Min mors fødselsdag

min-pigesnobroedskovturwrap-skirtlilyskovbaby-fashionsezane-sweatshirtskumfiduser-paa-grillgrillhygge

Som I måske har set på Instagram, fejrede vi i går min søde mors fødselsdag. Det er lidt blevet en tradition, at vi starter med boller og kage hjemme hos min mor og derefter tager vi i skoven, tænder bål, griller snobrød og hotdogs. Min mor bor lige ved siden af en skov, så vi pakker altid bare en en stor kurv fyldt med drikkevarer, mad og tæpper og trasker over i skoven i samlet flok. Det er virkelig hyggeligt.

Det med traditioner er noget, jeg er begyndt at tænke mere over, efter vi har fået Lily. Jeg synes nemlig, det er noget af det dejligste og jeg glæder mig allerede til at skabe flere, som vi kan hygge os med sammen og hun kan huske tilbage på, når hun bliver voksen. Har I nogle hyggelige traditioner i jeres familier? Del endelig. :)

Reklame links: 1. Yas/HER, 2. Only/HER, 3. Ellos/HER, 4. Norr/HER, 5. Munthe/HER

wrap-skirtJeg var hoppet i en prikket slå-om nederdel fra Flynn Skye. Den er desværre udsolgt, men her er fem fine alternativer, som jeg selv ville elske at have i garderoben.

View Post
Share

Min lørdag

cafe-kbh

Jeg startede dagen ud med brunch med to gode veninder, Marie-Louise og Mia, som jeg har kendt i næsten 10 år efterhånden. Vi har læst til designere sammen.

baby-gave Marie-Louise blev mor til lille Sylvester for 3 måneder siden og nu venter Mia sig også… Juhu! Hun er faktisk halvvejs allerede. Jeg elsker, at flere og flere af mine veninder får børn. Lily får så mange søde små legekammerater. <3 Vi havde købt denne lille dragt til hende, så I kan nok selv gætte, hvad hun venter. Så spændende altså!

brunch-hellerup

Vi var på Wulff & Konstali i Hellerup. Jeg har efterhånden været der nogle gange og kan varmt anbefale stedet, hvis I endnu ikke har prøvet det. Man sammensætter selv sin brunch ud fra en masse forskellige små retter. Så lækkert!

friends

Både Marie-Louise og jeg havde ladet babyerne blive hjemme. :) Så det var ren pigehygge uden afbrydelser, haha…

morfar-og-lily

Efterfølgende kom min søde far forbi. Han havde ryddet op på loftet og afleverede derfor et kæmpe læs med alt mit gamle legetøj… Jeg skal lige have sorteret i det, men det bliver lidt sjovt, at Lily måske kan få glæde af det. Hun er desværre blevet sløj og har haft feber de sidste par dage. Først var det aftagende, men her til eftermiddag steg den lidt igen… Så synd altså. Håber snart hun er frisk igen. Synes godt man kan se det i hendes øjne, at hun ikke er helt på toppen.

lilymus

Min gamle dukkevogn er allerede godkendt. ;) Hihi… Synes hun ser så stor ud på det her billede. <3

kager

For en times tid siden kom vores underbo op med hjemmelavede kager, mums! Så hyggeligt… Elsker godt naboskab. <3

dress

Jeg har en kjole på i dag, som jeg også havde på til bryllup forrige år. Elsker den slags kjoler, som både kan bruges til hverdag og fest afhængig af sko og tilbehør. :)

View Post
Share

Date night

date-nightlilypizza-copenhagenfloral-pantschampagnepizzadatenightflower-trouserspizza-timehermes-sandaler

Jeg har slet ikke været ude og nyde det gode vejr, de sidste mange dage, da jeg har haft travlt med en masse arbejde. Faktisk har jeg nærmest ikke været uden for en dør overhovedet… I går aftes syntes Christoffer, det var på tide, så han fik idéen om tage ned på Nordhavn og spise, som ligger 10 minutters gang fra vores lejlighed. Vi pakkede en taske, tog en flaske rosé champagne under armen, puttede Lily i barnevognen og bestilte et par pizzaer fra vores yndlings pizzeria “Il Gusto Giusto” på Ndr. Frihavnsgade (den med svampe, pinjekerner og trøffelsauce er et must, hvis I kommer forbi). Det var SÅ dejligt at komme lidt ud, selvom solen netop var forsvundet bag en stor sort sky, haha… Jeg var hoppet i et par nye bukser, som flere af jer har spurgt ind til på Instagram, så nu har jeg linket til dem nedenfor. God fredag til jer alle. Håber I får en skøn weekend. <3

Reklame links: 1. top/Vila HER, 2. sandaler/Hermes HER, 3. bukser/Zara HER, 4. taske/Ellos HER, 5. solbriller/Dine Briller HER, 6. denimjakke/Mango HER

clothes

View Post
Share

Kjoler til bryllup – de lange

kjoler-til-bryllup

Reklame links: 1. Nelly/HER, 2. Nelly/HER, 3. Filippa K/HER, 4. Vero Moda/HER, 5. Ichi/HER, 6. Ellos/HER, 7. Ida Sjöstedt/HER, 8. Kaffe/HER, 9. Ellos/HER, 10. Selected Femme/HER, 11. By Malina/HER, 12. Cathrine Hammel/HER, 13. Rodebjer/HER, 14. Neo Noir/HER, 15. Nelly/HER, 16. Samsøe Samsøe/HER

Min søster skal giftes d. 30. juni og jeg er derfor selv ved at finde ud af, hvad jeg skal have på. Samtidig er I rigtig mange der har spurgt, om jeg ikke vil dele inspiration til bryllupsgæst kjoler, så nu hvor jeg selv er på jagt, har jeg samlet alle de fineste, jeg er faldet over. Lad os starte med de lange og så tager vi de korte i et andet indlæg. ;) Kjolerne er faktisk i alle prisklasser – lige fra 359 kr. til 4499 kr. Jeg håber, I kan lade jer inspirere af dem, hvis I skal være gæst til et bryllup, til en stor fest eller bare gerne vil have en fin sommerkjole til ferien. :)

View Post
Share

Min søsters polterabend

polterabend

Jeg beklager stilheden de sidste par dage. Jeg har haft mega travlt med at arrangere min søsters polterabend i lørdags, som I måske har set på Instagram? Jeg tænkte, at jeg vil fortælle, hvad vi lavede, så I måske kan bruge det til inspiration, hvis I selv skal arrangere en polterabend. :)

Morgen: Vi overraskede hende 08.30, hvor vi kom brasende ind i lejligheden med musik for fuld udblæsning, mens hun stadig lå og sov… Hun blev mega overrasket, haha!

Formiddag: Derefter tog vi ud til GoMonkey i Søborg, som er en klatrepark. Vi klatrede i træer med de vildeste forhindringsbaner og prøvede svævebaner. Det var virkelig sjovt, MEGA grænseoverskridende og klart noget jeg kan anbefale, hvis I selv skal arrangere en polterabend. Frokosten (hotdogs) sørgede de for på stedet, hvilket også var et stort plus, at vi ikke skulle tænke på det.

Eftermiddag: Dagens andet event var GoBoat. Vi havde lejet to både i to timer og sejlede ellers bare rundt i kanalerne, hørte musik, spiste medbragte godter og drak bobler. SÅ hyggeligt! Generelt er jeg stor fan af, at man både laver noget aktivt og noget mere stille og roligt i løbet af en polterabend. Så har man også har tid til at snakke sammen.

Aften: Til slut tog vi hjem til min søsters veninde, hvor vi havde pyntet fint op og bestilt mad fra Homemate. Maden er færdiglavet og skal bare varmes i ovnen i 15 minutter. De har en menu, hvor man får 3 retter til en kuvertpris på kun 140 kr. og maden er virkelig lækker. Klart noget jeg vil huske til en anden gang.

Quiz: Derudover havde vi lavet en “Hr & Fru” quiz, hvor hendes kommende mand havde svaret på 20 spørgsmål. Hun skulle så gætte, hvad han havde svaret. Det var ret sjovt – specielt fordi vi havde fået ham til at svare på spørgsmålene på video. Vi havde fundet inspiration til quizzen HER. For hver tredje spørgsmål hun svarede rigtig, skulle alle os andre tage et shot og hvert tredje forkert, skulle hun selv tage et. Det var ret festligt og en god opvarmning til den bytur, som vi sluttede af med, hvor vi dansede til langt ud på natten. Alt i alt var det en virkelig hyggelig dag og vigtigst af alt var min søster SÅ glad for det hele. <3 Vi var jo også bare mega heldige med vejret.

Hvad er det sjoveste, I har prøvet til en polterabend? Er der noget specielt I selv kan anbefale? :)

View Post
Share

3 lækre spisesteder i Paris

4l3a90124l3a90164l3a9056

SEASON  – rigtig lækkert sted til brunch eller frokost. Når det er godt vejr, åbner de vinduerne op, så man nærmest sidder i vindueskarmene. Rigtig hyggeligt og lys og lækker indretning. Alt på kortet lød super lækkert, så vi næsten fik lyst til at prøve det hele.

4l3a9083le-brabant4l3a9092

Le Brebant – super lækker restaurant med den flotteste indretning. Mange hænger ud her om aftenen, drikker drinks og spiser middag. En anelse til den dyre side i forhold til mange andre restauranter, men klart et besøg værd. Vi fik pasta med svampe og flødesauce, mums… De er dog mest kendt for deres fiskeretter.

4l3a9125peonies-cafe4l3a9154

PEONIES – En virkelig hyggelig café, som også er en blomsterbutik. Maden er så lækker og fint pyntet med friske blomster, selvfølgelig. ;) Og så er det hele vegetarisk. Det er et ret lille sted og det virker meget hjemligt – der er helt klart kælet for detaljen. De serverer også hjemmelavet kage.

Der er simpelthen så mange gode og hyggelige spisesteder i Paris og her er tre styks, som vi besøgte under vores ophold i sidste uge. De er alle tre virkelig anbefalelsesværdige på hver sin måde. Jeg ved ikke, om I har set det, men på Instagram har jeg også anbefalet et pizzeria, som serverer de bedste pizzaer, jeg nogensinde har smagt. Det lå lige ved siden af vores hotel og var så småt, at vi først lagde mærke til det på tredjedagen. Det er helt klart også et besøg værd! Se hvilket jeg taler om HER. Jeg håber, I kan få gavn af anbefalingerne, hvis I selv skal til Paris.

View Post
Share

Trenchcoat & jeans

trenchcoatchanel-boytrench-coatparis-picture-spot

Da jeg gik i gymnasiet for ca. 10 år siden (gisp, tiden flyver!), var trenchcoats virkelig moderne. Jeg har altid haft et godt øje til dem, så det passer mig glimrende, at de er kommet tilbage i modebilledet igen. Jeg har netop købt denne fine gammelrosa sag, som jeg indviede i de parisiske gader. Jeg synes, at farven går rigtig godt sammen med denim, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg hopper i denne kombination.

Vi fandt dette fine lille spot, da vi var på vej hen til Eiffeltårnet. Christoffer øjnende muligheden for at tage et par outfitbilleder med den fine baggrund og mens vi skød dem, blev der nærmest kø for at tage billeder netop her. Der stod tre andre par med store spejlreflekskameraer og ventede på, det blev deres tur – uden tivl andre influencere. Præcis denne gade er åbenbart et ret populært sted at tage billeder, har jeg også efterfølgende erfaret på Instagram, haha… ;) Det var lidt sjovt at opleve.

Reklame links: 1. New Look HER, 2. Calvin Klein HER, 3. mit design for Markberg HER, 4. Modström HER, 5. Other Stories HER

outfit

View Post
Share

Au revoir Paris

paris-eiffel-tower

Familiefoto ♡

4l3a9202

En af mine yndlingsparker i Paris, Jardin du Luxembourg

4l3a9221

Lily synes det er en fest, når hun får lov at sidde her ;)

4l3a8990

Notre Dame

4l3a9170

En ny yndlingsbutik – jeg skal til at klippe en vlog sammen, hvor jeg blandt andet viser jer dette sted. Stay tuned ;)

4l3a9004

Min lille søde Lily. Jeg overvejer at lave et indlæg omkring storbyferie med baby. Er der stemning for det?

Vi er hjemme igen fra Paris og sikke en dejlig tur, det har været. Jeg drømmer allerede om endnu et smut derned inden længe – specielt fordi det virker som om, at hele mit Insta feed er taget til Paris, efter vi er kommet hjem, haha… Så kan man ikke andet end at længes tilbage igen. Her er lidt blandede stemningsbilleder fra turen. Vi optog også en vlog undervejs, som jeg skal have klippet sammen. Christoffer er dog lige taget afsted på kanotur med en flok venner, så jeg har hænderne fulde med Lily, men den kommer forhåbentlig ud en af de kommende dage. Wish me luck. ;) Glædelig weekend til jer alle.

View Post
Share

Foundation på farten + rabatkode

estee-lauderestee-lauder-foundationestee-lauder-double-wear

{  Find en rabatkode længere nede  }

Bonjour fra Paris. <3 Turen lakker allerede mod enden, da vi flyver hjem sent i aften. Det har været så dejligt at være afsted – vi har set og oplevet en hel masse og travet byen tynd, da vejret virkelig har været med os – i dag er den køligste dag og her er lidt overskyet, men stadig mildt og rart.

Kan I huske den nye “Double Wear” foundation fra Estée Lauder, jeg fortalte om for et par uger siden? Den har jeg med her i Paris. Den har været super god til en storbyferie som denne, hvor vi har været på farten hele dagen. Jeg synes nemlig, den bliver siddende, hvor den skal hele dagen igennem.

Èn af jer nævnte sidst, at hun ofte brugte den til fest. Jeg synes også, den ville være oplagt til netop dette formål, da det er en foundation med høj dækkeevne, men samtidig er den også god til hverdag, da den virkelig holder godt og samtidig ser naturlig ud. Det har været rigtig rart for mig bare at kunne tage den på om morgenen her i Paris og vidst at den også så pæn ud hen under aftenen. Derudover har den indbygget solfaktor, så jeg ikke har skulle tænke på solcreme, når vi har været ude i så mange timer i streg.

RABATKODER: Hvis I skulle have lyst til at prøve den eller andre produkter fra Estée Lauder, har jeg en rigtig dejlig nyhed. Jeg har nemlig fået lov til at dele en rabatkode med jer, hvor I kan få procenter på hele deres webshop HER. I kan få 15% rabat ved køb over 550 kr med koden “GAVE1″ og 25% rabat ved køb over 750 kr. med koden GAVE2”. Jeg håber, I kan få gavn af dem – de gælder indtil på lørdag d. 28. april. ;)

View Post
Share

Forår i Paris

baby-girlparis-springsakuraspring-in-parissakura-paris

God formiddag og glædelig mandag. Har I haft en dejlig weekend? Måske været sammen med jeres aller kæreste? Gået tur i det gode vejr? Spist morgenmad på sengen? :) Vi har nydt de første dage her i Paris og har simpelthen været så heldige med vejret. I weekenden var det nær 30 grader, aaah…

Vi har været her en hel del gange før og der er noget virkelig rart ved, at man kender byen en smule og har set alle seværdigheder i forvejen, så man bare kan slentre rundt, nyde stemningen og se på mennesker. I går gik vi tur omkring Notre Dame og stødte på en hel masse kirsebærtræer, der var ved at afblomstre, så der lå lyserøde blade spredt ud over hele pladsen.

Jeg satte Lily ned i det lyserøde “konfetti” og hun syntes simpelthen, at det var SÅ spændende. Hun smilede, grinede og kastede det op i luften, så det dryssede ned i hovedet på hende selv. Da vi tog hende op igen efter et godt stykke tid, begyndte hun at græde, fordi hun bare gerne ville blive ved, haha… Så sødt. I dag skal vi rundt og kigge lidt butikker. Hvis I har nogen, I kan anbefale, må I endelig ikke holde jer tilbage. ;) Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig start på ugen.

View Post
Share

Hej fra Paris

shopping-parisparis-cafedinner-parisbabycafe-parisfar-og-datter

Hej fra Paris. ♡ Vi ankom i går eftermiddags og er så småt ved at falde til. Flyveturen med Lily gik over al forventning. Hun charmede sig ind på passagererne både foran og bag vores sæder. ;) Vi brugte det sidste af eftermiddagen på at ose rundt i et par butikker og endte dagen med at spise pasta på en café i nabolaget. Jeg vil sige, at det bliver mere og mere udfordrende at tage på café i takt med at Lily bliver ældre. Hun gider (forståeligt nok) ikke at sidde stille i mere end fem minutter af gangen. Heldigvis havde vi medbragt hjemmelavede bananpandekager og det kunne underholde hende lidt, mens vi spiste. ;) Nu vil vi smutte ud og opleve byen – I er også velkomne til at følge med på Instagram. God søndag til jer alle.

View Post
Share

Vores nye sofa

4l3a8715sofasofa-velour

Her er den så…Vores nye sofa! :) I er mange der har spurgt ind til den, når man har kunne se et hjørne af den på et billede hist og her eller skimtet den i baggrunden på Insta story. Det har taget os en evighed at beslutte os og er endt med denne smukke veloursag fra Idé Møbler. Den hedder ID Flex og det smarte er, at man selv kan cutomize den – både størrelse, stoftype, farve, hynder og puder, ben, armlæn og facon. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen.

Vi havde selv et godt øje til vores ene vennepars veloursofa fra Ilva, hovedsagligt pga. farven og materialet, men den var alt for stor til vores stue. Efter et besøg hos Idé Møbler fandt vi ud af, at man kunne vælge præcis samme stof til en ID Flex sofa. Det var virkelig et perfekt match, da vi både havde et specielt ønske om materiale, farve, størrelse og facon. Jeg elsker, at man kan personliggøre den fuldstændig, som man har lyst til. Hvis man vil sammensætte en ID Flex, skal man klart besøge en butik – de har nemlig alverdens stoftyper og hynder, man kan se og afprøve. Langt mere end der fremgår på hjemmesiden.

Da vi så stod og skulle tage valget, blev vi pludselig i tvivl… – Skal vi hellere gå efter en klassisk lysegrå? Jeg lavede en afstemning på Instagram og I var klart flest, der stemte for denne grøn/grå version, så det blev det altså, haha… Tak for hjælpen. Vi elsker den allerede. Den passer nemlig rigtig godt til alle vores grønne planter og til vores læderstol. Jeg synes, den er blevet SÅ fin. Den er virkelig dejlig at sidde i og så elsker jeg farven i kombination med de mørke træben. Vi valgte også en matchende puf, som man kan skubbe hen foran sofaen, så man på den måde har en chaiselong, når man skal se film osv. Så hyggeligt. :) Den grønlige pyntepude og plaiden er også fra Idé Møbler. Det er bare så skønt med lidt fornyelse i stuen. Hvad synes I om den?

View Post
Share

5 hurtige

Har du sovet godt? Både ja og nej… Jeg gik først i seng kl. 04, fordi jeg var kommet bagud med min email indbakke. Siden Thailand har indbakken vokset sig større og større og hængt som en sort sky og hovedet. Nu fik jeg endelig arbejdet mig igennem en stor del, aaah! Lily sov til halv otte, men jeg føler mig faktisk overraskende frisk. Trætheden rammer nok senere, haha…

tshirt-logoshoes-and-spaghetti

Hvad har du på i dag? Ret afslappet outfit i form af boyfriend jeans og min nye T-shirt fra H&M. Faldt for skriften, haha… Elsker både sko og al slags spaghetti, så den måtte jeg eje. Og så har jeg make-up på for første gang i flere dage, haha… Det er tiltrængt efter kun 3,5 timers søvn.

Dagens planer? Jeg skal have lavet et indlæg mere (vil nemlig vise jer vores nye sofa, juhu), besvaret resten af de mails, som jeg ikke nåede i nat og forhåbentlig også nå at pakke og sende alle de 37 ordrer, som I lagde på Tictail i går. Det er altså helt vildt, at det gik så stærkt. :) Christoffer er sammen med Lily det meste af dagen i dag, men når hun vågner fra eftermiddagslur, har vi planer om at tage en tur på legeplads alle tre. Som jeg har været inde på før, er det virkelig svært for mig at balancere arbejde og barsel. Jeg vil jo ikke gå glip af tid med Lily, men samtidig har jeg også et job, der skal passes… Og jeg brænder også for den del. SÅ svær balance!

kusiner

Hvad ser du frem til i dag? At min søster, niece og nevø kommer til middag i aften – min svoger arbejder meget af ugen i Oslo, så det er kun de tre, der kommer til spisning. De bor kun et par gader fra os, så vi ses ret ofte. De var til overnatning forleden og vi lagde madrasser, dyner og tæpper i hele stuen. Totalt hyggeligt. Det er virkelig dejligt at have dem så tæt og det ville være noget af det sværeste ved at flytte ud af byen, som vi taler lidt om… På et tidspunkt. Måske. Hvis vi tør…. :)

lilymusen

Ellers noget nyt? Ja, Lily bliver 10 måneder i dag! <3 Det er altså helt vildt, at hun er så stor nu. Og så alligevel ret lille stadigvæk. Vi har sunget fødselsdagssang for hende her til morgen, hihi… Man må jo fejre selv de små ting, ikke? :) Der er virkelig sket meget med hendes udvikling de sidste par uger. Hun kravler afsted, rejser sig op og går langs sofaen, sofabordet og hvor hun ellers kan holde fast, har fået to små nuttede tænder og så har hun virkelig fået sin egen mening. Jeg elsker at være hendes mor. Min lille grinebider.

View Post
Share

Jeg sælger ud af garderoben

clothes

 { Find mit tøj HER  }

Hej piger. ♡ Da jeg ryddede op forleden aften, fik jeg mere end halveret garderoben. Jeg fik fjernet så meget tøj, at Christoffer sagde: “Jamen, hvad skal du have på i morgen?“, haha… Noget er lagt til side til loppemarked og andet har jeg nu sat til salg online på Tictail. Alt jeg har sat til salg er virkelig i tip top stand. Jeg har kun lagt det bedste online. :) Da jeg solgte ud sidste gang, var pakkerne usandsynlig længe om at komme frem – jeg var helt bange for, om flere af dem var gået tabt, indtil de dukkede op flere uger efter. Jeg har på fornemmelsen, at der er lidt rod i den lokale postbutik, jeg sender fra. Så jeg prøver et rigtigt posthus denne gang. I kan finde min profil HER og det er som altid først til mølle, da man ikke byder, men køber med det samme. Jeg håber, at mine gamle skatte kan finde nye ejere. :) Nogen af tingene er jeg helt i tvivl om, jeg egentlig vil af med… Skynd jer inden jeg fortryder, haha!

View Post
Share

Oprydning og et lille tip

4l3a8539

Christoffer og jeg har brugt et par dage på at rydde op i alt hvad vi ejer og har. Lige fra køkkenskabe og skuffer til sko og tøj. Det er virkelig rart, at have et overblik igen. Jeg arbejder jo hjemmefra og jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne koncentrere mig om at arbejde, fordi lejligheden hele tiden rodede. Vi ryddede kun op på overfladen og smækkede ellers skabene i, så tingene ikke faldt ud. Overdrevet, men lidt rigtigt. ;) Det er virkelig rart at være til bunds i det nu og inden længe smider jeg en hel masse til salg online. Jeg skal også have booket en loppestand, men det må komme senere…

daniel-wellington

Når jeg rydder op i garderoben, foregår det cirka således… Jeg lægger ting fint på plads og Lily åbner skufferne og hiver det ud, haha… Livet med en snart 10-måneder gammel baby. <3

4l3a86034l3a8577

Apropos tøj og tilbehør… Jeg vil tippe jer om, at Daniel Wellington kører en kampagne i øjeblikket, hvor man får en ekstra rem med ved køb af et ur. Jeg synes, det er ret smart at man nemt og hurtigt kan ændre udtryk på et ur ved blot at skifte remmen. Kampagnen gælder indtil d. 24. april og med koden DUEHOLM får I 15% på alt hos Daniel Wellington. Jeg håber, I kan bruge tippet. Hav en dejlig søndag, allesammen.

View Post
Share

Lørdagsplaner

jeansspring-jacketdansk-modeblogger

Glædelig lørdag, allesammen. <3 Jeg er hoppet et par jeans med bare ankler for første gang i år. Så er det altså blevet forår, juhu… Her er i øvrigt også den ene version af de tasker, jeg netop har relanceret i samarbejde med Markberg “in action”. ;) En klassisk lædertaske som stort set passer til det hele, hvis I spørger mig. Nu hvor vejret er så godt, har vi planer om at skulle ud og cykle i dag. Lilys første cykeltur… Hun fik en barnestol i dåbsgave og nu skal den endelig indvies. Jeg er vildt spændt på, hvad hun synes om det. ;) Håber også I nyder weekenden.

Reklame links: 1. Christina Dueholm x Markberg/HER, 2. Levi’s/HER, 3. H&M/HER, 4. Modström/HER

clothes

View Post
Share

Fotobog fra vores bryllup

cewe-fotobog

Om cirka tre måneder er det hele to år siden, at vi blev gift. Det lyder kliché-agtigt, men det var virkelig en af de bedste dage i mit liv. Jeg er ikke typen, der har haft en prinsessedrøm om et stort bryllup, siden jeg var lille, men at have alle ens yndlingsmennesker samlet under et tag, er noget af det fedeste, jeg nogensinde har prøvet. Hvornår får man ellers nogensinde lejlighed til det? Det er ikke noget, der sker så ofte og det var lige præcis derfor, at dagen var så fantastisk. – Fyldt med smil, grin, glædestårer og dans til langt ud på morgenen…

cewe-fotoalbum

Vi har vores bryllupsbilleder liggende på en harddisk og har i evigheder talt om, at få dem trykt i en bog, som man kan tage frem i ny og næ og mindes dagen. Vi har nu endelig fået gjort noget ved sagen og bestilt en fotobog hos Cewe med vores favoritbilleder fra dagen. Det var virkelig hyggeligt at sidde og udvælge billeder til bogen og det blev til intet mindre end 30 sider med i alt ca. 100 billeder. Det var virkelig nemt at gå til – også selvom man ikke er specielt teknisk anlagt. ;) Man downloader bare et program hos dem, hvor man har mulighed for selv at sammensætte bogen præcis, som man vil have den. Både hvad opsætning af billeder angår og når det kommer til størrelse, papir og type.

cewe

Vi benyttede deres “Fotobog-Assistent”, som automatisk arrangerer billederne og derefter kunne vi justere opsætning og placering. Det fungerede super godt. Man kan også vælge selv at sætte det hele op, hvis man har mere specifikke ønsker. Der er et hav af muligheder. Bare for at give et eksempel, kan I se forskellige forslag på opsætninger til bryllupsbøger HER. Vi valgte DENNE model i hardcover, mat digitaltryk og med guldskrift udenpå. Den er bare blevet så fin og der er bare noget fedt ved at have en fysisk bog at kigge i, synes jeg. Desuden har jeg en rigtig dejlig nyhed – jeg har nemlig fået lov til at dele en kode med jer, som giver hele 20% rabat. Den hedder “CEWE-Chris” og gælder indtil 30. august. Den kan benyttes op til 3 gange per kunde. ;) Håber I kan bruge det – hvad enten det er en bryllupsbog, en rejsebog eller noget helt tredje, man vil lave en bog over.

Indlægget er udgivet i samarbejde med CEWE

View Post
Share

En ny foundation: før & efter

estee-lauderestee-lauder-double-wear

God eftermiddag, allesammen. Er I ude og nyde forårssolen? Lily og jeg er blevet forkølede, så vi har brugt det meste af formiddagen indendøre, men jeg tror, vi skal ud og luftes inden længe. ;) Hun har ikke sovet særlig meget i nat, fordi hun ikke kunne trække vejret gennem næsen, hostede og græd, så vi er lidt trætte, gaaab…

Jeg har den seneste måneds tid testet en ny foundation fra Estée Lauder ved navn Double Wear Stay-in-Place Makeup. Den har virkelig været til nytte på dage som disse med for lidt søvn og mørke rande under øjnene, haha… Jeg synes, der er kæmpe forskel på foundations og har gennem årene testet en hel del. Der er også stor forskel på, hvad man går efter i forhold til dækkeevne, shine, solfaktor, osv.

estee-lauder-foundation-double-wear

Jeg er helt klart til det naturlige makeup look og selvom denne “Double Wear” foundation er mere dækkende og “tungere”, end hvad jeg før har været vant til, ser det ganske naturligt ud og man føler sig ikke “malet”. Den er nem at påføre, blender hurtigt ind i huden og så holder den virkelig længe. Den føles ikke særlig tyk, selvom den skjuler både farveforskelle og pigmentforandringer i huden rigtig godt.

Den kommer i hele 46 nuancer, så det burde være muligt, at finde én der passer spot on. I alle stormagasiner som f.eks. Illum kan man gå forbi Estée Lauder og få bestemt sin hudtone ved hjælp af deres såkaldte iMatch tool. Den scanner huden, finder den perfekte farve og det er tilmed helt gratis.

before-after

Jeg tænkte, I nok ville synes, det var sjovt at se et før og efter billede af min “Double Wear” foundation i brug. Til venstre har jeg intet på huden og til højre kun foundation. Kan I se forskellen? ;)

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Christina Dueholm x Markberg

fest-taskelille-taskeruskindstaskemarkberg-tasker

 { Mød de nye “Animal Bags” }

Endelig kom dagen, som jeg har gået og ventet på. Jeg kan langt om længe løfte sløret for relanceringen af mit tidligere taskedesign for Markberg. Flere af jer havde gættet rigtigt, da jeg viste et smugkig i sidste uge. Det er nemlig “Animal Bag”, vi har valgt at lancere igen, men i nye versioner. :) Den sorte ruskindstaske med krokomønster er en genganger, men er blevet opdateret hist og her med små læderdetaljer, så den nu står endnu skarpere.

Derudover har jeg valgt at designe tasken i en armygrøn ruskindsudgave i fuld krokomønster med læderdetaljer – den går SÅ godt til alt denim. Den har en farve, som på en måde tilpasser sig nuancerne i ens tøj – jeg elsker virkelig den farve. Sidst men ikke mindst kommer den i en klassisk sort læderversion, som bare passer til alt. Jeg synes, at det bløde læder og de rå kæder går rigtig godt hånd i hånd og er perfekt til at give kant til et feminint outfit. Alle tasker har en strop, som kan justeres alt efter, hvad man ønsker. Desuden kan den tages helt af, så man også kan bruge tasken som clutch.

Jeg har virkelig glædet mig til at dele de nye “Animal Bags” med jer og jeg er både spændt, stolt og en smule nervøs over at præsentere jer for de nyeste medlemmer i taskefamilien. ;) Lad mig endelig høre hvad I synes om dem? ♡ Har I en  favorit? I kan finde alle tre tasker på Markbergs webshop HER fra i dag. God mandag til jer alle.

Reklame links: 1. Christina Dueholm x Markberg HER, 2. Blaire HER, 3. Levi’s HER, 4. Ida Sjöstedt HER, 5. Aldo HER

outfit

View Post
Share

Paris tips please

paris-april

Hej piger. Som I måske har læst på Instagram, har vi bestilt rejse til Paris her om et par uger. Det er næsten tre år siden, vi var der sidst og vi glæder os helt vildt, da Paris er en af vores yndlingsbyer. Vi har endnu ikke booket hotel, så hvis I har en god anbefaling, må I endelig dele – også når det gælder lækre caféer og gode butikker. Det vil blive modtaget med kyshånd. Der er kommet en masse gode bud på Instagram, men det er altid dejligt, at have noget at vælge imellem. :) Jeg lavede et par guides, da jeg var der sidst, så dem er I også velkomne til at benytte, hvis I skal afsted inden for nærmeste fremtid. Find min hjemmelavede shoppeguide HER og sightseeing HER. Ellers vil jeg bare ønske jer alle en rigtig skøn weekend. Vi vil smutte ud og nyde det lækre vejr.

View Post
Share

Forårsfornemmelser

boozt-rabatkode

Reklame links: 1. Nelly/HER, 2. Ganni/HER, 3. Esprit/HER, 4. Ellos/HER, 5. Custommade/HER, 6. Jane Kønig/HER, 7. Ellos/HER, 8. Ellos/HER, 9. Part Two/HER, 10. Ellos/HER, 11. Stine Goya/HER, 12. Other Stories/HER, 13. Ellos/HER, 14. Flattered/HER, 15. Ellos/HER

Solen skinner og de lover 20 grader i denne uge, juhuuu! Så nu kan vi snart indvie forårsgarderoben. Bliver man ikke bare i godt humør af alle de dejlige farver? Jeg glæder mig virkelig til at kunne hoppe i fint forårstøj – sidste år havde jeg en stor bule på maven, så det begrænsede udvalget lidt. :) Jeg overvejer stærkt at klikke denne fine kjole hjem, som efter min mening både egner sig til hverdag og fest. En af disse nederdele, må også gerne finde vej til min garderobe. Samtidig kunne jeg virkelig godt bruge en denimjakke som denne – det er nemlig en rigtig fin erstatning til læderjakken. Er der noget, I har i kikkerten i øjeblikket? Del endelig…

View Post
Share

Sund og mættende salat med kikærter & krydderurter

salat-med-krydderurter

På det seneste er vi begyndt at lave flere salater – den slags der mætter lidt mere. Vi spiser dem både til frokost med evt. en bolle til og til aften med f.eks. falafler med en eller anden form for dip (hummus, pesto – you name it). Efter vi er begyndt at spise mere eller mindre vegetarisk og vegansk (bortset fra når vi er ude som gæster eller er på café, hvor udvalget kan være begrænset), er vi blevet bedre til at bruge bønner, linser og kikærter i retterne herhjemme. Man bliver jo hverken stor og stærk eller mæt af salat alene. ;) Vi bruger dem i alt fra gryderetter til wraps og salat som her. Vi lavede denne salat til frokost i dag og den blev ret vellykket, hvis jeg selv må sige det. ;) Her kommer opskriften…

levevis

Ingredienser, salat:
– Frisk basilikum (en håndfuld)
– Frisk persille (en håndfuld)
– 2 dåser kikærter
– 40 gram baby spinat (ca. en halv pose)
– 250 gram cherry tomater
– 2 avocadoer
– 150 gram feta
– 75 gram mandler

Ingredienser, dressing:
– 2 spsk olivenolie
– 2 spsk æblecider eddike
– 1 tsk honning
– Salt & peber efter smag og behag

Christoffer er vokset op i et kollektiv i Rungsted, hvor de gik meget op i økologi, langt inden vi andre havde hørt ordet “øko”. De havde kontakt til en hippiefyr der kaldte sig “Sune Sund Mad”, der kunne skaffe økovarer, men kun i kæmpe mængder. De modtog derfor poser med 10 kilos mel og oste så store som møllehjul. Han har taget det med sig videre i sit voksenliv og det har selvfølgelig også smittet af på mig gennem alle de 12 år, jeg har kendt ham. Vi køber derfor stort set alt økologisk og Levevis® har virkelig et dejlig bredt sortiment til budgetvenlige priser hos både føtex og Bilka.

salatopskrift

Fremgangsmåde: 
Start med at blande dressingen efter målene ovenfor – vi plejer at ryste det sammen i et gammelt syltetøjsglas. Hæld dressingen over kikærterne og vend det rundt. Hak krydderurter fint og bland dem i kikærter og dressing, så det kan tage smag, mens du laver resten. Hak spinaten groft, skær avocadoerne i mindre stykker, cherry tomaterne i halve og bræk fetaosten i stykker. Vend det hele i kikærterne. Rist mandlerne på en tør pande i 5-10 minutter og tilføj derefter salt og en smule vand. Bland det rundt mens vandet fordamper, til saltet har sat sig fast på mandlerne. Til slut hakkes de groft og drysses over salaten. Den kan serveres med en lime “on the side”, hvis man vil have et frisk pust til salaten. ;) Bon appétit.

opskrift-salat

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis®

View Post
Share

Et nyt designprojekt

taske-designermarkberg-taskeruskindstaske

Jeg har GLÆDET mig helt vildt til at dele denne nyhed med jer. Jeg har nemlig endnu engang teamet op med det danske taske og accessory brand, Markberg, og relancerer en af mine tidligere tasker! …Eller faktisk flere – den kommer nemlig i nye variationer. Små finesser er blevet justeret hist og her, så den står knivskarpt. ;)

Det er en taske, som har været særdeles efterspurgt, siden den blev udsolgt for en del år siden. Jeg får stadigvæk forespørgsler på den cirka en gang om måneden, så nu skulle det altså være… – Den kommer igen! Om en uges tid lander den og jeg glæder mig til at vise den frem sådan rigtigt, men først får I et lille smugkig. ;) Kan I lure, hvilken én jeg taler om? Kan I huske den? Jeg er meget spændt og håber sådan, I kan lide de nye udgaver.

View Post
Share

Video: narrer Christoffer

 

Glædelig 1. april, allesammen. Er I blevet narret i dag? Har I narret andre? :) Jeg kan aldrig dy mig og finder altid på et eller andet skørt. Kan I huske sidste år, da jeg bildte jer ind, at vores kommende datter skulle hedde Cinderella? Haha… – Læs indlægget HER. I år gik det altså ud over Christoffer. ;) Det kan I se i videoen. Jeg håber, I synes om den. Rigtig god aften til jer alle.

View Post
Share

Inspiration til at dække et fint påskebord

påske, påskebord, dorkdækning, easter, easter table

opdaekning-paaske

Glædelig onsdag allesammen. Er I gået på påskeferie? Måske venter den lige om hjørnet? Vi har intet mindre end tre påskefrokoster i kalenderen, så jeg er gået igang med at finde ud af, hvordan bordet skal dækkes. Nu hvor jeg var igang, tænkte jeg, at I måske kunne bruge det til inspiration. :)

paaskebordeaster

Jeg kan godt lide, at holde en borddækning simpel, men samtidig må der gerne være nogle små detaljer, der fanger øjet, tilfører farve eller “cuteness” til bordet. ;) Man forbinder oftest påske med gul og lilla og jeg har derfor fundet nogle fine blomster, som har en svag lyselilla tone, som bliver fremhævet i både tallerkenerne, stolene og servietterne.

vaser

Derudover har jeg købt en masse små vaser i forskellige størrelser og former, som jeg har fordelt henover bordet med bare 1-2 blomster i hver. Jeg synes, det ser lidt hyggeligt ud på den måde og så er de nemme at rykke rundt, når man skal have plads til maden. Jeg fandt dem i øvrigt i Føtex til bare 10 kroner stykket. Scoop!

easter-decoration

Servietterne har jeg rullet rundt som en pølse, viklet om et æg og bundet en snor omkring med en fjer under. Med en sprittusch blev ægget hurtigt forvandlet til en påskehare med lange ører. ;) Jeg synes, det ser ret cute ud og så er det tilmed mega nemt at lave. Jeg håber, I kan bruge det til inspiration. Hvad har I af planer i påsken? :)

View Post
Share

Min morgenrutine

Man kan sige, at min morgenrutine har ændret sig betydeligt, efter jeg er blevet mor. Små mennesker står tidligt op og når Lily er vågen, kan man ikke bare trykke på snooze-knappen, rulle om på den anden side og stå op i ro og mag. Så er det op og igang. Jeg tænkte, at jeg ville dele min morgenrutine med jer, så I kan få et indblik i, hvordan vores morgen med en 9 måneder gammel baby ser ud… :)

lily

Godmorgen: “Chefen” vågner nærmest på klokkeslættet 06 hver morgen, gaab! Til gengæld bliver man mødt at dette søde lille smil, når man træder ind i hendes værelse og det hjælper altså lidt på det hele. ;) Lily har sovet i sit eget værelse, siden hun var ca. seks måneder gammel. Det fungerer ret godt for både hende og os. Nogen gange kommer hun ind til os i løbet af natten, men ofte får hun bare sutten og sover videre, hvis hun vågner. Jeg har stadig ikke formået et finde en god rytme, hvor jeg går ordentlig tid i seng hver aften, så nogen dage er det altså ret stramt, at skulle op kl. 06. ;) Working on that…

Når vi har taget Lily op og skiftet hende, tager vi hende ofte med i seng i et kvarters tid, hvor vi f.eks. sidder og kigger i en bog og vågner langsomt. Det er ret hyggeligt. Jeg plejer også at amme hende her om morgenen, inden hun får morgenmad. Det er efterhånden trappet ned til kun 2-3 gange i døgnet. Derefter går vi ud og laver grød til hende af en eller anden art.

morgenmad

Morgenmad: Omkring kl. 07 spiser vi andre morgenmad og inden da plejer jeg altid at drikke to store glas vand for at blive frisk i hovedet. Mht. morgenmaden så har vi perioder, hvor vi spiser det samme igen og igen indtil vi bliver trætte af det og finder på en ny “hofret”. ;) I øjeblikket er det muesli med granola, mandler, rosiner, chiafrø, frisk frugt og toppet med mandelmælk eller lignende. Efter morgenmaden plejer vi altid at lufte ud i hele hytten og rede sengen. Så er man ligesom klar til dagens gøremål.

morgenrutineestee-lauder-cream

{ Find alle produkterne HER }

Get ready: Derefter er det tid til at gøre mig klar til dagen. Som I ved, har jeg indgået et længerevarende samarbejde med Estée Lauder og i løbet af de seneste par uger er serien, Revitalizing Supreme+, indgået i min morgenrutine.

Rens: Jeg starter altid med at rense min hud, inden jeg bruger creme og lægger make-up. Et par gange om ugen bruger jeg “Global Anti-Aging Instant Refinishing Facial” fra Revitalizing Supreme+ serien. Det er en eksfolierende ansigtsrens og jeg synes, den er god til at fjerne døde hudceller og rense i dybden, så man virkelig føler, man er blevet frisket helt op. :)

Fugt: Ansigtscremen “Global Anti-Aging Cell Power Creme” fra serien skrev jeg om i sidste uge HER. Den er jeg stadig virkelig glad for at bruge. Den giver masser af fugt, absorberer hurtigt og huden føles mere ensartet efter et par dages brug. Jeg synes faktisk også, at mine porer på næsen er blevet mindre synlige, men jeg ved ikke, om det er noget, jeg bilder mig ind. ;) Hvis der er behov for det, bruger jeg af og til Advanced Night Repair serummet under ansigtscremen – selvom den er beregnet til natten, er den altså også rigtig god til at give ekstra fugt under dagcremen, synes jeg.

Øjnene: Jeg slutter af med at bruge øjencremen “Global Anti-Aging Cell Power Eye Balm“. Jeg synes, der er stor forskel på øjencremer – er de for tykke i konsistensen, kan jeg næsten føle, at de får mine øjenomgivelser til at se mere trætte ud, end før jeg puttede det på. Denne har en super lækker konsistens og samtidig giver den masser af fugt. Jeg er overrasket over, hvor lidt man faktisk skal bruge af gangen, før man føler, det er tilstrækkeligt.

arbejde-som-selvstaendig

Work, work, work: Mellem kl. 08 og 09 går jeg som regel igang med at arbejde, mens Christoffer er sammen med Lily. Oftest starter jeg med at besvare emails og kommentarer. Derefter går jeg igang med at lave blogindlæg eller finde inspiration til samme. Min arbejdsdag er meget afbrudt i og med jeg selvfølgelig også vil være sammen med Lily, selvom det er Christoffer, der har barsel. Det er som sagt en mega svær balance. Mit job gør heldigvis at de to ting ofte kan kombineres, da bloggen i høj grad omhandler vores hverdag. Det er jeg virkelig taknemmelig for.

Noget jeg gerne vil indføre: Generelt bevæger jeg mig alt for lidt, efter jeg er blevet mor. Altså, jeg løber selvfølgelig rundt efter Lily derhjemme, men jeg dyrker ikke nogen form for motion og det vil jeg gerne igang med. Uanset hvor slank man er, har kroppen godt af at få rørt sig lidt. Derfor har jeg tænkt på, at jeg gerne vil igang med en gåtur hver morgen. Det kunne da være en start. ;)

Allervigtigst: Det allervigtigste punkt for at få en god start på dagen, starter for mig allerede aftenen forinden. Jeg har svært ved at stå op og komme hurtigt og effektivt igang med dagen, hvis lejligheden flyder og jeg ikke har lavet en to-do liste. Derfor bruger jeg oftest 10-15 minutter på at rydde op i lejligheden og skrive de vigtigste punkter ned for morgendagens gøremål, inden jeg går i seng. Det giver mig mere ro i maven og gør det nemmere, at komme igang, når jeg står op.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Ny lampeskærm – før & efter

lampeskaermelampeskaerm

Jeg købte denne ananaslampe for et par år siden, men efter den er røget på gulvet et par gange, har skærmen desværre slået revner hist og her. Jeg har derfor været på jagt efter en ny af slagsen indtil min søster for nylig tippede mig om en Instagramprofil ved navn @vintage415_. De sælger både brugt og nyt i form af de fineste lampeskærme, som de selv laver. Så nu er vores lampe blevet opdateret med en smuk og mere iøjenfaldende version. Jeg synes virkelig, det klæder den godt med lidt mønster og farve. :) Det er blot et lille tip, hvis I også er på jagt efter en ny skærm. God aften til jer alle.

View Post
Share

DIY påskeæg med tørrede blomster

easter-eggspuste-aegpaaskepynt

Nu kan påsken bare komme an, for pynten er på plads. Jeg har nemlig fået lavet flere påskeæg med tørrede blomster, som nu hænger og pynter fint på grene i stuen. Jeg er ikke så meget for at have for mange nips stående fremme og det samme gælder pynt ved højtider, men lidt hist og her ser nu ret hyggeligt ud. Lily er også meget interesseret i æggene, så vi skal vist have fundet en anden plads til den vase, haha… Hvis I har set min seneste Youtube video, ved I også, hvordan jeg har lavet disse æg. Det er virkelig nemt og jeg har fundet en smart måde at tørre blomster i mikroovnen, som kun tager 3 minutter. I kan se den HER. God søndag aften til jer alle.

View Post
Share

Boozt 20% rabatkode

boozt-rabatkode

Reklame links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER, 10. HER, 11. HER, 12. HER, 13. HER, 14. HER, 15. HER, 16. HER, 17. HER, 18. HER, 19. HER, 20. HER, 21. HER 22. HER, 23. HER

Godaften, kære damer. ♡ Det er efterhånden længe siden, at jeg har delt en collage, men NU måtte det være – jeg opdagede nemlig, at man denne weekend kan få 20% på nærmest alt på Boozt HER ved køb for minimum 899 kr. Koden er “WOW20” og gælder til kl. 23.59 søndag aften. Der er simpelthen så mange fine sager og koden gælder også på de helt nye varer fra eksempelvis Ganni og Stine Goya. Så hvis I står og mangler lidt nyt forårstøj, er det måske nu, I skal slå til. ;) Jeg skal ihvertfald selv klikke et par ting hjem inden midnat i morgen. Happy shopping og glædelig weekend.

View Post
Share

Tid til både familie & karriere

lily

Halløj med jer og glædelig torsdag. Tak fordi I har taget så godt imod de seneste videoer. Det er jeg rigtig glad for. Det betyder vildt meget, at I engagerer jer i dem – både her og på Youtube. Det giver blod på tanden til at fortsætte. Ikke mindst er det også rigtig sjovt for os selv at have dem at se tilbage på… Jeg sad lige og kiggede nogle af dem igennem, fra da Lily var helt spæd. På den ene side føler jeg, at det var i går og på den anden side som om, hun har været her meget længere end 9 måneder.

babyseng

På en måde kan man sige, at vi har et indbygget ur i Lily… Jeg kan jo se på hende, hvor meget der er sket, siden hun kom til verden i juni. Hun er blevet mere end 5 kilo tungere, over 20cm længere og kravler nu rundt og rejser sig op af ting. Hun fortæller os, hvor hurtigt tiden går hver eneste dag og uanset hvor klichéagtigt det end lyder, er det virkelig om at nyde det. Seriøst, det går så stærkt!

mermais-storiesbaby-room

Som jeg har været inde på før, må jeg indrømme, at jeg af og til har svært ved at balancere arbejde og “barsel”. Jeg vil jo for alt i verden ikke gå glip af tid med Lily, men samtidig driver jeg en virksomhed, som også skal passes… Og jeg kan jo ikke lade være. Jeg elsker, hvad jeg laver, men jeg elsker også at bruge tid med min lille familie uden computer og telefon i nærheden… Det er en ligning, vi konstant arbejder på at få til at gå op i en højere enhed.

mermaid-stories-watch

Apropos tid… Er det ikke bare et fint ur? :) Det er fra et forholdsvist nyt dansk mærke, som hedder Mermaid Stories. Deres designs er meget rene og skandinaviske i udtrykket og kommer i flere forskellige farver – lige fra de mere feminine som dette til et stilrent og klassisk sort. Samtidig har det en rigtig cute detalje, som man ikke ser med det blotte øje – der er nemlig indgraveret en lille “drømmende” havfrue på bagsiden. Deres filosofi er nemlig, at man skal turde drømme og gøre noget for, at de lykkes og det kan jeg kun være enig i. Det har altid været min egen filosofi –  man skal turde satse lidt og kæmpe for at ens drømme går i opfyldelse. Her handler det også om at prioritere sin tid rigtigt for at opnå de drømme, man har. Jeg arbejder konstant på at optimere min egen tid for at nå de mål, jeg drømmer om – hvad enten det handler om familie eller arbejde. <3 I kan finde urene HER.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Mermaid Stories

View Post
Share

Påske cheesecake

cheese-cakecheesecakecheesecake-opskrift

Hvis I ikke allerede har set det på Instagram, er her det færdige resultat af min påske cheesecake. :) Til at starte med glemte jeg dog at tilføje den lille påskekylling, jeg havde lavet i marengs, som jeg viste i videoen i forgårs… Så den kom først med på mit Instagrambillede – se den HER. Jeg synes selv, den blev ret fin. Hvad man ikke kan se er dog, at det var dog noget af en krig at få påskeæggene til at sidde fast på kagen… De blev ved med at rulle af og glassuren på chokoladeæggene begyndte at opløse geléen, haha! Det lykkedes dog til sidst ved at banke dem lidt flade i bunden, så noget af glasuren faldt af og de derved bedre kunne sidde fast uden at smelte. I kan finde opskriften på kagen HER. Skal I holde påskefrokost i år? …Eller måske være gæst til en påskefrokost? Vi har allerede to styks i kalenderen – det kan være, jeg gentager succesen med denne kage – den smager virkelig dejligt. :)

View Post
Share

Påskeløjer: æggepusteri & madlavningseksperiment

Halløj med jer. Vi har haft travlt med at filme de sidste par dage og det er vist aldrig sket før, at jeg har delt hele to videoer i træk. ;) Denne gang har vi optaget en påskevideo, som både byder på tosset æggepusteri, DIY af påskeæg, madlavning og en masse hygge. Vi laver blandt andet en påskekage og viser inspiration til hvad man kan servere på påskebordet. Jeg håber, I kan lide videoen.

Levevis® har givet mine kære medbloggere Ann-Christine fra Valdemarsro og Cana Buttenschøn samme udfordring: lav en ret som er velegnet til påskebordet. Det indgår også i filmen og jeg håber, det kan give lidt inspiration. ;) Husk at smut forbi de andre piger og se, hvad de har fundet på. Nedenfor har jeg delt opskrifterne.

Vafler:
Ingredienser, vafler 3 (hele) styks :
1 æg
1 dl hvedemel
1,5 dl mælk
En håndfuld friske spinatblade
En knivspids salt
0,5 tsk bagepulver
Fedtstof til stegning

Fremgangsmåde, vafler:
Tænd vaffeljernet så den kan blive varmt, mens du laver vaffeldejen. Pisk æg, mælk, mel, salt og bagepulver sammen i en skål, tilføj spinatbladene og blend derefter det hele, til det får en ensartet masse. Tilfør lidt smør på siderne af vaffeljernet, så vaflerne får en lækker sprød overflade. Skær vaflerne ud og anret med røget laks, avokado og cream cheese.

Cheese cake:
Ingredienser, bund:
150g kiks (f.eks. Digestive)
50g mandler
125g smeltet smør

Fremgangsmåde, bund:
Knus kiksene med en kagerulle, blend mandlerne fine, smelt smørret og rør det hele sammen. Put derefter kageplast i en bageform (Ø22) og tryk massen ud i bunden til den har en ensartet form. Lad den afkøle i køleskabet i ca. 15 min

Ingredienser, ostefyld:
5 blade husblast
100g hvid chokolade
½ vaniljestang
3 dl fløde
75g flormelis
2 citroner
4 spsk. cremefraiche
225g smøreost naturel

Fremgangsmåde, ostefyld:
Udblød hustblas i koldt vand. Chokolade, 1,5 dl fløde og saften fra én citron kommes i en gryde og smeltes sammen. Vrid hustblas for vand og kom det over i den varme gryde og sæt den derefter til side. Pisk flormelis, creme fraiche, ost, revet citronskal fra begge citroner og vanilje sammen i en skål. Halvdelen af massen kommes op i gryden til chokolademassen og røres godt sammen. Indholdet fra gryden kommes derefter tilbage i skålen til det resterende ostemasse og det hele blandes sammen. Det sidste 1,5dl fløde piskes til skum og vendes forsigtigt med det andet. Til sidst hældes massen over kiksebunden og afkøles i køleskabet i ca. 3 timer til den er helt fast.

Ingredienser, gelé:
4 blade husblas
Saft fra 2 citroner
2 dl vand
40g sukker
Gul pastafarve

Fremgangsmåde, gelé:
Udblød husblas i koldt vand. Kog derefter vand, citronsaft og sukker op, til sukkeret er helt smeltet og tilsæt gul pastafarve efter ønske. Rør de fire blade husblas ud i massen og sæt det til side, til det er HELT koldt. Derefter hældes det over kagen meget langsomt og forsigtigt og sættes i køleskabet, til massen har sat sig. Til slut pyntes kagen efter ønske.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis® som forhandles hos føtex & Bilka.

View Post
Share

Video: Pakkeliste til rejsen med baby

Så har vi fået optaget en ny video. I er rigtig mange der har spurgt, hvordan det var at rejse med en baby, flyturen og ikke mindst hvad vi har været glade og mindre glade for at have med på turen. Derfor har jeg nu optaget en film, hvor jeg viser og fortæller vores bedste tips og tricks til at gøre rejsen nemmere. I må endelig dele jeres input i kommentarfeltet, hvis der er noget, der har fungeret rigtig godt for jer. Det er kun skønt, når vi kan bruge hinanden. ;) Jeg håber, I kan lide videoen. Følg gerne med på min Youtube kanal HER – det vil gøre mig rigtig glad. ;) God aften til jer alle.

View Post
Share

At pleje sin hud i kulden

4l3a7548

God eftermiddag til jer alle. Nyder I weekenden? Vi får min niece og nevø på besøg inden længe til overnatning. Så her står den på risengrød, tegnefilm og puslespil. Totalt hyggeligt. Jeg er slet ikke kommet ud af nattøjet i dag, haha.. Kender I det? Så jeg tror bare, at jeg beholder det på resten af dagen. Det er vel weekend og det er alligevel så koldt udenfor, at man lige så godt kan blive indendøre i pyjamas. ;)

creme

Apropos det der med kulde… Opfører jeres hud sig også helt skørt i øjeblikket, hvor det er så koldt? Efter vi kom hjem fra Thailand, blev min hud helt ekstrem tør. Den kolde luft og radiatorvarmen er altså en dårlig cocktail, synes jeg. Hvis jeg glemmer at bruge creme bare en enkelt gang efter badet, krakelerer den nærmest.

4l3a7541

Som I ved, har jeg i løbet af de sidste par måneder haft et samarbejde med Estée Lauder og har derfor haft rig mulighed for at afprøve en masse af deres produkter. Flere af dem kendte jeg i forvejen, og har brugt dem on/off i flere år, mens andre er nye opdagelser. En af de nye tilføjelser er denne ansigtscreme, Revitalizing Supreme Plus.

Jeg bruger den hver morgen, efter jeg har været i bad og renset ansigt. Konsistensen føles nærmest som en drøj serum. Den er virkelig lækker og så trænger den lynhurtigt ind. Nu hvor jeg er rundet de 3 plus 0 er jeg også begyndt at kunne se nogle fine linjer dukke op hist og her. Nu har jeg jo kun brugt cremen i en uges tid, men den skulle efter sigende også have en effekt på alderstegn. Den indeholder nemlig det såkaldte Moringa ekstrakt, som beroliger, opstrammer og udglatter. Jeg kan skrive under på, at huden føles mere jævn og ensartet og bedst af alt giver den masser af fugt. Min hud er slet ikke så tør, som lige de første dage efter, vi kom hjem fra troperne. Den kan virkelig varmt anbefales, hvis I vil forkæle jer selv med en lækker dagcreme.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Torsdagsplaner

4l3a74324l3a74344l3a7441

{ Et par billeder fra i går da vi var ude og kigge på et opstammet gummitræ til stuen. – Det var dog lidt for lille, så jagten fortsætter… }

God formiddag, allesammen. Lily sover lur, så jeg vil benytte lejligheden for lige at tjekke ind og sige “hej”. ;) Jetlaget er ved at være overstået for både Lily og vores vedkommende, men Christoffer og jeg prøver at holde “liv” i det så længe som muligt, for det er helt rart at føle sig som et A-menneske for en stund. At gå i seng kl. 21-22 stykker og stå op kl. 6. Dagen føles længere, aaaah…

I dag har jeg planer om at optage en ny Youtube film. I er nemlig rigtig mange der har spurgt, hvad vi har været glade for at have med til Lily i Thailand og ikke mindst hvordan det er at rejse langt med en baby. Det vil jeg prøve at vise og forklare i videoen. Wish me luck. ;) Har I andre ønsker til kommende videoer?

Reklame links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER

rabatkode-boozt

View Post
Share

Billedredigering – før & efter

photoshop-skillsredigeringphotohop

Der er stor forskel på før og efter, ikke? ;) Jeg tænkte, at I nok ville synes om at se originalerne. I er nemlig rigtig mange, der spørger ind til mine billeder, hvordan jeg redigerer dem og hvilket kamera jeg har. Som I kan se, er der ikke særlig meget wow-effekt over originalbillederne – det er helt klart redigeringen, der gør den største forskel.

KAMERA
Jeg bruger et Canon 5D MarkIII og et 35mm 1:1.4 objektiv til mine blogbilleder. Det er virkelig et lækkert kamera, men man kan også få fine billeder ud af mindre og billigere versioner. Jeg brugte i mange år Canon Eos 100D og et 50mm 1:1.8 objektiv. Det er et super godt begynderkamera, som er væsentlig billigere end førstnævnte. Mine Instagrambilleder er 9 ud af 10 gange skudt med min Iphone 7 Plus. Se mit kameraudstyr fra et tidligere indlæg HER.

INDSTILLINGER
Den allervigtigste faktor, når man skal kunne redigere sine billeder efterfølgende er, at skyde dem i RAW. Det er en funktion, som man kan slå til på de fleste kameraer. Billeder skudt i RAW fylder langt mere, men til gengæld har man mulighed for at ændre i alle små detaljer efterfølgende. Man kan f.eks. lysne et helt mørkt billede på en meget naturlig måde og ændre i skygger, kontrast osv. Det gør virkelig en kæmpe forskel.

REDIGERING & FILTRE
Mange af jer spørger, hvilke filtre jeg bruger. Jeg redigerer mine blogbilleder i Lightroom og Photoshop og bruger derfor ikke et bestemt filter – jeg har nok nærmere en bestemt stil, som jeg prøver at ramme hver gang. :) Det er kun på mobilen, at jeg af og til bruger filtre og her anvender jeg app’en VSCO. Jeg redigerer dem dog oftest selv i Ligthroom, da det også findes til mobilen. Til både blog- og Instagrambilleder ændrer jeg i lys, kontrast og farver… Jeg kan f.eks. bedst lide, at billederne er lyse og afdæmpede i farverne – ofte sætter jeg farvemætningen ned og skruer ned for highlights. Det handler bare om at blive ved med at prøve sig frem, til man opnår et resultat, man kan lide. Øvelse gør mester. ;) Går I op i billedredigering? Hvis ja, hvilke programmer redigerer I jeres billeder i? Del endelig tips og tricks. ♡

View Post
Share

Sommerferieplaner

babygirllilymin-lilybaby

Glædelig mandag, allesammen. ♡ Lily vågnede “først” kl. 05 i morges, så vi nærmer os en normal døgnrytme. ;) Det er da bedre end kl. 03 som de to sidste nætter. Men som I måske allerede har set på min Insta story her til morgen, er humøret højt. En læser skrev for nylig: “Nyd det grin, så længe det varer… De stopper med at grine sådan på et tidspunkt“. Det håber jeg virkelig ikke, at det nogensinde gør. ;) Vores søde lille grinebider. Hun havde en periode i Thailand, hvor hun var lidt gnaven og ikke grinede og smilede særlig meget. Hun burde også være midt i et tigerspring, men det var overstået på blot et par dage og nu er hun helt sig selv igen.

Billederne her er fra en af de sidste dage i Thailand. Mange af jer har spurgt på Instagram, hvor mit tøj er fra, så nu har jeg linket til det nedenfor. :) I øvrigt har jeg et lille spørgsmål til børnefamilierne derude… Christoffer havde fødselsdag i Thailand og i gave forærede jeg ham en uges sommerferie i Europa, hvor jeg ikke må medbringe computer (gisp!). Men hvor skal man tage hen med en baby? Har I nogen gode tips? Vi har ikke de store krav andet end at der skal være en dejlig strand, gerne en smule byliv og så må det gerne være nemt at komme til.

Reklame links: 1. Asos/HER, 2. Na-kd/HER, 3. Asos/HER, 4. Asos/HER

clothes2

View Post
Share

Bye bye Thailand

nakd-dressdresssommerkjole

Så er vi hjemme fra Thailand. Sikke en dejlig ferie det har været, men det er nu også rart at være hjemme igen. Ude godt, men hjemme bedst. :) Heldigvis for det. Jeg har ikke været så aktiv på bloggen de seneste par dage, men nu er jeg tilbage med fornyet energi. Først er her et outfit fra Koh Kood, hvor vi tilbragte den sidste uge. Det var det rene paradis og en af de skønneste øer, jeg nogensinde har besøgt i Thailand.

Jeg var hoppet i en fin lyserød kjole den sidste aften, som jeg brugte flittigt i varmen. Jeg elsker den slags kjoler, som både fungerer til strandture, til hverdag og til fest og jeg er sikker på, at den nok også skal blive en favorit, når først sommeren kommer til Danmark. ;) Kan I sove godt, allesammen. Vi har stadig lidt jetlag – specielt fordi Lily er vågnet kl. 03 de sidste to nætter frisk som en havørn og klar til morgenmad, haha… Så jeg vil også hoppe i kassen, inden hun vågner igen. Nat nat… <3

Reklame links: 1. Na-kd/HER, 2. Le Specs/HER, 3. Asos/HER, 4. River Island/HER

kjole

View Post
Share

At passe på huden

4l3a7174-2

Det med at passe på huden er noget der for mit vedkommende er kommet mere og mere med alderen. Jeg ville ønske, at jeg havde passet bedre på, da jeg var yngre. Det er svært at sige, om solen er grunden alene, eller om det er en kombination af den og hormoner fra p-piller, men i en alder af blot 25 år fik jeg pludselig pigmentforandringer i ansigtet. Det har virkelig generet mig meget og jeg har derfor nærmest holdt mig ude af solen de sidste 5 år og været enormt god til at bruge solcreme siden – selv om vinteren.

4l3a7376-24l3a7165-2

Her i Thailand passer vi også ekstra meget på. Ikke mindst på Lily – hun har den fineste, blødeste babyhud og selvom hun har arvet Christoffers gyldne hudtone, er hendes hud slet ikke egnet til at komme i sol. De fleste dage er vi derfor indenfor i de timer, hvor solen står højest – ellers befinder vi os i skyggen med masser af solcreme på. Ikke kun skal man passe på for sit helbreds skyld, men jeg har også læst mig til, at 80% af hudens aldring skyldes ydre påvirkninger fra f.eks. solen… Så man kan selv gøre en stor indsats for ikke at se gammel ud før tid. ;)

4l3a7144-24l3a7379-2

Jeg har her på ferien testet solcremerne fra Levevis®. De laver nemlig solcreme som både er parfumefri og har Svane- og Astma/Allergimærket, som vi altid kigger efter, når vi skal have solcreme. Alle deres solcremer er vandfaste og findes med flere forskellige faktorer. Hvad er så dommen? :) Efter min mening er de dejlig lette i konsistensen. De er nemme at smøre ud og absorberer hurtigt i huden uden at klistre. Man skal ikke være nærig, når det kommer til solcreme, men selvom vi har været gavmilde med mængderne, har de faktisk holdt overraskende længe, da de er ret drøje i brug, selvom konsistensen er let. Vi bruger selv enten faktor 30 eller 50 og altid sidstnævnte til Lily – selv når hun sidder i skyggen. Vi  har været rigtig glade for at have disse med og jeg kan varmt anbefale dem, hvis I skal til de varme lande eller blot vil være forberedt til den forårssol, der forhåbentlig snart dukker op. :) De er også meget budgetvenlige, så alle kan ligesom være med.

4l3a7126-2aftersun

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis® som forhandles hos føtex & Bilka.

View Post
Share

Video: Barselsferie i Thailand

Så har jeg fået filmet og klippet en ny video. – Denne gang en Thailand edition fra vores barselsferie i troperne. ;) Vi har nu været her i et par uger og i filmen får I både et indblik i vores tur til Bangkok, øhop og noget om hvordan man tager tossede undervandsbilleder. ;) Som jeg også siger i videoen, vil jeg blive rigtig glad, hvis I har lyst til at følge med og abonnere på min Youtube kanal HER.  Jeg håber, I synes om videoen. <3

View Post
Share

Koh Kood

dressred-wrap-skirthatsolbrillersunset-thailand

Godaften, kære piger. Jeg har hørt, at det er blevet utrolig koldt i Danmark? Nogen af jer skrev, at I har 20 cm sne uden for jeres dør. Whaat? En anden var sneet inde og kunne ikke komme på arbejde. Det lyder faktisk ret hyggeligt på trods af kulden. Det virker som noget af en kontrast at udgive disse billeder, men jeg kan forhåbentlig sende lidt online varme hjem til jer. ;) Vi er kommet til en ny lille ø ved navn Koh Kood og er så småt begyndt at falde til. Nogen af jer søde læsere beskrev den som jeres yndlings ø og jeg forstår godt hvorfor.

Her er nemlig utrolig dejligt, strandene og stemningen er fantastisk og man støder ikke ind i særlig mange turister sammenlignet med andre steder i Thailand. Vi bor nærmest i vores badetøj dagen lang, men her til aften hoppede jeg i en ny nederdel og en simpel hvid top. Nederdelen er udsolgt online, men jeg har fundet et alternativ nedenfor, som nærmest ligner til forveksling. Nu vil jeg hoppe i seng – vi er nemlig seks timer foran i Thailand. Nat nat… <3

Reklame links: 1. Asos HER, 2. Vila HER, 3. Asos HER, 4. Glamorous HER

clothes

View Post
Share

Vores ferierytme

estee-lauder-advanced-night-repair

Det er utroligt, så hurtigt man vænner sig til ferielivet. Afslapning, strandture, leg i skyggen, masser af is, eftermiddagslure, ingen make-up og så videre. Det er SKØNT. Vi har været afsted i en hel uge nu og dagene er fløjet afsted. Sådan er det jo, når man har det sjovt, men specielt med en lille med på tur, går tiden ekstra stærkt. Som min mor altid siger: “Det er den mindste, der sætter farten” – og det har hun ret i. Hvis Lily er sulten, træt eller noget helt tredje, er hun jo altid førsteprioritet. Her i varmen er der også et par ting at tage højde for, da hun ikke kan klare at være for meget ude mellem kl. 12 og 15. Jeg tænkte, I måske ville synes det var sjovt at høre, hvordan vores dag hernede typisk ser ud.

estee-lauder-night-repair-advanced

Kl. 08-09: Lily har været plaget lidt af jetlag, men er ved at finde en rytme, så nu vågner hun først omkring 07.30, så det passer med, at vi klæder hende på, laver grød klar og mødes med min mor og moster og spiser morgenmad i restauranten på hotellet. Typisk bestående af frisk frugt med müesli, yoghurt og honning, haps.

Kl. 09-11: Enten tager vi et dyp i poolen, går en tur på stranden eller hygger i aircondition på værelset. Det er bare om at prøve at udnytte timerne, hvor solen står lavt på himlen. ;)

Kl. 11-12: Lily tager sig normalt en lur på dette tidspunkt og jeg falder af og til i søvn med hende. Det er seriøst det hyggeligste at tage en morfar med sådan et lille menneske. Ellers bruger jeg tiden på at få blogget, svaret på mails og den slags.

estee-lauder-serum-night-repair

Kl. 12-15: Når solen står højest på himlen, er vi altid i skyggen med Lily. Noget af tiden bruger vi på at spise frokost og ellers står den på hygge i skyggen med legetøj, yatzy spil og mango shakes. ;) Min mor og moster er også søde til at agere barnepiger, så jeg kan blogge lidt og Christoffer få tid til at læse en bog og den slags. Andre dage har vi været på tur i dette tidsrum, hvor Lily ligger i sin klapvogn med uv-filter.

Kl. 15-17: Mere afslapning og hygge ved pool og strand, aaah. Nu står solen så lavt, at man godt kan være ude, uden at blive totalt forbrændt på nul komma fem. Lily får uv-dragt og hat på og vi andre smører os ind i faktor 30 eller 50. Lily tager sig også en lur i dette tidsrum på omkring en times tid.

Kl. 17-18: Omklædning og bad. Det er virkelig dejlig nemt at gøre sig klar, da jeg sjældent bruger make-up, når jeg er på ferie og bare lader håret lufttørre. Til gengæld holder jeg stadig fast i min morgen- og aftenrutine, når det kommer til hudpleje… Det er her den brune lille flaske, kommer ind i billedet.

estee-lauder-advanced-night-repair-serum

estee-l

Jeg dyrker ikke solen, men uanset hvor meget tid, man bruger i skyggen, får man stadig sol og skal passe på. Huden har tendens til at udtørre en smule, når man er i solen og bader dagligt i salt og klor og her er Advanced Night Repair Serum” fra Estée Lauder altså formidabel til at afhjælpe tørheden, give fugt og genopbygge over natten. Den indeholder blandt andet en såkaldt anti-forurenings-teknologi, som mindsker fremkomsten af synlige skader fra f.eks. uv-stråler. Desuden giver den en rigtig flot glans i huden, som altså er ret klædeligt, når man ikke har make-up på. Den er virkelig lækker, hvis I spørger mig og det er jeg ikke helt alene om at synes. Den sælger nemlig intet mindre end otte styks i minuttet verden over. Vildt nok, ikke? :) Her på ferien bruger jeg den hver aften, efter jeg har renset huden med “Advanced Night Micro Cleansing Foam” for rester fra solcremen. Det føles ret luksus. ;)

Kl. 18-20: Omkring kl. 18 mødes vi mødes vi med min mor og moster og spiser aftensmad. Vi bor lidt afsides, så derfor spiser vi altid på hotellets restaurant. Heldigvis laver de noget af det bedste thaimad, jeg længe har smagt og menukortet er enormt, så det er slet ikke et problem.  Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af thaimad, mums!

Kl. 20: Godnat til Lilymusen. Efter hun har vendt rundt på døgnet, er hun blevet overraskende nem at få til at sove og er flere gange slet ikke vågnet i løbet af natten. Wiiiin! Håber det fortsætter i Danmark, haha… Når hun er blevet lagt, sidder vi ofte ude på terrassen foran vores hytte og spiller yatzy og kort eller også får jeg blogget lidt, mens Christoffer læser. Efter et par timer eller tre er det på hovedet i seng. ;)

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Solnedgang på White Sand Beach

sundownlight-chaindress4l3a6728-2sandals

Seriøst… Se lige den lille grinebider. ♡ Hun er i forvejen en meget glad og sjov lille pige, men på denne ferie er det altså next level. Hun griner og smiler dagen lang. Det er SÅ dejligt at opleve. :) Vores søde lille Lily. Hun bliver også underholdt fra morgen til aften af os alle fire, der står i kø for at lege med hende, haha…

Vi bor på det dejligste lille sted på Koh Chang lidt udenfor White Sand Beach. Her er virkelig fredeligt og hyggeligt, men her til aften tog vi et smut ind til byen for at se, hvad den havde at byde på. Der var virkelig kaotisk i forhold til, hvad vi kommer fra, men dejligt at få lidt af stemningen fra byen og ikke mindst den smukkeste solnedgang med. Jeg var hoppet i en flagrende grøn silkekjole og et par rosa sandaler. De er virkelig behagelige de sandaler og kan varmt anbefales… Det er trods alt forår inden alt for længe. ;)

To fun facts fra i dag:
1. Et firben havde plantet sig i loftet lige over vores bord, da vi skulle spise aftensmad, og tror I så ikke, at den så sit snit til at lave en kæmpe klat lige ned i mit menukort! Kunne I lige se for jer, at den havde ramt ned i min “red curry” uden jeg havde opdaget det! Oooh my…
2. Lily tissede i sin uv-dragt uden ble under, da Christoffer havde hende på armen, og det ramte på mystisk vis direkte ned i et yatzy-bæger, der stod på bordet… But how?

Reklame links: 1. To Be Adored HER, 2. Asos HER, 3. South Beach HER, 4. Na-kd HER

asos

View Post
Share

Koh Chang

4l3a65714l3a65054l3a6598-2dress4l3a66194l3a65674l3a6608-2

Reklame links: kjole/Faithful the Brand HER, solbriller/Na-kd HER & taske/lignende fra South Beach HER

Efter et par dage i Bangkok er vi ankommet til øen Koh Chang, som ligger cirka fem timers kørsel derfra. Jeg havde været lidt spændt på køreturen, da Lily aldrig har kørt i bil så længe, men det gik over al forventning. Hun brokkede sig lidt til sidst, men der er ikke det, som en smoothie ikke kan klare. ;) Det er rigtig dejligt at være fremme og vi er så småt faldet til og kommet ned i gear efter et par dage i den travle storby. I dag har stået på ren afslapning ved strand og pool. Jeg var hoppet i en orange kjole, som nærmest gik i ét med sandet på stranden. Hotellet hedder ikke Amber Sands Beach Resort for ingenting. ;)

View Post
Share

En hemmelig oase i Bangkok

oranika-house-bangkok

Man skulle ikke tro det, men alle planterne er falske. Sådan et træ gad jeg godt at have i stuen – nemt!

cafe-bangkokorganika-cafelily

Thaierne er vilde med Lily. ♡ Det er virkelig sødt, men hønemoren her skal lige vænne sig til, at de kan finde på at snuppe hende. ;)

fake-plantscoffee-art

Hvor nuttede er de lige? :)

organika-bangkokmor-moster

Grinebidere – min søde mor og moster ♡

bangkok-organika-cafestoffer-og-stina Ham her ♡

cafe-organikapancakes

Først og fremmest – TAK for jeres positive feedback på den seneste video. Det betyder virkelig meget for mig, at I kan lide den og har taget jer tid til at kommentere. Jeg ved godt, at det måske lyder mystisk, men jeg har som sagt altid lidt præstationsangst, når jeg oplader en ny video… “Hvad nu hvis de synes, den er røvsyg?“… “Tager de mon lige så godt imod den, som den forrige“… “Er det ikke lidt kedeligt bare at følge vores hverdag?“… Tankerne kører rundt, haha… Så det er rigtig dejligt med god respons. Faktisk bare respons i det hele taget. Tak! :) Jeg skal nok svare på alle spørgsmål, så snart jeg får tid. ♡

Ellers vil jeg blot tjekke ind for at sige “Hej” fra Thailand. Vi har brugt de første par dage i Bangkok. Det er virkelig en kaotisk by på mange områder, bilerne suser forbi ørerne på én, tuk tuk’erne dutter på livet løs og der er en farlig larm. Når man lige ankommer, kan det godt virke lidt hæsblæsende og uoverskueligt. Nu er det tredje gang, jeg besøger byen og jeg har erfaret, at man blot skal prøve at se forbi virvaret, for Bangkok er faktisk en rigtig dejlig by og har virkelig meget at byde på. I dag tog vi forbi en lille café, som jeg tilfældigt var faldet over på Instagram inden afrejse. Det føltes næsten som en hemmelig lille oase, caféen ligger nemlig på 6. sal og er svær at få øje på, hvis man ikke ved, at den findes.

Det virkede næsten lidt eventyragtigt at træde ind i caféen, hvor der hang grønne blade ned fra det 5-meter høje glasloft. Det var simpelthen så fint og mindede mig lidt om vores egen bryllupslokation. Maden var også super lækker. Portionerne var dog ikke særlig store og priserne lå i den høje ende i forhold til thai-priser, men det var det hele værd. Så skønt at komme væk fra osen og støjen og holde en lille pause i kølig aircondition, aaah… ;) Stedet hedder Organika House og kan varmt anbefales, hvis I kommer forbi Bangkok.

View Post
Share

Video: fjollerier i Føtex

Vi har de sidste par dage haft travlt med at planlægge og købe ind til Thailand – hold nu op, hvor skal man have meget med til en baby. ;) Men nu er vi endelig nået i mål og om et par timer, går turen mod lufthavnen. Åh, hvor jeg altså glæder mig. Langt om længe har jeg også fået filmet en ny Youtube video. En vlog fra en ganske almindelig hverdag som både stod på forberedelser til netop Thailand, shopping, vennebesøg, indkøb i Føtex og fødselsdagsfest.

Og apropos indkøb – som I ved, har jeg indgået et større samarbejde med Levevis® og i videoen får I også at se, hvad de har at tilbyde af forskellige produkter. De laver jo alt fra grøntsager og pålæg til babymad og plejeprodukter. Faktisk nærmest alt jeg kan komme i tanke om i et supermarked. De går meget op i økologi og deres plejeprodukter har altid Svane- og Astma/Allergi mærket. De har virkelig et kæmpe udvalg af bl.a. plejeprodukter. Vi brugte allerede mange af dem i forvejen, inden jeg indgik samarbejde med dem, men efterfølgende har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor meget forskelligt de har at tilbyde. Neglelakfjerneren, håndcremen, shampoo og deo er også kommet med i kufferten til Thailand. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at de produkter man bruger mest er uden parfume, farvestoffer og både Svane- og Astma/Allergi mærket.

Jeg har altid lidt præstationsangst over at udgive en video, men denne gang synes jeg faktisk, den er blevet ret hyggelig. Håber I synes det samme. ;) Lilys får blandt andet et kæmpe grineflip, som er virkelig skægt at have på film… ;) God søndag til jer alle.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis® som forhandles hos Føtex & Bilka.

View Post
Share

Forårsfristelser

asos-rabatkode

Reklame links til Asos: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER

Åh, der er så mange fine forårsfristelser i øjeblikket! Jeg er selv kommet til at klikke en hel del hjem online i forbindelse med vores rejse til Thailand. Her er nogle af de fine sager, jeg er faldt over i min søgen efter lidt nyt til turen. Håber I kan bruge det. ;)

View Post
Share

Nem & lækker aftensmad på 10 minutter

vegansk-kasse

Koden “CHRISTINA25” giver 25% rabat på første ordre i 30 dage hos Simple Feast 

For nylig blev jeg spurgt, om jeg ville teste Simple Feast. Jeg kendte det ikke i forvejen, men det tog mig ikke mange øjeblikke at beslutte mig, da det er et koncept, som læner sig meget op af vores livsstil herhjemme. Simple Feast leverer nemlig veganske og vegetariske måltidskasser, som er 100% økologiske. Som I ved, lever Christoffer og jeg allerede ca. 90% vegansk og 10% vegetarisk (har svært ved at undvære “normal” ost, æg og chokolade), når vi laver mad til os selv herhjemme og køber 99% af vores dagligvarer økologisk, så det er et koncept lige efter vores maver. Vi var derfor ret spændte på, hvad man egentlig modtog og hvordan det smagte.

vegansk-maaltidskassesimple-feast-menu

Man får leveret måltidskassen én gang om ugen med måltider til tre dage. Maden er stort set færdiglavet – det kræver bare, at man f.eks. lige varmer en gryderet, steger en “bøf” eller hakker et par salatblade. Det tager derfor kun 10 minutter at tilberede og det er virkelig rart, når man ikke altid har tid og overskud til at stå i køkkenet med en baby på armen.

Vi har nu fået det i to uger – altså seks retter i alt. Seriøst, det er simpelthen SÅ lækkert! Vi er totalt fan og jeg kan varmt anbefale det. Alle retterne er godt krydrede og fyldige i smagen og jeg vil vove at påstå, at selv en kødelsker ikke ville savne kød. Derudover har det for os været en god måde at få ny inspiration til madlavningen. De dage hvor vi ikke har fået Simple Feast, har vi et par gange kopieret nogle af retterne, fordi de simpelthen smagte så lækkert.

simple-feastsimple-feast-burger

Jeg kan også rigtig godt lide visionen bag Simple Feast. De går nemlig op i, at vi skal passe på vores jord ved bl.a. at spise mere grønt og mindre kød. Desuden får de en kæmpe thumbs up herfra for at levere alle retter i 100% bio nedbrydelige materialer. Det er sgu sejt, synes jeg. I skulle prøve at se deres fine video HER om netop det emne.

RABATKODE: Hvis I skulle have lyst til selv at prøve Simple Feast, så har jeg gode nyheder. ;) Jeg har nemlig fået lov til at dele en kode, som giver hele 25% rabat på den første ordre. Koden er “CHRISTINA25” og gælder i 30 dage. Man kan både bestille det online HER eller via deres app “Simple Feast – Min Mad“, hvor man hurtigt kan få et overblik over ens mad, levering, tilberedning og næringsindholdet. Bon appétit. :)

I samarbejde med Simple Feast

View Post
Share

DIY sengeborde

vaeghaengt-sengebordsengebordsenge-bordbedside-table

Da jeg tidligere i dag postede et billede på Instagram, hvor man kunne se et af vores sengeborde, var I flere der spurgte, hvor de var fra. Næsten hver eneste gang, jeg viser billeder af dem, er der nogen der spørger til dem. Den faste læser vil vide, at vi mere eller mindre har lavet dem selv. :) Jeg har nemlig udgivet indlægget før, men nu hvor I er så mange, der har vist interesse, tillader jeg mig at vise det igen.

Vi har selv customized dem ud fra nogle finérkasser købt hos butikskæden Trævarefabrikernes Udsalg. Jeg har tidligere vist jer, hvordan vi bar os ad – I kan læse indlægget HER, som også indeholder før og efter billeder. De var træfarvede til at starte med, hvilket jeg ikke syntes, passede så godt ind i vores soveværelse, så jeg malede dem grå og lagde en marmorplade på toppen fra H. Skjalm P., som lige præcis passede i størrelsen. Rimelig heldigt. :)

Èt af de spørgsmål som jeg oftest modtager i forbindelse med sengebordene er, hvordan vi har hængt dem på væggen. Jeg har prøvet at vise det på det ene billede ovenfor. Christoffer lavede en smart løsning med to stykker træplade, som blev skåret i smig (skåret skråt), hvorefter det ene stykke blev sat fast bagpå sengebordet og det andet på væggen. Fordi de er skåret skråt, går de i hak og hænger indeni hinanden. Det fungerer ret godt, men der er garanteret flere måder at gøre det på. :) Jeg håber, I kan bruge det til inspiration.

View Post
Share

Min aftenrutine

night-repair-estee-lauder

I mange år gik jeg alt, alt for sent i seng. Hvis jeg overhovedet gik i seng… Jeg havde et par meget travle år, da jeg både læste til designer, arbejdede som husmodel, var designassistent hos Hofmann, drev bloggen på fuld tid, var tjener i weekenden, gjorde rent og jeg ved ikke hvad. Det nåede ligesom toppen, da jeg skrev hovedopgave og ikke sov i fire døgn i træk, for at nå at blive færdig. Jeg ikke så meget som lukkede et øje i over 96 timer. Det lyder sindssygt, ikke? Det var det også og jeg tror, det var dér, det gik op for mig, at det skulle være slut. Slut med de sene nattetimer, slut med at arbejde mere, end jeg havde tid til. Prioritere både arbejde, søvn og pleje af mig selv og mit helbred bedre.

Jeg var helt udkørt og træt. Man kunne også virkelig se på min hud (og hår), når jeg ikke fik sovet eller brugt tid på at pleje den ordentlig. Jeg har altid fjernet make-up, inden jeg gik i seng, men i perioder var det også det eneste, jeg havde tid til. Jeg har en idé om, at det også var derfor, at jeg fik akneudbrud og måtte på Isotretinoin-kuren i en alder af 27 år, selvom jeg aldrig havde døjet med det tidligere… Min krop var simpelthen max presset.

estee-lauder-advanced-night-repair

Siden da er jeg heldigvis blevet klogere. Der er ikke noget arbejde, der er så vigtigt, at det må gå ud over helbredet. Søvn, velvære og ikke mindst pleje er så vigtigt for, at man kan fungere og være den bedste udgave af sig selv. – Både indeni og udenpå. :) Det har dog været noget, jeg skulle arbejde med, at gå i seng “til tiden”. Som selvstændig kan man altid lige lave lidt mere og pludselig er kl. 03 om natten. Jeg har med tiden fundet frem til nogle løsninger, der gør det nemmere for mig at komme i seng inden midnat, få en bedre søvn og plejet min hud.

Farvel til mobilos: Indrømmet, det lykkes ikke hver aften, men 9 ud af 10 dage, lægger jeg telefonen ude i gangen og der bliver den liggende, til jeg står op. Bye bye Instagram, din tidsrøver! Udover bedre søvn, kommer man også hurtigere ud af fjerene, når man er nødt til at stå op for at slukke alarmen. :)

Skærmbriller: Det blå lys, som både telefon og computer udsender, er ikke godt for øjnene, kan påvirke døgnrytmen og kan gøre det sværere at sove, hvis man har været udsat for det inden sengetid. Fordi jeg sidder så meget foran computeren, har Christoffer været sød at købe et par skærmbriller til mig, som blokerer det blå lys.

estee-lauder-advanced-night-repair

Hudpleje: Nu er det heldigvis flere år siden, at jeg havde så travlt, at jeg kun havde tid til at fjerne make-up og jeg har mere eller mindre haft en fast rutine hver aften siden da. Jeg plejer at gå i bad om aftenen og efterfølgende har jeg en lille rutine, hvor jeg fjerner make-up rester (der ikke er forsvundet i badet), renser huden og giver den fugt. Ren selvforkælelse. :)

I løbet af de sidste 3-4 uger, har jeg, som I ved, testet Estée Lauders “Night Repair” serie, som netop har til formål at genopbygge huden i løbet af natten. Jeg har som sagt haft deres bestseller serum “Advanced Night Repair” i skabet on/off i løbet af de sidste 10 år, mens de andre produkter, var nye for mig. Jeg bruger dem således:

cleans

Advanced Night Micro Cleansing Foam” og “Advanced Night Micro Cleansing Balm” kan lidt det samme på hver sin måde. De har en 2-i-1 funktion og fjerner både make-up og renser huden i dybden. Som navnene antyder, er det ene en “balm” og det andet en skum og derfor vil jeg mene, at det er lidt en smagssag, om man er til den ene eller den anden. De er virkelig lækre på hver sin måde – effektive uden at udtørre.

fugt

Specielt her om vinteren, har huden ekstra brug for fugt og der er “Advanced Night Repair Serum” altså en sikker vinder. Det er den mest kendte serum verden over og det er ikke uden grund. Jeg synes, den har en virkelig lækker konsistens, som er svær at forklare, men helst skal opleves i virkeligheden. Cremet og “smooth” på samme tid. Den efterlader huden gennemfugtet, jævn og blød. Specielt efter et par dages brug synes jeg at kunne se en forskel. Den strammer ligesom lidt op i mine begyndende linjer 0g gør hudtonen mere ensartet. Det er ikke helt billige dråber, men til gengæld bruger man meget lidt af gangen, da den er meget drøj og holder længe og jeg synes virkelig, den er pengene værd. Kæmpe thumbs up herfra.

en-kur-der-dur

Har huden brug for ekstra fugt, har Estée Lauder udviklet de såkaldte “Intensive Recovery Ampoules“, som I kan se på billede 5. Små ampuller man kan tage som en form for kur til huden for at give ekstra fugt i perioder, hvor der er brug for det.

eyes

I mange år brugte jeg ikke øjencreme, men efter de små linjer er begyndt at vise sig, er jeg også blevet mere konsekvent. Estée Lauders “Eye Concentrate Matrix” er virkelig let i konsistensen og påføres med en form for “massage applikator”, som rulles under hvert øje. Ren luksus. :)

estee-lauder

^ Den populære serum ^

flowers

Selvforkælelse: Hvis jeg rigtig skal forkæle mig selv inden sengetid, kan jeg godt finde på at tage et fodbad og lave en kop te. Min mor lavede ofte fodbad til os, da jeg boede hjemme og da jeg kom hjem fra hospitalet, efter jeg havde født Lily, lavede Christoffer også fodbad til mig. Det er virkelig noget, jeg forbinder med ren luksus og total afslapning inden sengetid.

To-do liste & oprydning: Inden jeg går i seng, laver en jeg liste med morgendagens gøremål. Kunsten er at skrive realistiske mål. Ikke bare fylde på med punkter, for det kan give mere stress end ro. Jeg kan bedre gå i seng med ro i sindet, hvis jeg ved, hvad jeg skal, når jeg står op. Derudover laver vi som regel lige en “cleaner”, som vi kalder det, inden vi går i seng. Det er bare nemmere at stå op og komme igang med dagens gøremål, når hjemmet er nogenlunde opryddet – specielt fordi jeg arbejder hjemmefra de fleste dage. Jeg hader virkelig at stå op til kaos, selvom det selvfølgelig også sker af og til. :)

…Må jeg så høre – hvordan er jeres aftenrutine? :) Har I nogle gode tips?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder

View Post
Share

Skrækhistorier under graviditet

4l3a6309

Man skal være opmærksom på, hvad man fortæller kvinder, der venter sig, for nogen ting hænger altså fast. Da jeg var gravid med Lily, var der flere bekendte, der pudsigt nok fik fortalt mig de værste skrækhistorier om graviditeter, der ikke var endt godt. Sådan på den helt ubehagelige måde helt op til termin. Jeg vil ikke gå i detaljer, da jeg ved, I er mange gravide, der læser med, men jeg mener den slags historier, som man næsten ikke kan bære at høre… Og SLET ikke mens man står med en stor rund mave. De hang desværre fast, selvom jeg virkelig prøvede at skubbe tankerne væk.

4l3a63344l3a6354

Jeg følte mig så utrolig heldig, at være blevet gravid, for som jeg har nævnt før, havde jeg frygtet, at det kunne blive svært, fordi jeg har endometriose. Derfor havde jeg i første omgang svært ved overhovedet at fatte, at testen viste positiv kort tid efter, at jeg havde smidt minipillerne. Dernæst gik månederne, Lily voksede sig større og terminen nærmede sig… Jeg glædede mig selvfølgelig helt vildt, men hvis jeg skal være ærlig, turde jeg nærmest ikke tro på, at jeg rent faktisk blev mor og fik Lily, før jeg havde hende i armene. De omtalte skrækhistorier havde brændt sig fast på min nethinde og var svære at glemme igen.

Da hun endelig var her, følte jeg mig, som enhver anden mor, selvsagt som verdens heldigste. Men det har faktisk taget mig mange måneder at forstå, at hun rent faktisk er her. At hun er min og hun bliver her. Sådan for altid. :) Nok fordi jeg ikke gav mig selv helt lov til at gå og forberede mig på, at hun snart kom til verden, har jeg efterfølgende brugt tid på at forstå, at hun nu var kommet. På den der “knib mig lige i armen”-måde. Det lyder måske skørt, men sådan har det været for mig.

4l3a62704l3a6298

Mange fortalte mig, at bekymringerne kun ville blive større, når hun var født og ude i den virkelige “farlige” verden. At så ville jeg bare få nye bekymringer. Men ved I hvad… Sådan har det SLET ikke været for mig. Selvfølgelig bekymrer jeg mig for Lily og jo jo – jeg er nok lidt mere en hønemor, end de fleste. Jeg tør f.eks. ikke lade hende sove alene i sin barnevogn i gården og skal altid dobbelttjekke, om hun trækker vejret, når hun er lagt i seng. Men nu kan jeg i det mindste se hende og fornemme, om hun har det godt.

Så hvis du sidder derhjemme med en stor rund mave og også synes, det hele er lidt svært, så vil jeg bare lige dele mine tanker. Jeg ville ønske, at jeg havde slappet lidt mere af i min graviditet og bare givet mig selv lov til at glæde mig sådan HELT ned i maven. Turdet tro på, at det nok skulle gå godt, for det gør langt de fleste graviditeter heldigvis. Man bliver ikke mindre ked af det, hvis noget skulle gå galt, fordi man har “ventet” med at glæde sig sådan for alvor. Forestillet sig livet med en lille baby. Livet som mor. Så glæd jer for søren da. Så meget I overhovedet kan. Og når folk begynder på en historie, som I kan fornemme ikke ender godt, så stop dem. Det skal ikke have lov til at fylde. ♡

View Post
Share