof oven på mønsteret og tegner det af på vrangen – man kan nemlig se igennem stoffet, fordi det er hvidt. Derefter folder man stoffet dobbelt, sætter nåle i og klipper det ud. Den yderste stiplede linje er til at klippe efter og den inderste til at sy efter. Husk at lade et lille stykke for neden stå åben, så man kan vende vrangen ud og stoppe bamsefyld i. Når man har stoppet en passende mængde bamsefyld i svanen, syes det sidste stykke sammen i hånden. Derefter påsættes næb, øjne og tylskørt. Et voilá! Et styks svane. Hvis I bruger mønsteret og lægger jeres svaner på Instagram, så “tag” mig endelig – jeg ville elske at se jeres resultater. ;)
Good morning dear girls. ♡ As promised, here is the pattern for my homemade swans. You can download it for free in both a small and large size. I tried to show you step-by-step how I made them. It is very easy and does not require much experience in sewing. In short, you just place your fabric on top of the pattern and sketch up the lines. Then fold the fabric over, add pins and cut it out. Remember to leave a small piece of the bottom open so you can turn it inside out and add a desired amount of filling. The last open piece is sewn by hand. Then add beak, eyes and tulle skirt. Et voilà! If you use my pattern and upload a picture of your swans on Instagram, then remember to “tag” me – I would love to see your results. ;)
Gravid uge 26+1 – der er nu 97 dage til termin
Jeg kan huske, hvordan de første uger i graviditeten føltes uendelig lange. Før maven begynder at bule og man kan mærke liv, går man rundt i en mystisk venteposition. – En skør cocktail af ubeskrivelig lykke mikset med en stor frygt for om alt er okay. Jeg var meget bekymret i de første uger, da man hører så mange skrækhistorier om tidlige aborter. Vi tog derfor til en tryghedsscanning i uge 7 for at se, at der rent faktisk var en baby derinde. Det var uden tvivl et af de største øjeblikke i mit liv at se og høre det lille hjerte banke. Da vi kom ud derfra, kunne jeg slet ikke holde tårerne tilbage af ren lykke og lettelse. I modsætning til den første tid, hvor uret nærmest stod stille, er de seneste uger bare fløjet afsted. Jeg er netop gået ind i uge 26, der er nu kun tre måneder til termin og 66% af graviditeten af allerede overstået. ♡
Baby er ifølge min app så stor som… et salathovede! Hun skulle måle ca. 32 cm nu og veje omkring 950 gram. Det jeg kunne finde i vores køkken, som mindede mest om hendes størrelse vægtmæssigt, var en liter skyr, haha… :) Hun har efterhånden en størrelse, som man kan tage og føle på og babybulen vokser og vokser. Jeg kan virkelig mærke, at hun er blevet større og fylder mere derinde. Ikke mindst er det helt tydeligt, at hun er blevet stærkere og jeg kan blive helt forbavset over, hvor kraftigt et lille væsen på størrelse med en liter skyr kan sparke af og til. Før jeg blev gravid, forestillede jeg mig nogen gange, hvordan det mon ville føles at have et lille liv inde i maven? Det er virkelig en fuldstændig fantastisk og ubeskrivelig følelse og samtidig super surrealistisk. I starten føles det mest af alt som en lille fisk, der slår med halen, men nu kan jeg fornemme, hvor hun ligger og når hun forsøger at vende sig rundt. Verdens hyggeligste fornemmelse.
Boganbefaling til den kommende far: Kort efter vi afslørede graviditeten overfor min søde mor, gav hun Christoffer bogen “Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det“. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at selvom Christoffer blev utrolig lykkelig, da jeg fortalte ham nyheden, blev han også en anelse skræmt ved tanken om den nye tilværelse, haha… Specielt fordi det gik så hurtigt med at blive gravid og han derfor ikke helt havde nået at vænne sig til tanken. Denne bog har været rigtig god for ham, da den fortæller om graviditeten uge for uge på en humoristisk måde. – Hvordan faren skal forholde sig til graviditeten, sjove tips og gode råd. Den kan varmt anbefales.
Cravings: Jeg er stadig helt vild med tomater og appelsiner, som er blevet faste punkter på indkøbslisten. ;) Specielt tomatmadder med mayonnaise, salt og peber. De sidste par uger har jeg også haft ekstra meget lyst til rugsbrødsmadder med pesto, laks og avocado, mums! :) Jeg er generelt mere sulten, end jeg plejer og har nogen gange måtte op om natten for at spise et par knækbrød, haha…
Humør: Det er utroligt hvordan sådan en lille størrelse kan påvirke humør og hormoner. Jeg er generelt virkelig lykkelig, taknemmelig og har næsten lyst til at nive mig selv i armen engang imellem over, hvor heldige vi er. Samtidig kan jeg mærke, at mine følelse sidder mere uden på tøjet. I nogle perioder kan jeg begynde at tude, hvis blot Christoffer er lidt uenig med mig i små hverdagsting… Jeg kan blive helt overrasket over mig selv, da jeg virkelig ikke plejer at være sådan, haha… ;)
Krop & vægtøgning: Jeg har taget omkring 7,5 kilo på og går nu ikke i andet end graviditetsjeans, haha.. Jeg kan på ingen måde lukke mine gamle bukser. Ellers føler jeg mig ret meget som mig selv og har heldigvis ikke fået vand i kroppen og heller ingen strækmærker… endnu. ;) Til gengæld har jeg enkelte gange oplevet af få plukveer. Det gør ikke ondt på nogen måde, men min mave bliver stenhård i ca. 30 sekunder. Jeg har hørt at det er livmoderens måde at forberede sig på fødslen. Kan I se en forskel på maven fra sidste gang? ;)
Fødselsforberedelse: Hver mandag går jeg til gravidyoga hos Yogini Yoga på Østerbro. Det kan varmt anbefales, hvis I bor i nærheden. Det er en blanding af klassiske yogaøvelser, som selvfølgelig er tilpasset gravide, fødselsforberedelsesøvelser og samtidig information om den forestående fødsel og den gravide krop generelt. Man er helt i zen-mode, når man går derfra. Derudover har jeg netop meldt mig til “Smertefri Fødsel” med opstart i april. Jeg har hørt rigtig meget godt om kurset, som skulle være lidt alternativt og nytænkende sammenlignet med hvad man normalt forbinder med fødselsforberedelse. Man skulle lære nogle helst specielle vejrtrækningsøvelser og teknikker, som skulle hjælpe én igennem fødslen på en mere smertefri måde. Jeg glæder mig til at se, hvad det indebærer. De har også et online kursus, man kan melde sig til, hvis man ikke bor i København eller omegn.
Babykøb: Jeg kunne ikke styre min shoppelyst, da jeg var i Zara forleden og fik købt nogle fine små lyserøde læderfutter. Det varer dog lidt tid, inden hun kan passe dem, da de er størrelse 6-9 måneder, men jeg tænker også, at hun ikke får brug for dem, før hun kan kravle. Er de ikke bare nuttede? :) Desuden fik vi denne søde lille elefant i gave af nogle af mine svigerforældres venner. Den er håndlavet i Nepal af kvinder der enten er handicappede eller har mistet deres mænd. – Et fairtrade projekt der sikrer kvinderne løn, så de kan forsørge sig selv og deres børn. I kan finde dem HER, hvis det skulle have interesse. :) Ellers er jagten på den perfekte barnevogn gået ind. Uha, det er svært – der er jo et hav af muligheder.
I’m now 26 weeks through my pregnancy or colloquially 6 months. I can’t believe that we are meeting our baby girl in only 3 months. The bump is growing rapidly these days – can you see the difference from just two weeks ago? Due to my app our baby should be the same size as a lettuce by now – around 32 cm and 950 grams. She is almost the size of a liter of milk. :) I can certainly feel that she is getting stronger and bigger inside my belly. It is such a cosy feeling. ♡
Yaaay! I dag er jeg lige præcis halvvejs i graviditeten og i morges var vi derfor til 20-ugers scanning på Rigshospitalet. Det er den scanning, som også bliver kaldt “misdannelsesscanning” og som navnet antyder, får man den tilbudt for at tjekke for eventuelle misdannelser på barnet. De tjekker blandt andet, at hjertet, hjernen, nyrerne, læben og størrelsen er normal og at barnet har alle lemmer. Jeg var både spændt og nervøs på én og samme tid. Spændt på at se hende igen og en lille smule nervøs for, om alt nu var som det skulle. Jordmoderen gjorde sig meget umage og gennemgik alt fra top til tå. Vi så hvordan det lille hjerte bankede på livet løs og hvordan hun dansede rundt derinde. Èn af de mindre ting jeg var lidt nervøs for var, om hun havde læbe-ganespalte, da det er i vores familie. Det var selvfølgelig langt fra min største bekymring, da det oftest kan fikses rimelig nemt, men for hendes skyld, ville vi selvfølgelig helst undgå det. Jordemoderen var det hele igennem og alt er i den skønneste orden, så vi er simpelthen så glade og taknemmelige. Og det er stadig en lille pige. <3 Christoffer skulle direkte på arbejde, mens jeg fejrede de gode nyheder ved at køre forbi Lagkagehuset på vej hjem og købe en bolle og en juice. I postkassen derhjemme lå desuden denne fine lille cashmerebluse og ventede på mig. Mit hjerte smelter – er den ikke bare nuttet? Alt i den størrelse er simpelthen så sødt. Jeg glæder mig til, at vi snart har en baby at putte i den. :) Hav en dejlig tirsdag, allesammen.
Yaaay! Today I am exactly halfway through pregnancy and this morning we therefore went to the 20-week scan at the hospital. It is offered to check for any abnormalities in the child. Among other things they check the heart, brain, kidney, lip and the size of the child and that it has all limbs. I was both excited and nervous at the same time. Excited to see her again and a little bit nervous, if everything was as it should be. The midwife took great care and underwent everything from head to toe. We saw how the little heart was pounding and how she was dancing around on the screen. One of the things I was a little nervous about was whether she had a cleft palate as it is in our family. It was obviously far from my main concern, as it can often be fixed quite easily, but for her sake, we would of course prefer to avoid it. The midwife told us that everything is in perfect order, so we are just so happy and grateful. And it’s still a little girl. <3 Christoffer had to go to work afterwards while I celebrated the good news by buying myself a bun and a juice at the local bakery on the way home. In the mailbox I found this little cashmere sweater waiting for me. My heart melts – How cute is this?Have a great Tuesday everyone.
Åh, hvor har jeg dog ventet i spænding på dette øjeblik… Da Christoffer og jeg lå og så serie i sengen i går aftes i ægte søndagsstil, syntes jeg pludselig at kunne mærke nogle små gentagne puf i maven. Jeg tror næsten, mit hjerte sprang et slag over. Jeg lå bomstille og førte langsomt Christoffers hånd over på min mave… “Ej, det var helt klart et spark!“, udbrød han. Det var virkelig et stort og rørende øjeblik og pludselig blev det lidt mere virkeligt, at der rent faktisk bor et lille menneske i min mave. Lige dér midt i et afsnit af “Alene i Vildmarken” – hvor ironisk det end lyder, haha… Jeg har de sidste par dage også kunne mærke nogle små puf, men jeg var overbevist om, at det blot var luft i maven. Christoffer var dog slet ikke i tvivl, da han også mærkede det i går. <3 Jeg er kun i uge 17, så det er lidt tidligt at mærke liv, men jeg mærkede samme bevægelser her til morgen, så jeg er heller ikke længere i tvivl. Det er virkelig den dejligste følelse.
I have been looking so much forward to this moment… When Christoffer and I was lying in bed last night watching a series I suddenly felt some small kicks in my belly. I was lying completely still and slowly led Christoffer’s hand on my belly… “Oh, that was definitely a kick!”, he said. It was really a touching moment and suddenly it became more real, that I actually have a little person inside my belly. Right there in the middle of an episode of “Alone in the Wilderness” – how ironic it may sound, haha! The last few days I have felt some small kicks, but I was convinced that it was just flatulence, haha… Christoffer was in no doubt when he also felt it yesterday. <3 I’m only in week 17, so it’s a bit early to feel life inside of me, but I felt it again this morning, so I’m no longer in doubt that it’s out little baby moving. It really is the most wonderful feeling.
Endelig kan jeg dele den dejlige nyhed med jer, som har tyvstjålet alle mine tanker de seneste måneder og fyldt mig op med lykke og taknemmelighed. – Vi venter en lille baby! ♡ Jeg er så glad, at jeg er lige ved at boble over. Jeg har nærmest ikke kunne tænke på andet, siden jeg fandt ud af det d. 12. oktober. Jeg er i morgen 16 uger henne – eller i daglig tale små fire måneder.
Det føles simpelthen så vildt endelig at kunne sige højt, at jeg har en lille baby inde i maven! Jeg har stadig svært ved at forstå det selv. Forstå at vi er så heldige at skulle være forældre. Specielt fordi min mave stadig ligner ret meget sig selv. Og ikke mindst fordi, vi ikke ligefrem havde de bedste odds – det skal jeg nok komme ind på senere.
Det har været SÅ svært at holde hemmeligt og skrive personlige indlæg, når det eneste jeg har haft på hjernen, er det lille væsen, der er flyttet ind. Vi har allerede været til flere scanninger og set vores kommende “Blob”. Set og hørt det lille hjerte blinke og de små arme og ben spjætte og sparke. Jeg bliver lige rørt hver gang. Tænk, at jeg har et lille miks af Christoffer og mig inde i maven! Jeg er så glad, stolt og taknemmelig og har siden jeg fandt ud af det gået rundt og smilet non-stop. :)
Bloggen kommer ikke til at forvandle sig til en mommy-blog, men som I ved, er det jo en livsstilsblog, der omhandler alt hvad inspirerer mig og hvad jeg interesserer mig for, så det er klart et emne, der vil blive en naturlig del af bloggen som helhed. Jeg glæder mig til at dele vores lille liv med jer og tage jer med på nye eventyr. Jeg håber, I er klar på det. Jeg kan i hvert fald slet ikke vente til juni 2017!
Knus Christina
Finally, I can share the wonderful news with you that has stolen all my thoughts the recent months and filled me with happiness. – We are expecting a baby! ♡ I’m so happy and thankful. I almost haven’t been able to think of anything else since I found out it on October 12. Tomorrow I’m 16 weeks pregnant.
It feels so unreal to finally say it out loud that I have a little baby inside my belly! I still have trouble understanding it myself. Understand how lucky we are that we are going to be parents. Especially because my stomach still pretty much looks like it normally does. And not least because we did not really had the best odds – I’ll get into that later.
It has been SO hard to keep this secret and write personal blog posts when the only thing I’ve had on my mind is our little muffin. We have already been to several scans and seen our baby. Seen and heard the heart beating and the little arms and legs move and kick. I feel so lukcy to have a small mix of Christoffer and me inside my belly! I am so happy, proud and grateful and since I found out it I have been smiling non-stop. :)
The blog is not going to transform into a mommy blog, but as you know, it is a lifestyle blog that covers everything that inspires me and what I’m interested in, so it is clearly a subject that will be a natural part of the blog as a whole. I look forward to sharing our little life with you and take you with us on new adventures. I hope you are ready for it. I certainly can not wait for June 2017!
xxx Christina