Sommerferieplaner & dagligdagsrutiner

naar-tre-bliver-til-fire

Første familiefoto som familie på fire.

baby-en-uge-gammelen-uge-gammel

En uge gammel her.

far-og-soen

Mine drenge ♥

brunch

Morgenmad i svigerforældrenes hyggelige have.

familie-paa-fire

Ih, hvor har jeg glædet mig til i dag. I eftermiddag går Christoffer nemlig på ferie i tre uger. Tre uger uden rigtig nogen planer. Vi skal ikke rejse, men påtænker at bruge et par dage hos svigerforældrene i Nordsjælland med min svigerinde, svoger og deres lille datter, Mona, som kom til verden for bare et par måneder siden. Så håber vi bare, at sommervejret vender retur, så vi kan nyde deres dejlige have, som I også kan se ovenfor.

I dag har Lily, lillebror og jeg taget en fridag og mens de begge sover lur (heldigt, at det lige ramte sammen), får jeg blogget, svaret på mails og klaret nogle praktiske ting herhjemme. Da jeg skrev indlægget HER forleden om vores hektiske morgen og aflevering i vuggestuen, var der et par læsere der spurgte, hvorfor jeg ikke bare lod Lily blive hjemme fra vuggestue, når nu jeg har barsel? Som jeg har fortalt tidligere, har jeg ikke normal barsel som de fleste andre. Jeg har stadig et arbejde, der skal passes, mails der skal besvares, møder, regnskaber, bilag, osv. – i den mængde, der kan lade sig gøre.

Det er den ene side af sagen og den anden er, at Lily simpelthen ville kede sig for meget ved at være hjemme hos os dag ud og dag ind. Lillebror skal jo ammes, skiftes, bades, pusles, nusses og have hud-til-hud kontakt temmelig meget af dagen og han forstår ikke ordet “vent”… Det betyder, at Lily nogen gange må lege lidt mere selv, end hun plejer, når jeg er alene med de to. Hun har det meget sjovere ved at være nogle timer i vuggestuen og blive hentet tidligt. Derudover har hun som i dag en fridag engang imellem, men det er ikke noget, der sker flere gange om ugen.

For at være helt ærlig kan man altså også være temmelig smadret, når man har en nyfødt, hvis man har været oppe flere gange i løbet af natten for at amme eller skifte. Når Lily er hjemme, kan jeg ikke bare tage en formiddagslur med lillebror, hvis jeg har brug for det – så skal der leges og underholdes og det kan altså være udfordrende, hvis man har svært ved at holde øjnene åbne. ;) Nu er vores lille dreng temmelig nem og sover rigtig godt, men af og til har vi også haft nætter, hvor jeg har været oppe mange gange – så er man altså ret færdig dagen efter.

Vi har fundet ud af, at det har været bedst her i starten, at Christoffer afleverer i vuggestue og jeg henter. Så er det faktisk gået ret glidende. Det var lidt om vores valg og rutiner. Det er sådan, det fungerer bedst for os lige nu ihvertfald. :)

View Post
Share

Bryllupsfortælling: Anna & Rasmus

Da jeg selv skulle giftes, surfede jeg nettet tyndt efter bryllupsinspiration. Specielt ledte jeg efter den type indhold, hvor folk delte billeder og fortællinger fra deres egne bryllupper. Det var dog ikke helt nemt at opstøve, så derfor har jeg valgt at tage et nyt koncept op på bloggen… Et koncept hvor I skønne læsere kan dele jeres bryllupsfortællinger med alle andre, der følger med herinde. Jeg synes helt personligt, det er noget af det hyggeligste at se og læse, hvordan andre har båret sig ad med at sammensætte måske livets største fest, brylluppet. Christina og Ian har allerede delt deres fortælling HER og denne gang skal vi med til bryllup hos Anna og Rasmus. Et meget personligt og fint bryllup med en masse kreative DIY-løsninger. Sæt jer godt til rette og læs med nedenfor…

Pssst…. Hvis flere af jer skulle have lyst til at dele lidt ud fra jeres bryllupper, så send mig en mail med et par billeder til christinadueholmbryllup@gmail.com

bryllup-danmark

Lidt om os: Vi hedder Anna, 29, og Rasmus, 33, og vi mødte hinanden i 2011. Jeg er til daglig blomsterdekoratør og min mand er landmand. Vores familie er vokset siden vores ”JA” og i dag har vi vores elskede datter, Laura, på 9 måneder. Da vi mødte hinanden var vi begge ude og rejse jorden rundt, jeg med en veninde og Rasmus med to venner. Af alle steder og mod alle odds, fandt vi hinanden, og det der skulle vise sig at være kærligheden i Las Vegas. Efter mødet rejste vi videre og dermed hver til sit, men da vi begge var tilbage i Danmark igen, 1,5 måned efter mødet, mødtes vi og har været sammen lige siden. Rasmus boede i Jylland og jeg på Sjælland, vi flyttede først sammen på Sjælland og nu har vi købt drømmehuset i Christiansfeld, Jylland.

brudekjoleweddingmakeup-artist-bryllupvielse-i-lade

Hvornår blev I gift, hvor fandt det sted og hvor mange mennesker var I? Vi bliver gift d. 27/5 2017 i min fars gamle stråtækte lade, ’Bueladen’. Det var drøn romantisk og helt perfekt, men det var også benhårdt arbejde op til. Vi havde inviteret alle gæster til en lille kirke 500 m. fra gården, og først da alle gæster ankom, blev de sendt videre af en lille grusvej ned til laden. Til vielsen og efterfølgende bryllupskage i laden var der 110 gæster og til middagen var der 86.

0005_c24b6759_bw-copybrudekjolebrudepigerblomster

Hvilken slags bryllup drømte I om og hvad endte det med? Den korte beskrivelse fortæller meget godt hvad vores bryllup skulle afspejle. OS. Stikordene var landmandslivet for både Rasmus og jeg, Las Vegas, familie Sjælland/Jylland, blomsterdekoratør og kreativitet. Alt det var vi så privilegerede at kunne samle på Falkensteen Gods, min fødegård. Vi drømte om et Anna og Rasmus bryllup, og det fik vi! Der er ingen rigtig eller forkert opskrift, og vi gjorde lige, hvad vi havde lyst til. Det var helt perfekt, men det kom sig også af hårdt arbejde og hjælp fra rigtig mange flittige hænder. Jeg havde brugt enormt meget tid på at videregive alt til hjælpere og tjenere – så jeg bare kunne nyde dagen derfra. Det eneste arbejde jeg skulle afslutte var min brudebuket og brudepigebuketterne. Der kom frisør og min søster lagde min make up, og alt gik stille og roligt inden vielsen.

bryllupbrudepigerlade-vielsebrudeparbryllup-i-danmark

Vielsen: Vielsen gik fuldstændig fantastisk. Jeg kom ind til et lille orkester der spillede fra den lille scene, der var blevet bygget til lejligheden, alle gæsterne stod langs halmballerne, og der stod Rasmus og ventede på mig. Det hele var sat op som når man går ind i en kirke, og det var også en kirkelig vielse med præst. Det eneste der gjorde vi ikke valgte kirkerummet, var at det ikke blev ’vores’ kirke og at denne unikke mulighed for at gøre noget til vores helt eget, bare ikke kunne gå til spilde. Det var lige netop den personlighed og nerve vi søgte på vores dag. For at få det hele i stand med over 100 små halmballer til maj’17, var min far allerede i gang med at presse dem i høsten ’16 – kort tid efter frieriet. Men al den planlægning og at holde det hemmeligt så længe for alle gæster, gjorde det bare vildt sjovt.

bryllupbryllup-koeretoej

En tur på Vespa: Vi tog en æresrunde rundt om Bueladen på min venindes gamle Vespa, den passede helt perfekt til stemningen og det var jo rent og skær pjat, da vi ikke skulle nogle steder. Men alle gæsterne ELSKEDE det og det var så fedt at suse afsted som nygifte langs de gule rapsmarker.

bryllupskagebryllupskage

Bryllupskage: Efter vielsen var der bryllupskage – også i Bueladen. Det var så lækkert med noget sukker og kaffe ovenpå nerverne. Kagen var lige som vi ønskede os og lavet af min mors dygtige kollega.

brudeparbryllupsfotograf

Fotograf: Derefter susede vi ud og fik taget en masse billeder i det smukke vejr af fotograf, Tina Liv. Vi havde udset os nogle gode spots på gården hertil. Det var en rigtig god idé at have en veninde med, til at hjælpe med at rette slør og slæb for fotografen. Alt dette gjorde det enormt tidsbesparende, og vi var hurtigt tilbage til fest og ballade. Vi havde to fotografer på med fra morgenstunden af, hvilket var en kæmpe gave efterfølgende da billederne kom, og jeg kunne få en fornemmelse af Rasmus’ morgen og at der også var billeder af den fra sommerhuset. Fordelen ved to fotografer var også godt givet ud, da vi skulle fotograferes var der stadig en tilbage til at fange vores gæster.

bryllups-locationbordplan-bryllupbryllups-lokationmiddag-brylluppynt-bryllup

Middagen: Vi fik alle et glas bobler inden middagen, og da vi skulle til bords var alle klar til at starte en fest.
Stemningen var lige som vi drømte om. Vi lavede bordplanen så folk ’turde’ snakke og slå sig løs. Bare fordi man kender hinanden, ses man jo ikke til fest en gang om ugen. Det skal så lige siges at familie og venner før har festet sammen i andre anledninger og at vores venner, samt familie gav os en drømme polterabend – så der var gensynsglæde for alle. De fleste sad ved runde borde og så var der to langborde. Alle bordene var smukt dækket med
service fra A Table Story, hvilket satte prikken over i’et. Det samlede så smukt omgivelserne og afspejlede det rå og feminine udtryk, som vi ønskede. Bordpynten var meget løst og grøftekants-inspireret.

bordkortbryllupspyntmenu-bryllupfest-brylluprisdiy-bryllupborddaekning

Hvad var det bedste ved dagen? Detaljelisten over alt det der lige sætter prikken over i’et, synes jeg er lang. Men det er virkelig også de små ting der rører noget i gæsterne og samler rammerne om brudeparret. Vi kastede f.eks. korn i stedet for ris. Selvfølgelig på grund af Rasmus’ erhverv, og fordi vi kunne hente det i min fars silo. Det var puttet i små tyl stykker og bundet sammen med en LOVE-lakrids for at gæsterne havde lidt at gumle på. Min onkel dyrker egen vin på Falkensteen, og forærede os den skønneste rosé, vi kunne servere til alle vores gæster. Der blev blandt andet serveret dyre-kød på buffeten, skudt på gården af Rasmus og familie. På vores menuer havde vi opkaldt forret-hovedret og dessert efter ting der betød noget for os. Vi droppede dessertvinen og skiftede den ud med en kold flaske øl, ’Fynsk Forår’, det gav så god stemning og mening ovenpå fuld mave. De levende bordkort var også ment som en gave til gæsterne og det er så hyggeligt over to år efter at se dem stå rundt omkring hos folk. Vi havde ved hvert bord udnævnt en ’bordherre’. Dette betød at selvom personalet gjorde alt for at servicere, skulle bordherren altid sørge for at der var fyldte glas og hente hvad der var lyst til fra baren. Dette gjorde, at der ikke var nogle der efterfølgende kunne være kede af de manglede vin eller følte sig overset af de flittige tjenere. Sådan en lille ting sætter en sindssyg god stemning.

Var der noget, der ikke gik som forventet?
Nej, det var der ikke, hvor vildt det end lyder. Men de små skønhedsfejl der var og ting som man måske ikke havde forestillet sig skulle være sådan på dagen, var slet ikke værd at hidse sig op over. De var bare med til at gøre dagen endnu mere personlig og mindeværdig…. Og jeg mener virkelig, at der er tale om småting. Min far knækkede f.eks. hans brystbuket, lige inden vi skulle gå ned i laden, tjenerne havde fyldt roséen i de farvede grønne glas og jeg havde pæoner i brudebuketten der sprang helt ustyrligt ud i brudebuketten og vi glemte stjernekasterene.

my-selfieselfie-booth

Festligt indslag: Vi havde lejet en My Selfie, og det var en kæmpe succes! Gør jer slev den tjeneste. Vores fotografer gik 01.00 – og derfor har vi så mange fantastiske billeder fra natten gennem My Selfie’en.

bryllups-tips

En lille og sjov gestus: Rundt omkring var der placeret små hjælpende ’hænder’ til gæsterne. Der var blandt andet sko-puds, plaster og dullegrej.

brudevals

Dit bedste råd til kommende brudepar? Mit bedste råd til kommende brudepar: sæt endelig gang i planlægningen så hurtigt som muligt. Der er enormt mange ting at huske på og der er enormt mange ting inden brylluppet der også har en kæmpe værdi. Processen i af finde sin drømmekjole, finde frem til hvad der egentlig betyder noget for jer, finde alle de rette ting til jeres dag. Der kan forekommer bump på vejen, eller ting man skal overbevise sin kommende mand om er meget nødvendige. Men det at have en tankevirksomhed i gang, synes jeg var super fedt. Hele vores bryllup blev også en skøn tid op til med vores familier der arbejde på højtryk for at give os den bedste dag, og festen startede allerede længe før den store dag. Jeg nåede at have fødselsdag og en juleaften inden brylluppet, og der ønskede jeg mig blandt andet mine sko, gavekort til neglelakring, taske, gavekort til ret og farve af bryn, osv. Alle de der småting der skal til. Når man starter planlægning i god tid er der også rigtig mange ting der vokser på en eller ting man pludselig for en hel anden forventning eller forhold til, når først man undersøger priser, tilgængelighed osv.

Mit næstbedste råd er at man skal gøre sig umage når man er på udkig efter fotograf, det betaler sig. Vi fandt vores på messe, og det var virkelig arbejdet og mærken efter maven værd. Det er absolut ikke en billig post, men den giver så maget mening når det hele er slut og kun minderne er tilbage. Det lyder så kliché-agtigt, men dagen FLYVER afsted. Det var en kæmpe gave at få lov at designe sit eget bryllup og skræddersy det til de mest personlige omgivelser i Bueladen og festsalen på Falkensteen. Rasmus og jeg kan stadig møde vores gæster der kommer med søde og positive kommentarer til dagen, og de varmer stadig helt ned i storetåen.

brudebuket

Et sidste tip til alle brude: gør jeg selv den tjeneste at kaste med brudebuketten! Det er mega sjovt og total filmagtigt.

Tak for du havde lyst til at læse med.
De bedste hilsner, Anna

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

morgenmad

Lørdag morgen, nybagte boller og hygge.

my-boys

Mine drenge. <3

familie

Lørdag eftermiddag besøgte vi min søde mor. Lily eeeelsker mormor. <3 Så dejligt at komme lidt ud af byen i sommervarmen. Vores termometer i lejligheden viste 31 grader i skyggen – endda med alle vinduer åbne og to blæsere kørende, pyha… Sender alle højgravide en kærlig tanke.

melon-is

Min mor serverede hjemmelavede ispinde lavet af blendet honningmelon, mynte, honning og lidt vand. De smagte virkelig lækkert. :)

vandlegeplads

Søndag formiddag tilbragte vi på vandlegepladsen i Fælledparken med dette lyserøde lyn. <3

new-born

Min mindste store kærlighed. <3

View Post
Share

Første dag alene på “barsel”

baby

I dag var min første dag alene på “barsel”. Når jeg sætter det i citationstegn, er det fordi, at jeg faktisk ikke som sådan har barsel. Ihvertfald ikke på papiret – Christoffer tager nemlig alle 32 uger, som vi ellers har til deling, men først fra start december. Det er temmelig kompliceret som selvstændig og jeg har heller ikke lyst til at lukke ned det næste års tid. Bloggen, Instagram og Youtube er ikke kun mit arbejde – det er først og fremmest min hobby. Selvfølgelig skærer jeg ned på nogle ting den første tid og jeg har også planlagt fremad, så jeg kan holde lidt fri, men indtil Christoffers barsel starter om et lille halvt års tid, er lillebror og jeg alene hjemme. :)

Christoffers første fjorten barselsdage ophørte i går, så i dag var min første morgen alene med to børn. For at sige det lige ud… – Det var en udfordrende morgen! Den startede ellers fint ud med hygge og vi var oppe i god tid for at nå det hele, inden Lily skulle i vuggestue. Hun har simpelthen taget det SÅ flot at blive storesøster, men i morges flød bægeret vist bare over. For at gøre en lang historie kort – havregrød ud over det hele, jeg måtte bære to børn ned fra tredje sal på én gang, flitsbue i klapvognen og to grædende børn, da jeg afleverede i vuggestue 2,5 timer senere – den ene hang på mig i vikle og den anden klamrede sig fast udenpå. Det var så svært at gå fra Lily. Jeg har aldrig hørt hende græde så meget ved en aflevering før. Av mit hjerte. Jeg havde bare lyst til at tage hende med hjem igen. Det var lige før, at jeg selv begyndte at tude på vej ud af døren derfra. Man forstår det jo godt… Det er da også svært at forstå, hvorfor lillebror må komme med hjem igen og hun skal blive i vuggestuen, som hun ellers er super glad for – den bedste vuggestue med de sødeste pædagoger.

Det er fantastisk, at være blevet mor til to. Vi er simpelthen så taknemmelige og glade – alt i alt går det virkelig godt, vi hygger os og vores lille dreng er bare så sød og nem. Vi skal bare lige lære, hvordan man gør det hele med de afleveringer om morgenen, så det bliver en rar oplevelse for alle. Heldigvis har Christoffer ferie fra på fredag, så vi er kun alene fire dage endnu, før vi har tre uger sammen igen allesammen. Det glæder jeg mig til! Det er nogle helt nye udfordringer denne gang, kan man vist roligt sige. :)

View Post
Share

For et år siden

Nøj, hvor er der sket meget det seneste år… <3 Så mange dejlige minder at have i bagagen. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at kigge tilbage på samme måned sidste år og se, hvad måneden egentlig bød på. Juni – den første sommermåned af 2018. Lad os starte fra en ende af. :)

koneklubben

Jeg var til event hos søde Ems med resten af Koneklubben :)

foerste-skridt

Nogen fik sine første rigtige sko <3

bowls

Vi var en tur i Malmø og fandt en hyggelig lille café

confetticph

Jeg var til mexikansk gen-bryllup med Confetti hos sødeste MM

foedselsdag-i-have

Var til svigermors fødselsdag i deres hyggelige have.

influenter

Var til photoshoot med mine Confetti-piger <3

family

Fejrede musens 1-års fødselsdag <3

soester

Og derefter min søsters fødselsdag… Lily er født dagen før. <3

4l3a5210

Boede i denne kjole hele juni. :)

View Post
Share

Fint og neutralt

sommertoej

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME LINKS

1. Na-kd/HER, 2. Na-kd/HER, 3. Na-kd/HER, 4. Asos/HER, 5. Missguided/HER, 6. Gina Tricot/HER, 7. Na-kd/HER, 8. Na-kd/HER, 9. Asos/HER, 10. Na-kd/HER, 11. Na-kd/HER, 12. Na-kd/HER,

Godmorgen allesammen. Her er en ny lille collage med nogle af de seneste ting, jeg er faldet over online. Jeg har altid været stor fortaler for en god basisgarderobe og med det mener jeg nogle styles, som ikke går af mode og som er nemme at sammensætte med ens eksisterende tøj. Her kommer det også meget an på farverne og neutrale styles som disse, går man aldrig helt galt i byen med. Jeg har faktisk netop klikket DENNE kjole hjem fra Na-kd. Den er ikke så ammevenlig, men så må jeg hive op i skørterne, haha…

View Post
Share

Mine kjoler som bryllupsgæst

bryllupsgaest-kjolerodebjer-kimono-agavewedding-guest-1gaest-til-bryllyp-kjolewedding-guestskjole-bryllupby-malina-kjole4l3a8685bryllupkjole-bryllupbryllupsgaestkjole

Vi har været til en del bryllupper de seneste år. Det år hvor vi selv blev gift, var vi gæster til intet mindre end seks andre. Det er dog som om, at det er stilnet lidt af igen… Æv, for det er virkelig de hyggeligste fester at være gæst til. Jeg tænkte, det kunne være meget sjovt at samle alle mine bryllupsgæstkjoler i et indlæg til inspiration til de af jer, der stadig har bryllupper i vente i år. Har I en favorit blandt disse? :)

View Post
Share

Bryllupsfortælling: Christina & Ian

Da jeg selv skulle giftes, surfede jeg nettet tyndt efter bryllupsinspiration. Specielt ledte jeg efter den type indhold, hvor folk delte billeder og fortællinger fra deres egne bryllupper. Det var dog ikke helt nemt at opstøve, så derfor har jeg valgt at tage et nyt koncept op på bloggen… Et koncept hvor I skønne læsere kan dele jeres bryllupsfortællinger med alle andre, der følger med herinde. Jeg synes nemlig helt personligt, det er noget af det hyggeligste at se og læse, hvordan andre har båret sig ad med at sammensætte måske livets største fest, brylluppet. Christina og Ian åbner ballet, så sæt jer godt til rette og læs med nedenfor.

Pssst…. Hvis flere af jer skulle have lyst til at dele lidt ud fra jeres bryllupper, så send mig en mail med et par billeder til christinadueholmbryllup@gmail.com

bryllup

Lidt om jer: Ian og jeg mødtes, da jeg som 15 årig gik på high school og boede hos hans familie i Iowa, USA. 10 år senere blev vi kærester, og Ian flyttede efter noget tid til Danmark for at vi kunne skabe et liv sammen her. Vi bor i dag fortsat i Danmark, på Frederiksberg sammen med vores lille søn på 7 måneder. Vi var begge 28 år gamle, da vi blev gift.

Hvornår blev I gift, hvor fandt det sted og hvor mange mennesker var I? Vi blev gift i august 2017 i en lille landsby på Sjælland, hvor jeg selv er vokset op og havde inviteret 85 gæster til bryllupsfest.

bryllupsinspiration

Temaet for vores bryllup: Boho, rustic, DIY, & nature med et drys af internationale vibes.

Hvilken slags bryllup drømte I om og hvad endte det med? Vi drømte om et afslappet bryllup med naturen som ramme, hvor vi kunne samle alle de mennesker, vi holder allermest af og fejre vores kærlighed. Jeg synes faktisk, at vi endte med lige præcis det. :)

vielse-udendoersudendoers-vielsebrudepar

Sådan foregik vielsen:
Vi blev viet af borgmesteren i mine forældres have under deres store gamle valnøddetræ. Vores gæster sad på halmballer med treller på, blandt de mange fine frugttræer i haven. Min mand og svoger havde bygget en ”arbor” i træ, som blev dekoreret med blomster og grene. Vores norske veninde sang den akustiske udgave af “Home” (Edward Sharpe and the Magnetic Zeros) med guitar til. “Home is wherever I’m with you” – et udtryk der repræsenterer vores rejse sammen og derfor også inspirerede vores bryllup. Gæsterne viftede med vimpler lavet af træpinde med farvede silke- og guldbånd, da vi gik gennem haven efter vielsen.

havebryllupwedding-inspirationbryllups-opdaekningbryllup-i-telt

Bryllupsfesten: Blev holdt i telt i haven. Min far og min mand havde kreeret smukke plankeborde til dagens anledning som vi pyntede med cremefarvede stofløbere, antikke messing lysestager, eucalyptus grene, og æbler fra haven. Loftet blev udsmykket med lyskæder og vi lavede et backdrop af paller.

 Var der noget, der ikke gik som forventet? Vi havde fået printet fine programmer til vores vielse i det fri, her iblandt teksten til “Det er så yndigt at følges ad”, som vi skulle synge. Desværre var der sket en fejl, så sidste linje i hvert vers manglede. Heldigvis var vores gæster både opfindsomme og gode til at nynne og vi klarede den igennem med lidt smil og grin på læberne :)

bryllupskage

Fotograf: Alle billederne blev taget af min veninde/svigerinde som er fotograf (Nature’s Grace Photography).

bryllupsgaest-kjolervenner

Gæsterne: Familie og venner var samlet fra Danmark, USA samt en del andre lande – i alt var vi 10 forskellige nationaliteter samlet til bryllupsfest og taler/sange foregik derfor i et dejligt miks af engelsk og dansk.

brudbrudgom

Det havde vi på: Brudekjole fra Maggie Sottero. Øreringe fra Carré. Sandaler købt i USA. Jakkesæt samt slips fra Tiger of Sweden. Slipsenål og manchetknapper i træ fra BeWooden. Sko fra Aldo.

brudebuket

Brudebuketten: blev bundet af min kusine som er blomsterbinder.

brudekjolebryllup-i-haven

Hvad var det bedste ved dagen? Vi har mange dejlige minder fra dagen, men en af mine favoritter, var vores “first-look”: Før vielsen mødtes min mand og jeg på en fin skovsti, hvor vi så tit har gået ture. Her så vi hinanden i brudekjole og jakkesæt for første gang. Vi havde en dejlig stille stund blandt fuglesang og susende trækroner – bare for os to. Et helt særligt minde.

Dit bedste råd til kommende brudepar? Dagen går så utrolig hurtigt, så når I sidder dér ved jeres højbord – så kig ud på jeres gæster, sug stemningen til jer, kig hinanden dybt i øjnene og tag så et “mentalt foto” for jeres indre, som I altid kan hente frem, når I husker tilbage på jeres bryllup. :)

Vi var så heldige at få hjælp til forberedelserne af familie og venner hvilket virkelig satte et personligt præg på bryllupsfesten. Min mand og jeg havde den dejligste dag sammen med alle vores kære samlet fra nær og fjern.

Tak for du havde lyst til at læse med
Bedste hilsner, Christina Figgé-Morrison – Instagram: @figgegrace

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

jellycat
Fredag var vi forbi Baby Sam for at købe et par ting til lillebror og inden vi fik set os om, kom Lily løbende med tre store bamser… :)

soeskende

Lily ville gerne prøve at holde lillebror i klapvognen. :)

morgenmad

Lørdag morgen tog vi hjem til mine svigerforældre og spiste morgenmad. De har den hyggeligste have og solen skinnede, så vi brugte det meste af formiddagen herude.

trilleboer-boern

Lily fik sin fødselsdagsgave fra dem – I kan nok selv gætte, hvad der var i. :)

garden

Mine drenge. ♡

new-born

Søndag morgen. ♡

nordisk-falafel

Søndag gik vi i Fælledparken for at møde nogle venner og spiste et pitabrød fra Nordisk Falafel på vejen derhen, mens børnene sov i vognen… VILDT at kunne sige barn i flertal nu. :)

sankt-hans-aften

På vej til Sankt Hans.

sankt-hans

Kan I spotte det lillebitte bål i baggrunden? :)

View Post
Share

Den første tid

baby

I dag er vores lille dreng ni dage gammel. Den første uge fløj nærmest bare afsted og jeg har taget en lille pause fra både blog og Instagram og fokuseret på min lille familie. Men hvordan er den første tid så gået? Alt i alt er han en enormt fredelig og nem lille fyr. Han sover nærmest hele døgnet – endda mere end Lily gjorde, selvom jeg ikke troede, at det var muligt. Jeg er nødt til at vække ham om natten for at give ham mad, for ellers sover han mere eller mindre igennem.

Det første døgn med ham var ellers lidt noget andet. Han græd en hel del og man kunne nærmest ikke flytte ham fem centimeter, før han blev ked af det, men dagen efter, tog han sig en virkelig lang lur og da han vågende igen, havde han ligesom fået et helt andet og meget mildere humør og har haft det lige siden. Jeg tror bare, at han lige skulle vænne sig til at være ude i den virkelige verden. At blive født er hårdt for sådan nogle små størrelser.

Amningen går også overraskende godt. Det er noget nemmere her anden gang, må jeg sige. Det gør slet ikke lige så ondt og mælken løb også meget hurtigere til. Jeg synes, det var ret grænseoverskridende at amme ude blandt andre mennesker første gang, men her anden gang kan jeg mærke, at jeg slapper langt mere af i det. Både fordi jeg har gjort det før, men jeg har også bedre taget på det denne gang og har fundet nogle teknikker, så jeg kan undgå at flashe hele mælkebaren, når han er sulten, haha…

Det er vildt og dejligt pludselig at være fire, men det er også helt klart denne del, der er den største udfordring. Det må jeg fortælle mere om i et andet indlæg, for jeg må hellere slutte for nu og samle lillebror op fra babynesten ved siden af mig… Han er ved at være vågen igen. :)

View Post
Share

Bryllupsgæstkjoler

kjoler-bryllup

Reklame links: 1. Mango/HER, 2. Mango/HER, 3. Na-kd/HER, 4. Asos/HER, 5. Asos/HER, 6. Asos/HER, 7. Gina Tricot/HER, 8. By Malina/HER, 9. & Other Stories/HER, 10. H&M/HER, 11. Vila/HER, 12. H&M/HER, 13. Ba&sh/HER, 14. Na-kd/HER, 15. H&M/HER, 16. Na-kd/HER, 17. Asos/HER, 18. Asos/HER

Jeg har foreberedt nogle indlæg, inden jeg fødte og her kommer det første i rækken… :) I er garanteret mange, der har et par bryllupper eller tre i kalenderen denne sommer. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at dele lidt inspiration til bud på fine kjoler, som er oplagte som bryllupsgæst. Der er så mange regler – kjolen må ikke være for kort, ej heller for opsigtsvækkende og de fleste frabeder sig også, at gæsterne kommer i hvid og sort. Det er altid en god idé, at forhøre sig hos bruden, hvis man er i tvivl om sit kjolevalg. Personligt ønskede jeg, at mine gæster var sommerligt klædt og ikke kom i sort (og kridhvid blondekjole, selvfølgelig), men ellers var der fuldstændig frit spil. Om kjolen havde hvid baggrund med blomster, om den var kort eller pangfarvet, det var jeg faktisk fuldstændig ligeglad med. Bare den var sommerlig og folk følte sig godt tilpas. Vi havde kun ét bryllup i kalenderen i år og som højgravid, var jeg hoppet i DENNE fra Other Stories. Hvis jeg skulle til flere i år, kunne jeg godt finde på at bestille DENNE fra Mango, DENNE, DENNE eller DENNE fra Asos. Har I en favorit?

View Post
Share

Lily to år

foedselsdag-to-aarfoedselsdagstogloebecykelnyfoedtto-aars-foedselsdagmorgenbord-foedselsdag

I går havde Lily fødselsdag og blev to år. Tænk, at der allerede er gået to år… Hun er efterhånden slet ikke så lille længere – specielt ikke når man sidder med en nyfødt i armene. Det er simpelthen den sjoveste alder. Hun siger så mange søde ting, er eftertænksom og enormt kærlig. Min søde lille store pige. Vi fejrede det med morgenbord, fødselsdagssang og gaver. Som I måske har set på Instagram, gav vi hende en løbecykel og selvom hun ikke helt kan nå jorden endnu, var det en stor succes. :) Senere på dagen kom min mor forbi og så tog vi allesammen ned i vuggestuen og delte bamseboller ud. Sådan en hyggelig dag – helt stille og rolig. Det føltes simpelthen så vildt, stort og dejligt, at have to børn med til fødselsdagsmorgenbord. ♥

View Post
Share

Velkommen til verden, lillebror

to-dage-gammel-baby

Endelig kom han… Vores længe ventede og ønskede lille dreng på 3800 gram og 53 cm. Lørdag morgen kl. 08:58 d. 15. juni blev vi en familie på fire. Han er simpelthen så sød og dejlig og vi er enormt taknemmelige. <3 Da han langt om længe besluttede sig for at blive født, havde han travlt med at komme til verden og ankom bare én time og tyve minutter efter, at vi var tjekket ind på hospitalet. Det var noget af en anden fødsel end første gang, kan man vist roligt sige. Det var en vild oplevelse – jeg modtog ham endda med mine egne hænder. Jeg skal nok fortælle meget mere, men lige nu vil jeg bruge tiden med min lille familie og lære ham og “os” at kende som en familie på fire. Tusind tak for alle jeres søde beskeder på Instagram. Det betyder mere, end I aner.

View Post
Share

Smukke & simple slippers

slippers

Reklame links: 1. H&M/HER, 2. Flattered/HER, 3. Na-kd/HER, 4. Havaianas/HER, 5. Asos/HER, 6. Pieces/HER, 7. Asos/HER, 8. H&M/HER, 9. Flattered/HER, 10. H&M/HER, 11. Flattered/HER, 12. Mango/HER

Hvis der er én form for fodtøj, jeg er ekstra glad for, så er det den type, hvor man ikke behøver at bøje sig ned, hive og snøre… :) Specielt under min graviditet har det været et kæmpe plus, men sådan helt generelt er jeg også stor fan af, når man lynhurtigt kan smutte i sit fodtøj. Jeg har derfor samlet 12 bud på fine slippers her til sommer, som passer til det meste. Jeg kunne godt overveje, at klikke DISSE hjem til mig selv. :) Har I nogle favoritter?

View Post
Share

Gravid uge 40+3

gravid-uge-40

Kære lille skat, du sætter din mors tålmodighed på prøve. Kom nu ud! De sidste tre dage, har føltes som uger, må jeg indrømme og jeg går bare rundt i en venteposition… Jeg har ikke lavet nogen planer og jeg har heller ikke rigtig lyst til at lave nogen, for jeg aner jo ikke, hvornår han kommer. Jeg forsøger bare at slå tiden ihjel med lidt arbejde og praktiske gøremål.

Ifølge min egen beregning, som burde være temmelig præcis ud fra min sidste menstruation, burde min termin dog først være i morgen, selvom jordemoderen mener noget andet. Måske er det derfor, at han ikke har meldt sin ankomst endnu… 13 er også mit lykketal, så det ville da være meget passende, hvis han kommer i morgen… ♥ Kryds lige fingre, ikke?

View Post
Share

Sommerfavoritter

sommer-garderobe

Reklame links: 1. Asos/HER, 2. H&M/HER, 3. New Look/HER, 4. & Other Stories/HER, 5. Warehouse/HER, 6. Warehouse/HER, 7. New Look/HER, 8. Raid/HER, 9. & Other Stories/HER, 10. Asos/HER, 11. New Look/HER, 12. Asos/HER, 13. Accessorize/HER, 14. & Other Stories/HER, 15. Pretty Little Thing/HER, 16. New Look/HER

Jeg tror, at jeg føler mig ekstra lokket af alle de fine sommerstyles i øjeblikket med tanke på, at jeg snart kan passe mere “normalt” tøj igen… Sådan mere eller mindre. Her er 16 fine sommerfavoritter, som jeg er faldet over på det seneste… Jeg er specielt fristet af DENNE kjole, men DENNE sag er nu også virkelig fin, synes jeg. God tirsdag til jer alle.

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

anine-bing-dress

I fredags var jeg forbi butikken, Berg, på Østerbrogade, hvor denne fine gule sag hang i vinduet. Jeg havde et gavekort dertil fra en kjole, jeg byttede forrige jul og denne måtte straks med hjem i stedet for. Den er af mærket Anine Bing, hvis I er nysgerrige. :) Så fin og sommerlig og så har den en virkelig smuk dyb ryg.

frokost

Lørdagens frokost – højtbelagte rugbrødsmadder med plantepålæg, italiensk salat (jeg har altid haft en svaghed for det, haha), avocado, kartofler og ristede løg. Haps!

a-table-story

Lørdag aften var jeg inviteret til 30-års fødselsdag hos Cathrine. Hun havde dækket fint op på deres tagterrasse og det var bare sådan en hyggelig aften med en masse søde damer.

gul-kjole-anine-bingfest

Jeg indviede den nye gule kjole med et glas matchende lemonade, haha… :)

kjole-bryllupsgaest

De her damer. ♡ Min søde og super seje agent, Christina, og den dejlige fødselar, Cathrine.

solopgang

Den smukkeste solopgang søndag morgen. Der er da én god ting ved at skulle tisse flere gange om natten, haha…

bakke

Søndag formiddag kom min mor spontant forbi med kanelsnurrer. Jeg havde lige bagt boller, så vi pakkede en bakke og lavede picnic i stuen. :)

weekend

Da min mor var gået hjem, gik vi en tur i Fælledparken. Selvom jeg føler, at jeg vralter lidt efterhånden, forsøgte jeg ihærdigt at gå i et raskt tempo, så lillebror måske skulle få lyst til at komme ud, haha…

trafiklegepladsen

De her to. ♥ Synes Lily ligner den sødeste lille Paddington med den hat dér. :)

vugge

Jeg fik også lagt nyt sengetøj på lillebrors dyne. Jeg synes, det er så sødt til både piger og drenge dette Liberty stof. Jeg har købt det gennem RebeccaP, som jeg faldt over på Instagram, hvis I er nysgerrige… :) Uroen er i øvrigt fra Konges Sløjd.

View Post
Share

Terminsdagen…

gravid-uge-40

Gravid uge 40+0

Så ramte vi terminsdagen – uge 40+0 og stadig ingen baby. Jeg havde ellers på fornemmelsen, at han ville komme før tid… Måske fordi jeg fødte Lily i uge 39+5, havde jeg heller ikke forventet overhovedet at ramme terminsdatoen denne gang. Der kan man bare se… Jeg kan mærke, at jeg begynder at blive lidt utålmodig og længes virkelig efter at møde ham. Kom nu ud, lille skat. ♥

Jeg spurgte forleden min jordemoder om, hvad der egentlig sætter fødslen igang – om det er kroppen selv eller barnet… Hun fortalte, at man har en antagelse om, at det faktisk er barnet, ligesom det åbenbart også er hos får. Dets hormoner fortæller kroppen, at det er klar til at komme ud. En af lægerne på Rigshospitalet er ved at lave en studie omkring det, fortalte hun, for måske at underbygge deres teori. Det er vildt spændende, synes jeg. :) Så lille ven derinde i babybulen – er du ikke snart klar?

View Post
Share

VLOG: de sidste dage før termin

Godmorgen allesammen. Christoffer havde fri i onsdags, så vi udnyttede muligheden for en hyggelig familiedag, inden tre bliver til fire og vi nok går lidt ind i en babybobbel. :) Vi filmede samtidig en VLOG i løbet af dagen, så følg med når vi tager på picnic i den hyggeligste lille oase midt i København, hør hvad Lily mener, at lillebror skal hedde samt se et glimt af babybulen. Det bliver jo nok den allersidste video, inden vi udvider familien med et ekstra lille medlem. <3 Jeg håber, I kan lide den. Det vil gøre mig glad, hvis I har lyst til at abonnere på min Youtube kanal HER. Hav en rigtig skøn weekend.

View Post
Share

Ventetid – uge 39+5

Processed with VSCO with e1 preset

Jeg har været lidt spændt på dagen i dag… For to år siden, da jeg ventede Lily, fødte jeg nemlig netop i dag – uge 39+5. Der er dog ingen tegn på noget endnu, så jeg har virkelig ingen idé om, hvornår han melder sin ankomst. Snart – lad os håbe det. :) Jeg har det godt fysisk, men jeg må indrømme, at det begynder at blive lidt tungt… Jeg kan snart heller ikke vente længere på at møde den lille fyr.

Jeg var til jordemoderen i dag og alt så fint ud. Hun skønnede ham til 3400 gram, hvilket er meget gennemsnitligt på nuværende tidspunkt og han står nu helt fast i bækkenet parat til at blive født. Jeg føler mig også mere og mere klar mentalt, så nu kan du bare komme ud, lille ven. Vi er mere end klar til at møde dig. ♥

Jordemoderen sagde, at noget der kan hjælpe til med at sætte skub i fødslen er, hvis man kommer helt ned i gear og får slappet af. Så hun foreslog lidt massage, god mad og afslapning her de sidste dage. Ikke den værste besked at få. :) Jeg har derfor netop været i et langt bad, er hoppet i nattøjet, lokket Christoffer til en omgang fodmassage og lavet en portion koldskål med jordbær. Lad os håbe, at det hjælper, haha… God aften til jer alle.

View Post
Share

Baby blue

collage

Reklame links: 1. Jane Kønig/HER, 2. Jane Kønig/HER, 3. By Malina/HER, 4. Hermine Hold/HER, 5. Ivyrevel/HER, 6. Ivyrevel/HER, 7. Pretty Little Thing/HER, 8. Asos/HER, 9. Faithfull the Brand/HER, 10. H&M/HER, 11. Hermine Hold/HER, 12. By Malina/HER, 13. Pimkie/HER

Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at vi skal have en dreng, men jeg har fået et crush på lyseblå. De fleste af de ting, jeg har gemt online på det seneste, er ihvertfald i den blå farveskala, haha… Jeg synes, det er så pænt til solkysset hud og er en farve, som klæder de fleste. Alle kjolerne ville faktisk være fine med disse sandaler og jeg overvejer stærkt, om jeg skal klikke dem hjem. :) Har I nogen fine sommersager i kikkerten i øjeblikket?

View Post
Share

Picnic i det grønne

picnic

Hvis der er to begivenheder, jeg elsker, når det handler om mad, så er det morgenmad på sengen og skovtur. Lily ved også udmærket, hvad det handler om og er stor fan af begge koncepter. :) Vi har længe talt om at tage på en skovtur alle tre, da vi endnu har haft det til gode. Lily og jeg har været på skovtur alene og vi har også holdt det på stuegulvet mange gange, men i sidste uge gjorde vi alvor af en udendørs skovtur for hele vores lille familie.

skovtur-picnic

Vi linede op med tæppe og picnickurv i svigerforældrenes have. De har virkelig den hyggeligste have fyldt med blomster og store gamle træer – et perfekt spot til en skovtur eller “havetur” om man vil. :) Derudover var det lidt rart at være i nærheden af huset, da vejret har været så ustadigt den seneste tid.

avene-solcremeskovtur-danmark

Selvom vejret var en smule skiftende, havde vi alligevel smurt os ind i solcreme. Ofte synes jeg, at det kommer bag på én, hvor hurtigt man bliver solskoldet selv på dage, hvor det er overskyet. Avène havde forinden forsynet os med en god portion solcremer til både børn og voksne. Jeg har brugt flere af deres produkter i årevis, men solcremerne er nye for mig, så jeg havde glædet mig til at teste dem. Der er ret stor forskel på solcremer og det kan faktisk være svært at finde nogle ordentlige, synes jeg. Nu har vi også brugt dem nogle gange siden skovturen og jeg kan konstatere, at de alle er super nemme at smøre ud og trænger hurtigt ind uden at klistre. Specielt sprayflasken til børn med SPF50+ er helt genial – den har jeg faktisk også brugt til mig selv et par gange. Den er super nem at påføre, da den simpelthen bare sprøjtes ud. Desuden er jeg vild med det faktum, at Avène har udviklet deres solcremer med kun fire solfiltre, så de påvirker havmiljøet og koralrevene mindst muligt. Det kan I læse mere om HER, hvis det har interesse.

avene-spf-50

Mens jeg har været gravid, er mine pigmentforandringer også kun blevet endnu mere synlige, så jeg er enormt påpasselig med at huske at smøre mig ind. En ny favorit til ansigtet er denne “B-Protect” fra Avène. Det er en solcreme med SPF 50+, som også beskytter mod luftforurening. Derudover har den en funktion, som jeg aldrig har oplevet før… Den tilpasser sig nemlig ens hudtone, når man smører den ud i ansigtet – den blender ligesom ind uanset hudfarve, i takt med at man arbejder den ind i huden. Det er virkelig smart. Derudover er den super let at smøre ud og giver en pæn glød til huden. Jeg påfører den umiddelbart efter min dagcreme, inden jeg lægger makeup.

picnic-kurvblomsterbuket

Haps haps… Vores skovturskurv bestod af nybagt brød fra bageren, hummus, friske tomater, oliven, ost og vindruer. Nogen gange behøver det ikke at være så besværligt. :) Det var simpelthen så hyggeligt og jeg er ret sikker på, at det ikke bliver sidste gang i år. Næste gang har vi bare en lille mand med i vognen ved siden af… Åh, hvor jeg glæder mig. ♥


View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

Lørdag morgen, natskjorte, sutsko og nybagte boller. Aah, weekend. ♥

hule

Det er næsten blevet en fast tradition, at vi bygger hule i weekenden. :)

the-union-kitchen

Søndag startede jeg dagen med baby shower på The Union Kitchen sammen med en masse søde damer. Deres vegetarbrunch kan varmt anbefales.

gravide-veninder

Vi holdt det for min gode veninde, Louise, som har termin kun fem uger efter mig. Vi mødtes i mødregruppe for snart to år siden, så vi har jævnaldrende døtre, Lily og Lilly. Nu følges vi sørme ad igen – jeg føler mig simpelthen så heldig, at vi skal opleve næste kapitel sammen også. Det bliver stort.

isoteket

Is med mine to på yndlingsstedet, Isoteket. Hvis I kommer forbi i løbet af sommeren, må I klart stikke hovedet forbi – de laver de bedste, hjemmelavede, økologiske is.

vegetarisk-hotdog

Søndag aften havde jeg ustyrlig meget lyst til hotdogs, så for første gang nogensinde lavede vi vegetariske hottere. Pølserne fra Anamma kan varmt anbefales, hvis man vil undgå kød. De smager virkelig godt. Vi toppede med syltede agurker, ketchup, ristede løg og så havde vi stegt nogle svampe på panden, som vi miksede med friske krydderurter og lidt soyayoghurt. Haps!

vegetar-poelser

Jeg håber også, at jeres weekend har været skøn. ♥

View Post
Share

De sidste dage som en familie på tre

min-familie4l3a94274l3a94414l3a94054l3a9413

I går var vi til fødselsdag hos min svigermor. Pludselig slog det mig, at det måske var sidste gang, at vi var ude sammen som en familie på tre. Vi tæller de sidste dage, før vi tilføjer endnu et lille familiemedlem. I dag er jeg nemlig gået ind i uge 39+0 og der er derfor kun en uge tilbage til termin. En enkelt lille uge… Om lidt bliver Lily storesøster og vil højst sandsynlig aldrig kunne huske at have været andet, når hun bliver stor. Det er både fantastisk og giver mig samtidig lidt et sug i maven. Min lille pige. Jeg håber sådan, at vi kan formå at give hende lige så meget opmærksomhed, som hun får nu.

Jeg er så spændt på det hele. Spændt på at møde lillebror, spændt på at blive fire og spændt på fødslen… Hvornår mon der sker noget? Hvordan mon det hele går igang? Går vandet som med Lily? Kommer det til at gå hurtigere denne gang? Der er så mange tanker, der flyver rundt i mit hovede… Jeg har efterhånden nået det meste på min to-do liste, så jeg føler mig lidt mere rolig omkring, at han snart melder sin ankomst. Samtidig har jeg lidt blandede følelser omkring, at skulle føde igen. Jeg frygter det ikke, men nu hvor jeg ved, hvad jeg går ind til, kan det føles en smule presset, at skulle igennem det igen, haha… For jøsses, hvor gør det altså ondt – det kan man bare ikke komme udenom. Vigtigst af alt er bare, at han kommer sikkert til verden. <3 Jeg kan næsten ikke vente med at møde ham, kysse og kramme ham og se hvem han ligner af både sind og udseende… Det hele er så spændende, at ventetiden er svær at holde ud.

View Post
Share

Video: indholdet af hospitalstasken

Nu har jeg fået optaget en ny video med indholdet af hospitalstasken her anden gang. I har måske allerede set min tidligere video med hvad jeg havde pakket, da vi ventede Lily? Faktisk synes jeg, at vi havde ramt meget godt plet. Der var dog et par enkelte ting, som vi godt kunne have ladet blive hjemme og et par ting, som jeg ville ønske, at jeg havde haft med første gang – det kommer jeg også ind på i videoen. Jeg håber, I kan bruge den til inspiration. I øvrigt må I endelig til, hvis I har andre gode forslag til, hvad man kunne have med i tasken…

Babys taske:
– Tre sæt tøj (både i str. 50 og 56, da vi jo ikke ved, hvor stor han er)
– Små bomuldshandsker (de kradser ofte sig selv i hovedet i starten)
– To små bomuldshuer (den ene får de på lige efter fødslen, så den bliver nok hurtigt grisset til – derfor to styks)
– Dyne + betræk
– Olivy Baby Care + vatrondeller
– Stofbleer

Mors taske:
– Vandrejournal.
– Sygesikringsbevis
– Ønskeliste til jordemoderen
– Behageligt tøj
– Undertøj (trusser i et nummer større end normalt)
– Amme bh’er
– Pyjamas
– Hjemmesko
– Morgenkåbe/kimono
– Lansinoh Lanolin creme (til brystvorterne – life saver når man starter med at amme)
– Ammeindlæg
– Hårelastikker
– Læbepomade
– Ansigtsspray eller vifte (man kan godt få det temmelig varmt under sådan en fødsel)
– Toiletsager (deo, shampoo, hårbørste, tandbørste, tandpasta, ansigtscreme)

Fars taske:
– Behageligt tøj
– Toiletsager

Diverse:
– Autostol
– Mobil + oplader
– Kamera + oplader
– Højtaler + oplader (hvis man vil høre musik på stuen)
– Snacks (f.eks. kiks, müslibarer, frugt, nødder)

View Post
Share

En prikket sag

dressgravid-uge-39

Reklame links: kjole/NA-KD HER, sko/Converse HER, solbriller/NA-KD HER, frakke/Sandro (lignende fra Filippa K HER), taske/Chloé HER

Godmorgen med jer. Her er et outfit fra forleden, hvor vejret tillod bare ben og jeg var hoppet i en fin prikket kjole. I øvrigt fryser man altså bare lidt mindre, når man har et indbygget varmeapparat, skulle jeg hilse og sige. :) Jeg har forresten fået pakket hospitalstasken og ud fra en afstemning, jeg lagde op på min Instagram story i går, ser det ud til, at der er stemning for, at jeg filmer en video omkring, hvad jeg har pakket denne gang. Det vil jeg derfor forsøge at gøre en af de kommende dage. Så sig endelig til, hvis der er noget specielt, I vil have, jeg lægger vægt på… Hav en dejlig onsdag.

View Post
Share

Gravid uge 38

gravid-uge-37-og-38

Gravid uge 38 (39. uge) – der er nu 12 dage til termin…

Tolv dage til termin… TOLV! Måske endnu mindre. Jeg har en fornemmelse af, at det godt kunne ske snart, så jeg prøver virkelig at samle op på alle løse ender disse dage – både hvad angår arbejde og praktiske gøremål. Det er som om, at listen bare bliver længere og længere, haha…

Baby er ifølge min app nu så stor som en… Honningmelon! Han skulle veje ca. 3 kilo og være 48 cm lang. Det passer meget godt med, hvad jordemoderen nogenlunde skønnede ham til i fredags. Så nu må vi se, om det passer, når han kommer ud.

Indkøb til baby: Jeg har fået købt de sidste ting til lillebror, så på den front, er vi rimelig klar. Det eneste vi stadig overvejer at købe er en bedside crib. Tanken er, at han skal sove mellem os i sengen i en lille babynest det første stykke tid – det gjorde Lily også. Udfordringen opstår, hvis Lily vil ind til os om natten, for så tvivler jeg på, at de begge to kan ligge der, uden han får en arm eller et ben i hovedet. Det tør jeg simpelthen ikke. Så lige nu overvejer vi, om vi kan undvære en bedside crib og i stedet lade ham sove i den vugge, vi har stående i stuen, de nætter hvor Lily kommer ind… Bare trække den hen til soveværelsesdøren (den kan ikke være derinde). Eller om vi skal købe en bedside crib. Jeg tror, at vi venter og ser, hvordan det går, når han kommer…

Tanker om fødslen: For at være ærlig føler jeg mig ikke 100% mentalt klar til fødslen endnu. Håber det kommer. For ud det skal han jo… Snart. Nok blandt andet fordi, at jeg endnu ikke har krydset alle punkterne af på min to-do liste, har jeg ligesom ikke haft tid til at skænke fødslen så mange tanker… Og så har vi stadig ikke besluttet, hvad han skal hedde. Det vil vi vildt gerne have fastlagt, inden han kommer ud. Jeg tror ikke, at det bliver nemmere for os, når vi først ser ham. Tværtimod. Så vi vil gerne have et navn klar. Synes det er så svært med de drengenavne. Lige nu har vi to favoritter og vi har så svært ved at tage en beslutning, haha… Jeg glæder mig helt vildt til at møde ham, men han må godt lige vente et par dage endnu. :) Jeg har utrolig mange plukveer, så det kunne godt tyde på, at min krop er ved at gøre sig klar… Så jeg må hellere se at blive klar i hovedet også. Og få besluttet det navn. <3

Krop og vægtøgning: Jeg har taget omkring 15 kilo på nu siden første besøg hos lægen og vægten har netop ramt 70 kilo. Da jeg fødte Lily, vejede jeg 70,2 kilo, kan jeg se tilbage i en app fra vores badevægt, så det er meget det samme denne gang. Jeg føler nogen gange, at mit maveskind næsten er ved at sprække… Specielt henover navlen kan det nive rigtig meget, fordi den er spændt til bristepunktet efterhånden. Jeg har stadig ingen strækmærker, men en del tydelige blodårer henover maven. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at være gravid, men jeg er virkelig begyndt at glæde mig til, at blive mig selv igen rent kropsmæssigt. Det hele bliver altså lidt mere besværligt med badeboldsfacon. Det er specielt noget, jeg har lagt mærke til her anden gang, hvor jeg hele tiden skal op og ned fra gulvet til Lily og bære hende op og ned fra tredje sal.

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

skovtur

Lørdag formiddag holdt vi skovtur i svigerforældrenes hyggelige have. Lily skulle sove hos farmor og farfar, da vi skulle holde loppemarked søndag.

have

Derefter tog Christoffer og jeg til fødselsdag hos vores dejlige niece, Lia, der fyldte syv år, inden vi tog hjem og pakkede videre til loppemarked.

gentofte-loppemarked

Loppemarked i regnvejr er altså ikke det fedeste, men heldigvis havde vi lånt en pavillon af Christoffers forældre og den reddede virkelig dagen. Vi fik næsten udsolgt – så dejligt at få ryddet op, ryddet ud og at andre kunne få glæde af vores gamle skatte. :) Det var også super hyggeligt at hilse på flere af jer.

kaninunge

Lily var meget stolt, da hun for første gang fik lov at holde en kaninunge hos farmor og farfar. De bor i et ganske almindeligt villakvarter, men har både kaniner, høns og bistader i haven. Det er næsten som at komme på landet. :)

vugge

Vi fik også sat lillebrors vugge op i stuen. Så hyggeligt at gå og kigge på den – det hele bliver pludselig så virkeligt. <3

View Post
Share

Fine sommersager

sommer

Reklame links: 1. Arket/HER, 2. ASOS/HER, 3. Arket/HER, 4. Arket/HER, 5. Arket/HER, 6. Arket/HER, 7. Filippa K/HER, 8. Flattered/HER, 9. Gina Tricot/HER, 10. Arket/HER, 11. H&M/HER, 12. H&M/HER, 13. Gina Tricot/HER, 14. Arket/HER, 15. Converse/HER, 16. Arket/HER, 17. Hermine Hold/HER, 18. Jane Kønig/HER

Godmorgen allesammen og glædelig lørdag. Vi skal som sagt holde loppemarked i morgen, så vi brugte hele aftenen i går på at pakke os sammen og gøre klar – og vi fortsætter senere, når vi er hjemme fra fødselsdag. Det er altså lidt et cirkus med en højgravid mave, må jeg indrømme og stakkels Christoffer måtte bære det meste ned fra loftet selv, haha… Men det skal nok blive hyggeligt. Lad os håbe, at jeg ikke går i fødsel midt under loppemarkedet. :)

Jeg sad forleden og surfede rundt på nettet og faldt over en masse fine sommersager. Jeg synes, der er så mange fine ting for tiden og det frister garanteret endnu mere fordi, at jeg ikke kan passe det, haha… Jeg overvejer dog stærkt, at klikke kjolen HER fra Arket hjem, da den både kan bæres med og uden tyk mave. Jeg håber, I kan bruge collagen til inspiration. God lørdag til jer alle.

View Post
Share

Vi holder loppemarked på søndag

2b20798c-5f57-4d61-b0e6-c98ae61db1f5gentofte-loppemarkedvasergentofteloppemarkedhvid-kjole-16be3e528-4703-46b1-860a-d49ac5ed54e9737bbb8b-773e-4478-a6b4-a5b8de31b9b9

{ Billederne her er fra de sidste par års loppemarkeder }

Jeg har lige taget et par dage fri fra blog og Instagram og forsøgt at komme til bunds i en masse andet arbejde bagom bloggen. Terminen nærmer sig jo med hastige skridt og jeg vil så gerne være ovenpå rent arbejdsmæssigt, når lillebror melder sin ankomst. Det er lidt som at arbejde frem til ferie – der giver man den også lidt ekstra gas for at komme i mål, haha…

Men derudover vil jeg bare fortælle, at Christoffer og jeg sælger ud af vores gamle skatte på søndag på Gentofte Loppemarked fra kl. 07-14. Vi har en HEL masse, som vi gerne vil af med. Det er helt utroligt, som man går i oprydnings- og rengøringsmode, når der er en lille ny på vej. Jeg kan huske, at jeg havde det på samme måde, inden Lily kom til verden. Jeg håber, at nogen af jer har lyst til at kigge forbi og give vores aflagte tøj og ting nyt liv. :)

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

herrejakke

Fredag var vi ude og besøge nogle venner og på vejen hjem faldt Lily i søvn i bilen… Det var dagens anden middagslur, som vi ellers er gået væk fra for måneder siden. Det var åbenbart tiltrængt. :)

babytoej

Hun sov videre i vores seng og jeg måtte straks ligge mig ved siden af hende. Eftermiddagslure sammen er det hyggeligste.

frederiks-bastion-bryllupbryllup

Lørdag var vi som sagt til bryllup hos et vennepar. Det blev holdt på Frederiks Bastion på Refshaleøen og der virkelig pyntet fint op.

bryllupsgaest-kjolecouple

Bryllupsgæster. <3

nivaagaards-malerisamling

Søndag hentede vi Lily og tog efterfølgende forbi Nivågaards Malerisamlings have med min mor, hvor der var rhododendron i fuld flor. Så smukt et sted.

View Post
Share

Bryllupsgæst uge 37+0

kjole-gravidash-skogravid-kjolepregnancy-dressash-glitter-shoeskjole-gravid-bryllup

Reklame link: kjole/& Other Stories HER & sko/Ash

Som I måske har set på Instagram, var vi i går til bryllup på Refshaleøen. Vi var lidt spændte på, om vores lille dreng mon kunne finde på at melde sin ankomst i går, da mit vand også gik til et bryllup for to år siden netop på Refshaleøen… :) Men han blev altså derinde på trods af dans og fest til langt ud på natten. I dag er jeg netop gået ind i 38. uge, så nu er der præcis tre uger til terminsdatoen. Så spændende…

Det var sådan en dejlig dag i går og jeg var hoppet i en gul kjole, som lige akkurat kunne lukkes henover babybulen. :) Jeg har købt den to størrelser større end normalt, men jeg tænker, at den også kommer til at passe fint efterfølende, da den jo kan “wrappes” ind… Nu vil vi smutte op og hente Lily hos min mor nordpå. Kan I have en dejlig og solrig søndag eftermiddag.

View Post
Share

Fine sommerfusser

tamaris-sommerskotamarispregnant-week-37outfitsandaler-tamaris

Godmorgen allesammen. Her er et outfit fra forleden, hvor vejret endelig tillod bare ben og sandaler. Dejligt, at vi går den tid i møde. Jeg var hoppet i en hvid luftig kjole, en ternet blazer og mine nye sandaler fra Tamaris. Hvis der er én slags sko, jeg elsker, så er det den type, som ikke kræver, at man bukker sig ned for at tage dem på. Specielt i øjeblikket hvor maven fylder lidt rigeligt, haha… Jeg har netop modtaget disse fine grønne “slip-ins” og ikke nok med, at de er lige til at stikke i på vej ud af døren, så er de faktisk også utrolig behagelige, da der er en form for pude i sålen, som former sig efter foden. Derudover har de en rigtig fornuftig pris, som alle kan være med på. Jeg er sikker på, at de nok skal blive brugt flittigt henover sommeren, når vi skal ud og trille med barnevognen. :)

Vi er på vej ud af døren, da vi skal en tur til Birkerød, hvor vi skal spise frokost hos nogle venner. I morgen skal vi til bryllup på Refshaleøen, så senere i dag skal jeg også have besluttet, hvilken kjole jeg vil have på. Eller måske nærmere – hvilken kjole jeg rent faktisk kan presse mig ned i, haha… Søndag står den på ren afslapning. Vi har planer om at sove længe, da Lily overnatter hos min mor. :) Hvad har I af planer på denne Store Bededag og resten af weekenden?

View Post
Share

Den lille sorte

sort-kjolefest-kjolesorte-sandaler

Reklame links (tøjet er modtaget i gave): kjole/Arket HER, blazer/Arket HER, sko/Arket HER, taske/Chanel

Godaften allesammen. Her er et par billeder fra i aftes, hvor Christoffer havde inviteret mig og babybulen ud at spise. Vi havde puttet Lily i barnevognen, så vi kunne få lidt alenetid, mens hun sov. Vi havde faktisk puttet hende i lillebrors barnevognsdel i vores nye søskendevogn… Hun ville gerne derned og ligge, selvom det blev med let bøjede ben, haha… Jeg tror, hun synes, det var hyggeligt at ligge inde i sådan en lille hule.

Jeg var hoppet i en sort simpel kjole, en oversize blazer og et par fine sandaler – altsammen fra Arket. I øjeblikket kører de en kampagne, hvor de har sat udvalgte kjoler ned med 20% HER – blandt andet den jeg havde på i aften. Jeg synes, de har så mange fine ting og jeg har efterhånden en hel del derfra. Skjorten HER, som mange af jer spørger ind til, når jeg har den på, er også derfra – jeg måtte eje den, efter jeg så min søster i den. :) Kan I have en skøn torsdag aften.

View Post
Share

Onsdag & flyttetanker

modebloggernike-air-max-axiscykelblomster

Reklame links: frakke Na-kd/HER (modtaget i gave), bluse/H&M HER, jeans/Zalando HER, sneakers/Nike HER, taske Gucci/HER

Her er et par outfitbilleder fra i eftermiddags, som jeg lokkede Christoffer til at skyde, da vi fulgtes ud af døren. Han skulle hente Lily i vuggestuen og videre til svømning med hende og jeg var på vej ud for at mødes med et par veninder på en café til lidt pigehygge og lemonade i solen. Det er det dejlige ved at bo i byen – alting er lige rundt om hjørnet og det er nemt at mødes på en café i et par timer. Det ville jeg helt klart savne, hvis vi flyttede ud… Bylivet, energien og praktikken. På den anden side ville det også være dejligt at kunne åbne en dør og gå direkte ud i en have. Jo, vi kigger skam stadig. Hver eneste dag… Både på huse og lejligheder – selvom vi ikke er helt afklarede med, hvor vi gerne vil ende. Når det rigtige sted dukker op, kan man nok mærke det, håber jeg.

Jeg var hoppet i et temmelig simpelt outfit – en tynd uldfrakke, hvid skjorte og mine nye sneakers. Jeg har længe været på jagt efter et par lyse sko, der kunne passe til det meste og måtte straks klikke disse hjem, da jeg faldt over dem online forleden. Jeg tænker, at de også bliver fine til kjoler og brune sommerben. Elsker at sneakers er blevet sådan en stor trend de seneste par år. Det er bare så behageligt. ;)

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

bland-selv-slik

Vi startede fredagen ud med film og fredagsslik foran flimmeren.

kokkedal-slot

Lørdag formiddag tog vi mod Nordsjælland for at spise frokost og besøge min bror, svigerinde og tre nevøer. Vi endte med at gå en lang tur og kom forbi Kokkedal Slot, hvor vi satte os og fik en kop kaffe og hyldeblomstsaft. Sådan en hyggelig dag.

boernejakke

Lily havde en af yndlingsbamserne “Loulou” med på tur… :)

outfit

Jeg brugte også lidt af lørdagen på at finde ud af, hvad jeg egentlig kan passe længere, haha… Næsten alt strammer.

hule

Søndag morgen byggede vi hule på Lilys værelse og hørte “Bamse og Kylling”. Vi skulle faktisk have holdt loppemarked, men var nødt til at aflyse, da jeg var bagud med en masse arbejde, som jeg var nødt til at få styr på… Så gik søndagen pludselig stærkt.

mors-dag

Senere på dagen overraskede Lily (og Christoffer, naturligvis) med Mors Dags blomster. :) Så betænksomt og fine, at jeg begyndte at hyle en lille smule, haha…

View Post
Share

Gravid uge 36

gravid-uge-36

Gravid uge 36+0 (37. uge) – der er nu 28 dage til termin…

Tiden flyver virkelig afsted i øjeblikket, synes jeg. Der er nu under en måned til termin. Altså, wow… Jeg synes ikke, at det gik SÅ stærkt med Lily. Sådan er det nok typisk anden gang, når man også har en snart 2-årig at holde styr på. :) Jeg glæder mig helt vildt til at møde det lille nye familiemedlem og lære ham at kende. Det føles så uvirkeligt, at vi snart er en familie på fire. Uvirkeligt og fantastisk.

Baby er ifølge min app nu så stor som en… Ananas! Han skulle veje ca. 2,7 kilo og være 46 cm lang. Jeg har dog aldrig set en ananas på næsten tre kilo, haha… Jeg er spændt på, hvad stor han ender med at blive. Til sidste jordemoderbesøg, skønnede hun ham til at være meget gennemsnitlig og fortalte, at gennemsnittet er 3500-3700 gram, hvor drenge ofte ligger i den højeste ende. Nu må vi se. Lily var 3300 gram og 51 cm. :)

At blive mor til to: Jeg glæder mig virkelig meget til at blive mor igen. Tænk, at jeg snart er mor til to?! Jeg er så taknemmelig og føler mig utrolig heldig. Jeg havde mange skrupler i starten af min graviditet omkring det at få endnu et barn… Jeg havde lidt dårlig samvittighed over for Lily, for hvordan skulle vi kunne give hende lige så meget opmærksomhed? Og hvordan skulle man kunne elske nummer to lige så meget som nummer et? Det er som om, at jeg har fundet lidt mere ro i alle bekymringerne nu. Vi må jo tage tingene, som de kommer og sørge for at give Lily nok opmærksomhed. Min mor har altid sagt, at hjertet bare udvider sig – det kan rumme uanede mængder kærlighed. Det begynder jeg at forstå nu, hvor terminen nærmer sig… ♥

Indkøb til baby: Vi har efterhånden fået styr på det meste til lillebror. Vi har købt lidt tøj, sutter, babydyne, bittesmå bleer (har helt glemt, hvor små de er) og har desuden anskaffet os en søskendevogn. Alt andet har vi fra Lily og hvad vi kommer til at mangle, køber vi, hvis behovet opstår. I virkeligheden behøver de jo ikke ret meget lige i starten. :)

Tanker om fødslen: Da jeg var gravid med Lily, var jeg overhovedet ikke nervøs for at skulle føde. Jeg glædede mig faktisk til selve oplevelsen. Denne gang ved jeg ligesom, hvad det indebærer, så engang imellem kan jeg godt tage mig selv i at tænke “shit”, haha… For det gør virkelig nas, det gør det bare, men jeg er nu heller ikke nervøs for det denne gang – jeg håber bare, at det går lidt hurtigere end de 24 timer, som det tog med Lily. Mest af alt håber jeg selvfølgelig, at alt går godt. Det er samtidig en vild og fantastisk oplevelse, som man bare oplever så få gange i livet og man føler sig simpelthen som den sejeste power woman bagefter. Gevinsten er helt og aldeles alt værd. :)

Krop og vægtøgning: Jeg har taget omkring 14 kilo på nu. Det er et par kilo mere, end da jeg var gravid med Lily, men jeg vejer faktisk det samme på nuværende tidspunkt i graviditeten, som da jeg var gravid første gang. Mit udgangspunkt var bare lavere fra starten. Det er lidt pudsigt, hvordan min krop har reageret forskelligt på mine to graviditeter… Jeg skal ikke kunne sige, om det har noget med de to køn at gøre, men første gang fik jeg en meget tydelig streg over maven, som gik helt op over navlen. Linea negra kaldes den… Denne gang har jeg ikke fået nogen. Sidste gang kunne jeg heller ikke passe mine fingerringe og det er intet problem denne gang. I begge mine graviditeter har jeg dog fået nogle virkelig irriterende røde knopper på armene. Det er svært at se på billedet her, men de er faktisk ret tydelige. Håber de forsvinder igen hurtigt efter fødslen. :)

View Post
Share

Fine sager til foråret

shopping

Reklame links: 1. Filippa K/HER, 2. & Other Stories/HER, 3. Filippa K/HER, 4. Na-kd/HER, 5. & Other Stories/HER, 6. Na-kd/HER, 7. & Other Stories/HER, 8. Na-kd/HER, 9. Na-kd/HER, 10. Na-kd/HER, 11. Stevie May/HER, 12. Na-kd/HER

Stort set alt tøj i mit skab stumper eller strammer efterhånden en hel del og jeg er virkelig begyndt at glæde mig til at kunne passe det igen. At få min talje tilbage, haha… Den tykke mave forsvinder jo ikke ligefrem fra den ene dag til den anden, når baby er født, men jeg synes nu alligevel, at det gik temmelig stærkt med Lily, selvom jeg ikke gjorde noget for det. Nu må vi se, hvordan det bliver denne gang. Jeg taget det helt stille og roligt. :) Indtil da kan jeg kun savle over alt det fine forårstøj, der er i butikkerne i øjeblikket. Jeg har samlet nogle favoritter, som jeg selv ville elske at hoppe i, hvis ellers det var muligt, haha… Kan I have en dejlig weekend.

View Post
Share

Mini makeover af vores mini badeværelse

zonedenmark

Vi har nok et af Østerbros mindste badeværelser. Ikke desto mindre er det faktisk temmelig velfungerende og indrettet rigtig godt – det kan vi takke min kære storesøster og hendes mand for, da det var dem, der fik det etableret, mens de boede der. Man bader nemlig ikke ovenpå toilettet, der er varme i gulvet og tilmed plads til lidt opbevaring.

Man kan dog ikke komme udenom, at det er svært at gøre sådan et lille badeværelse hyggeligt og det kommer lynhurtigt til at se rodet ud, fordi det er så småt. Men i går gav jeg det en lille opdatering eller make-over om man vil for at skabe en mere rød tråd derude.

zone-denmark

Jeg har nemlig fået lov til at vælge en række produkter fra Zone Denmark, som har et hav af lækre ting til blandt andet badeværelset. Jeg tænkte, at det kunne være fint, at holde et farvetema derude. Badeværelset er i sig selv gråt og hvidt, så derfor har jeg også valgt en grå skraber og hvide håndklæder, som mere eller mindre blender ind med væggen for at få rummet til at virke større. Det er nogle virkelig lækre håndklæder – så dejlig bløde og tilpas tykke.

Derudover har jeg bestilt nogle forskellige ting fra deres serie “Ume” i farven “Nude” – både pedalspand, sæbedispenser, toiletbørste og tandbørstekrus. Jeg synes, det er sådan en cute farve og så har alle produkterne en virkelig lækker overflade. Det skaber ligesom en fin rød tråd, når den samme farve går igen. Jeg synes faktisk, det har pyntet gevaldigt på udtrykket derude.

I øvrigt har jeg fået lov at dele en kode med jer, som giver 100 kr. rabat, hvis man køber for minimum 500 kr. hos Zone Denmark. Koden er “Dueholm”. Jeg håber, I kan få gavn af den, hvis jeres badeværelse også trænger til et lille make-over. :) Er der andre, der læser med her, der også har et utrolig lille badeværelse? I så fald – hvordan har I indrettet det?

View Post
Share

Onsdag & graviditetstanker

influencerle-trois-cochonsbloggerle-trois-cochons-copenhagen

Godmorgen allesammen og glædelig onsdag. Har I sovet dejligt? :) Jeg er begyndt ikke at sove så godt om natten… Det er som om, at ingen position rigtig er behagelig længere med den tykke vom og jeg vågner, hver gang jeg skal vende mig. Så da Lily vågnede klokken syv, havde jeg allerede været vågen et stykke tid. Efter at have afleveret hende i vuggestue, startede jeg dagen ud på Le Trois Cochons med Mette Marie, inden vores ugentlige onsdagsmøde med Confetti. Det er virkelig det hyggeligste lille sted, som ligger et stenkast fra vores kontor. Det kan varmt anbefales, hvis I kommer forbi en dag.

Da jeg vågnede, føltes det også lidt som om, at min mave var sunket. Hele min graviditet har min mave ellers “hængt” ret lavt, hvis man kan sige det sådan, haha… Efter baby har vendt sig, har den dog ligesom ændret facon og blevet lidt højere og mere rund i det, men det kunne godt tyde på, at han er sunket længere ned nu. Spændende hvornår han melder sin ankomst. I morgen er der kun en måned til termin. Jeg er så spændt og på en eller anden måde, har jeg en idé om, at han kommer lidt før tid… På den anden side var jeg sikker på, at jeg ville gå fjorten dage over med Lily og hun kom to dage før termin, så nu må vi se. :) Kan I have en dejlig dag.

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

frokost

Christoffer har været i sommerhus med nogle venner hele weekenden, så Lily og jeg har været alene hjemme. I lørdags skulle vi have været på skovtur med Christoffers side af familien, men på grund af det kolde vejr, blev det rykket indendøre. Alle havde medbragt en ret – elsker sådan noget sammenskudsgilde. :)

gynge

“Skovturen” blev holdt hos Christoffers moster, som til Lilys store begejstring har en gynge. “Giiiin gaaaang”… igen og igen og igen… Tror hun sad der i tre kvarter, haha…

spring

Forår ♥

familie

I søndags tog min mor, Lily og jeg ud for at se 6-årige kusine Lias danseopvisning. Så hyggeligt, men Lily kæmpede med at holde øjnene åbne, så vi var nødt til at gå før tid, haha…

bedroom

Weekend-humøret. :)

peonies

I det mindste kan man lade som om, at det er forår indenfor, nu hvor det har både haglet og sneet i weekenden. :)

Søndagsmenuen stod på chili sin carne – en opskrift vi har fundet hos Valdemarsro. Mums, kan varmt anbefales.

View Post
Share

VLOG: forårsrengøring – jeg fandt min gamle dagbog

Glædelig søndag, allesammen. Håber I har haft en dejlig weekend? Vi har netop gjort kæmpe hovedrengøring og oprydning i hele lejligheden, for at blive klar til lillebrors ankomst og det er der kommet en video ud af. Så se med hvis I vil have et indblik i, hvordan vi griber oprydningen an, vores bedste tips og tricks, samt se hvad vi finder undervejs. Blandt andet faldt jeg over min gamle dagbog fra 2005, hvor jeg har skrevet en hel del om Christoffer, før vi blev kærester, men hvor jeg havde et kæmpe crush på ham, haha… Det var ret sjovt at se og læse igen. ;) Derudover tester vi den nye “V11 Absolute” fra Dyson, som er deres nyeste håndholdte støvsuger. Jeg vil lade videoen tale for sig selv, så se med ovenfor. :) God eftermiddag…

P.S. Link til min hjemmelavede oprydningsguide finder I HER.

View Post
Share

På restaurant helt alene…

irma-togo-sortimentpop-up-restaurantrestaurant-irmairma-to-gopop-up-restaurant-koebenhavnirma-to-go-retter

Som I måske så på min Instagram story i tirsdags, var jeg ude og spise frokost helt alene… Det var faktisk ikke første gang, jeg tog ud at spise med mig selv, for jeg brugte også næsten en hel uge alene i New York for tre år siden… Christoffer skulle arbejde derovre og mens han havde travlt med job, tussede jeg rundt i byen og fik besøgt en masse restauranter og caféer. – Se bare HER (hvor jeg oveni købet lokkede en vildt fremmed mand til at tage dette billede af mig, haha)… For mig var tanken om at spise alene lidt angstprovokerende første gang, men da jeg først var i det, var det faktisk super hyggeligt. Jeg kan også godt finde på at tage på café her i København alene, men der har jeg dog oftest min computer med, så jeg kan lave noget arbejde samtidig. :)

Denne gang var dog lidt en anden oplevelse, for jeg havde faktisk restauranten helt for mig selv. Det er nemlig verdens mindste restaurant, da den simpelthen kun kan rumme én gæst, én kok og én tjener. Den hedder 1:1 og er en pop-up restaurant lavet af Irma for at sætte fokus på deres nye “To Go” sortiment med retter fra blandt andet Cofoco, Grød x Hanegal, Letz Sushi, Le Le, Wooden Spoon og Meyers. Så alt der bliver serveret på restauranten, kan altså også findes i køleskabet hos Irma. De har virkelig et kæmpe udvalg, der spænder over alt fra kødretter til vegetarisk og vegansk. Jeg valgte deres ratatouille fra Cofoco og chokolade panna cotta fra Wooden Spoon.

Kokken havde også et nemt job, for han skulle faktisk bare varme retten og “pyntede” efterfølgende med lidt skovsyre og parmesanost. :) Så der var god tid til også at sludre med ham, haha… Maden var overraskende lækker og virkelig en nem løsning, når det skal gå lidt stærkt i en travl hverdag eller til frokost – og så er det bare lidt mere delikat end de færdigretter, man ofte finder i supermarkederne. Retterne har portionsstørrelse til én person og da jeg var forbi Irma tidligere i dag, kunne jeg se, at de fleste af dem koster omkring 50 kr. Bare et lille tip hvis I skulle have lyst til at prøve dem. God fredag til jer alle.

P.S. Kan I finde på at tage ud at spise, i biografen eller andet (hvor man normalt er to eller flere) helt alene? :) Kunne være sjovt at høre…

View Post
Share

Vegetar bolognese med blomkål & valnødder

groentsagsbolognese

Man skulle næsten tro, at vi havde været italienere i et tidligere liv med de mængder pastaretter, vi spiser herhjemme… ;) Man kan jo variere pastasaucer i en uendelighed og så tager det for det meste ikke ret lang tid at lave. For nylig fik vi serveret den lækreste vegetar bolognese med blomkål og valnødder hos min mor og forleden gjorde vi hende kunsten efter. Jeg vil næsten vove at påsta, at man ville kunne snyde en kødelsker til at tro, at det rent faktisk var “the real deal”. Det er ihvertfald den bedste bolognese uden kød, jeg har smagt.

Der er et helt bestemt trick, som gør, at saucen får “bid” lige som en traditionel bolognese. Hemmeligheden er, at man hakker blomkål og valnødder i små stykker og bager det sammen inde i ovnen, inden det hældes i saucen kort tid inden servering. På den måde tørrer det ud og får næsten konsistens og sejhed som hakkekød. Her kommer opskriften…

bolognese-med-blomkaalbolognese-vegetarisk

Ingredienser (ca. 3-4 personer):
2 dåser flåede tomater
1 dåse tomatpuré
1 fed hvidløg
1 stort løg
2 gulerødder
400 gram blomkål
100 gram valnødder
1/4 tsk chiliflager
2 tsk oregano
1 tsk timian
2 tsk grøntsagsbouillon
Salt og peber efter smag og behag

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader. Hak blomkål fint og fordel det på et stykke bagepapir på en bageplade. Imens det bager (ca. 30 minutter) laves saucen: steg løg og hvidløg i en gryde til det er gyldent. Tilføj dernæst gulerødder i små stykker, de flåede tomater og tomatpuré. Tilsæt krydderier (chiliflager, oregano, timian, salt og peber) og grøntsagsbouillon. Har du en lille sjat rødvin, kan det også anbefales at hælde i. Lad det simre, mens blomkål og valnødder bager i ovnen og sæt vand over til pastaen. Åben engang imellem ovnen og rør lidt rundt i blomkålen og tilsæt finthakkede valnødder på bagepladen i de sidste fem minutter af bagetiden. Når det er færdigt i ovnen, koges pastaen og samtidig hældes blomkål og valnødder i saucen. Tilsæt gerne lidt vand for at opnå den ønskede konsistens. Når pastaen har kogt færdig, passer det med, at saucen også er klar. Server med revet parmesan og lidt frisk basilikum. Bon appétit…

vegetarisk-bolognese

View Post
Share

Der er sket noget vildt…

…Noget som jeg aldrig havde turde tro eller håbe på. Som I ved, har vi jo været under ekstra opsyn under min graviditet, fordi vores lille drengs tarme lyste op til 20-ugers scanningen, hvor alting heldigvis viste sig at være normalt efter mange ugers ventetid. Som jeg har fortalt tidligere, lyser hans tarme heller ikke op længere. Vi er simpelthen så taknemmelige og efter den besked, har vi kunne nyde den sidste tid uden bekymringer. Vi havde dog en sidste scanning i mandags for at tjekke, at alt stadig så normalt ud. Vi var ret rolige ved at skulle igennem denne scanning, da alt jo så fint ud sidste gang.

Jeg lagde mig op på briksen og jordemoderen spurgte mig, om jeg stadig havde det godt og alt gik fint med graviditeten. “Ja tak, det har jeg… Det eneste der bekymrer mig en smule er, at han stadig vender forkert”. Lily vendte jo også med hovedet opad inde i maven og jeg ved derfor, hvordan det føles, når hovedet ligger under ribbenene. Man kan ligesom mærke en kugle (hovedet), når man ligger på ryggen og føler efter med hænderne. Jeg havde dog ikke mærket efter i nogle dage, da jeg var overbevist om, at han ikke ville vende sig af sig selv…

Jordemoderen begyndte at scanne… “Jeg kan se hovedet nede ved bækkenet – han ligger altså rigtigt nu”. Jeg blev fuldstændig paf – efterfulgt af: “Er du nu helt sikker på det?”. Jeg kunne næsten ikke tro, at hun talte sandt, haha… Jeg havde aldrig troet, at han ville vende sig af sig selv. Jeg tænkte bare, at det var sådan, jeg var indrettet – at mine børn kun kunne vende den “forkerte” vej… Det var virkelig en stor lettelse og vi skyndte os ud og fejre det med en stor is. :) Jeg var ikke bekymret for at skulle igennem endnu et vendingsforsøg, for det var virkelig ikke slemt, men mere om det nu kunne lykkes igen som med Lily. Jeg vil så nødigt føde ham med numsen først. Så nu håber vi bare, at han bliver liggende til termin. <3 Yay, det er så dejligt og vi er så glade!

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

Processed with VSCO with a9 preset God formiddag og glædelig mandag. Har I haft en dejlig weekend? Jeg har haft ondt i halsen og næsten ingen stemme det meste af weekenden, så her har den stået på ren afslapning og familiehygge. Vi har bare tusset rundt herhjemme, fået vasket lillebrors tøj, gået tur, købt store is, været en tur på loppemarked og spist frokost hos et vennepar.

Jeg håber, at min stemme vender helt retur inden i morgen, da jeg skal deltage i et event med ELLE i Magasin i morgen eftermiddag sammen med Acie og Emily omkring bryllupper, hvor vi vil give vores bedste tips og tricks til den store dag. Der er stadig få pladser tilbage, hvis det skulle have interesse. :) Hvad har I brugt weekenden på?

View Post
Share

Giveaway: vind vores bog #bryllupthebook

bryllup-bog

Find bogen HER (reklame link)

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og bryllupsinvitationerne er garanteret begyndt at dumpe ind ad brevsprækken? Samme år som vi selv blev gift, skulle vi til hele seks andre bryllupper på under tre måneder. De måneder var tæt pakket, da vi selvfølgelig også deltog i alle polterabender. :) Det var en festlig sommer. Vi har “kun” et enkelt bryllup i kalenderen i år. Det finder sted om tre uger og som højgravid er jeg allerede begyndt at skruple over, hvad jeg skal have på, haha…

Men jeg glæder mig enormt meget – bryllupper er bare de bedste fester. Hvis I nu selv skal giftes eller én I kender, så læs med videre… Som den flittigere læser ved, udgav Acie, Cathrine, Emily og jeg bogen “BRYLLUP – Something old, something new, something…” tilbage i november. En bog som vi alle savnede og havde haft glæde af, da vi selv skulle giftes og planlægge et bryllup og som ikke rigtig er at finde på markedet. En guide til at planlægge den måske største fest i ens liv, brylluppet. Den er spækket med personlige erfaringer, fortællinger og gode råd fra vores fire vidt forskellige bryllupper.

bryllupsbog

Den er nogenlunde bygget op over en bryllups-timeline og vi kommer rundt om stort som småt  – lige fra location, ringe, kjole, beauty, brudebuket og morgengave til DIY projekter, borddækning, fotograf, brudevals, polterabend og meget, meget mere. Undervejs kommer vi med ærlige råd og deler vores bedste tips og tricks til den store dag. Den er blevet ret fin, hvis vi selv må sige det. ;)

GIVEAWAY: På Instagram har jeg oprettet en giveaway, hvor I kan smutte ind og deltage, hvis I kunne tænke jer at vinde bogen. Jeg har sat to styks på højkant… Deltag HER.

bryllups-planlaegning

View Post
Share

Gemt fra Instagram

instagram

1. Den pæneste strandkjole fra @mondayswimwear spottet hos @sincerelyjules, som inspirerer mig stilmæssigt gang på gang. Hun har en meget afslappet stil, men altid med et lille tvist i form af detaljer, farver eller materialesammensætninger.

2. @pernillerosenkilde.dk delte forleden billedet af disse lækre falafler, som jeg vil prøve at gøre hende kunsten efter snarest. Vi spiser nemlig temmelig mange falafler herhjemme, men oftest går det lidt hurtigt og så køber vi dem fra Urtekram på frys, som i øvrigt er super gode, men Pernilles opskrift ser super lækker og nem ud, så den må prøves af inden længe – I kan finde den på hendes blog HER.

3. Jeg faldt for nylig over @creativewooddk, som er en virksomhed, der har specialiseret sig i at lave bordkort, skilte, menukort, kagepynt, osv. til fester, bryllupper og den slags. Det er simpelthen så gennemført og klart noget jeg kunne forstille mig at benytte, når vi skal holde fest igen.

4. @marokk.dk laver simpelthen de pæneste fliser. Når vi en dag skal flytte og sikkert lave nyt badeværelse, kunne vi godt være fristede til at bruge fliser fra dem på enten væg eller gulv.

5. En anden der inspirerer mig stilmæssigt er @andicsinger. Hun ser altid så “effortless chic” ud. Jeg er virkelig begyndt at glæde mig til, at kunne passe mit eget tøj igen. :) Der er 43 dage til termin i dag…

6. @gypsea_lust har givet mig lyst til at besøge Indien igen med alle sine fortryllende billeder derfra. Jeg var i Goa med min mor i 2013 og det var virkelig et fantastisk sted. Se et par billeder fra vores tur HER.

7. Jeg vil snart prøve at bage boller med surdej og @cathrinebrandk har et hav af lækre opskrifter. Jeg tror, at jeg vil forsøge mig med disse “æltefrie surdejsboller”, som hun kalder dem, til at begynde med.

8. De fineste små bamser fra @cuddleandkind. De er håndstrikkede og for hver solgte bamse, donerer de 10 måltider til børn i nød. Så fint tiltag, synes jeg.

9. De fineste sengelamper spottet hos @baremalin, som i øvrigt bor virkelig pænt. :)

View Post
Share

Fredagsplaner

pigevaerelsewalk-in-closetwalkin-closetentrestue

Glædelig fredag, allesammen. Er I ved at være klar til weekend? I påsken gjorde vi kæmpe forårsrengøring og ryddede stort set alting op (VLOG coming up) og jeg har netop givet lejligheden en ekstra overhaling inden weekenden sætter ind. Ah, det føles godt, at starte fredag eftermiddag med et pænt og rent hjem. Man skulle måske ikke tro det ud fra billederne på Instagram, men vi kan godt være lidt nogle rodehoveder herhjemme… Ofte tager jeg mig selv i at tænke “bare der ikke kommer uanmeldte gæster lige nu”… :) Kender I det? Det skal der altså laves om på én gang for alle, så nu forsøger vi at holde det pænt og rydde op hver aften, inden vi går i seng, så vi kan starte dagen frisk ud. Håber det varer ved, haha…

Jeg skulle ellers have været til fredagsbar med Confetti-pigerne senere, men jeg har fået ondt i halsen og næsten mistet stemmen, så det må jeg have til gode. I stedet vil jeg gå ned og hente Lily inden længe og tage hende med på legeplads i det gode vejr. Christoffer kommer hjem om en times tid og har mad med hjem fra arbejde – så I aften står den bare på ren afslapning, filmhygge og så satser jeg på, at jeg ikke lyder som en gammel og hæs hvalros, når jeg vågner i morgen, haha… Hvad har I af hyggelige planer i aften?

View Post
Share

VLOG: spa, pigehygge & vinterbadning

For et par uger siden, var jeg som sagt i Sverige med de skønne damer fra Confetti. Det er der kommet en vlog ud af, som byder på alt fra spa og pigehygge til (grænseoverskridende) vinterbadning, som Cana fik lokket mig til, haha… Desuden kommer jeg med en anmeldelse af mine favoritprodukter fra det Italienske beauty brand, N.A.E., som jeg har brugt og testet den seneste måneds tid. Jeg håber, I synes om videoen. :) Kan I have en rigtig dejlig aften.

View Post
Share

Den seneste uge gennem min telefon

skovtur

“Skovtur” i lørdags i Fælledparken med min lille yndlingsdame. Christoffer var til polterabend, så vi tøsehyggede alene hele dagen. Lige inden vi skulle gå, kom vores søde underbo op med hjemmelavede kanelsnurrer. Så betænksomt og mega godt timet til skovturen. :)

jordbaertaerte

Vi var til påskefrokost hos min moster i søndags, hvor min fætters kæreste havde bagt den lækreste jordbærtærte, haps!

couple

Ham her. <3 Vi hang ud i Fælledparken i går eftermiddags på et tæppe, mens Lily sov middagslur.

bellis

Vi får så mange søde små blomster fra Lily. Uden stilk, selvfølgelig. <3

gravid-uge-34

Babybulen uge 34. Det er efterhånden svært at finde tøj i garderoben, der stadig passer. I dag er der kun 1,5 måned til termin… Det nærmer sig. <3

magnolia

Magnolia i fuld flor i svigerforældrenes have… Så smuk. Hvis vi en dag får en have, er sådan et træ højt på ønskelisten.

View Post
Share