En fin sommerkjole

Indlægget indeholder reklame link

Reklame link: kjole Monki/HER

Første gang i år med bare ben. Det føltes som årets første sommerdag. Jeg håber, at der kommer mange flere af den slags. Vi kørte en tur til Tisvilde, spiste en is på stranden og gik på legeplads. Der er den hyggeligste legeplads lige bag Tisvilde stranden – se et glimt af den HER. Det er et rigtig hyggeligt udflugtsmål med børn, synes jeg. Det kan anbefales.

Jeg var hoppet i en ny kjole, som jeg købte for et par uger siden. Den er SÅ dejlig at have på. Stoffet er tungt og lækkert i kvaliteten og den oversize pasform er virkelig behagelig og fin, synes jeg. Da jeg skulle finde link til den, fandt jeg ud af, at den også er kommet i en hel masse andre lækre farver. Bare et tip hvis I er på udkig efter en fin og budgetvenlig sommerkjole. Kan I have en dejlig aften. Jeg vil smutte ind i stuen til min mor og Christoffer og spise jordbær fra en lokal lille gårdbutik. <3

View Post
Share

Kaosmorgen

Vi havde sådan en kaosmorgen i går med overtrætte børn, der begge havde sovet dårligt om natten. Det var et rent cirkus efter morgenmaden med at få tøj på, børstet tænder, ryddet op og komme ud af døren – på trods af, at vi var tre voksne til stede. Børnene græd nærmest om kap – sådan føltes det ihvertfald. Wow, hvor kan de hyle mig ud af den engang imellem.

Jeg havde lidt svært ved at ryste det dårlige humør af mig i løbet af formiddagen, kender I det? Det hjalp dog, da vi langt om længe kom ud af døren, gik en tur og fik noget frisk luft. Det hjælper nærmest altid. Her er lidt billeder fra dagen i går, som trods alt endte ret dejligt. <3

View Post
Share

Opskrift: sprøde cookies med Daim & mandler

Her i sommerhuset havde min søde nevø på 10 år, Elias, efterladt en bunke småkager på køkkenbordet til os, som han og min niece på 7 år, Lia, selv havde bagt. De var væk i løbet af no time – jeg tror, det er de bedste cookies, jeg har smagt. Han havde taget en opskrift fra Valdemarsro, lavet den lidt om og skiftet hasselnødder og mørk chokolade ud med mandler og Daim. Jeg lavede selv en stor portion forleden her i sommerhuset – de smager simpelthen så godt, at jeg er nødt til at dele opskriften med jer.

Ingredienser (ca. 20 styks):
150 gram smør, stuetemperatur
100 gram rørsukker
100 gram brun farin
200 gram hvedemel
100 gram mandler, groft hakkede
4 stykker Daim
1 æg
1 knivspids vaniljepulver
1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 graders varmluft, så den er klar, når dejen er lavet færdig. Pisk smør, æg, brun farin og rørsukker sammen. Derefter tilsættes mel, vaniljepulver og bagepulver og dejen røres til en ensartet masse. Til sidst hakkes Daim og mandler groft og røres ind i dejen. Lav en en bageplade klar med et stykke bagepapir, placer små kugler cookies af en spiseskefulds størrelse (med top på) med godt mellemrum og pres dem let flade. De flyder meget ud, når de bliver bagt. Jeg havde 7-8 stykker på pladen af gangen. Bag dem i 10-14 minutter til de er svagt lysebrune i kanten. Bon appétit. :)

View Post
Share

Vores morgenrutine

Det er over to måneder siden, at Lily sidst var i vuggestue og det er efterhånden blevet “new normal” at bruge meget af tiden hjemme. Vi hygger os, men det er hårdt at underholde to børn med så forskellige behov og samtidig forsøge at arbejde, det må jeg indrømme. Det er ikke kun en dans på roser – vi har virkelig også vores kampe og jeg glæder mig til, at Lily starter i børnehave om et par uger. Hun keder sig og trænger til at lege med andre børn end sin lillebror, der destruerer alle de lege, hun er igang med.

Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg også lidt træt af at lege gemme- og fangeleg på 90 kvadratmeter, rollespilslege og at vende en gåvogn hvert femte sekund, når den rammer endevæggen i stuen. Jeg prøver at minde mig selv om, hvor priviligerede vi er at have et hjem, selvom vi længes efter noget større med have og når det hele sejler, forsøger jeg at tænke på, hvor heldige vi er at være sunde og raske. Det lykkes nogen gange – andre gange ramler det hele. Vi har dog fået nogle nye rutiner, der gør vores hverdag en del nemmere. Jeg tænker at dele det med jer, så I kan få et indblik i vores morgener. Husk nu på at dette er fine og hyggelige billeder af enkelte stunder i løbet af dagen, men der også er kaos, vasketøj, rod og larm – som i alle andre børnefamilier. Jeg kommer ind på nogle af vores udfordringer undervejs.

Godmorgen: Børnene vågner som regel omkring kl. 6 (nogen gange endda kl. 5, gaaab). De kender ikke til “snooze”, så når jeg har ligget og prøvet at få Louis til at falde i søvn igen i fem minutter, fået revet en god tot hår af og blevet klasket i hovedet en del gange, kan jeg lige så godt give op og stå op. 

Løbetur/yoga: Oftest er Christoffer og jeg fælles om at få dem i tøjet og lave morgenmad, men af og til skiftes vi til at have “morgentjansen” og så har man lige en halv time for sig selv til at løbe, lave yoga (mig) eller hvad man nu har lyst til. SÅ dejligt og tiltrængt at have lidt tid for sig selv. Det er de bedste dage, der starter sådan, men det kræver også, at man kommer ordentlig tid i seng, for hvis jeg først har lagt mig til at sove 23:30 og er blevet vækket fem gange i løbet af natten, er overskuddet til at stikke i løbeskoene eller lave yoga ikke til stede. 

Morgenmad: Ofte spiser jeg bare en hurtig portion müesli eller en bolle med ost, men af og til laver jeg en smoothie bowl fyldt med alt muligt godt. Nogen gange laver jeg en stor portion og fryser noget af det ned som ispinde til børnene – find en opskrift HER. Vi har stadig mange udfordringer med, at Lily nærmest ikke vil spise andet end hvidt brød og pasta. Det er op ad bakke, så vi forsøger at skjule lidt mere nærende ingredienser i f.eks. smoothie bowls, ispinde og pandekager. Hvornår vender den fase?

Bad: Derefter hopper jeg i bad. Nogen gange tager jeg en eller to børn med i bad for at slå to fluer med et smæk. Man er nærmest aldrig alene herhjemme, haha… Men det er nu også ret hyggeligt og én af de eneste ting, Lily gider sammen med Louis. 

Hudplejerutine: Derefter er det min tur til at gøre mig klar. Jeg er fan af en simpel, men effektiv hudplejerutine, da det gerne må gå lidt stærkt med to små i huset. Som I efterhånden nok ved, er jeg glad for Eau Thermale Avènes produkter og har brugt flere af dem i årevis. Jeg skifter lidt mellem, hvilke af Avènes produkter jeg bruger, men én af de serier, jeg ofte benytter er “Hydrance”. Det er en serie, der som navnet antyder, giver rigtig meget fugt og som er ganske velegnet til de af os, der ikke har uanede mængder af tid om morgenen, da det er effektive produkter, der ikke inkluderer 10 steps.

Først renser jeg min hud med Avène Micellar Lotion – jeg påfører blot en lille smule på en vatrondel og kører den hurtigt over ansigtet. Den er virkelig effektiv, fjerner make-up på ingen tid og renser samtidig huden for skidt og snavs. Jeg er kæmpe fan af dette produkt – som I kan se, er denne beholder også ved at være tom. :)

Når det skal gå rigtig stærkt, er der særligt ét produkt fra Hydrance-serien, som faktisk kan det hele. Jeg har nævnt den før – den hedder “Hydrance Aqua-Gel” og kan bruges i hele ansigtet, også i øjenomgivelserne og kan tilmed benyttes som maske i et tykkere lag natten over. Den har jeg brugt R I G T I G ofte, efter jeg er blevet mor til to og er en af mine favoritter fra Avène. Den giver virkelig meget fugt, trænger hurtigt ind og har en lækker gel-agtig konsistens. Jeg synes, at huden føles mere jævn og glat efter brug. Stor anbefaling herfra. 

Jeg slutter altid af med et pust termalkildevand. Jeg har den stående flere steder i huset og bruger den flere gange dagligt. Jeg har den også i rejsestørrelse, som har været fast inventar i mine håndtasker i årevis. :) Det er så dejlig forfriskende, afkølende og derudover beroliger det huden. Så dejligt når man har siddet længe foran computeren. Når jeg bruger make-up, er den helt idéel at afslutte med, da den ligesom fikserer make-up’en og lægger pudderet ind til huden, så det ser mere naturligt ud.

Tøj på: Dernæst er det tid til at hoppe i tøjet. Jeg synes, det er rart at få “rigtigt” tøj på og ikke futte rundt i nattøj hele dagen – man føler sig bare mere frisk. Ofte hopper jeg bare ud af nattøjet og over i noget andet blødt tøj, men det føles alligevel mere “friskt”. Når jeg har fået tøj på, sætter jeg hår – hvis jeg er gået i bad uden at få vådt hår, kan det gøres på et par minutter, men når det skal tørres og sættes, bruger jeg omkring 10-15 minutter.

Ud på tur: Det er allerbedst for os at komme ud af døren, inden Louis skal sove sin første lur mellem 8 og 9, for så kan vi gøre, hvad vi vil, mens han sover. Det bliver nemlig altid lidt bøvlet, hvis han først falder i søvn herhjemme og napper 2-3 timers lur. Når han endelig vågner, er det nemlig blevet frokosttid og først derefter kan vi kommer afsted – så er Lily blevet træt og det er svært at forsøge at holde hende vågen i bilen, inden vi når vores udflugtsmål, nu hvor hun ikke sover lur længere. Det er selvfølgelig fordi, at Christoffer er på barsel, at vi har den mulighed og det værdsætter jeg enormt højt. Især i denne tid.

Vi kæmper virkelig meget med selvstændighedsalderen hos en vis ung dame i øjeblikket – det er så trættende for både hende og os, men det er som om, at rutiner bare fungerer godt (ihvertfald for os) og dagene generelt bliver meget bedre, når vi kommer op og får en god start. Op og igang og ud i det blå. Kampene med “Jeg vil ikke have børstet tænder” og “Jeg vil ikke have sko på” bliver mindre, når det er noget, vi gør på samme tid og måde hver dag og humøret stiger, når vi kommer ud og får brændt noget energi af. :) Det redder virkelig hele dagen at komme ud. Jeg håber, det gav jer et lille indblik i vores morgener herhjemme. <3

Nedenfor kan I finde links til de produkter, som jeg har nævnt i indlægget (ellers kan Avène også købes på apoteket):
1. Avène micellar rensevand/HER, 2. Avène Aqua-Gel/HER, 3. Avène termalkildevand/HER





View Post
Share

Sommerhushygge

Taget i perspektiv af en 2-årig <3

Vi har været så heldige at få lov til at låne min søsters og svogers hyggelige sommerhus igen og kom herop i onsdags sammen med min søde mor. Vi havde for længst planlagt at holde ferie sammen i denne uge og regnet med at kunne tage en lille tur sydpå, men det må vente. Det gør egentlig ikke så meget, for her er simpelthen så hyggeligt her i sommerhuset og det er dejligt bare at være sammen – Sydeuropa eller Vejby. Vi går ture, spiser lidt flere is end normalt, blæser sæbebobler, maler på sten, bager cookies, spiller badminton i haven, ser tegnefilm i regnvejr og så skal jeg til at lære at strikke igen. Jeg har simpelthen lært det SÅ mange gange, mistet tålmodigheden og glemt det igen. Så nu skal det altså være. Jeg har planer om at strikke en lille sweater til Louis. Wish me luck. :) Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig weekend.

View Post
Share

Husjagt

Indlægget indeholder reklamelinks

Nu hvor jeg har taget jer med i vores overvejelser omkring huskøb, vil jeg lige give en opdatering, så I er med i processen. :) Vi har lige været ude og se endnu et hus. Det ligger fuldstændig fantastisk på en dejlig villavej. Huset i sig selv er ikke ligefrem vores drømmehus. Det er sådan lidt spøjst. Charmerende, men også temmelig spøjst. Jeg kan ikke engang klassificere stilen, for det er noget for sig. Det har nogle elementer, der er helt fantastiske så som højt til loftet, den dejligste have og vores drømmeplacering.

Det der gør os i tvivl er værelsesfordelingen, som ikke kan ændres og selve udtrykket på huset. Nogen ville nok rive det ned, men det synes vi alligevel, ville være synd og vores budget er heller ikke til at bygge nyt lige dér. Huset kræver virkelig en kærlig hånd, men jeg tror, at det kunne blive fint på sin egen måde og hvor ville vi elske at bo lige præcis på den placering. Vi skal lige have regnet på det hele og mærket efter i maven. Hvor er det dog svært at beslutte, hvor man vil bo, hvor dyrt man vil sætte sig og hvilke kriterier man vægter højest – for man kan umuligt finde et hus eller grund, der opfylder alle krav.

Jeg fik i øvrigt Christoffer til at tage et par billeder af dagens outfit, inden vi kørte til fremvisning. Simpelt, casual og behageligt. Blazeren er Christoffers – så det kan man da kalde en “boyfriend blazer”, haha… Jeg har fundet én, der ligner til forveksling nedenfor. Det samme gælder solbrillerne – det er heller ikke præcis de samme, som dem jeg linker til, men resten er. Kan I have en skøn dag.

Reklame links: 1. Arket/HER, 2. Arket/HER, 3. H&M/HER, 4. Asos/HER, 5. Converse/HER, 6. Chimi Eyewear/HER

View Post
Share

Comfy

Indlægget indeholder reklamelinks

Find sweatshirt HER og shorts HER

Apropos hyggetøj så har jeg netop vist dette  outfit på Instagram og siden jeg åbenbart ikke kan linke til det derinde i dag, får I links til både sweatshirt og shorts her på bloggen. Fint sæt, ikke? :) Det er egentlig ikke et sæt, men jeg synes, at det fungerer rigtig godt sammen.

View Post
Share

“Hip hop smart”

Indlægget indeholder reklame links

Reklame links: bukser/Monki HER, sweatshirt/Monki HER, sko/New Balance HER

Er I blevet trætte af hyggetøj endnu? Jeg er ikke, haha… Jeg elsker blødt tøj. :) Seneste anskaffelse er dette fine sweatsæt – elsker den oversize pasform. Christoffer syntes, at jeg så helt “hip hop smart” ud i det, da jeg havde det på forleden, haha… Det kan vel også et eller andet. ;) Det var virkelig dejligt at have på.

Inden længe skal vi nordpå og hente Lily hos min mor. Åh, hvor jeg glæder mig til at se den lille mus igen efter to nætter ude. <3 Vi havde planer om at nå aaalt muligt praktisk i disse dage, mens Lily blev passet, men tror I, at vi har nået halvdelen? Til gengæld har vi sovet lur med Louis og fået slappet lidt af – det har været skønt. Derudover har vi fået skrevet os op i køberkartoteker hos forskellige ejendomsmæglere, så kryds lige fingre for, at der snart dukker en spændende skuffesag op, ikke? :) Kan I have en dejlig start på ugen.

View Post
Share

Søndagstur

Indlægget indeholder reklamelinks

Glædelig søndag, allesammen. Jeg håber, I har haft en skøn weekend? Lily er på overnatning hos min mor og det nyder vi allesammen. Hun bliver forkælet og vi andre får et lille pusterum til at lade op på både søvn- og energikontoen med kun ét barn hjemme. Da Louis sov middagslur i barnevognen, gik vi en tur ned i Nordhavn, købte en is og sad længe ved vandet og snakkede. Så hyggeligt og tiltrængt med frisk luft og tid til bare at være os to. <3

Jeg var hoppet i et simpelt og behageligt outfit. Frakken er af ældre dato, men jeg har forsøgt at finde fine alternativer nedenfor. Jeg elsker frakker med bindebånd – de fremhæver taljen og føles samtidig lidt som at have badekåbe på til hverdag. What’s not to like. ;) Hav en dejlig aften.

Reklame links: 1. & Other Stories/HER, 2. Object/HER, 3. & Other Stories/HER, 4. Vila/HER, 5. H&M/HER, 6. Vila/HER

View Post
Share

Glimt fra vores dage i sommerhus

Reklamegave: børnenes nattøj er en gave fra Lalaby.

Sommermad, yummy…

Elsker elsker elsker <3

Som I måske har set på Instagram, har vi været nogle dage i sommerhus. Vi er nemlig så heldige, at min søster og svoger har købt et sommerhus sidste år, som vi er så priviligerede at måtte låne. Det dejligste lille sorte træhus i Vejby, som de har formået at indrette vildt hyggeligt. Det var så skønt at komme lidt ud af byen, kunne åbne døren direkte ud til haven, lade Lily løbe ud og lege og spise aftensmad på terrassen… Åh, hvor vi drømmer om at få det liv i hverdagen. Krydser fingre for at der snart dukker et hus op. :)

Flere af vores venner har spurgt, om det ikke kunne være en løsning med en lejlighed i byen og et lille sommerhus ved siden af… Man skal aldrig sige aldrig, da vi også kigger på større lejligheder, men den største drøm er pt at få et hus og en have – ikke bare i weekenderne, men i hverdagen. Det var ihvertfald virkelig dejligt at komme et par dage nordpå og bare slappe af i deres lille hyggelige sommerhus, spise store is og gå lange ture. Her er lidt glimt fra vores dage deroppe. Kan I have en dejlig weekend.

View Post
Share

Mine outfits for 10 år siden

Noget af det sjoveste ved at have en blog er, at den jo fungerer lidt som en dagbog. Jeg sad forleden og kiggede igennem nogle gamle indlæg og havnede tilfældigvis under outfitkategorien fra 2010 – jeg kan næsten ikke forstå, at det er over 10 år siden, at jeg startede med at blogge og hvor er det dog sjovt at se tilbage på. :)  Der er så mange minder i disse billeder – nummer 12 var fra min første skoledag på min bacheloruddannelse på “Fashion Design” og jeg kan huske, hvor spændt jeg var. Nummer 6-11 var fra en af Christoffers og mine første ferier sammen udenlands til Santorini og nummer 20 var et af de første events jeg deltog i. Nr. 24 (sikke et sæt, haha!) er taget på balkonen, da jeg boede hjemme. Nummer 5 er taget lige uden for min første egen lejlighed, kort efter at jeg var flyttet hjemmefra. Jeg må sige, at jeg var noget mere modig med mine outfits dengang, men flere af dem kunne jeg faktisk godt se mig selv i nu også – blandt andet nummer 7, 12, 15 og 22. En del af tøjet, hænger stadig i skabet. :) Er der nogle af jer, der har fulgt med så længe, at I kan genkende nogle af disse outfits? Kunne være sjovt at høre. :)

P.S. Er der i øvrigt nogen, der kan huske “On the blue spot”? Haha… Da jeg startede med at blogge, tog jeg altid mine outfitbilleder på min blå dørmåtte. Jeg kunne dengang se på min “Google Analytics” at folk fandt frem til mig ved at søge efter “The blue spot”, når de ikke kunne huske mit blognavn, som dengang var Passions for Fashion. :) Jeg slæbte den endda med til Paris engang for jeg skulle da ikke gå glip af et outfit uden den – heller ikke i Paris, haha… Se indlægget HER. Sjove minder.

View Post
Share

Vlog: tilbage på Youtube – med et brag

Et af de spørgsmål som jeg vil vove at påstå, at jeg modtager oftest er, hvornår der kommer ny video. Det er dejligt, at der er interesse for dem, men jeg kan desværre ikke sige på forhånd, hvor ofte og hvornår. Det afhænger af, hvor meget tid og overskud, jeg har. Det er efterhånden længe siden sidst, men nu lykkedes det endelig – det er ikke altid helt nemt med to børn. :)

Denne gang følger i med en dag herhjemme, som står på familietid, små hyggelige projekter og så forsøger Christoffer og jeg os med acro yoga. Lad os bare sige det sådan – det gik ikke ligefrem så godt, haha… Se med i videoen – jeg håber, I kan lide den. :) Hav en skøn søndag.

View Post
Share

Bybarnet på tur

Vi kommer vidt omkring i øjeblikket og jeg elsker virkelig vores (næsten) daglige udflugter. Det er så vigtigt at komme ud – ellers bliver vi ærlig talt vanvittige her i lejligheden. Jeg drømmer virkelig om et hus og have som aldrig før. Men skal man vende det til noget positivt, så havde vi nok ikke fået alle disse oplevelser de sidste mange uger, hvis vi havde haft hus og have og det kan bestemt også noget at tage på eventyr. Det er som sagt er en ny god vane, som vi vil holde fast i.

Ikke mindst har det været så vigtigt for Lily – mere end vi faktisk troede. Hun er virkelig et bybarn og selvom hun går i vuggestue med en dejlig legeplads, ofte er på besøg hos bedsteforældrene med haver og vi går på legepladser og parker her i byen ganske regelmæssigt, så var naturen altså mere uvant for hende, end vi gik og troede. De første gange vi var på udflugt til mere “vilde” steder her de seneste uger, turde hun næsten ikke gå rundt selv og ville bæres meget af vejen. Selv en lille bænkebider kunne hun blive forskrækket over. Efter vores mange udflugter har det nu fuldstændig vendt og hun cykler rundt på sin lille cykel, har holdt mariehøns og små edderkopper og synes det er fantastisk at være ude. Så dejligt at opleve. <3

Vi leder hele tiden efter nye udflugtsmål og i starten af ugen gik turen til Karlstrup Kalkgrav, som min søde mor havde anbefalet os at se. Virkelig et smukt sted i Solrød med fuldstændig turkisblåt vand. Der går en sti rundt om kalkgraven, som man kan gå tur omkring. Der var god plads og ikke særlig mange mennesker, så det var ikke svært at holde god afstand, men vi var der også kl. 11 en mandag formiddag – jeg kunne forestille mig, at det var mere tæt pakket i weekenderne efter frokost.

Elsker <3

Se lige vandet! Bare waauw… Fik helt lyst til at hoppe i.

Elsker det lige skæve bissesmil og de små krøller <3

View Post
Share

Trench coats

Indlægget indeholder reklame links

Jeg har altid elsket trench coats. Jeg kan huske, at jeg købte min første, da jeg gik i 1. g og havde arbejdet tilpas timer på plejehjem og ishus til, at jeg kunne shoppe lidt til mig selv – en sort sag fra Vero Moda i et helt klassisk snit og den blev nærmest slidt op. Dengang var det moderne at kombinere med en ultrakort denimnederdel, som man selv havde kreeret af et par gamle jeans, en Nørgaardbluse som gerne måtte være vasket lidt varmt, så den stumpmede på maven og tilsat et par løse, flade, halvlange ruskindsstøvler, der faldt ned og posede lidt omkring benene eller endnu bedre – hvide Kawasakisko.

Det var smart dengang, kan jeg love jer for. Frakken ville stadig være fin den dag i dag, mens jeg vil lade det andet være historie. :) Der er ikke mange items, som aldrig går af mode, men trench coats må være en af dem. De kommer i mange forskellige afskygninger og nedenfor har jeg samlet nogle af de fineste, jeg kunne finde online. Har I en favorit?

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. H&M/HER, 3. Arket/HER, 4. Filippa K/HER, 5. Ellos/HER, 6.H&M/HER, 7. Asos/HER, 8. Asos/HER, 9. Monki/HER

View Post
Share

Lækre og hurtige pizzaer

En af hofretterne herhjemme er pizza. Men ikke pizza på den helt traditionelle måde. Vi bruger nemlig oftest tortillas som bund – det er nemt, hurtigt og lækkert. Helt perfekt i en travl hverdag, hvor maden ikke skal tage for lang tid, men kan varieres på utallige måder. Så kan man jo servere en frisk salat ved siden af, hvis man har tid og overskud til det.

Tortillas kan holde sig længe, så vi har næsten altid en pakke liggende i skabet og bruger bare de rester, som vi har liggende i køleskabet til topping. Ofte sætter vi små skåle frem med forskelligt fyld og så får Lily lov at lave sin egen – det er ret hyggeligt. Denne gang bestod vores pizzaer af tomatpassata, revet mozarella, kartoffel (skåret i tynde skiver og kogt på forhånd), gedeost, rød peber, valnødder og frisk koriander, mums….

View Post
Share

Wide collar shirts

Indlægget indeholder reklame links

Det er ikke meget, jeg har købt de seneste mange uger, men forleden kom denne skjorte endelig tilbage på lager og den blev straks smidt i kurven og klikket hjem. Jeg er ret vild med den tendens, der er i øjeblikket med de fine skjortekraver med søde detaljer. Jeg synes, at de både fungerer alene til rå mom jeans eller under striktrøjer og sweatshirts, hvor kun kraven titter op. :) Jeg har fundet ni forskellige nedenfor i lidt forskellige prisklasser. Kan I have en dejlig søndag.

Reklame links. 1. Zara/HER, 2. Arket/HER, 3. Zara/HER, 4. Selected/HER, 5. Warehouse/HER, 6. Y.A.S/HER, 7. Monki/HER, 8. Monki/HER, 9. Monki/HER

 

View Post
Share

Hverdagsglimt

Dette er blevet min “uniform” i disse dage, når vi er ude – sneakers, jeans og en trench coat. :)

Min mor har netop færdiggjort denne lille “Daisy” sweater til Lily. Så sød altså. <3

Når man ikke gider at cykle mere, men heller ikke vil give slip på cyklen, haha… Livet som (snart) 3-årig.

Slyngevuggen går heldigvis lidt endnu på de dage, hvor intet andet virker…

Frokosten forleden – ristet toastbrød med edamame/ærte spread, stegte svampe, pinjekerner og koriander, mums!

Sten i skoene for 30. gang på 10 minutter…

Louis lånte Lilys sko forleden og kom lidt “på græs”… :) Vi har netop bestilt hans første sko, som kommer med posten en af dagene.

Udflugt til Bøllemosen som en af jer anbefalede forleden. Virkelig hyggeligt sted – tak for tippet.

Min sødeste, bestemte, temperamentsfulde, lattermilde, milde Lily <3

View Post
Share

Påske gulerodskage

I har måske allerede set på Instagram, at vi lavede en sød lille påskekage i forgårs? :) Det var egentlig kun pynten, der gjorde den lidt påskeagtig – man kan jo dekorere den lige som man vil afhængig af anledning. Den kunne også være fin med friske bær på toppen, hakket chokolade, knuste nødder eller spiselige blomster. Dekorationen havde jeg ladet mig inspirere af hos Anne au Chocolat, som også havde brugt påskeæg og pistacienødder til sin kage, mens opskriften er fra min mor – en opskrift som vi har brugt i årevis. Den bedste gulerodskage, jeg kender. Jeg har delt den før HER med lidt mere simpel “pynt”. Jeg bliver aldrig træt af den kage, mums! Her kommer opskriften:

Ingredienser, kage:
4 mellemstore gulerødder (groft revet)
170 gram sukker
1 tsk salt
2 store æg
200 gram mel
1,5 dl vindruekerneolie eller solsikkeolie
2 tsk bagepulver
1 spsk vanillesukker
1 spsk kanel
50 gram rosiner
50 gram valnødder

Fremgangsmåde, kage:
Pisk æg og sukker til det bliver hvidt og skummende. Tilføj derefter olien og dernæst resten af ingredienserne i skålen og rør det godt rundt til det har en ensartet masse. Hæld massen i en springform med en diameter på ca. 20 cm. Bag kagen i 30-40 minutter på 170 grader i ovnen.

Ingredienser, cream cheese frosting:
125 gram blødt smør
250 gram flormelis
150 gram cream cheese naturel
1 tsk vanille
Skallen fra en citron

Fremgangsmåde, cream cheese frosting:
Pisk smør og flormelis sammen. Tilsæt derefter vanille og cream cheese. Pisk det hele godt sammen til massen er hvid og luftig. Tilføj evt. lidt gul frugtfarve som jeg har gjort her, hvis temaet er “påske” – desuden gerne lidt mere flormelis, så den holder samme konsistens efter den våde frugtfarve har gjort den mere fugtig. Put nu blandinden i en pose med ønsket “tylle” og læg den på køl inden brug. Den er nemmest at have med at gøre, når den er kølig. Kagen skal være helt afkølet, inden creme cheese frostingen påføres, så den ikke smelter. Til sidst kan man pynte den efter anledning – jeg brugte chokoladepåskeæg, pistacienødder, revet citronskal, spiselige guldflager og spiselige blomster.

Bon appétit ♥

View Post
Share

Vores magiske udflugtsmål

Elleskovstien, som vi hurtigt omdøbte til Elverstien – helt magisk sted. ♥

Flere af jer har spurgt om adresser på alle vores udflugtsmål. Til at starte med tænkte jeg, at det måske ikke var så smart at dele, for pludselig ville de steder vi havde fundet, måske blive fyldt med mennesker, hvis jeg sendte jeg ved ikke hvor mange i samme retning. ;) Men nu har vi efterhånden været en hel del steder, så nu tør jeg godt at dele vores eventyrlige spots. Generelt har vi erfaret, at man kan tage mange steder hen og stadig holde god afstand – det gælder bare om at være tidligt på færde. Så de “øde” steder er ikke altid så øde – vi kommer bare inden alle andre. Det er faktisk utrolig dejligt at komme ud om morgenen/formiddagen og få en frisk start på dagen. Jeg elsker vores små ture ud i det blå – en tradition vi vil holde fast i også efter alt det her er overstået.

Elleskovstien i Hørsholm: Det fineste sted med en lille gangbro over et moseområde, hvor vi både spottede en ugle, en masse frøer og træløbere (små fugle der løber op og ned af træerne). Den leder hen til Sjælsø, som man kan forsætte turen omkring. Det var meget idyllisk og hyggeligt.

Folehaveskoven i Hørsholm: Rigtig fin skov med et smukt og bakket terræn. Den har mange indgange, så tricket er egentlig bare at tage en af de mindre. Det er ofte det vi gør, når vi tager i skoven sådan helt generelt – tag en af de mindre befærdede stier.

Arboretet i Hørsholm: Smukt sted med mange sjove planter og træer. En del af det er mere “park-agtigt”, mens andet er mere vildt. Det er et temmelig populært sted at komme, så kom enten tidligt eller tag en af de mindre populære “ruter” derinde.

Heather Hill ved Rågeleje: Et af de smukkeste områder i Danmark fyldt med lyng. Der gik også får engang, men dem har jeg ikke set længe. Virkelig et naturskønt område med kæmpe bakker og den smukkeste udsigt over vandet. Igen – det er et stort sted, men også meget populært, så kom enten tidligt eller undgå de store stier og gå tur på græsset.

Hornbæk Plantage mellem Hornbæk og Ålsgårde: Et hyggeligt sted at gå tur, hvor skoven nærmest går ud i stranden. Der er en lille gangsti, men ellers kan man jo også bare gå tur langs den brede strand. Der ligger mange muslinger, som man kan samle og lave kreative ting med derhjemme.

Trylleskoven i Solrød: Det var lidt et tilfælde, at vi stoppede her. Den smukkeste strand syd for København med mange små kroge at slå sig ned og spise madpakke. Det er en kæmpe strand med tilhørende skov. Det var slet ikke svært at være i fred – der er masser af plads.

Tisvildeleje Strand i Tisvilde: Her kom jeg ofte om sommeren som barn og der er stadig lige så skønt. En rigtig fin strand at gå tur langs. Når Corona er overstået, kan jeg også anbefale legepladsen ved samme strand. En virkelig smuk og kæmpe stor naturlegeplads.

Charlottenlund Skov: Hvis man ikke vil så langt fra Købehavn, så er Charlottenlund Skov også et fint bud. Det er en ganske hyggelig skov med mange små stier, hvor man kan gå på opdagelse.

Skudehavnen ved det yderste punkt af Nordhavn: En sjov lille “overset” havn i Nordhavn, hvor man rimelig ugeneret kan gå tur langs vandet, fodre ænder eller gå på opdagelse i den lille havn.

Har I fundet nogle skønne spots, I vil dele? :)

View Post
Share

Opskrift: bløde og lækre påsketeboller

Som I måske så på min Instagram story, bagte jeg en hel kyllingefamilie i går aftes. Det er en gammel tebolle-opskrift, som jeg har fået af min storebror og det er den bedste, jeg overhovedet kender. “Bamseboller”, kalder han dem. :) De er lækre, bløde og har en mild smag af kardemomme, mums! Til Lilys 2-års fødselsdag bagte vi dem som bamsehoveder med chokolademund og øjne og delte dem ud i vuggestuen til stor begejstring. I går blev de udformet som kyllinger – vi må jo påskehygge, hvor vi kan, ikke sandt?

Det var lidt en udfordring at få hovederne til at sidde fast og den første bageplade blev ærlig talt lidt “trætte” – nogen tabte endda hovederne, haha… Jeg fandt ud af, at jeg bare skulle placere hovederne lidt længere tilbage og det endte med, at de blev ret nuttede, hvis jeg selv må have lov at sige det. Så udtryksfulde og betuttede. :) En læser tippede mig om, at man også kan sætte dem i køleskabet inden bagning – så skulle de holde formen bedre, men jeg har endnu ikke selv prøvet. Her kommer opskriften:

Ingredienser boller (ca. 20 små kyllinger):
2,5 dl mælk (både original og plantemælk kan bruges)
50 gram gær
50 gram sukker
75 gram smør
1 æg
1 tsk kardemomme
1 tsk salt
500 gram hvedemel

Pynt:
1 æg
Pinjekerner
Rosiner

Fremgangsmåde:
Varm mælken op i en gryde til den er lun og pisk gæren ud i mælken – derefter tilsættes sukker, smør, æg, salt og kardemomme. Til sidst tilføjes melet lidt efter lidt og dejen æltes i ca. 5 minutter. Lad den hæve på køkkenbordet i 45-60 minutter. Når dejen er hævet, formes bollerne. Hvis man vil lave kyllinger som mig, skal man bruge omkring 30 gram dej til kroppen og 6 gram dej til hovedet. Form kroppen som en lille pølse, læg den på bagepladen, lav en lille fordybning tæt på midten og pres forsigtigt det lille kugleformede hoved fast. Lad kyllingerne hæve i 15 minutter, før rosiner og pinjekerne presses fast som øjne og næb. Til sidst pensles bollerne med 1 sammenpisket æg og 2 spsk vand og bages i ovnen i ca. 9-10 minutter ved 200 grader. Bon appétit.

Hello cutie ❤

Så mange ansigtsudtryk , hihi…

View Post
Share

Skovtur

Forleden pakkede vi en madpakke og drog nordpå for at gå tur og holde picnic. Jeg tænker ofte over, hvilke traditioner og minder jeg vil bringe videre til børnene. Ofte kommer det helt af sig selv, men noget af det jeg husker som det dejligste fra min egen barndom var, når vi tog på skovtur. Nogen gange var det bare i haven og andre gange i skoven, men det at pakke en lækker madpakke, tage et tæppe under armen og finde et hyggeligt spot og hænge ud sammen – det kunne (og kan stadig) noget helt specielt.

Marie, Marie, Marolle. Flyv op til Vorherre og bed om… – At udslette den dumme Coronavirus.

Mit lille team ♥

Rugbrødsklapper med veggiedelle, rød peber, karse og dijonnaise. Mums!

…Og en ostehaps til den lille dame. :)

Er blevet helt afhængig af de her riskiks med chokolade, yummy!

Hvad husker I bedst af hyggelige minder fra jeres barndom? :)

View Post
Share

Forårsfavoritter

Indlægget indeholder reklame links

Reklame links: 1. Filippa K/HER, 2. Monki/HER, 3. Filippa K/HER, 4. Filippa K/HER, 5. Filippa K/HER, 6. Monki/HER, 7. Arket/HER, 8. Monki/HER, 9. Chimi Eyewear/HER, 10. Filippa K/HER, 11. Arket/HER, 12. & Other Stories/HER, 13. Adidas/HER, 14. YAS/HER, 15. Stradivarius/HER, 16. H&M/HER, 17. Filippa K/HER, 18. Monki/HER

Wow, så kom foråret, hva’? :) Jeg håber, at I kan finde et dejligt (tomt og afsides) spot og nyde det gode vejr her i disse mærkelige tider. Det hjælper altså på humøret at komme lidt ud, må jeg indrømme. <3 Det er også blevet vejr til at hive forårsgarderoben frem. Jeg havde trenchcoat på for første gang i går, som I måske så på Instagram – så dejligt. :)

Ovenfor er nogle af de forårsfavoritter, jeg er faldet over for nylig. Jeg har længe haft kig på DENNE skjorte fra Arket, som har været udsolgt i ugevis, men nu er den endelig tilbage, så den har jeg netop klikket hjem. :) Fin, ikke? Glæder mig til at bruge den til lyseblå jeans eller under striktrøjer, hvor kraven lige titter op. Jeg håber, at I får en rigtig dejlig tirsdag.

View Post
Share

Hjemmehygge

Yum yum… Jeg tror ikke, man kan blive træt af smoothie bowls. :)

Min mor har strikket den fineste sweater til Louis. <3 Den har endda været med helt i Vietnam og Cambodja som strikkeprojekt på hendes ferie. Lidt sjovt at tænke på. Hun er bare så dygtig til at strikke og laver den ene fine sweater efter den anden til børnene og også til mig engang imellem. :) Jeg har et ønske om at blive god til det i 2020. Nu har jeg sagt det højt – så, sæt igang. :)

Jeg har et hate/love relationship til Gurlipigen her. Lily elsker, alt hvad der har med den lille lyserøde grisling at gøre, men når man har fået introsangen til tv-serien på hjernen og leget “Mor Gris” hele eftermiddagen, kan man godt få nok, haha…

Min mor havde stillet påskeæg til børnene forleden. Så sødt og betænksomt, når vi nu ikke kan ses.

Vuggestuen. <3

View Post
Share

DIY: fine påskeharer til karse

Nu nærmer påsken sig og selvom alle sociale sammenkomster er aflyst, kan man jo godt påskehygge lidt derhjemme. Lily og jeg har taget forskud på glæderne og lavet tre fine påskeharer til karse. De er ganske simple at lave og kræver ikke mange redskaber – blot karton/papir, en tusch, en tom dåse, vat, karsefrø, en saks, lim, klisterbånd og en hobbykniv. :)

Find en tom dåse og skær den over i en passende højde. Karse skal vandes ofte og dåser er jo vandtætte, så jeg synes, det fungerer ret godt – de har nemlig også en fin diameter til netop dette projekt. Så kan den selvfølgelig ikke afleveres til pantsystemet og genbruges, men man kan jo sige, at den genbruges på en anden måde her. :)

Den korte side på et A4 papir passer lige præcis rundt omkring en dåse, så klip papiret i en passende højde og dertil ører. Klip gerne kinder og det inderste af ørerne i en anden farve karton/papir. Tegn til sidst et lille ansigt med en sort tusch eller kuglepen. Jeg bøjede bare kartonen rundt om dåsen og klisterede det sammen med to stykker tape. Ørerne klistrede jeg til sidst fast bagpå med klisterbånd.

Så er det tid til at putte vat i og så karse. Jeg fik sået dem lige tæt nok, så nogle har svært ved at vokse op. Et lille trick til at speede processen op er at placere karsen i mørke i de første 1-2 dage, da spirene vil søge efter lyset og derfor vokse hurtigere op. Når de tages ud af mørket (f.eks. et skab), vil de være næsten gule, fordi de ikke har fået lys, men så snart de kommer i vindueskarmen, skifter de farve i løbet af en dags tid.

Et voilá. Efter fem dage var der karse. :)

Nutti, ikke? :) Håber I kan lade jer inspirere til et lille påske DIY-projekt.

View Post
Share

Gårsdagens familieudflugt

Gårsdagens udflugt i kraftigt blæsevejr til en fin skov nordpå. Elsker alle de nye steder, vi finder i disse dage. Små eventyr hver dag. Hvad I dog ikke kan se på billederne er, at det tog os en time bare at komme ud af døren fordi #TerribleTwos, som vi er meget udfordret af i øjeblikket. Når man først er afsted, er det dog al asen og masen, “jeg vil ikke have flyverdragt på”, osv. værd, haha…

Vi havde medbragt tursnack i form af chokolade med knas. Min mor havde lagt den til os forleden sammen med noget til børnene. :)

Måske sidste uge i varme støvler og dunjakke? Det skulle blive 16 grader på fredag. Det bliver så dejligt, selvom vi selvfølgelig alligevel skal huske at holde afstand og generelt blive mest indendøre. <3 Glæder mig dog til vores daglige gåture fine øde steder i lunt forårsvejr.

Mindsten <3

View Post
Share

Opskrift på ramsløgspesto

Da vi gik tur i skoven forleden, faldt vi over en masse ramsløg. Det kan være svært at kende forskel på ramsløg, liljekonvaller og høsttidløs, hvoraf de to sidstnævnte er giftige at spise, men man kan finde ud af det ved at gnide bladene mellem fingrene. Ramsløg dufter nemligt kraftigt af hvidløg. Vi plukkede en god håndfuld, som vi tog med hjem til aftensmaden – pasta med ramsløgspesto, avocado, kerner og nødder. Hurtig og nem ret. Man kan jo lave pesto på tusind måder, men her kommer min opskrift på ramsløgspesto.

Ingredienser:
100 gram ramsløg
100 gram solsikkekerner (mandler, cashewnødder eller lignende kan også bruges)
30 gram parmesanost
1/2 citron (saften)
3 spsk olivenolie
Vand (fortynd til passende konsistens)
Salt & peber efter smag og behag

Man blender simpelthen bare det hele til det har den ønskede konsistens. Vi blendede pestoen ret fin, men det er også lækkert at lave den lidt grovere. Det er både lækkert på pastaretter, kartoffelmadder, pestokartofler eller som tilbehør til f.eks. ovnbagte rodfrugter. Bon appétit…

View Post
Share

Hverdagsglimt

Yndlingsmorgenmad – smoothie bowl med honningristet müsli og frisk frugt. Denne gang med hindbær, banan (frost), mango (frost), havtorn (frost), butter beans, havredrik, sesamfrø… Yummy!

Hyggetøj dagen lang <3

Vi havde surdej til overs forleden, som vi forærede vores søde underboer. I denne gærløse tid. :)

En af vores mange små dagsudflugter til fine øde steder.

Vi har ikke set nogen mennesker i næsten tre uger. Når vi nu ikke ses, bruger vi FaceTime en hel del og det er blevet til en hyggelig vane, at min mor læser historier op for Lily. Forleden var det “Karius & Baktus” i det lyserøde telt. Sådan en hyggeligt måde at “ses”, når man ikke kan ses… Og dejligt med en halv times frirum til forældrene også. :)

Kreativ formiddag med alt hvad vi havde af dims. :)

Med disse seks små hverdagsglimt, vil jeg ønsker jer en dejlig dag. <3

View Post
Share

Ny billedvæg fra Poster Store: hjælp os med at vælge

Setup 1: beige toner

(Find en konkurrence & rabatkode længere nede)

Jeg er nok ikke den eneste, der har lyst til at lave lidt om derhjemme efter at have brugt så mange timer indendøre de seneste uger. Jeg har blandt andet længe gerne ville ændre vores billedvæg i stuen, da jeg synes, at det gamle setup var en anelse for lyserødt. Jeg synes, at en billedvæg kan ændre udtrykket i hele rummet afhængig af farver og stil… Men hvilket look skal man gå efter? Så svært… :)

Jeg er som sagt ambassadør for Poster Store her i 2020 og i den sammenhæng har jeg fået mulighed for at afprøve forskellige plakater for at se, hvad der passer bedst til vores stue. Jeg valgte tre forskellige setups: 1. i beige toner, der giver et roligt udtryk i stuen, 2. i sort hvid der er lidt mere iøjenfaldende og cool og 3. et grønt touch, der passer godt til vores grønlige sofa.

Setup 2: sort & hvid

KONKURRENCE: Både Christoffer og jeg er meget ubeslutsomme typer, så vi har faktisk ret svært ved at vælge, hvilket setup vi bedst kan lide… Vi synes nemlig, at de kan noget på hver sin måde. Hvad synes I? Smid gerne en kommentar herunder med jeres favorit og hjælp os med at vælge. Samtidig deltager I i konkurrencen om 3 gavekort af 1500 kroner til Poster Store. I kan også deltage på min Instagramprofil – vinderne udtrækkes nemlig blandt kommentarerne på begge medier.

I det hele taget var der svært at udvælge plakaterne til de forskellige setups, for Poster Store har simpelthen så mange fine at vælge imellem – jeg fandt en del inspiration under kategorien “billedvægge” – ikke mindst til hvordan rammerne skulle placeres i forhold til hinanden. Rammerne er i øvrigt fra samme sted.

Setup 3: grønt touch

RABATKODE: med koden “CD30” får I 30% på plakater hos Poster Store indtil d. 30.04.2020 – undtaget på kategorien “Selection”. De lancerer nye posters hver tirsdag, alle plakater er trykt på bæredygtigt papir lokalt i Stockholm og både deres plakater og rammer har meget budgetvenlige priser, hvor alle ligesom kan være med. Jeg håber, I kan bruge tippet, hvis I også har fået lyst til at lave om derhjemme. Jeg finder forresten vinderne af konkurrencen d. 7. april. :) Hav en dejlig dag.

Links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER, 10. HER, 11. HER, 12. HER, 13. HER, 14. HER, 15. HER, 16. HER, 17. HER, 18. HER, 19. HER, 20. HER, 21. HER

View Post
Share

En lille trold

Jeg har længe gerne ville se nogle af “De glemte kæmper”, så forleden kørte vi mod Vallensbæk, hvor den ene står gemt i skoven. Vi stod tidligt op for at sikre os at have det for os selv. Jeg kan absolut ikke anbefale at tager derud i øjeblikket i forhold til smittefare, med mindre at man står tidligt op, da det er et udflugtsmål for mange. Så med mindre I er udprægede morgenmennesker eller også bliver vækket af en baby kl. 06 hver morgen, så sæt den på “bucket listen” over hyggelige familieture, når alt det her er overstået. Det var virkelig en fin trold. Den så helt livagtig ud og Lily var faktisk ret skræmt over den, som I måske kan fornemme på billedet, hvor hun putter sig ind til mig. :) Vi skyndte os derfor hurtigt videre.

Vi havde taget morgenboller og pandekager med og slog lejer på en stor græsplæne. Så hyggeligt. :)

Min lille rumpenisse. ♥

Det var virkelig hyggeligt med lille en skovtur. Det tror jeg, at vi gør igen en af dagene et andet fint og øde sted. Selvom vi virkelig længes efter at have vores egen have i disse uger, så er det gode ved den her tid, at vi får set mange nye steder, som vi ellers aldrig havde fundet frem til. En tradition vi vil forsøge at opretholde bagefter. Kan I have en dejlig dag.

View Post
Share

Vores nye hverdagsrutine

Indlægget indeholder reklame links

Et casual outfit fra en af vores små gåture

Dagene flyder lidt sammen, kan I mærke det? Vi arbejder stadig på at finde den gode rutine herhjemme, så både ungerne bliver underholdt, jeg kan få arbejdet og Christoffer også får lidt tid til bare at være sig selv. Man er jo 100% på med to børn hjemme hele tiden. Vi hygger os meget, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til, at Lily kan komme på forkælelsesweekend hos bedsteforældrene igen. Det må vente…

Lige nu fungerer det således, at Louis vågner omkring kl. 06 (GAB!), får oftest vækket hele huset med sin pludren og så går vi ud og spiser morgenmad sammen. Dernæst sætter jeg mig og svarer på mails, mens Christoffer underholder børnene og så tager vi på en lille udflugt et øde sted. Det er det hyggeligste tidspunkt på dagen. <3 Lige i øjeblikket sover Louis to lure og Lily enten ingen eller en enkelt midt på dagen. Det passer dog ikke med, at de sover samtidig, så først når kl. slår 20, har vi et roligt øjeblik for os selv. :) Så der sætter jeg mig og arbejder igen. Jeg arbejder også i løbet af dagen hist og her, når vi kan få det hele til at passe. I går skød jeg f.eks. billeder til en kampagne, mens Christoffer var sammen med børnene, men nøj hvor er det svært, haha… Lily kommer løbende hele tiden. <3 Den søde lille nysgerrige fis.

Det kan være svært for Christoffer at underholde dem begge i længere tid, da de endnu er så små og kræver ens fulde tilstedeværelse, men samtidig har så utrolig forskellige behov og måder at lege på. Lily er meget optaget af små plastikdyr, bamser og dukker, som taler sammen, leger og holder teselskab og Louis derimod er mere optaget af at splitte teselskabet fra hinanden og æde de små dimser, som Lily taber på gulvet. Så man er på hele dagen. Virkelig PÅ. Men vi klarer den – we can do it. :) Jeg synes, at det går bedre og bedre. Kan I relatere? Hvordan gør I andre med børn? Hvordan får I hverdagen til at hænge sammen? Jeg forestiller mig, at det også er temmelig svært med lidt større børn, der går i skole og skal holde undervisningen ved lige…

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. Arket/HER, 3. Filippa K/HER, 4. New Balance/HER, 5. H&M/HER, 6. Chimi Eyewear/HER. Nogle items er ikke præcis de samme, som dem jeg har på, da de er af ældre dato og derfor har jeg fundet fine alternativer.

View Post
Share

Corona tæt på

Det ene øjeblik tager jeg mig selv i at tænke “det skal nok gå” og det andet “nej, nej nej…”. Det kan føles lidt som en ond drøm, man bare gerne vil vågne op fra at være midt i denne Coronasituation. Vi har desværre haft det tæt inde på livet i vores familie. Christoffers gamle “bonusmormor” eller hvad vi nu skal kalde hans morfars kæreste, som har været i familien i over 27 år, afgik ved døden i forgårs. Hun var testet positiv for Corona, men havde også en anden infektion – så det er svært at sige, hvad den egentlige årsag var. Det er aldrig sjovt at sige farvel, men vi kan trøste os med, at hun var meget gammel og havde levet et dejligt liv. På den måde, kan man bedre forholde sig til og acceptere situationen. Vi vidste godt, at der ikke ville gå mange år.

Det der er mest trist er måden, man siger “farvel” i denne tid. Begravelsen er udskudt på ubestemt tid og det er ærlig talt en meget, meget mærkelig måde at tage afsked på, at man ikke kan ses med familien. Det kommer pludselig alt for tæt på og vækker flere bekymringer for vores allernærmeste… Ikke mindst når jeg hører, hvordan det står til på hospitalerne fra Christoffers ven, der arbejder som læge. Det er altså ikke kun de gamle, der bliver ramt, som man hørte i starten, men også de unge og friske. Så venner – pas på jer selv og hinanden. <3 Det skal nok gå altsammen, når bare vi står sammen. Knus

View Post
Share

Taknemmelig vs udfordret

At være fire mennesker i en 3-værelses næsten hele døgnet er udfordrende. Det kan til tider føles som en løbegård, når man har en 2,5-årig med krudt i røven og en 9-måneder gammel baby, der ikke laver andet end kravle rundt i raketfart og rejse sig op af møbler og planter, så man styrter rundt efter ham. Når man ikke bare kan gå ned på en legeplads, en tur i de parker vi plejer eller besøge venner og familie. På den ene side føles det lidt uforskammet at skrive sådan, for vi er sunde og raske, har hinanden og hvor er der dog større problemer lige nu end dette. På den anden side har jeg altså fået lidt kuller af at være “indespærret”, skulle opvarte og underholde to små under 3 år med meget forskellige behov, forsøge at få arbejdet undervejs, ikke kunne åbne en dør og skulle spritte og vaske hænder fem gange for bare at gå i vaskekælderen.

Så hvis I sidder derhjemme og synes, at det er lidt op ad bakke nogen dage, så skal I vide, at I ikke er alene. I sådanne situationer prøver jeg at huske mig selv på, hvor heldig jeg egentlig er at have tag over hovedet, en dejlig familie med et godt helbred og at dette forhåbentlig er en kort periode af et langt liv. Det hjælper på det hele… – Nogen gange. Andre gange ender jeg med at losse til en Duploklods i raseri, når de andre ikke kigger, for at komme af med nogle frustrationer. Helt ærligt så redder vores daglige ture ud i det blå nærmest hele dagen. Vi har forsøgt at gøre det til en vane at gå en lille tur, få noget frisk luft og motion.

I denne tid er jeg også virkelig taknemmelig for, at vi har en bil. At kunne køre ud i det blå og finde tomme områder – det bruger vi lang tid på. :) Vi plejer bare at køre i en retning uden et egentlig mål og stopper bilen, når vi findet et hyggeligt sted uden nogen i sigte. Vi har erfaret, at det ofte kan betale sig f.eks. at tage små stikveje ind i skoven frem for hovedvejen og i det hele taget komme afsted om morgenen, inden de fleste kommer ud af nattøjet. :) Jeg håber, at I også har fundet nogle rutiner eller gode vaner der gør, at det er lidt nemmere at komme igennem denne tid.

Et træt og sulten lille Æseldyr, der var kommet på græs. ♥

Vi fandt en sommerfuglelarve – et lille tegn på forår. :)

♥♥

View Post
Share

Jeres opskrifter på 15 sunde & lækre smoothies

Vi laver næsten smoothie hver morgen – enten i en tyk udgave serveret i en skål med forskellig topping eller i en tyndere version i glas. Man bliver lidt afhængig, må jeg indrømme. :) Ligesom når vi laver smoothie is til Lily, så er vi også begyndt at blende hvide bønner, butter beans, frø, kerner, nødder i vores egne. Én af jer spurgte forleden, om man kunne smage bønnerne og helt ærligt – det kan man ikke. Konsistensen bliver bare tykkere, mere cremet og det er en super god måde at få proteiner.

I går på min Instagramstory spurgte jeg, om I ville dele jeres tips til gode og sunde smoothies. Tusind tak for jeres mange gode idéer. Jeg har samlet de opskrifter, som jeg selv synes lød allermest spændende herunder, så I også kan lade jer inspirere. :) Der er ikke mængder på, men man kan nok sjusse sig lidt frem. Jeg har tilføjet ikoner, så det er nogenlunde nemt at overskue. Her kommer de…

P.S. Ikke én ud af de små 300 forslag indeholdt hvide bønner eller butter beans – det skulle I altså prøve. Bare sådan en god håndfuld. :)

View Post
Share

Home wear til hjemmedagene

Indlægget indeholder reklame links

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. H&M/HER, 3. Flattered/HER, 4. H&M/HER, 5. Arket/HER, 6. H&M/HER, 7. Arket/HER, 8. Juna/HER, 9. Anine Bing/HER, 10. Ellos/HER, 11. Juna/HER, 12. H&M/HER, 13. Anine Bing/HER, 14. Arket/HER, 15. Asos/HER, 16. Soft Goat Cashmere/HER, 17. Monki/HER, 18. Eau Thermale Avène/HER, 19. Monki/HER, 20. Anine Bing/HER, 21. & Other Stories/HER

Det er en underlig tid, vi befinder os i og for at være ærlig, er det lidt svært, hvad jeg skal dele her på bloggen og de sociale medier. På den ene side fylder Corona ALT i øjeblikket og jeg er selv enormt påvirket af situationen – vi oplever det på nært hold i vores familie. På den anden side har jeg også brug for at tænke på noget andet ved at dele indhold, der kan give glæde, tips som I kan bruge derhjemme, små glimt fra vores egen hverdag eller blot inspiration af en art. Jeg forsøger at dele så meget som muligt – hvad der nu kan lade sig gøre med to små banditter, der hænger i gardinerne og skal underholdes dagen lang.

Det er udfordrende, må jeg indrømme – og jeg ved, at jeg ikke er alene. Vi er mange, der skal forsøge at opretholde en normal arbejdsdag med børn hjemme. Så det var helt rart at sætte mig og lave denne collage, mens Christoffer løb rundt efter børnene – jeg fik kigget ud af dørsprækken fra soveværelset, mens den ene stod og hoppede i sofaen og den anden prøvede at rejse sig op af vores gummitræ. Pyha… Han havde travlt. :) Jeg kunne se på min afstemning på Instagram i går, at 87% af jer går rundt i hyggetøj i disse dage, så derfor tænkte jeg, at det var oplagt med en collage med netop det. <3 Jeg håber, I kan lade jer inspirere. Glædelig fredag.

View Post
Share

Sunde smoothie is til de kræsne små

Kan I huske, da jeg forleden skrev, at vi var udfordrede på måltider? Lily spiser nærmest ingenting i øjeblikket. Det handler ikke om, at hun er kræsen, for ofte vil hun ikke engang smage på maden. Oh, the struggle. Vi har derfor lagt hovederne ekstra i blød for at snyde den lille dame til at spise andet end hvidt brød og rosiner. Om morgenen har vi i ugevis lavet smoothies for at lokke nogle vitaminer i hende, men de grønne af slagsen har været de sværeste at få hende til at smage.

Forleden fandt vi på at lave dem til is og jeg siger jer – det VIRKER! Hun spiser alt der er frossent og sidder på en pind. Det er en totalt win-win situation. :) Isene er nemlig fyldt med alt fra butter beans, hvide bønner, grønkål, broccoli, havtorn, banan, dadler, appelsin, hindbær, nødder, kerner, osv. Så hvis jeres børn også er meget selektive, når det kommer til mad, men godt kan lide is (hvilken barn kan ikke?), så kan jeg anbefale at prøve dette simple tip. :) Her kommer opskriften på disse grønne af slagsen…

Grønne ispinde:
120 gram grønkål
3 appelsiner
1 banan
2 dadler
10-15 havtornbær
100 gram hvide bønner eller butter beans
2 spsk sesamfrø
Havredrik (en god sjat så den får en passende konsistens)

Sesamfrøene blendes alene, så blenderen kan få fat i dem og derefter hældes det sammen med de øvrige ingredienser og blendes til en ensartet masse. Både grønkål og havtornbær køber vi på frost og bananer har vi også altid i fryseren i små stykker. Det er en portion der svarer til to smoothies og jeg fylder bare isformene op (6 styks) og så er der som regel noget tilbage til en frisk smoothie til mig selv. :) Man kan jo putte hvad som helst i sådan en is, så det er bare om at være kreativ. Bon appétit.

View Post
Share

Yndige småkager med blomster

I går lavede Lily og jeg disse fine småkager med blomster på – jeg kunne næsten ikke nænne at sætte tænderne i dem, da de var færdige, haha… Er de ikke yndige? ❀ Jeg brugte min opskrift på specier HER og tilføjede dild og violer, som jeg havde købt på Nemlig.com – de har et temmelig bredt udvalg af spiselige blomster. Tricket er at putte lidt vand på blomsternes kronblade, så de bedre klistrer sig fast til kagerne, inden man sætter dem i ovnen. Man kunne også eksperimentere med at presse dem mellem nogle bøger i en halv times tid, inden man putter dem på kagerne for at flade dem helt ud – det vil jeg ihvertfald prøve næste gang. Til sidst strøede jeg sukker over for både smag og udseendets skyld. :) Håber I kan lade jer inspirere her i hjemmedagene – jeg vil forsøge at dele så meget inspiration som muligt.

Fine, ikke? :)

View Post
Share

Hjemmelavet evighedsbuket skov-style

Det er bare om at få tiden til at gå med nogle hyggelige projekter, nu hvor vi alle mest af alt befinder os hjemme. Da vi var i skoven forleden, faldt jeg først over grenene med koglerne, som var faldet af et træ og lå midt på vejen. De var så smukke, at jeg ikke kunne lade dem ligge. Pludselig fik jeg øjnene op for, hvor mange fine tørre ting der lå og stak op rundt omkring og kort efter havde jeg samlet ind til en hel buket. En evighedsbuket skov-style. :)

Der var så mange forskellige tørrede frøstokke og græsarter, der mindede lidt om det populære “pampasgræs”.

…Og så var det ellers bare at sammensætte det hele på en fin måde i forskellige længder.

Et voilà. Jeg synes, at den blev ret fin og enkel i udtrykket. – Og så var den endda helt gratis (og hyggelig at lave). <3

Jeg håber, at I kunne bruge tippet og i øvrigt kan få tiden til at gå derhjemme. Jeg må indrømme, at det er udfordrende at underholde to små banditter i en 3-værelses, men det skal nok gå det hele – så længe vi har hinanden og er sunde og raske, skal jeg ikke klage. Livet efter denne svære periode vil nok føles som et helt nyt liv med friske øjne på verden. <3

View Post
Share

Breathe

Vi har valgt mere eller mindre at isolere os fra omverdenen, selvom vi ikke er i karantæne eller har nogen tegn på sygdom. Aflyst alle aftaler, handler online og forsøger at underholde børnene på bedste vis indendøre. I går så jeg flere eksempler på Instagram, hvor store folkemængder havde slået sig ned i parker og på Københavns broer for at nyde solen klos op ad hinanden. Jeg bliver så ked af at se, at ikke alle tager denne situation seriøst. Om man er ung, gammel, rask eller svag – alle har samme ansvar og jeg vil opfordre til, at vi alle tager det top alvorligt, bliver hjemme så meget som muligt og holder god afstand, når vi bevæger os ud. Det er det mindste, vi kan gøre og vi er alle i samme båd. Vi kan klare det sammen, alene.

Vi tog selv ud for at nyde det gode vejr i går efter fire dage indendøre, men et sted uden andre mennesker – børnene hænger i gardinerne som aldrig før og det var virkelig tiltrængt med lidt luft. Vi kørte op af Strandvejen og jeg har nærmest aldrig set så mange biler ved Dyrehaven, som der var i går. Jeg tror, at alle havde tænkt “vi må ud, hvor der er plads“. Vi kørte videre og videre og videre indtil vi til sidst fandt en skov, som vi stort set havde for os selv.

Ej, hvor var det dejligt at få noget frisk luft, få brændt noget energi af og mærke de første forårstegn. Jeg fik også samlet nogle tørre kviste og grene sammen til at lave en skovbuket. Jeg skal nok dele, hvis den bliver fin. :) Det er bare om at finde på nogle hyggelige projekter, når vi alligevel er hjemme. Hvad får I tiden til at gå med? Smid endelig en kommentar hvis I har idéer til kreative tiltag, en anbefaling til en god film, tips til børneunderholdning, en spændende bog, en lækker kageopskrift eller andet I vil dele, så man kan få det bedste ud af tiden derhjemme.

Lily var ikke helt vågen, da vi stoppede for at gå tur.

Anemoner – de første tegn på forår.

Mit lille søde fjollehoved. ♥

♥♥♥♥

Kan slet ikke stå for de blå øjne. ♥

View Post
Share

Undtagelsestilstand

{ Billede af ældre dato }

Hvordan starter man lige sådan et indlæg om den situation, vi alle befinder os i netop nu? Det fylder enormt meget hos mig og det gør det garanteret også hos alle jer. Det er så skræmmende, at det er en pandemi, vi står overfor. Det bekymrer mig meget. Jeg bekymrer mig for de svageste, at der ikke er sengepladser og respiratorer nok, om virussen kunne “finde på” at mutere og om økonomien i landet og verden over. Jeg faldt i øvrigt over DENNE artikel, som jeg synes, er værd at læse.

Jeg håber, at vi snart får bugt med den Coronavirus og at vi kommer stærkere ud sammen på den anden side. Jeg oplever ihvertfald et super godt sammenhold. Min veninde og “bloggerkollega” Cathrine har startet en FB-gruppe med det formål at hjælpe hinanden Danmark rundt. Sådan et fantastisk initiativ. Det viser sig, at der simpelthen er så mange hjælpsomme sjæle derude – om det så gælder hundeluftning, børnepasning, indkøb eller en manglende rulle toiletpapir. Den synes jeg, I skulle tjekke ud HER – om ikke andet for at komme i godt humør og mærke den næstekærlighed, som folk udviser i disse dage.

Vi er hjemme for tredje dag, da vi også holdt Lily hjemme onsdag, så vi forsøger at underholde og hygge os på bedste vis med puslespil, tegnegrej, hulebyggeri, dukkehus og lidt mere Gurli Gris end normalt. :) Jeg føler mig heldig, at vi har den mulighed i denne undtagelsestilstand. Jeg håber, at I får det hele til at hænge sammen de af jer, der er nødsaget til at tage på arbejde – lige som min seje mor, der er sygeplejerske og afsted hver dag. Pas på jer selv og hinanden, følg sundhedsstyrelsens og myndighedernes anbefalinger, lad være med at gå i panik (slet ikke over toiletpapir – jeg bliver så ked af at se, hvordan nogen mennesker hamstrer både det og f.eks. MME, så der ikke er nok til alle) og prøv at få det bedste ud af dagene indendøre. ♥

View Post
Share

Sneakers type?

Indlægget indeholder reklame links

Sneakerstrenden vokser på mig og jeg har netop købt disse hvide af slagsen. Det er jo en drøm at gå rundt i “løbesko” dagen lang – specielt med to børn, når man skal op og ned fra 3. sal og ruller mange barnevognsture. Jeg har dog taget tilløb til at hoppe i den slags sko, da jeg godt kan føle, at skoene kommer lidt med mig. Kender I den fornemmelse?

Efter at have prøvet et utal, købt og byttet, har jeg dog efterhånden fundet et par stykker, som jeg føler mig godt tilpas i og nyeste anskaffelse er altså disse fra New Balance. Stadig så hvide at de skriger: “se mig, se mig – jeg er lige hoppet ud af kassen”. De er virkelig behagelige at have på, så hvis I er på udkig efter et par nye, kan de varmt anbefales. Jeg havde stylet dem i forgårs med et par mom jeans, en oversize frakke og følte mig ganske hverdagsfin. :)

Reklame links: 1. Aiayu/(reklame: modtaget i gave) HER, 2. H&M HER, 3. New Balance HER, 4. Arket HER, 5. H&M HER. Nogle items er ikke præcis de samme, som dem jeg har på, da de er af ældre dato og derfor har jeg fundet fine alternativer.

View Post
Share

Én af de der morgener…

Det var én af de der morgener i morges… Den slags hvor den mindste dame i huset fik fem “nedsmeltninger”, inden vi overhovedet var kommet ud af døren og hvor turen til vuggestuen blev til én lang overtalelse om, at hun skulle gå selv… Det tog tre kvarter at gå 300 meter med gråd, sætte sig på jorden, “jeg vil ikke gå selv, jeg vil have min sut” og jeg ved ikke hvad. Det er hårdt at være 2,5 år af og til. – Og det er også lidt hårdt at være forældre til 2,5-årige nogle gange, skulle jeg hilse og sige. Men vi kom derhen til sidst med en god portion tålmodighed og det endte lykkeligt, men hold da op for en morgen. Jeg prøver virkelig, at forstå hende og vise hende, at jeg er der, når hun bliver overvældet af sine følelser, lade være med at hidse mig op og tælle til 10 (okay 100), når det er ved at koge over, selvom det ikke lykkes lige godt hver gang.

Nogen gange synes jeg, at det er svært, om jeg skal holde fast i mine principper. Når jeg beder hende om at gå selv og fortæller hende, at sutten kun er til når man skal sove. Når det så ender i sådan et scenarie som i morges, så har jeg til sidst virkelig lyst til at give hende den sut og bære hende i vuggestue. Men får hun sin vilje, vil hun måske forsøge at sno mig om sin lillefinger næste gang også? Eller skal man sige “pyt” engang imellem og lade hende få sin vilje… Det er sådan en svær balance og jeg mærker efter og øver mig hver eneste dag – det lykkes ikke altid at holde fast og nogengange føles det mest rigtigt. ♡ Please fortæl mig at jeg ikke er alene om det dilemma. Nu vil jeg smutte ned og hente den lille dame og give hende en hyggelig eftermiddag. Kan I have en skøn tirsdag.

View Post
Share

Opskrift: grøn smoothie der ikke smager “sundt”

God formiddag, allesammen. ♡ Jeg håber, I har haft en dejlig weekend? Jeg har netop puttet Louis til første lur og sendt Lily og Christoffer afsted mod vuggestuen. Om en time har jeg et møde på Vesterbro, men inden da vil jeg dele denne smoothie opskrift med jer, som flere spurgte ind til, da jeg viste den forleden på min Instagram story. Det er nemlig en variant, som vi laver ganske ofte. En grøn smoothie, som er fyldt med gode og nærende ingredienser, men som ikke smager “sundt”, hvis I forstår, hvad jeg mener. :) Den er virkelig lækker, cremet, fyldig og sød i smagen og er min klare favorit, når det gælder grønne smoothies.

Ingredienser (2 personer):
120 gram frossen grønkål
1 moden banan
2 dadler uden sten
3 dl appelsinjuice
1 appelsin

Man blender simpelthen bare det hele sammen til det har en jævn konsistens. Bananer har jeg faktisk ofte på frost hakket ud i mindre stykker for at gøre smoothien ekstra kold. Det er en god idé også at hakke dadlerne ud, inden man smider dem i, så blenderen får fat i det hele. Jeg håber, I kan bruge opskriften. Kan I have en dejlig dag. :)

View Post
Share

Date night

Indlægget indeholder reklame links

Reklame links: jakke/Na-kd HER (reklame/modtaget i gave i forbindelse med tidligere samarbejde), bukser/American Vintage (gamle, lignende fra H&M HER), støvler/Other Stories HER, taske/Chanel

Ham den søde ❤

Virkelig lækker middag og hvor var det rart at spise den i ro og mag, haha…

I går aftes kom min søde mor forbi, da hun havde tilbudt at passe begge børn, så vi kunne komme ud og fejre Christoffers fødselsdag. Det er altså en supermom jeg har mig sådan lige at overtage to børn i ulvetimen, spise dem af, få dem i nattøjet, tandbørstning og putning… Jeg kan selv få helt sved på panden, når jeg er alene med dem. :) I mellemtiden smuttede Christoffer og jeg på Trio. Ingen børn der skulle opvartes, væltede glas, mad på gulvet eller den slags. Bare os to. Og hvad tror I så, at vi talte om den aften? Børnene, selvfølgelig. :) Men også alt muligt andet – drømme, fremtid, planer… Den slags som vi normalt giver op på efter fem minutter, når der er kaos ved spisebordet, man bliver afbrudt, osv. Haha… Livet med små børn. Det var så dejligt at være ude, holde i hånd, få en enkelt drink og nippe til et kvart glas vin før vi kørte hjem til børnene og mormor, som havde klaret det hele i stiv arm. Det skal vi blive bedre til – bare et par timer hist og her, så vi ikke glemmer hinanden. ❤

View Post
Share

Fødselsdag: hygge og kaos

I dag er det som sagt Christoffers fødselsdag, så vi fejrede ham med morgenbord og sang. Sådan en hyggelig start på dagen. Det er sjovt hvordan alting ændrer sig, når man får børn. Førhen havde vi for vane først at vække den anden, når det hele stod færdigt eller serverede maden på sengen. Nu er der bare “no mercy”, når vækkeuret aka Louis ringer kl. 05.30, hvor larmen vækker Lily og man så har to sultne børn der både skal underholdes og spises af samtidig med at man skal lave fødselsdagsbordet klar… Op af fjerene begge to. Mens jeg gav Louis grød og Christoffer havde travlt med at tørre et glas juice op fra gulvet, havde Lily i stilhed flået papiret af gaven og så var den jo ligesom afsløret, haha! Life with kids. Nu vil vi smutte til barnedåb. Jeg ønsker jer en rigtig dejlig lørdag.

View Post
Share

Weekendplaner

Indlægget indeholder reklame links

Yay, så blev det fredag og denne weekend bliver lidt særlig her i huset. Christoffer har nemlig fødselsdag i morgen – 33 år den gamle jas. :) Jeg har derfor brugt aftenen på at forberede morgenbord, pakke gave ind og nusset lidt rundt i køkkenet. Jeg glæder mig til at tage det ene barn under armen og det andet i hånden i morgen tidlig og synge fødselsdagssang på sengekanten. Hans første som far til to. Det er der altså noget magisk ved. Dagen skal bruges på barnedåb for et vennepars lille datter og senere på dagen kommer min søde mor og passer børn, så Christoffer og jeg kan komme ud og spise. Juhu – voksentid! Søndag står igen på fødselsdagsfejring for den nærmeste familie. Hvad har I af planer denne weekend?

Reklame links: 1. Arket/HER, 2. H&M/HER, 3. Filippa K/HER, 4. Flattered/HER

View Post
Share

Is til morgenmad

Jeg har som sagt længe været træt af at spise det samme til morgenmad dag ud og dag ind, så den seneste uges tid har jeg gjort mig lidt mere umage end normalt. Helt ærligt så kræver det ikke ret meget mere end mine sædvanlige havregryn med müsli og frugt – bare at ændre vaner en smule. I morges lavede jeg denne “bowl”, som mest af alt mindede om en isdessert. Så simpelt og så godt. Man blender bare 4 frosne bananer med en pose frossen mango, lidt vand (så det kan dreje rundt i blenderen) og en smule havredrik eller anden type mælk – det passer nogenlunde til to portioner. Hvis man vil have flere proteiner og “fylde”, kan man med fordel tilføje butterbeans i blenderen. Det smager fuldstændig som is. Yummy! :) På toppen tilføjede jeg bare, hvad vi lige havde – blåbær, honningristet müsli, peanut butter og hakkede mandler. Det kan varmt anbefales – også som isdessert med frisk frugt og chokoladestykker.

View Post
Share

Perfekt uperfekt

Første billede Lily har taget <3

Hyggerod i stuen…

Med mor i vaskekælderen

Når man falder i søvn i alt for lille seng… Og sover der en halv nat. :) #radbrækket

Cirkus Dueholm

Nogen gange går jeg lidt i “survival mode”, når jeg er inde i udfordrende perioder og glemmer at berette om det hele, selvom det måske i virkeligheden er de små hverdagskampe, som er mest interessante og relaterbare at høre om. Det mindede Christoffer mig om i går: “Hvorfor fortæller du ikke lidt om dét, skat?“, da jeg kom ud i køkkenet kl. 22.30 og egentlig gerne ville blogge, men samtidig var jeg helt skeløjet efter at have forsøgt at putte Louis i flere timer uden held, flitsbue, gråd, asen og masen… For den slags sker selvfølgelig også hjemme hos os. I øjeblikket er vi inde i en fase, hvor vi er mega udfordrede på måltider og søvn.

Det virker næsten helt komisk, at vi har været til diætist – specielt for at finde ud af, om børnene får det helt rigtige, når den lille stædige dame herhjemme kun vil indtage hvidt brød, pasta og rosiner i øjeblikket. Måltiderne er en kamp og jeg synes efterhånden, at vi har prøvet alt fra i perioder ikke at blande os, lade hende selv vælge, øse op, ikke givet maden fokus til andre perioder at forsøge på en simpel måde at italesætte, hvorfor det er vigtigt at spise andet end førnævnte, ikke lade hende vælge, været mere strikse… Intet virker ret godt pt. Jeg håber virkelig, at det er en fase. Efter Louis har været syg, nægter han at spise, alt der kommer på en ske. Han vil faktisk nærmest kun ammes. Fast føde siger ham ikke rigtig noget. Så måltiderne er ikke ligefrem hyggelige i øjeblikket, kan I nok forestille jer, selvom vi ihærdigt forsøger at gøre dem til en rar oplevelse.

Og så er der søvnen… Eller mangel på samme. :) Lily har de sidste nætter sovet igennem – jøsses hvor er det dejligt og hvor håber jeg inderligt, at det fortsætter! Vi har været inde i en periode, hvor nattesøvnen kunne blive afbrudt hver time, fordi børnene vågnede på skift. Samtidig vil hun ikke sove om aftenen og det er ikke unormalt, at hun først lukker øjnene kl. 22, selvom vi starter putningen kl. 19. Så er man FÆRDIG, når børnene endelig sover. Louis sover stadig enormt dårligt og vågner ofte i et skrig, som om han har mareridt. Det er også derfor, at mit overskud til at svare på kommentarer og beskeder på Instagram har været minimalt efter en periode med de her kampe og to uger med influenzaramte børn og voksne, hvor jeg ikke har fået lavet meget i dagstimerne.

Så er der den 2-års alder, som er noget så charmerende, men samtidig den mest udfordrende hidtil med vil-selv-kan-selv alting (indsæt selv smiley med sved på panden). :) Børneopdragelse er svært. Lige som man tror, at nu kører det “I got it“, så bliver de ældre, nye faser, udfordringer, rutiner… Jeg håber, at det gav et indblik i vores hverdag pt. som måske ikke er så idyllisk, som det kan virke udefra, men bare helt almindelig, udfordrende, dejlig og perfekt uperfekt. Lige som hos de fleste andre småbørnsfamilier. <3

View Post
Share

Når børnene hænger i gardinerne

Reklame links: 1. Na-kd/HER (lignende fra H&M HER og Stylein HER), 2. Sandro/lignende H&M HER, 3. Flattered/HER, 4. tørklæde/Filippa K HER

Nu er vi endelig ved at være ovenpå igen, så da vi i går fik meldingen om, at endnu en ubehagelig virus hærgede i vuggestuen, tog vi en hurtig beslutning om at holde Lily hjemme til weekenden. Ikke flere klamme vira, tak. Vi har fået nok! Efter to uger herhjemme, er både børn og voksne ved at gå ud af deres gode skind. Vi har en 2-årig, der vil bestemme alting selv eller ihvertfald det modsatte af, hvad vi beder hende om hele, hele, H-E-L-E tiden og en 8 mdr. gammel baby, der er ikke sover om natten, ikke vil spise andet end at blive ammet og bare er lidt ekstra pylret efter lang tid med influenza. Vi er trætte. Børnene hænger nærmest i gardinerne – sådan føles det ihvertfald.

Derfor pakkede vi i går en taske og kørte ud i det blå. Ud hvor der var lidt mere luft, plads og ro. Det var så dejligt og tiltrængt. <3 Nogen gange forestiller jeg mig, at der bliver mere ro på derhjemme den dag man får mere plads og måske en have, hvor man bare kan åbne døren… Men det kan også være, at det er noget, jeg forestiller mig? At børnene stadig “hænger i gardinerne” i et hus med have eller en større lejlighed, hvis ikke man er ude og opleve, på legeplads, har legeaftaler eller hvad ved jeg? Del endelig jeres erfaringer.

Mine to små hjerter. De kan drive mig til vanvid, men ej hvor jeg elsker de to små bisser. <3 <3 

Vi havde medbragt kanelsnurrer. Opskriften finder I HER – der er såååå gode. :)

Ham her. <3 Der er ikke meget tid til bare at holde i hånden os to i øjeblikket, men jeg synes, at vi er et godt makkerpar i det her forældreskab. Men derfor savner jeg stadig at holde i hånden engang imellem. Det skal vi blive bedre til… :)

Vi fandt den hyggeligste legeplads midt inde i skoven ved Tisvilde strand. Den var kæmpe stor og der var lidt for alle aldre – der skal vi helt sikkert tilbage en dag. :)

I aften bliver Lily passet hos sin farmor og farfar, så herhjemme står den på vegetarburgere og jordbærmilkshakes fra Jagger – det er næsten blevet en tradition, når vi er “alene” hjemme og Louis er kommet i seng. Op med benene på sofabordet og en god film i flimmeren. Jeg vil også ønske jer alle en rigtig dejlig fredag hvad enten I skal bruge den hjemme i sofaen, på jobbet eller på dansegulvet. :)

View Post
Share

30 år og hvad så?

For en måneds tid siden var jeg til en videoskydning med Eau Thermale Avène nede i Nordhavn. Jeg har nemlig fået æren af at være deres ambassadør for tredje år i træk. Et ambassadørskab som jeg er meget glad for og stolt over, da deres produkter har været fast inventar i mit badeværelsesskab og taske, siden jeg gik i gymnasiet. Jeg elsker deres produkter og hvad de står for.

Anledningen til videoskydningen var, at Avène fylder 30 år her i 2020. I stedet for at sætte fokus på deres egen rejse, har de brugt dette jubilæum til at hylde deres forbrugere og give dem mulighed for at fortælle deres historie og syn på livet omkring de 30. Jeg synes, at det er sådan en hyggelig idé og videoen er blevet super fin – I kan se den nederst i indlægget.

I virkeligheden bruges alder ofte som en målestok for, om vi er, hvor vi gerne vil være eller havde forventet at være… Jeg er så taknemmelig for, hvor jeg er landet, for min familie og vores gode helbred. Det gør nok også, at jeg hviler mere i min alder. Jeg var meget usikker og genert som yngre, men det synes jeg, at jeg er kommet over. Det er, hvad alderen for mig har bragt med sig – selvtillid. Min mor har altid sagt, at hendes liv kun er blevet dejligere i takt med, at hun er blevet ældre og det må jeg give hende ret i.

Samtidig er der for mig opstået nye udfordringer, efter jeg er blevet 30 og har fået små børn. Hvor vil vi bosætte os, hvor skal børnene vokse op og hvad vil vi gerne nå, inden de skal i skole, hvor vi bliver mere “bundede”? Hvor vil jeg gerne hen med min virksomhed? Vil jeg blogge til jeg er 65 år eller starte noget op ved siden af? Hvor ser jeg mig selv om 10 år? Nogle af spørgsmålene stillede jeg også mig selv for 10 år siden, men det er med helt nye briller på, efter jeg er blevet ældre og blevet mor. Det er en ny form for usikkerhed, men en usikkerhed med selvsikkerhed i bagagen og jeg glæder mig til at se, hvor vejen fører hen. Hvordan har I det med at blive ældre?

View Post
Share

Overnight oats med chia & skovbær

Kender I det, når man kan blive helt træt af den samme morgenmad hver morgen? Sådan har jeg det i øjeblikket, så jeg prøver lidt forskellige nye løsninger af. Jeg har simpelthen spist for meget muesli med havredrik, frugt og nødder eller boller med ost og smør på det seneste, haha… Så nu skal der nyt til. Forleden lavede jeg overnight oats ud fra, hvad vi lige havde i skabene og det blev faktisk enormt lækkert, så her kommer opskriften…

Ingredienser til én person:
1 dl grove havregryn
2 spsk chiafrø
1 god dl frosne bær (jeg brugte blandede skovbær fra Netto “Øgo”)
1 tsk vanillesukker
2 tsk grofthakkede hasselnødder
2 dl havremælk (anden mælk kan også bruges)

Fremgangsmåde:
Kog bærene op i fem minutter for at sikre, at der ikke er nogen bakterier og lad det køle helt ned. Bland derefter alle ingredienser sammen i en skål. Lad det stå en times tid og rør det igennem igen, inden det hældes på glas og sættes i køleskabet natten over. Servér med ønsket topping. Bon appétit.

View Post
Share

4 fine forårslooks

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME LINKS

1. Arket/HER, 2. Arket/HER, 3. Arket/HER, 4. H&M/HER, 5. Adidas/HER

1. Arket/HER, 2. Arket/HER, 3. Arket/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. H&M/HER

1. H&M/HER, 2. Arket/HER, 3. Arket/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. Saint Laurent/HER

1. Arket/HER, 2. Arket/HER, 3. Arket/HER, 4. Arket/HER, 5. Chanel/HER, 6. Arket/HER

Efter at have gået rundt i nattøj i næsten en uge, drømmer jeg om snart at hoppe i “normalt” tøj igen. Allerhelst et forårsinspireret outfit. Det kan ikke vare længe – vintergækkerne er ihvertfald sprunget ud her på Østerbro. <3 Jeg har samlet fire fine looks herover, som jeg håber, I kan lade jer inspirere af. Har I en favorit? Glædelig lørdag til jer alle.

View Post
Share