2017, året der gik
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, når jeg siger, at 2017 har været mit yndlingsår nogensinde. At blive nogens mor overgår alt. Den første halvdel af 2017 brugte jeg på at være gravid og den sidste halvdel på at være blevet nogens mor. Det har været den vildeste og dejligste rejse og jeg føler mig så heldig og taknemmelig over, at vi har fået Lily og at min familie er sunde og raske. Derfor har 2017 naturligt nok handlet meget om graviditet og baby. Dog er der også sket en masse andre ting, store som små, som jeg har delt med jer her på bloggen. Se med nedenfor, hvor jeg viser highlights og små lykkeglimt fra året der gik. Alt skrift markeret med lyserød er links til tidligere indlæg, hvis I vil læse mere.
Samtidig vil jeg benytte lejligheden for at sige tak. TAK fordi I følger med og engagerer jer. Tak fordi I er så aktive til at kommentere – det gør det meget sjovere at blogge. I opmuntrer og støtter, når der er brug for det, deler ud af erfaringer og små hverdagseventyr. I er mine online veninder og flere af jer føler jeg efterhånden, at jeg kender temmelig godt, fordi I har fulgt med så længe. :) Jeg er så glad og stolt over, hvad vi i fællesskab har skabt her på domænet. Derfor skal I have et kæmpe TAK. Jeg håber, I har haft et dejligt 2017 og ønsker jer den bedste start på det nye år.
Jeg startede året ud med at afsløre, at vi ventede en lille baby.
…Og viste de første mavebilleder frem.
Delte opskriften på fastelavnsboller.
Viste vores hjemmelavede spisebord frem.
Delte en helt almindelig tirsdag med jer – fra morgen til aften. Er der stemning for mere af den slags, i øvrigt?
Var I rom med min dejlige mor og skrev et par tips til byen.
Delte i februar et af de mest personlige indlæg til dato – om at have endometriose og frygten for ikke at kunne blive gravid.
Forsøgte at gå lidt mere i farver.
Delte en guide til vores hjemmelavede sengeborde.
Maven voksede – her er jeg ca. 5 måneder henne.
Var til photoshoot med Ellos.
Viste billeder fra vores gamle lejlighed.
Gav jer opskriften på min yndlingskage.
Fejrede Christoffers 30-års fødselsdag.
Viste før/efter billeder af vores entré.
Gav idé til at lave sit eget bryllupsprogram.
Delte en trin-for-trin guide til en fin håropsætning.
Tog på tøsetur til Venedig.
Købte min første symaskine. – Syede blandt andet disse.
Delte opskriften på sunde romkugler, som ikke smager “sundt”. :)
Tilbage i april da jeg var 7 måneder henne.
Vi lavede nyt soveværelse.
…Og viste før/efter billeder af væg i børneværelset.
Mine veninder & familie arrangerede baby shower for mig. <3
Højgravid og i blomstret kjole.
Vi købte ny bil.
I glimmerkjole tre dage før vandet gik.
D. 18.06.17. kom Lily til verden. Den største dag i mit liv. <3
Jeg delte første del af min fødselsberetning. Dette billede blev taget kun få timer inden, at vandet gik.
Jeg slog mig sammen med disse seje damer og blev en del af Confetti CPH.
Havde første bryllupsdag.
Var til en hel del andre bryllupper med hende her.
Blev glad for alt “slå-om“. :)
Lily blev døbt og vi holdt dåbsfest i svigerforældrenes have.
Jeg gav tips til at starte en blog.
Viste billeder af Lilys værelse.
Delte strikkeopskrift til min yndlingssweater.
Viste en trin-for-trin guide til at bygge kommoden i vores walk-in-closet.
Det blev efterår.
Jeg gav en update på mit efterhånden store avocadotræ.
Jeg bagte kanelsnurrer og delte opskriften.
Jeg købte nye vinterstøvler, som jeg har boet i lige siden. :) Pæne, praktiske og lune.
Lily blev 6 måneder i december. Tiden flyver. <3
…Og vi kunne fejre jul med hende for første gang i år.
24 comments
Super fedt indlæg! Og ja mange flere “en almindelig tirsdag” ;-)
Tak. ;) Og modtaget.
Hej Christina
Det er så hyggeligt at følge med hos dig!
Nubdu spurgte, ja gerne flere “følg med på en almindelig hverdag”s indlæg :-)
Stine
Tusind tak. Og super med hverdagsindlæg. ;)
Elsker dine videoer. Så gerne flere af dem :D
Tak. ;) Godt at høre.
Årh sikke nogen skønne minder & det største af alt at lilly kom til verden :) men ønske om at 2018 bliver ligeså skønt :)
Det sjovt du deler fastelavnsbollerne for jeg lavede dem efter din opskrift & det blev faktisk et af mine “best nine” altså et af de mest likede billeder på instagram ;)
Ej, hvor sjovt at høre, søde Seyma. ;) De var også gode. Mums.
Godt nytår. :-*
Jeg bliver næsten helt rørt, når der er så mange glæder i andres liv. Og især når det involverer børn og fødsler. I er sådan en hyggelig familie at følge. Og det er så spændende også at følge med i Lilys udvikling. Har selv en lille nevø på 2 år, og tiden flyver bare afsted. Det er så fascinerende, som de små udvikler deres egen personlighed. Det er så underholdende at opleve.
Rigtig godt nytår til dig og din lille familie.
Knus
Sikke en dejlig kommentar. Mange tak, Cecilie. <3 Godt nytår til dig også.
Fantastisk indlæg – TAK af hjertet!!!
Hvor er du bare sød, Tina. Selv tak. <3
Mange gode opsummeringer, på mange gode indlæg 😊 Endnu et dejligt år som læser! Glæder mig til endnu et 😊
Jeg har personligt været glad for jeres bolig/interiør indlæg, hverdagsklip hvor vi følger jer, DIY af bl.a. jeres kommode og sengebord 😊 Godt nytår
Hvor er du bare sød. TAK! :) Det er godt at høre, hvad dine favoritindlæg har været.
Dejlige tilbageblik :)
Især indlægget med endometriose er et jeg har læst et par gange, efter selv at fået stillet diagnosen i meget meget svær grad med store konsekvenser.
Jeg kunne godt tænkte mig at spørge dig om du kunne finde på at skrive mere omkring sygdommen i fremtiden?
Det er en sygdom der er alt for lidt fokus på og hvor diagnose tiden i gennemsnit er 7-9 år.
Det er jeg virkelig ked af at høre. Sender mange tanker din vej. Minipiller hjalp mig rigtig meget – ved ikke om du har prøvet det?
Det er helt vildt, at det skal tage så lang tid. Kunne godt overveje at skrive mere om det, ja. Noget bestemt du tænker på?
Sikke et fint indlæg – og sikke nogle dejlige minder <3
Jeg ville også lige høre hvor dit flotte halstørklæde (et gråt cashmere tørklæde), i indlægget der handler om at du vil gå mere i farver, er fra?
Tak. ;) Det er fra Zara.
Hej Christina.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se flere indlæg omkring din hverdag (ligesom den almindelige tirsdag). Jeg synes de er meget interessante og giver meget inspiration!
– Hilsen Signe
Dejligt med input. ;) Godt at høre. Tak.
Gerne flere hverdagsvideoer!!!!
Det er jeg glad for at høre. :) Der kommer snart flere.
Jeg har i lang tid ønsket, at du skrev et indlæg om hvordan det er at have haft samme partner i så mange år, som du og Christoffer har. Hvordan i har fået det til at fungere og holde? Man hører jo om alle dem, som siger at et forhold ikke holder fra ungdommen også op i tyverne. Men det har i formodet. Hvilket jeg også selv håber, da jeg er 19 år gammel og har en kæreste, som jeg skal flytte sammen med her næste år. Vi ser en fremtid sammen. Vi har dog nogle enkelte af vores veninder og hans venner, som elsker at være ude og ”hygge” rundt omkring, og tror ikke rigtig på det med at man kan finde kærligheden når man er 17-19 år gammel. Derfor er jeg bare nysgerrig på, hvordan kærligheden er vokset hos jer – og gjort at i stadigvæk er sammen dagen i dag, og endda er mand og kone.
OG rigtig gerne flere vlogs fra dagligdagen.
Hej Isabella,
Det vil jeg overveje, at skrive et indlæg om. ;)
I bund og grund handler det om at vælge hinanden, holde fast og være glad for det valg. Ikke se det som en mulighed, at der er andre. Vi har også altid været glade for hinanden, så det har ikke været så svært, selvom vi selvfølgelig også har haft vores udfordringer.