Offline

Jeg har trukket stikket de seneste dage… Vi er blevet totalt væltet omkuld af influenza herhjemme. Først mig, så lillebitte Louis, som startede med at kaste op i hele vores seng kl. 03 om natten. Dernæst på hele køkkengulvet for så at få høj feber og blive sløj… Så var man ligesom oppe og fik ikke sovet mere den nat. Shit altså!

I går blev Lily ringet hjem fra vuggestue med feber. Jeg må indrømme, at det er hårde løjer at passe to syge og feberramte børn, mens man selv har feber og bare har lyst til at ligge under dynen. Heldigvis er Christoffer rask, så han er bare en helt i disse dage. Jeg har mange gange de sidste tre døgn sendt jer enlige forældre en kærlig tanke. <3 I må være lavet af en særlig støbning.

Midt i det her kaos herhjemme, faldt jeg over Rikke Mays opslag på Instagram, hvor hun efterspurgte idéer til navne på nye kjoler til sin kjolevirksomhed Month of May. Den nyeste havde fået navnet “Fie” til ære for en kræftsyg kvinde af samme navn. En 30-årig kvinde med uhelbredelig kræft, men stadig med mod på livet. En stærk og positiv sjæl. Det ramte lige i hjertet.

Pludselig føltes influenza, opkast, snotnæser, lægebesøg, nætter i en 150 cm lille seng (ja, for dælen hvor ville jeg ønske, at vi ikke havde forkortet den LIGE i disse dage) fuldstændig ligemeget. Jeg gik straks ind og kyssede både Lily og Louis på panden i deres senge, hviskede i mørket, at jeg elskede dem og følte mig ekstra taknemmelig. Hvor skal man huske, at sætte pris på det man har, selv når det hele kan virke uoverskueligt.

View Post
Share

Tip til urtepotter

Kender I det, når man køber en stor krukke for at give sin plante mere jord og efterfølgende finder ud af, at man kun kan få små urtepotter ned gennem åbningen, så planten faktisk får mindre jord, end den havde i forvejen? Ofte snævrer de store krukker sig nemlig ganske meget ind i toppen. Det har vi nu prøvet et par gange og derfor har jeg et tip, som jeg gerne vil dele med jer.

Før vi plantede vores eget gummitræ om. I kan godt se, at den havde det lidt “stramt”, ikke? :)

Det der er behov for er en blød urtepotte, som kan foldes sammen og mases ned gennem hullet, men det har vist sig nærmest at være umuligt at få fat i. Så tippet er her, at man i stedet kan købe en foldbar spand og dernæst skærer toppen af, som oftest er fast. Man skal bare sikre sig, at bundmålet passer, da den oftest heller ikke kan give sig.

Vores eget gummitræ havde fået vokseværk, så vi plantede det om i går. Vi købte det på loppemarked i 2016 (HER) – det er lidt sjovt at se, hvad der er sket med det på de år. Ned med gummispanden, et lag Leca kugler i bunden og jord for resten.

Så hermed er tippet givet videre – søg efter “foldbar spand”, “fleksibel gummispand” eller “flexispand”, hvis I vil finde lignende. Lige præcis denne udgave købte vi HER, men der er mange lignende på markedet. Jeg håber, I kan bruge tippet. :)

View Post
Share

Spisekrog make-over

RABATKODE: med koden “CD35” får I 35% rabat hos Poster Store –

Christoffer og jeg har længe talt om, hvordan vi kunne gøre vores spisekrog mere hyggelig. Da vi har fliser på både gulv og væg, virker det nemlig hurtigt lidt “koldt”. Vi har tidligere haft gulvtæppe under spisebordet og derudover overvejet at sætte tapet op, male endevæggen en anden farve eller lave en billedvæg, men intet har føltes helt rigtigt… Jeg kan godt lide idéen om en billedvæg, men fliserne ender så højt på væggen, at det ville se lidt fjollet ud. Forleden da vi var i Ikea, faldt vi over disse fine metalhylder, som er så tilpas simple og spinkle, at de nærmest blender i ét med væggen.

Helt perfekte til at stille plakater, planter, lys og andre nips på. Jeg synes simpelthen, at det er blevet så hyggeligt. <3 Alle plakater har vi bestilt hos Poster Store. En online, svensk plakatbutik med tusindvis af smukke plakater og rammer at vælge mellem. Det var også posters fra dem, som vi dekorerede børneværelset med tilbage i november – se bare HER. Det var svært at vælge stilen til køkkenet, men vi endte med at gå efter et roligt, gyldent udtryk for at give en hyggelig og varm stemning til spisekrogen.

Alle plakater vi har valgt, har en slags naturtema i form af sand, blomster, fjer, osv. Jeg synes, at både stil og farver giver en dejlig afslappet stemning til rummet. Det er her, hvor vi sidder hver eneste morgen og aften og spiser og jeg kan godt lide tanken om både at starte og slutte dagen i “rolige” omgivelser. – Så roligt det nu kan blive, mens havregrøden flyver om ørene på os, den ene skriger og den anden har travlt med at overdøve larmen ved at synge “Lille Peter Edderkop” for fulde gardiner, haha…

Er det ikke blevet fint? :)

Vi har også hængt en større plakat op ved vasken og holdt den i samme stil som de andre, så det skaber en rød tråd i køkkenet. Denne må være min favorit. Så enkel og fin på samme tid. Alle plakater findes i øvrigt i mange forskellige størrelser. Generelt er kvaliteten på plakaterne virkelig lækker – de virker kraftige og har en smuk mat finish. Som jeg har været inde på tidligere er papiret fremstillet på en svanemærket fabrik i Sverige, FSC-miljømærket og tilmed trykt lokalt i Stockholm. Sådan en fin tanke.

Jeg har været så heldig at blive ambassadør for Poster Store i 2020 – et samarbejde som jeg er meget glad for og stolt over, da jeg virkelig godt kan lide deres produkter og kreative måde at arbejde på. Jeg synes simpelthen, at de laver så mange smukke plakater og rammer til enhver smag, lejlighed og i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Vi er ved at planlægge, hvad der skal ske her i 2020 og jeg glæder mig til at tage jer med på “rejsen”. :) Kan I have en dejlig dag.

Links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER

View Post
Share

DIY karlekammerseng

Stykkerne som blev savet af.

Kan I huske, at jeg talte om at afkorte Lilys nye karlekammerseng? Vi købte den som sagt brugt via DBA helt nymalet og fin. Den havde bare et liggemål på 175 cm og virkede stor på hendes lille værelse. Det lignede næsten, at der boede en teenager derinde, synes jeg. :) De fleste gamle karlekammersenge er mellem 175 og 200 cm i længden og det er noget mere end standard juniorsenge, som typisk er mellem 140-160 cm.

Heldigvis er de forholdvis nemme at afkorte, hvis man vil have dem i juniorstørrelse, da sidestykkerne oftest kan afmonteres og skæres til i længden. Christoffer er handymanden herhjemme, så han fik hurtigt skåret dem til. Der skulle lige fræses et lille stykke ud i hver ende, så der blev plads til beslagene/krogene, men det var forholdvist nemt at gå til.

Vi afkortede den til 150 cm og selvom det ikke lyder af meget, gør det en kæmpe forskel for udtrykket. Så hermed er tippet givet videre, hvis I skal købe en brugt karlekammerseng, men gerne vil have den i juniorstørrelse. Er den ikke bare fin? Vi overvejer dog, om sengehimlen skal være hvid i stedet, og så kan Louis overtager denne, når nu både seng og vægge er i grålige nuancer. Hvad synes I? Er det lidt gråt i gråt eller fint sådan her?

View Post
Share

Dagen i billeder

Vi startede formiddagen ud med brunch med vores gode venner, som netop har købt et hus lidt nord for København, som vi så for første gang. Det var simpelthen så hyggeligt. ♡ Man kunne vel kalde det “brunch warming” :)

Lily og hendes små homies. :) Jeg føler mig så heldig at have fået børn samtidig med nogle af mine tætteste veninder. De er begyndt at have en alder, hvor de kan lege sammen, når ellers de kan blive enige om, hvem der havde hvad først, haha… 

Min smukke pige. ♡

Derefter kørte vi længere nordpå. Christoffers lillebror, kæreste og deres datter har nemlig også netop købt et hus og vi måtte lige forbi og se det udefra, selvom de ikke har overtaget endnu. :) 

Foråret er på vej på Østerbro. ♡

Mine to drenge. ♡ Louis er i en alder, hvor han griner og smiler HELE tiden. Det er det dejligste. Til gengæld holder han mig stadig vågen om natten og det er ikke særlig dejligt. :) Det går dog lidt bedre, efter han er rykket over i egen seng, men han holdt altså fest i nat, kan jeg love jer for… Jeeez! 

Vi havde lige præcis ingredienser i køleskab og fryser til at lave vegetar bolognese. Elsker virkelig den ret – så lækker og cremet. Toppet med en avocado som sang på sidste vers. Opskriften finder I HER.

Hvad synes I om indlæg som disse, der er sat op som en slags dagbogsform, hvor I kommer med dagen igennem? Er det noget, jeg skal dele mere af? Det var ofte sådan, jeg bloggede, da jeg startede back in the days for over 10 år siden. :)

View Post
Share

Pakkeliste: dagstur med små børn

Download på dansk HER / download in English HERE

Learning by doing – er det ikke det, som man siger? :) Nøj, hvor er vi ofte kommet lidt hurtigt ud af døren uden f.eks. sutter eller babyalarmer. Det er altså ret irriterende at have glemt en “nødvendighed”, når man eksempelvis står midt i Fælledparken, skal skifte en ble og pludselig opdager, at man ikke fik pakket vådservietterne. Shit! Bogstaveligt talt. ;) Kender I det? Det skete faktisk så ofte, at vi glemte et eller andet, at jeg besluttede mig for at lave en tjekliste.

Jeg har indtil nu bare haft den som en “note” på min telefon, men vi har været så glade for den, at jeg nu har lavet denne fysiske liste for at kunne dele den med jer. Jeg ved jo, at der er mange småbørnsforældre, som læser med. Det er selvfølgelig ikke alt på listen, som vi tager med hver gang, men så kan man løbe den igennem og se, hvad man har brug for. Tro mig – den har reddet os MANGE gange. Derudover har jeg tilføjet et afsnit med “sommer” og “vinter”, da det skifter lidt afhængig af sæson. I kan printe den ud ovenfor og lægge den i f.eks. entréen. Jeg håber, I kan bruge den. <3 Under “noter” kan I tilføje jeres egne punkter. :) Er der noget, I synes mangler?

View Post
Share

Lys forude

Forrige nat føltes som et marathon. Louis vågnede grædende og larmen vækkede Lily, som jo ligger i samme lillebitte værelse, og så ville hun også over i vores seng… Begge børn lå som to søstjerner med arme og ben ud til alle sider og asede og masede rundt i sengen, vågnede på skift og vækkede os alle sammen hele tiden. Jeg bandede vores blomstrede sengetøj langt væk, da jeg natten igennem måtte famle mig frem efter sutter og ammeindlæg. Mit overskud var tæt på nul, da jeg stod ud af fjerene lettere radbrækket kl. 06 i morges…

Til formiddag fik vi besked om, at Lilys nye madras endelig var klar til afhentning. Vi har fået den speciallavet, da vi ikke kunne finde en som passede i målene til den gamle karlekammerseng. Derfor har vi her til aften puttet hende i sin nye seng, mens Louis er flyttet over i hendes gamle. Halleluja! Der er lys forude og hvor skal jeg brede mig i nat, haha… Så længe det nu varer, før den ene græder eller den anden bliver sulten. ;) Det er nu dejligt og trygt at ligge sammen alle fire, men knap så hyggeligt, når ingen af os får sovet.

Outfittet her er fra i eftermiddags, hvor jeg lokkede Christoffer til at tage et par billeder mellem to regnvejrsbyer. Noget af tøjet kan stadig købes, mens andet er af ældre dato – jeg har derfor linket til lignende nedenfor. :)

REKLAME LINKS: sweater/Na-kd HER, jeans/H&M HER, trench coat/H&M HER, støvler/Flattered HER

View Post
Share

Morkrop

Da Louis kun var 1,5 måned gammel

Selvom jeg er mor til to, er jeg stadig dybt fascineret af og fuld af forundring over, at kroppen kan lave et barn – eller flere. Det er ubegribeligt, at den kan vokse et lille menneske, mens den foretager sig alt muligt andet, hormonerne flyver rundt i kroppen, den bliver udvidet og strukket, presset til sit maksimum for til sidst at udvise en styrke af en anden verden, når det lille menneske får sit liv.

Jeg var til babysvømning i dag med Louis og så en mor med et barn på omkring tre år. De passerede den bruser, som jeg stod ved, og jeg kunne ikke lade være med at bemærke moderen. Jeg tog mig selv i at tænke, hvor utrolig smuk hun var i det splitsekund, hvor mit blik holdt stille. Naturlig, strålende, glad. Hun havde en eller anden glød over sig. Ved nærmere eftertanke, kunne man se, at hun havde ammet engang. Brysterne får ligesom en anden form, synes jeg – “suttet i facon” om man vil. :)

Min krop bliver heller aldrig 100%, hvad den var inden, men det er jo heller ikke meningen – man har jo lavet et barn eller i mit tilfælde to. Mit maveskind er mere løst, numsen fladere, navlen buler mere ud og brysterne? Tja – de har også været hejst højere op engang. Efter jeg så hende moderen i svømmehallen i dag, blev jeg kun gladere for mit eget hylster – for min “morkrop”. For min første tanke var ikke, at hun havde født og ammet – den var blot, at hun var smuk, ligesom hun var – med alt hvad der følger med, når man har fået et barn. <3

View Post
Share

Gemt fra Instagram

1. Fineste simple køkken spottet hos @stinaeinars. Lyst, indbydende og luftigt. Jeg synes, at det er sådan en fin detalje, at stukken et bygget uden på skabene, så køkkenet bliver mere integreret i rummet. Gemt i min boliginspirationsmappe.

2. Hvis vi en dag får en have, drømmer jeg om at lave et drivhus eller orangeri ala @livsnyderhaven. Det ser simpelthen SÅ hyggeligt ud.

3. @majasode har lavet det fineste DIY projekt ud af et simpelt skab fra IKEA. Se hendes guide under et af hendes “highlights” på Instagram. Meget inspirerende.

4. @blackbird_institute deler mange små tekster om børn, forældreskab og opdragelse, som jeg virkelig synes rammer plet. For nylig delte de dette billede – verdens første MR scanning af kærligheden mellem mor og barn. Så fint. <3

5. Jeg faldt helt tilfældigt over billedet her hos @idasogaard og blev helt forvirret… Jeg troede, at det var vores walk-in-closet, men jeg kunne ikke genkende tøjet… Så fandt jeg ud af, at Ida og hendes kæreste har lavet en nærmest identisk løsning hjemme hos dem selv. Jeg ELSKER,  når I kan bruge mit indhold til inspiration. :)

6. Jeg vil snart prøve at lave denne “one pot ratatouille” ala @englerod.

7. @soleilofficial laver de smukkeste håndlavede tasker med initialer på. Sådan en ønsker jeg mig til sommer og strandture. :)

8. Jeg har gemt dette opslag alene fordi, denne lille fætter gør mig glad. Er den ikke nuttet? Den er spottet hos @adventurefervor.

9. Christoffer og jeg taler af og til om, at det kunne være sejt at lære acroyoga. @chelseakauai mestrer det totalt og tager i øvrigt de smukkeste billeder.

View Post
Share

Weekend, rod og hygge

{ 3 fra i dag }

Godaften og glædelig lørdag. Først og fremmest – tusind tak for jeres gode inputs til kommende indhold. Det er SÅ fedt med ny inspiration. Det hjælper mig meget, giver ny energi og lyst til at skabe mere sjovt og spændende indhold. Så bliv endelig ved med at dele, hvis I kommer på flere idéer.

Denne lørdag har vi været sammen med et vennepar, som vi ikke har set i 100 år – because kids. :) Det kan godt være svært at ses med jævne mellemrum, når hverdagen bare kører. Af og til laver vi “spis og skrid” aftaler med venner, men det kan være udfordrende at få til at gå op, når folk først er hjemme fra arbejde kl. 17.30, bor en halv times kørsel fra os og børnene skal sove kl. 19.30. Sådan er der nok bare, når man har små børn – der går ofte lidt længere tid imellem, at man ses med venner, når det kun kan være i weekenderne.

Ellers skal vi bare have ryddet op denne weekend, vasket tøj og hygge os herhjemme. Det er én stor rodebutik i vores lejlighed. Hver gang vi rydder HELT op og kommer til bunds i bunkerne, tænker jeg: “Jeg skal aldrig tilbage til sådan et rod igen. Nu må vi simpelthen lære at holde det pænt“… Fjorten dage efter = KAOS! Haha… Kender I det? Hvad skal I lave denne weekend?

View Post
Share

Hvad vil I se mere af?

Jeg har i en længere periode følt mig lidt i underskud på energikontoen. Begge børn har i månedsvis sovet enormt dårligt om natten og vi ligger alle fire i vores soveværelse, så vi vækker hinanden hele tiden. Nu har Christoffer dog fået afkortet Lilys nye seng, så når madrassen ankommer en af de næste dage, flytter hun i eget værelse og Louis over i hendes gamle seng, så der er lys for enden af tunellen. Åh, hvor jeg glæder mig til at brede mig og ikke sove på kanten af sengen hele natten. :) Samtidig hjalp det heller ikke ligefrem på overskuddet, at min tiltænkte ferie endte med at gå op i arbejde, da jeg ikke rigtig havde noget andet valg.

Men nu kan jeg mærke, at det så småt er ved at vende – ikke mindst fordi, at jeg har fået fulgt op på de fleste løse ender arbejdsmæssigt, lavet regnskab, lukket 2019, fået besvaret alle emails osv., som har hængt som en sort sky over hovedet, og det er bare den bedste følelse. Lettelse. Samtidig er januar kampagnemæssigt ofte en stille måned, så der har været mere tid til at slappe af, få ro i hovedet, kigge Christoffer og børnene i øjnene og være til stede… Det hjælper altså på overskuddet. <3

Jeg har derfor brugt meget af dagen på at brainstorme og prøve at komme op med idéer til indhold her på bloggen, Instagram og Youtube. Derfor har jeg et spørgsmål til jer – hvad I kunne tænke jer at se mere/mindre af? Har I nogle idéer eller forespørgsler på specifikke emner, så del det endelig i kommentarfeltet. Meget gerne også indhold til Youtube… Fyr løs. :)

View Post
Share

Alene i mit “hylster” igen

Reklame links i indlægget: skjortejakke/Nelly HER, jeans/Sandro (lignende HER) & støvler/Flattered HER

Godaften allesammen. <3 Er der nogen af jer, der har fulgt med så længe, så I kan huske, da min blog hed “Passions for Fashion”? Det var sådan, at det hele startede – da jeg læste til designer for 10 år siden, oprettede jeg bloggen for at have et sted at dele min passion for mode, mine projekter på designskolen og viste outfits frem flere gange ugentligt. Med tiden fik jeg interesse for at dele andet end bare mode og trends og det gik hen og blev mere en livsstilsblog, hvor mode indgik som en lille del i en større helhed. Sådan er det stadig i dag, men modedelen er “fadet” lidt ud de sidste tre års tid, da jeg sammenlagt har været gravid halvdelen af dem. :)

Nu hvor jeg endelig er “alene” i mit hylster igen, er jeg så småt begyndt at genfinde glæden for tøj. Jeg vil derfor prøve at blive bedre til at dele dagens kluns. Så lad os starte med i dag. Simpelt og afslappet – som jeg bedst kan lide det. Jeg har netop modtaget støvlerne her fra Flattered. Jeg kiggede på dem i månedsvis, overvejede at købe dem til “Black Friday”, men lod være, fortrød og købte dem til fuld pris i december måned (dog med 10% rabat, da jeg tilmeldte mig nyhedsbrevet) med levering i januar. Fjollet, haha… Men det viste sig at være et godt køb, for jeg er blevet vældig glad for dem. De er virkelig behagelige at have på og dejlig lune. Jeg synes, det er så svært at finde vinterstøvler, som både er varme, praktiske og pæne, til når jeg f.eks. skal rulle tur med barnevognen. :)

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

Vi startede weekenden ud med at stå på skøjter med et par af vores gode venner. De har to børn på præcis samme alder som Lily og Louis – det er så hyggeligt. <3 Flere af jer spurgte på Instagram, hvor vi stod på skøjter – det var “Broens Skøjtebane” lige over cykelbroen fra Nyhavn. :)

Efter skøjteturen gik vi over i Bolten Food Court. Boltens Gård er blevet forvandlet til en masse madboder og man kan sidde både ude og inde. Det er virkelig et fint sted og jeg forestiller mig, at det er endnu hyggeligere om sommeren. Lidt sjovt at se det igen – sidst jeg var der, dansede jeg på bordene på Kulørbar. ;) Haha…

Hvis I nogensinde har undret jer over, hvordan Louis ville se ud med langt hår, haha…

Vi gik all ind på take-away lørdag og bestilte Jagger burger til aften. :) Det er altså den bedste vegetarburger, jeg har smagt. :) Og glem ikke jordbærmilkshake, hvis I bestiller! Mums! :)

Jeg har boet i denne skjortejakke, siden jeg købte den. :) Fra H&M – link i dette indlæg.

Dette viser meget godt, hvorfor det er fedt at få flere børn. <3 Mit hjerte smelter, når Lily inkluderer Louis i sine lege. Hun får ofte lov at se “Peter Pedal”, mens vi børster tænder – perfekt fordi et afsnit varer 5 minutter. :) Og Louis ser meget gerne med. Han kan faktisk slet ikke få øjnene fra Lily og det hun laver, når hun er i rummet. Så sødt.

Vi var også til børnefødselsdag i går, men der var så meget gang i den, at jeg ikke nåede at tage et eneste billede. :) Haha… Hvad har jeres weekend stået på?

View Post
Share

Mor & datter dag

Til jul gav vi min mor en mor/datter dag på Marienlyst Strandhotel. Vi har altid været meget tætte, men da mormor er i høj kurs, er det sjældent, at jeg har hende helt for mig selv, når vi ses. :) Så det var tiltrængt med en dag bare os to med morgenmad, spa, lermasker, bodyskrub, boblebad og jeg skal komme efter dig. Ren afslapning og hygge.

Min mor er den sejeste kvinde, jeg kender. Inden længe rejser hun til Cambodja og Vietnam i næsten en måned med tre jævnaldrende damer, som hun har mødt lidt tilfældigt online gennem en rejsegruppe. Hun har altid været en stor inspiration og er god til bare at springe ud i nye oplevelser og møde nye mennesker. Jeg synes, at det lyder så mega hyggeligt at de fire damer skal på tur sammen – jeg kunne næsten se en film udspille sig over deres rejse ala “Fire veninder og et par jeans” i en lidt mere “moden” udgave… :)

Så nu hvor vi skal undvære hende i en hel måned, var det rart at have en hel dag sammen. Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg havde købt billetterne gennem deres tilbud “dagsspa”, hvor priserne er super fair, hvis man har mulighed for at komme i hverdagene. Bare et tip hvis I også har lyst til at lave en hyggelig dag med mor, søster eller en veninde.

View Post
Share

Weekend + boligkiggeri

Indeholder reklame links: skjortejakke/H&M HER, jeans/Gina Tricot HER, støvler/& Other Stories HER, taske/Chanel

Hej med jer. :) Har I haft en dejlig weekend? Fået slappet af, set venner og familie, været på arbejde eller noget helt fjerde? Her har den stået på både lejlighedsfremvisning og lejlighedskiggeri. Vi startede weekenden ud med at vise vores lejlighed frem og se to andre – en andelslejlighed med tanke på at bytte og en ejerlejlighed. Den ene af dem kunne måske godt være noget, så lige nu kører tankerne rundt.

Én af jer sendte mig en besked forleden, som har givet lidt et nyt perspektiv “Hej Christina. Det er nærmest umuligt at give andre råd omkring køb af bolig. MEN en ting vil jeg sige som betød meget for os: vælg først og fremmest efter beliggenhed. Huset og haven kan man altid lave om på undervejs men ikke beliggenheden! Og husk på at intet behøver at være for evigt. Måske kan man tænke 5 år frem i tiden i en bolig, i stedet for 20 eller 40 år. God jagt ♥️”. Kloge ord. Længe har vi ledt efter en “for evig” bolig, men det er helt rigtigt – det behøver det ikke at være, måske kan man ændre noget undervejs og måske skal man tage et skridt af gangen. Vi må se, hvad der sker…

Derudover har vi været en tur nordpå og besøge vores venner, Cathrine, Adam og lille Eddie, og sluttede weekenden af med at hænge ud hos min søster og hendes familie, som bor kun tre gader væk. Dejlig rolig weekend. Børnene har til gengæld sover helt elendigt hele weekenden begge to, så jeg er helt færdig her mandag morgen, haha… Life with kids. ;) Hvad har I lavet?

View Post
Share

Fjernsyn i soveværelset?

TIP: få 5 ugers gratis abonnement hos C More HER

Christoffer og jeg har talt om det mange gange… Skal vi have et fjernsyn i soveværelset? Christoffer er lidt imod det – han synes ikke, at det er nødvendigt og måske også lidt fjollet. På den ene side har jeg det på samme måde og på den anden – hvor kunne det være hyggeligt og rart at se film i sengen med en masse puder i ryggen og når det blev for uhyggeligt, kunne man bare synke længere ned under dynen. :)

Forleden købte vi en himstregims, som kan holde vores iPad og sættes fast på sengen. Så nu føles det næsten, som at have fået tv i soveværelset, men som nemt kan pakkes væk igen. En god middelvej, synes jeg. Det har gjort, at vi på det seneste har set flere film og serier end normalt. Når ellers det er lykkedes os at putte begge børn i rimelig tid eller hvis Lily har sovet hos bedsteforældrene. :) Louis sover som sagt mellem os, men ofte putter vi ham i slyngevuggen, hvor han nemt falder til ro og bærer ham i seng, når vi går i seng.

Vi har den seneste tid benyttet streamingtjenesten C More, som jeg fik kendskab til for halvandet års tid siden. De har et hav af serier og film og er meget nemt at finde rundt i. Jeg synes, at man ofte bruger utrolig lang tid på at vælge film (eller serier), så derfor vil jeg dele et par favoritter med jer til inspiration, som vi/jeg har set for nylig… I øvrigt har jeg været så heldig at indgå en aftale med C More, hvor alle mine læsere kan få 5 ugers gratis abonnement lige HER. Så kan I også prøve det af, hvis det skulle have interesse. :)

Adrift: En film baseret på en sand historie. En ung kvinde og mand mødes, forelsker sig og drager sammen ud på en lang rejse til havs fra Tahiti til San Diego. På åbent hav bliver de udsat for en fuldstændig vandvittig orkan og de må kæmpe for livet… Jeg vil ikke afsløre for meget – bare se den. Den er mega spændende.

Second Act: Jeg så denne, en aften jeg var alene hjemme. Jennifer Lopez spiller en 40-årig kvinde, der har et job i et stormagasin, som hun er rigtig træt af, da hun ikke får den forfremmelse, hun drømte om. En dag bliver alt vendt på hovedet, da hendes gudsøn har “pyntet” på hendes CV og hun bliver kaldt til samtale på et fornemt chefjob, som hun ikke selv har søgt… En hyggelig komedie og en god tøsefilm. :)

Gold Digger: En thrillerserie om en 60-årig kvinde, der forelsker sig i en 36-årig mand. Vi har kun set de første afsnit, men den virker rigtig spændende. I serien stiller man spørgsmålstegn ved, om det er hendes formue, han er ude efter og børnene begynder at grave i hans fortid, hvor der åbenbart skulle dukke mange dystre hemmeligheder op, hvad jeg kan læse mig til. Glæder mig til at se mere af den.

Har I set nogle film eller serier for nylig, som I kan anbefale? :)

View Post
Share

Status på boligjagten

– Billeder af vores dejlige lejlighed gennem tiden –

Jeg tænker næsten ikke på andet i øjeblikket… Hvornår skal vi flytte? Hvor skal vi flytte hen? Hus? Lejlighed? København? Provinsen? Håndværkertilbud? Færdigt projekt? Hvor dyrt kan vi sætte os? Hvor dyrt vil vi sætte os? Hvor vil børnene få de bedste rammer? Ville jeg kunne klare en 3. sals lejlighed igen med to små børn? Ville jeg kunne være alene hjemme i et stort hus? Der er så mange spørgsmål, der kører rundt i mit hoved… Vi er glade for vores hyggelige lejlighed og vi er ikke ved at blive skubbet ud gennem bagtrappen. Vi kunne bare godt tænke os lidt mere luft, et par værelser mere og rigtig gerne en have. Når først beslutningen er taget, er jagten ligesom sat ind og vi har ledt hver eneste dag de sidste 2½ år. Jeg kender nærmest hvert et hus og hver en lejlighed på Boligsiden, haha…

Vi har gennem de sidste par år været ude og se otte forskellige huse, fem grunde og fire lejligheder, som vi reelt har set muligheder i. Enten har de været for dyre, for små, for mørke, haft lavtliggende nordvendte haver eller placeret for tæt på store trafikerede veje. Eller også har mavefornemmelsen bare ikke været der. Vi har ikke følt os “hjemme”. På lørdag skal vi mødes med en mand – med tanke på evt. at bytte lejlighed… Derudover har vi et hus i kikkerten lidt uden for byen – et komplet håndværkertilbud, som skal renoveres fra kælder til kvist, men vi ved ikke, om vi tør tage springet. Det er ikke vores drømmehus, eller drømme håndværkertilbud for den sags skyld, men det kunne måske blive godt med god fantasi og dygtige håndværkere. Jeg photoshopper næsten alle huse, som jeg ser en mulighed i for at få en fornemmelse af slutresultatet. :) Samtidig lever drømmen om at bygge vores eget stadig. Jeg tror, at 2020 bliver året, hvor vi finder et nyt sted at bo. Jeg er spændt på at finde ud af hvor… ♥ Vi er klar.

View Post
Share

Den sødeste karlekammerseng

Indtil nu har Louis sovet mellem os i dobbeltsengen… Jeg kan godt mærke, at jeg har brug for, at han snart rykker ud. Selvom det er enormt hyggeligt at sove sammen, ender jeg med at sove ude på kanten af sengen mange nætter. :) Det kan mærkes i ryggen. Jeg har på fornemmelsen, at han også vågner unødigt af og til, fordi “madpakken” ligger lige ved siden af, haha… Han sover i det hele taget utrolig dårligt i øjeblikket – jeg kan dårligt vende mig i sengen, før han vågner. Gaaab… Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet fem timer i streg.

Vi har derfor købt en ny seng til Lily over DBA – den fineste grå karlekammerseng. Lilys gamle Sebraseng er rykket ind i enden af vores soveværelse, som bliver Louis’ seng. I øjeblikket sover Lily dog stadig i den, da vi endnu ikke er færdige med karlekammersengen og jeg må indrømme, at jeg elsker at sove sammen alle fire i vores lillebitte soveværelse. Det er mega hyggeligt. <3

Vi har planer om at forkorte karlekammersengen en smule – den er nemlig ca. 175 cm i liggemål og den virker stor og fylder meget på hendes lille værelse. Derudover skal vi have lavet en madras til den – det er svært at finde til sådan en gammel seng med skæve mål, så derfor vil vi få den lavet hos en skumfabrikant. Hvis vi stadig bor i denne lejlighed, når Louis bliver lidt større og forhåbentlig sover bedre om natten, rykker vi skabet ind i vores soveværelse og Louis ind ved siden af Lily. Det tænker jeg, bliver meget hyggeligt og trygt for dem at sove sammen. Men er den ikke sød den lille grå seng? Vi fik den til kun 700 kr og den var helt nymalet og fin. Elsker DBA og i det hele taget når gamle skatte kan få nyt liv. Har I også gjort nogle gode genbrugsfund for nylig? :)

View Post
Share

Christina Dueholm X NA-KD

Endelig kom dagen… Min mini smykkekollektion for NA-KD er netop landet online. <3 Jeg har virkelig glædet mig til i dag og været meget spændt på det hele. Jeg har designet fire styles – et par øreringe, to halskæder og et armbånd. Alle items kan mikses på kryds og tværs og spices op og ned afhængig af anledning. Jeg er gået efter et temmeligt klassisk, minimalistisk og tidløst udtryk og de er derfor også nemme at kombinere med mange andre smykker, som man måtte have derhjemme. F.eks. synes jeg, at det ser ret fint ud at have flere halskæder på i lag. I kan finde hele kollektionen HER. Jeg håber, I kan lide smykkerne og vil tage godt imod dem. Hvis nogen af jer skulle finde på at bestille noget, så tag mig endelig, hvis I viser det på Instagram – jeg vil elske at se det få liv. :) Glædelig torsdag.

View Post
Share

Søndag

slyngevugge

Hej med jer. <3 Håber I har haft en dejlig weekend? Lily har sovet hos mormor og Louis, Christoffer og jeg har derfor været alene hjemme hele dagen. Det er utroligt, så stille der pludselig bliver, når der ikke er en to-årig i huset og den mindste tager sig en lur… :) Aaah, det var faktisk helt dejligt med lidt fred og ro for en gangs skyld og lidt “mig tid”, haha…

walk-in-closet

Jeg brugte en stor del af tiden på at rydde op og rydde ud i min garderobe. Jeg skal lige finde ud af, hvor jeg skal sælge det tøj, som jeg har sorteret fra… Tictail findes nemlig ikke længere, men hvis I har en god idé, så byd endelig ind. :) Ellers kommer det med på loppemarked til sommer.

joggingbukser

Søndagsuniformen. :)

kunstigt-stearinlys

Vi har købt de fineste “snyde” stearinlys på batteri, som har været tændt hele søndagen… Min storesøster havde købt dem for nylig og jeg troede faktisk, at det var normale lys. De ligner helt utrolig godt den ægte vare. Man kan endda købe en fjernbetjening til dem, så man kan tænde og slukke alle på én gang. Så smart og praktisk med små børn – tænkte jeg ville give tippet videre. Vi har købt dem via Moods og jeg har set, at de også har dem hos Bahne. De hedder Uyuni. :) Dejlig aften til jer alle.

View Post
Share

Et nyt designsamarbejde

designsamarbejdesmykkerdesign

Jeg har sådan glædet mig til at dele denne nyhed med jer. For et halvt års tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville indgå et nyt designsamarbejde og nu er det en realitet. Jeg har været så heldig at få muligheden for at designe en lille smykkekollektion for NA-KD. Den består af fire styles – et par øreringe, et armbånd og to halskæder. Den lanceres allerede på torsdag d. 16. januar og jeg er så spændt. Som nogle af jer nok ved, er jeg uddannet designer, så jeg synes, det er så dejligt, når jeg får lov at kombinere det med mit job som influencer. Specielt gennem et så stort og dygtigt brand som NA-KD.

Jeg er ikke den eneste, der har designet smykker for dem netop nu – vi er nemlig fem influencers, der lancerer fire styles hver på torsdag. Kollektionen lander online kl. 07:30 i et begrænset oplæg og den influencer, hvis smykker bliver først udsolgt, vinder så muligheden for at designe en hel tøjkollektion for dem. Det kunne selvfølgelig være en drøm at få lov til, men nu tager vi lige en ting ad gangen. :) Jeg er meget spændt og glæder mig til at vise jer smykkerne. I kan nok få en fornemmelse af dem gennem mine tegninger ovenfor og i løbet af de næste dage, viser jeg dem på Instagram i brug. Rigtig god aften til jer alle. Lily bliver passet hos mormor, så Christoffer og jeg har netop bestilt veggie burgere hos Jagger og skal til at se film. Jeg håber, at I også nyder weekenden. :)

View Post
Share

Ferien er (uventet) forbi

God eftermiddag, kære venner. Længe siden – fristes jeg til at skrive. :) …Og så alligevel ikke så længe, som jeg havde tiltænkt. Der er sket det, at en stor lancering er havnet midt i min ferie. Et samarbejde som har været undervejs siden juli måned. Det har været en svær kabale at få til at gå op, da det inkluderer mange mennesker, der har været ændringer undervejs, forsinkelser i produktionen af flere omgange og en timing, som jeg ikke kunne have forudset ville ramme netop nu. Datoen for udgivelse har kort sagt været ude af mine hænder og kan ikke flyttes, hvor end jeg gerne ville det. På den ene side er det super ærgerligt og pisse irriterende, at det lige er faldet sammen med den første offline ferie, som jeg holder i 10 år og jeg ville ønske, vi kunne udskyde det to uger, men det er som sagt et stort puslespil med mange brikker, så det kan ikke lade sig gøre. På den anden side glæder jeg mig enormt meget til at indvie jer i det. Derfor er jeg altså tilbage igen og selvom jeg havde planlagt at holde skærmfri i tre uger, er det med glæde og spænding at jeg i morgen tjekker ind for at fortælle jer, hvad det handler om. Knus

View Post
Share

Godt nytår

 width=

Hej piger. <3 Kjolen er valgt, maden er lavet, børnene er pakket og om lidt drager vi nordpå for at holde nytårsaften med fire af vores gode venner. Det bliver en stille og rolig aften med god mad, hygge og tid og plads til alle de seks børn, som kommer. :) Vi har stået for desserten – portionsanrettede cheesecakes – dem kan I se på min Instagram story senenere i dag.

Nu hvor vi er ved årets udgang, vil jeg benytte lejligheden for at sige TAK. Tak fordi I følger med, engagerer jer og kommer med tips og tricks. Tak for jeres high-fives i medgang og støtte i modgang i løbet af dette år, som må siges at have budt på lidt af hvert. I er simpelthen så optur. Flere af jer føler jeg endda, at jeg kender temmelig godt, fordi I kommenterer ofte – det er altså hyggeligt. :) Sjældent oplever jeg dårlig energi, som jeg ellers hører om blandt mine kollegaer – det er jeg enormt taknemmelig for. Jeg synes, at vi sammen har skabt et univers, hvor der er plads til at dele ud af lidt af hvert, hvor vi kan debatere i en fin tone og løfte hinanden op. Og når der i ny og næ sniger sig en “trold” ind, som bare er ude på ballade, så er I ikke blege for at bakke mig op. <3

Ellers vil jeg blot ønske jer alle et rigtig dejligt nytår. Jeg håber, I får den dejligste start på det nye år. Dette bliver sidste indlæg fra mig, inden jeg påbegynder mine tre ugers ferie uden internet. Jeg synes, at det er så sejt, at flere af jer følger trop – lad os dele erfaringer bagefter. :) Jeg tror, det er sundt for hjernen med en pause. Vi bliver fyldt op med inputs dagen lang gennem vores telefoner og jeg føler ihvertfald, at min “harddisk” har brug for en reboot og få en frisk start på året. Fokus på familie, venner og tid til eftertanke. Alt vi har er nu. Jeg glæder mig til at vende stærkt tilbage i 2020 og håber I hænger på så længe. Godt nytår og tak for jer.

View Post
Share

Vores julebord anno 2019

stjerner-papir

Christoffer og jeg havde i år fået opgaven at dække julebordet. Jeg elsker at dække bord og gøre det hyggeligt, når man får gæster og Christoffer syntes også, det var en sjov opgave, så han gik næsten mere all-in end mig, haha… Han er meget kreativ anlagt og hjælper mig i det hele taget ofte med inputs, når jeg laver kampagner og den slags. :)

julekage

Vi ville gerne have hørservietter på bordet, men da vi var 18 mennesker, var det en temmelig bekostelig affære at købe dem selv i high-street butikkerne, så det endte med, at vi købte en pakke hørgardiner i IKEA for 200 kr., vaskede dem og klippede det ene gardin op i 18 stykker. På den måde fik vi både servietter ud af det ene og det andet stykke kan vi bruge til dug en anden god gang – det hele kan jo bruges igen og igen. :) Smart og billigt.

Derudover havde vi bagt brunkager og jeg havde pyntet dem med glassur, som vi lagde på hver serviet – jeg synes, at det er så hyggeligt, når der ligger en lille “overraskelse” ved ens kuvert. :) Kan være alt fra en lille spiselig sag som her til et fint bordkort.

julestjerner

Vi hang fem papirlanter op i loften og det gav det hyggeligste lys i spisestuen. Vi pillede simpelthen bare de eksisterende lampeskærme ned og satte stjernerne henover pærerne. De sidste tre stjerner blev oplyst med trådløse lyskæder.

vinterblomster

På bordet havde vi sat forskellige små gennemsigtige glasvaser, som jeg har samlet gennem årene fra loppemarkeder og den slags med fine vinterblomster i.

jul-bord

Vi brugte et par af de nederste grene fra juletræet til at lave en “løber” ned over bordet og tilføjede grankogler i forskellige størrelser. Det gav et hyggeligt vinterligt og julet udtryk, synes jeg. :)

opdaekning-bord

Både lysestager og det meste bestik var i guld for at give en varm og julet stemning. Vi havde ikke helt nok til 18 mennesker, så kuverterne i enderne måtte “nøjes” med sølvbestik. :) Skidt pyt.

borddaekning

Alt i alt synes jeg, det blev ret hyggeligt. Fortæl endelig hvordan jeres juleborde så ud. :) Det er altid godt med ny inspiration.

View Post
Share

#Januaryoff

social-media-detox

Jeg har været sådan i tvivl, om jeg skulle gøre det her, men det føles rigtigt… I de sidste 10 år, hvor jeg har drevet bloggen, har jeg ikke holdt en eneste “rigtig” ferie. Tankerne og idéerne kører altid rundt i hovedet, selv når jeg har lukket ned for arbejdsdagen og specielt når jeg rent faktisk er på ferie, laver jeg allermest indhold – det er oplagt, når man er spændende nye steder at dele en masse derfra. Bloggen, Instagram og Youtube er jo også min hobby, men ofte flyder fritid og arbejde netop sammen og det gør det svært at koble helt af og være 100% til stede.

Samtidig føler jeg, at jeg er blevet afhængig af altid at kunne være online, min telefon og ikke mindst Instagram som medie. Derfor har jeg besluttet at holde fri i de tre første uger af januar på både bloggen, Instagram og Youtube. Være 100% til stede med min familie uden at tjekke Instagram i tide og utide, besvare kommentarer og tænke på nyt indhold til de kommende dage… Bare være. Livet sker ikke igennem telefonen og jeg tror, at det er sundt engang imellem at trække stikket og blive mindet om det. Jeg har været lidt udkørt på det seneste og jeg kan mærke, at jeg har brug for et detox og få nye rutiner i hverdagen.

Jeg kommer derfor til at logge af Instagram og sætte min telefon på flytilstand. Ligesom resten af kroppen, har hjernen også brug for at restituere engang imellem, lade sig selv op og få ny energi. Det bliver spændende at opleve, se hvad det bringer med sig og hvordan det kommer til at gå. Så nu ved I, hvad der sker fra d. 1. til 21. januar. #januaryoff – næsten. :) I skal være velkomne til at følge trop – det kunne være hyggeligt at gøre det samtidig og dele erfaringer efterfølgende. <3

View Post
Share

Juleaften 2019

brunkagerjulekager

Jeg pyntede brunkager til julebordet, inden gæsterne ankom.

julebord

Julebordet 2019 – mere om det i et andet indlæg.

pakke

Min søde Lily. Det eneste hun ønskede sig, var en dukke – så det fik hun. <3

julegavejuleaften

Minimusen.

mor

Min søde Mutti. <3

Hej venner. <3 Har I haft en dejlig jul? Jeg sidder i sofaen hjemme i lejligheden med fødderne oppe, kalenderlyset brændende i baggrunden (ja, vi er kun nået til dag 11) og “Kinder” chokolade i en skål ved min højre side. Julen er overstået og der er kun resteslik og lidt julepynt tilbage herhjemme. Det er både vemodigt at julen nu er ovre og samtidig enormt dejligt. Vi har haft (lidt for) mange juleplaner – det har været smadder hyggeligt, men også en smule hektisk. Derfor nyder vi, at vi har en hel dag i morgen uden planer, aah! Det bliver bare os – og bunkevis af vasketøj, haha…

Her er nogle billeder fra vores juleaften. Vi fejrede den som sagt hos mine svigerforældre i Nordsjælland og min mor var også med. <3 Det var sådan en hyggelig aften og stort at fejre jul med Lily i år – hun forstår så meget efterhånden. Louis var klart mest optaget af papiret. :) Har I haft en god jul? Julen er så nostalgisk og følelsesladet på en eller anden måde, synes jeg. Den vækker minder og får mig til at tænke på forrige år, fremtiden, nutiden… Tanker til de af jer, hvor julen ikke har været helt let af den ene eller anden årsag. <3

View Post
Share

Vores juleplaner

jul

{ Billeder fra juleaften de sidste par år }

Christoffer og jeg var kærester i 10 år, før vi fejrede jul sammen første gang. Mest af alt af praktiske årsager… Når man først begynder at holde jul sammen hos skiftevis den ene og den anden side af familien, kan det være lidt et puslespil, der skal gå op på begge sider, når ens søskende også har familier og svigerfamiler, hvor det hele skal gå op i en højere enhed. :)

I år skal vi holde det hos min svigerfamilie og min mor skal være med. Vi bliver 18 mennesker inklusiv fire børn, så det bliver en kæmpe flok – sidste år var vi 17 hos min far, så det er ikke uvant for os at være mange mennesker til jul. Vi fejrer det i min svigerfamilies hus, Christoffers barndomshjem, og vi skal faktisk være der tre dage i træk, da vi først fejrer lillejuleaften med en familie, som de har boet i kollektiv med i samme hus engang, så er der juleaften med min svigerfars side af familien og anden juledag står den på julefrokost med min svigermors familie, som ikke er med juleaften. Samme rutine hvert år. Det er hyggeligt og samtidig lidt et julecirkus med så mange arrangementer i træk. Nogen gange kunne jeg ønske, at man spredte alle de julearrangementer ud til engang i januar, haha…

Men når det er sagt, så glæder jeg mig! Glæder mig til at fejre jul første gang som en familie på fire. Opleve juleaften gennem Lilys øjne. Julen får en ny betydning, når man får børn, synes jeg. Denne jul er hun meget mere bevidst omkring, hvad julen er for noget og det bliver så sjovt og dejligt at opleve. :) Hvad er jeres planer for juleaften? Fejrer i den med familien? Med svigerfamilien? Måske på jobbet? I Norge på ski eller noget helt femte? Kunne være hyggeligt at høre jeres juleplaner. :) Knus

View Post
Share

Juleindkøb

blog

Indlægget indeholder reklame links: skjorte/Hope HER, jeans/Gina Tricot HER, støvler/Na-kd HER, taske/Chanel

Hej med jer. <3 Jeg håber, at I nyder weekenden og er ved at være klar til jul? Vi var ude i går for at købe julegaver og det tror jeg også, at resten af København var… Det var ren myretue på Strøget og folk var lige dele julestressede, skubbede og masede, mens andre gik og nød julepyntede København. :) Vi nåede desværre ikke helt i mål med gaverne, så i morgen må vi klare de allersidste. Har I købt alle gaverne på nuværende tidspunkt? Måske bestilt dem online i stedet?

Outfittet her er fra forleden, hvor vi også var ude for at købe nogle af gaverne. Er blevet fan af mine mom jeans. :) Vi voksne har skåret ned for gaverne til hinanden, men der er 8 børn i familien, som selvfølgelig ikke skal ind under vores regler. :) Inden længe smutter vi over til min søster og hendes familie med min bror og hans familie til julehygge og spisning. Vi skal nemlig ikke holde juleaften sammen i år, så vi hygger i dag i stedet. Kan I have en rigtig skøn søndag eftermiddag. :)

outfitchanelblogger

View Post
Share

Vlog: julehygge & festfrisurer

Hej med jer og glædelig lørdag. Jeg har optaget en ny vlog – denne gang står den på blandt andet en masse julehygge, en tur i Tivoli med familien og derudover viser jeg nogle frisurer stylet med Dysons Supersonic og Airwrap, som forhåbentlig kan inspirere lidt til juleaften eller nytår. Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig weekend. :) Knus

View Post
Share

Den seneste tid gennem min telefon

Jeg har holdt lidt fri fra bloggen den seneste tid. Jeg har haft travlt med at indhente det forsømte bagom skærmen, inden året er omme og komme til bunds i bunkerne, nu hvor Christoffer endelig har barsel. Samtidig sover både Louis og Lily ekstremt dårligt i øjeblikket, så tingene går bare lidt langsommere… Gaaab! Der har været for mange kanaler at holde ved lige samtidig, så i stedet har jeg fokuseret mest på Instagram og desuden filmet en ny video, som snart kommer på Youtube. Jeg har dog fået taget nogle billeder i ny og næ med telefonen, så her kommer små glimt fra de sidste par uger…

smaakager

Vi har bagt brunkager og pyntet dem… Hyggelig tradition i julen. <3

villa

Vi har været til æbleskiver hjemme hos Acie med resten af “Koneklubben” aka Cathrine og Emily + mænd og børn.

pizza

…Det var virkelig hyggeligt og alt for længe siden, at vi alle havde været samlet. Det endte med, at vi også bestilte pizzaer senere på aftenen.

tivoli

Vi har været en tur i Tivoli og drukket varm kakao med flødeskum. <3

tivoli-copenhagen

Elsker <3

levis

I skal heller ikke snydes for et lille outfit fra forleden – yndlingsjeans fra Levi’s, en oversize blazer fra & Other Stores og støvler fra samme sted.

View Post
Share

Min Adventskrans

adventskrans

Jeg er lidt et skridt bagud hvad angår at pynte op til jul og det samme gjaldt Adventskransen lige indtil i går. Bedre sent end aldrig, ikke? :) Jeg havde købt de flotte mørkerøde laklys for længst til en lysestage, som vi åbenbart havde solgt, haha… Så derfor måtte jeg igang med en hjemmelavet krans. Jeg købte eucalyptus, blå tidsler og fandt lidt forskelligt i mine svigerforældres have, som alt sammen kunne bære at tørre ud.

Det er virkelig et hyggeligt lille juleprojekt at lave sådan en krans, synes jeg. :) Et godt trick er at klippe alle grenene/blomsterne til i 5-7 centimenters længde, inden man går igang, og derefter sætte dem på kransen i små buketter af 3-4 stilke. Det er lidt nemmere at styre, når man sætter dem på i små buketter, synes jeg. Har I også lavet en Adventskrans i år, købt jer til en fin én eller været kreative med det I havde at gøre godt med derhjemme? Eller måske droppet den helt i år? :)

advents-kranskrans-advent

View Post
Share

Hvordan styler du dit hår?

dyson-airwrap

Et af de spørgsmål jeg får aller oftest er, hvordan jeg styler mit hår. Tak for det – jeg tager det som et kompliment. :) I min gymnasietid glattede jeg det nærmest hver eneste dag og da den “periode” ligesom var overstået, havde jeg en lang periode, hvor jeg udelukkende lavede krøller/bølger i mit hår med et glattejern. Det fungerer ganske fint, når man først har fundet teknikken, men udfordringen med et glattejern er, at krøllerne meget hurtigt kommer til at se meget stylede og formede ud. Det kræver derfor en del øvelse for ikke at få proptrækkerkrøller.

For en del måneder siden stiftede jeg bekendtskab med Dyson Airwrap. Et stylingredskab som styler med luft uden at overopvarme håret. Den har en teknologi som gør, at den kan fornemme, når håret bliver for varmt og overstiger aldrig en temperatur på 150 grader – derfor tager håret ikke skade af det. Mega smart. Der medfølger en masse hoveder, så man kan style håret på forskellige måder. Nu hvor I har spurgt, hvordan jeg styler mit hår, tænkte jeg, at vise jer tre stylingmetoder, jeg gør mest brug af.

smoothing-brush

Denne “Soft Smoothing Brush” er idéel, når det skal gå lidt stærkt om morgenen. Den fungerer nemlig både som en børste og glatter håret fint ud – stort set som et glattejern. Den kan også udglatte de der små irriterende krusede hår på toppen af hovedet, som man kan have, når man har naturlige krøller/fald i håret.

volume

Dyson “Volumising Brush” er super god at bruge, når man vil have masser af volumen i håret. Den puster nemlig luft ind i håret og samtidig fungerer den som en rundbørste, så man kan forme svage bølger/svaj i håret, som jeg har gjort her. Jeg synes den fungerer bedst i håndklædetørt hår – den tørrer nemlig også, mens man styler det.

barrels

Sidst men ikke mindst er der de såkaldte “Barrels”. De kommer i to størrelser og laver de smukkeste krøller/bølger i håret. Airwrap’en laver en luftstrøm omkring sig, som suger håret ind til sig i mindre sektioner og på den måde skabes krøllerne – mega smart og nemt. Fordi krøllerne er lavet med luft, ser de meget fine, naturlige og voluminøse ud. I december kan man faktisk få et gratis “Styling-set” med bestående af en lækker børste og kam til en værdi af 460 kr. ved køb af et “Complete set”, som er på det øverste billede. Det er uden tvivl blevet mit nye favorit stylingtool. Jeg er kæmpe fan af den, som I måske kan fornemme. :)

Hvilket look kan I bedst lide? Kunne være sjovt at høre.

View Post
Share

De perfekte mørkegrå mom jeans

momjeansgina-tricot-jeans

Reklame links: jeans/Gina Tricot HER, cashmere/Arket HER, støvler/Na-kd HER

Jeg har længe været på udkig efter et par mørkegrå mom jeans og nu har jeg endelig fundet et par. De er fra Gina Tricot og jeg faldt over dem, da jeg var inde i deres butik for at lede efter en julefrokostkjole forleden. Jeg har faktisk altid været ret glad for deres jeans, da de oftest har en super god pasform og pæne vaske. De findes også i andre farver, hvis de skulle have interesse. I dag havde jeg dem på til møde med en cashmerebluse og et par ankelstøvler – simpelt og behageligt.

Inden længe kommer min mor hjem til os. Jeg har nemlig givet hende i halvtårsgave, at vi i aften skal i teatret og se Tarzan. Ja, vi fejrer den slags, da vi hver især har halvtårsfødselsdag på hinandens fødselsdag. Jeg glæder mig helt vildt – den skulle være helt fantastisk, hvad jeg har hørt fra to veninder. Er der nogen af jer, der har været inde og se den? Eller andre teaterstykker der kan anbefales i øjeblikket? Jeg elsker at gå i teatret – det sker bare alt for sjældent… Specielt med to små derhjemme. :)

View Post
Share

Far på barsel

4l3a3573-2

Juhu… Endelig er Christoffer gået på barsel. Jeg har simpelthen glædet mig så meget. Hele otte måneder fra nu. Selvom det har været lidt “sejt” (for at sige det mildt) at have Louis alene i næsten seks måneder samtidig med at passe mit arbejde, er det bare det dejligste, at vi nu har mulighed for at have mere tid sammen som familie. Få lidt overskud… For helt ærligt – det halter.

Vi gjorde det på samme måde, da Lily var lille, men denne gang har vi udskudt Christoffers barsel et par måneder. Vi fandt ud af, at det gav bedst mening for os at vente, til Louis var knap så afhængig af mig. Han er 5 1/2 måneder nu og snart begynder han at få mere og mere grød og de kan derfor bedre tage på ture osv. uden mig. Indtil nu har det været smagsprøver, han har fået, men vi trapper stille og roligt op og det bliver også skønt, at Christoffer kan være med til den del – at introducere forskellig grød, mos, osv. Jeg har glædet mig så meget til denne tid og ikke mindst til det bånd de får til hinanden. Jeg føler mig heldig og taknemmelig for, at vi har den mulighed. :)

Nu vil jeg pakke mig sammen og så vil vi smutte over til min søster og hendes familie tre gader væk… Vi spiser sammen hver anden uge. “Spis og skrid” middage kalder vi det, for vi ses kun et par timer til noget nem aftensmad, inden børnene skal sove. Sådan en hyggelig tradition. Ellers vil jeg bare ønske jer en dejlig tirsdag aften. <3

View Post
Share

At passe på sig selv

avene-1

Jeg har egentlig aldrig bekymret mig specielt om mit eget helbred, men de seneste år har der ikke skulle særlig meget til for at få tankerne til at løbe løbsk, hvis jeg f.eks. har fundet den mindste plet på huden eller mine lymfekirtler har været hævede. “Det er fordi, at du er blevet mor”, sagde min mor til mig forleden, da jeg fortalte hende, at jeg næsten kunne være helt bange for livet engang imellem. Det er overdrevet sagt, men bekymringerne kommer og går i højere og mindre grad. Min søde mor har helt ret. For nu er jeg ikke bare mig, men har en større betydning for to små mennesker og de for mig. Jeg er blevet mere bevidst omkring mit helbred, min sundhed og min kost, efter jeg er blevet mor.

Søvnen halter stadig, men nu hvor Christoffer netop er gået på barsel, skal der rettes op på nogle dårlige rutiner og få arbejde/barsel puslespillet til at gå lidt bedre op. Målet for 2020 er at få en endnu dejlige hverdag sammen som familie og for alvor komme ind i gode rutiner, hvad angår søvn og motion. Jeg er så småt kommet igang med lidt yoga om morgenen, en rask gåtur og et par enkelte løbeture, er det også blevet til. Det skal nok komme mere og mere – hvor der er vilje, er der vej. :)

avene-2

Jeg er også begyndt at kunne se på min hud, at jeg er blevet ældre og måske til dels også fordi, at jeg har haft nogle år med for meget skærmtid og for lidt motion. De små fine linjer titter frem omkring øjnene – specielt efter en lang periode uden særlig meget søvn. Kommet som kaldet har Eau Thermale Avène netop lanceret en ny anti-age serie til begyndende alderstegn, A-Oxitive, som jeg har været så heldig at få lov at teste de seneste 3-4 uger. En serie spækket med antioxidanter der består af et serum, en øjencreme, en dag- og natcreme. Fire produkter – ganske simpelt.

avene-3

Kendetegnende for alle fire produkter i serien er, at de giver super meget fugt og virker opstrammende på huden – det er også min erfaring her en lille måneds tid senere. Både serummet og dagcremen har også den egenskab, at de beskytter mod forureningspartikler – luftforurening påvirker nemlig hudens spændstighed og fugtindhold. Det synes jeg personligt, er et stort plus, da jeg bevæger mig rundt i trafik og bilos hver dag.

RABATKODE & KONKURRENCE: Alt i alt synes jeg, at A-Oxitive er en super lækker serie. Hvis I kunne tænke jer at prøve den, kan man spare 20% på apopro.dk med koden Christina20 og derudover har I også chancen for at vinde den på Avènes FB-side og Instagram.

Mine fine linjer er selvfølgelig ikke bare forsvundet, men de syner mindre, når min hud er godt fugtmættet og den føles også mere jævn og glat efter bare nogle dages brug, synes jeg. Jeg vil ikke sige meget mere – jeg synes I stedet, at I skal se den lille hyggelige video nedenfor, som jeg har optaget omkring min morgenrutine herhjemme, hvor jeg også viser produkterne i brug. Det kunne være lidt sjovt at høre om de af jer, der er nogenlunde min alder og opefter, bruger anti-age produkter og i så fald – hvornår startede I med det?

Avènes FB-side, kan I se en længere version af videoen, hvis det har interesse. :)




View Post
Share

Gør klar til vintergarderoben

garderobe

{ Sådan så garderoben ud, inden jeg gik i gang – proppet og lidt rodet }

Hvert forår og efterår gør jeg garderoben klar til den kommende sæson, rydder ud, rydder op og sætter på loftet. Jeg foretrækker, at der ikke hænger vinterjakker om sommeren og sommerkjoler om vinteren. Det er bare “fyld” i skabet og gør det svært at overskue, hvad man egentlig har og kan bruge. Nu hvor vinteren nærmer sig og jeg har opgivet alt håb om at iføre mig de lyse lette kjoler, shorts og tynde jakker, var det blevet tid til at få gjort vintergarderoben klar.

skab

Jeg sorterer simpelthen bare alt det fra, som jeg med sikkerhed ved, at jeg ikke bruger om vinteren. Mange kjoler kan sagtens bruges med jeans under, til strømpebukser eller over en T-shirt, mens andre slet ikke fungerer. Så kan man pakke dem væk og så er gensynsglæden stor, når det bliver fundet frem seks måneder senere.

oprydning

Alt bliver sorteret og lagt i bunker efter kategori og sat på loftet i store tætte kasser, så der ikke kan komme møl i.

boejlerclothes

Det blev alligevel til en hel del, ikke? :) Og en masse tomme bøjler. Bye bye sommertøj…

dyson-stoevsuger

Mens jeg rydder op, får garderoben altid en rengøring samtidig. Jeg hiver nemlig det meste ud af skabe og skuffer, så det er en oplagt mulighed for at fjerne støv og nullermænd. :) Derudover støver det temmelig meget, når man hiver tøjet ud af skabet.

v11-stoevsuger

For et halvt års tid siden udgav jeg en video på Youtube, hvor jeg blandt andet viste jer denne V11 Absolute støvsuger fra Dyson i brug. Dengang testede vi den for første gang, men nu hvor vi har haft den et godt stykke tid, vil jeg tilføje nogle ord omkring, hvad vi synes om den og hvordan den har været at bruge til hverdag. Vi har stadig en traditionel støvsuger med ledning i køkkenskabet, for jeg skal være ærlig og sige, at vi har beholdt vores gamle i tilfælde af, at der i nogle situationer ikke skulle være sug nok i denne.

Men vi har ikke én eneste gang haft den gamle i brug. Ikke engang de gange, hvor vi har skulle støvsuge bilen, som ellers virkelig har trængt til en kærlig hånd. På trods af at den er batteridrevet, er den super effektiv og kan klare langt det meste. Fordi den er ledningsfri, er den super nem at komme rundt med og det lyder måske helt skørt, men jeg støvsuger meget mere, efter vi har fået den. Netop fordi den er så nem lige at få fat på og komme rundt med.

ikea-skab-pax

Stadig mit yndlingsrum i lejligheden. <3

dyson-v11-stoevsuger

Dyson V11 Absolute har en funktion, hvor den selv kan tilpasse sugestyrken afhængig af gulvtype. Kører man den fra et hårdt trægulv til et blødt gulvtæppe, skruer den op for sugestyrken. Virkelig smart. Man kan også hele tiden følge med i, hvor mange minutter der er tilbage. Man har omkring 45 minutter på auto mode, før den løber tør for strøm, og kører man den ned på “Eco”, har man langt mere. Der har aldrig været et problem, at den løb tør på vores 90 kvm ihvertfald.

moelfaelde

Vi fik et par af disse ophæng forleden af min mor. De er lavet af cedertræ og er en måde at holde møl væk. Smart ikke? :)

boejle

Det er sådan en rar fornemmelse, når der faktisk er lidt luft mellem bøjlerne og man kan overskue, hvad man har hængende. Alle disse tynde bøjler er købt på et renseri – det er rart, at de ikke fylder ret meget.

dyson-v11

V11 Absolute kommer med forskellige støvsugerhoveder, som man hurtigt kan skifte, så man f.eks. kan komme til i skuffer, revner eller støvsuge planter. Det er virkelig rart, at den kan fungere som en lille håndstøvsuger, når man har børn i huset – jeg bruger den ofte til at støvsuge Lilys høje stol for krummer, osv. Hvis man køber støvsugeren hos dyson.dk kan man faktisk prøve den i 100 dage og stadig beholde retten til at returnere den.

walk-in-closet

Et voilà! :) Så blev der fint igen og klar til vinter. Skifter I også sommer- og vintergarderobe? :)

View Post
Share

Hyggesæt

gina-tricot

Reklame links: find bukser HER og bluse HER

Jeg fik hentet det sæt, som jeg talte om i går. Er det ikke hyggeligt? Nogen gange tænker jeg på, at min blog engang hed “Passions for Fashion” og hvis det stadig var udelukende en modeblog, burde den nu hedde “Passions for homewear”, haha… Jeg elsker virkelig hyggetøj. Jeg har tusset rundt i det hele dagen – det er så blødt, lunt og lækkert i 100% merinould.

Jeg lavede en all-nighter i går, fordi jeg havde deadlines på en masse kampagner, der skulle færdiggøres og sendes til godkendelse hos kunder. Måske virker det ligemeget at fortælle jer sådan noget, men jeg forestiller mig, at det kan være rart og sundt at komme med bag kulisserne engang imellem? Her op til jul er der oftest ekstra run på og det kræver langt mere arbejde at forberede de forskellige kampagner, end det måske ser ud til udefra. Nok også fordi jeg sætter en ære i det og gør mig umage for at vælge nogle kampagner, som passer ind i mit univers og udforme dem på en måde, så I (forhåbentlig) synes, de er spændende at læse. :)

Jeg har faktisk kun sovet et par timer til formiddag, mens Louis sov, så jeg er ved at være lidt bombet. Tror jeg vil smutte ned og hente Lily inden længe og derefter hjem og slappe lidt i sofaen med hende og se en hyggelig juletegnefilm. Det elsker hun også, når hun får lov til. Win win for os begge, haha… :) God tirsdag eftermiddag til jer alle.

homewear

Reklame links til Gina Tricot: 1/HER, 2/HER, 3/HER, 4/HER, 5/HER, 6/HER, 7/HER, 8/HER, 9/HER, 10/HER, 11/HER, 12/HER, 13/HER, 14/HER, 15/HER, 16/HER

View Post
Share

Til hverdag & fest

black-friday

Reklame links til Gina Tricot: 1/HER, 2/HER, 3/HER, 4/HER, 5/HER, 6/HER, 7/HER, 8/HER, 9/HER, 10/HER, 11/HER, 12/HER, 13/HER, 14/HER, 15/HER, 16/HER, 17/HER, 18/HER, 19/HER, 20/HER, 21/HER, 22/HER, 23/HER, 24/HER

Godmorgen og glædelig mandag. Jeg håber, I har haft en skøn weekend. Vi går ind i ugen, hvor Christoffer går på barsel. – Altså først på fredag, men nu er der kun fem hverdage til, juhu… En uge som jeg har set frem til i månedsvis… Kan næsten ikke vente. Denne uge står på lidt af hvert – jeg har nogle forskellige samarbejder, der skal forberedes, et par møder og et enkelt event. Vi tager det hele i Louis’ tempo, selvfølgelig. :) Derudover har Christoffer og jeg samlet set tre julefrokoster i kalenderen denne uge, så der bliver lidt at se til. Hvordan ser jeres uge ud? Nogen hyggelige planer?

Jeg har samlet en collage med nogle fine sager, som jeg faldt over hos Gina Tricot forleden. Både lidt til hverdag og fest. Jeg var selv derinde for at kigge efter noget festtøj til nogle af de mange julefrokoster. :) Mens jeg ledte efter kjoler, blev jeg fristet til dette lækre sæt. Jeg har netop fået besked om, at det ligger og venter i min lokale kiosk, så jeg smutter ned og henter det inden længe. Det kan være, at jeg viser det på IG story senere. Kan I have en dejlig start på ugen.

View Post
Share

4 fra i dag

outfits

Jeg var hoppet i frakke fra Oh by Copenhagen Fur, jeans fra Sandro, cardigan fra & Other Stories (reklamelink).

stroeget

Mine to. <3 

rossopomodoro

Vi spiste frokostpizzaer hos Rossopomodoro i Illum. Første gang Lily fik sin egen lille pizza – det var stort. :)

julepynt

Vinduesshopping – Lily ønsker sig sådan cirka det hele i alle legetøjsvinduer. :)

Hej piger. <3 Her er fire hurtige mobilbilleder fra i dag, hvor vi var en tur inde i byen for at bytte noget tøj og tjekke noget keramik ud til en kommende kampagne. Første strøgtur som fire… Det var virkelig hyggeligt med sådan en lille familietur i julepyntede København med frokostpizza og en masse vinduesshopping.

I aften skal jeg i byen for første gang i meget lang tid. Min veninde, Mia, holder fødselsdagsfest på en natklub, så jeg må hellere få støvet danseskoene af… Og måske lige nå en lille lur inden da. Louis holdt mig vågen en hel del i nat, og jeg kom i forvejen alt for sent i seng, så jeg er temmelig flad allerede nu, hvor klokken kun er 17, haha… #momlife. :) Kan I have en dejlig aften hvad enten den skal bruges på dansegulvet, på arbejdet eller hjemme i sofaen.

View Post
Share

Julen nærmer sig

julekjole

Jeg glæder mig lidt ekstra til julen i år. Den ene grund er, at Lily nu har fået en alder, hvor hun er begyndt at synes, at konceptet “jul” virker spændende… Vi har læst lidt om nisser, hørt julemusik, spist risengrød, vist hende billeder og video fra sidste år og forleden fandt vi vores julepynt frem fra loftet og er allerede smugstartet med at pynte op herhjemme – en julekugle hér og et julehjerte dér. Det syntes hun, var vældig spændende, så inden længe må vi have alle nisserne frem og stå. :)

Jeg ved ikke, hvor Lily har set eller hørt om julesokker før, men da vi hev min fine gamle julestrømpe frem, som min mor selv har syet til mig, da jeg var lille, begyndte hun straks at tale om gaver. Jo jo – hun er skam helt med på, at julen også drejer sig om gaver. :) Vi prøver dog også at lære hende, om alt det andet højtiden indebærer… Alt det der gør julen hyggelig og skaber minder.

jul

Den anden grund til at jeg glæder mig ekstra meget til jul i år er, at Christoffer som sagt starter sin 8-måneder lange barsel fra 1. december. Jeg kan næsten ikke vente! Jeg tager ingen barsel og derfor har han mulighed for at tage det hele, lige som han gjorde med Lily for to år siden. Det kan være, at jeg skulle sætte nogle flere ord på det i et andet indlæg, hvis der er stemning for det?

Derfor er planen, at der skal julehygges maksimalt hos familien Dueholm hele december. :) Jeg drømmer om en tur i Tivoli, julemusik i højtaleren hele måneden, varm kakao med skumfiduser og chokoladeknapper på vores lokale café Pixie, ind og se julebordene i Illums Bolighus, småkagebagning og måske en hestevognstur i Dyrehaven… Jo, julen har bestemt fået en anden betydning, efter jeg er blevet mor.

tchibo

Vi har også julehyggetøjet på plads, som I kan se. ;) Vi har nemlig været så heldige at få lov at udvælge nogle fine styles hos det tyske brand, Tchibo. En hjemmeside som har alt fra tøj og sko til både damer, herrer og børn til sportsartikler, møbler, haveudstyr, redskaber til bagning, madlavning og meget mere. Deres priser er super budgetvenlige og de har mange fine ting at vælge mellem, synes jeg. Indtil for nylig havde jeg aldrig hørt om Tchibo – jeg ved ikke, hvordan en kæmpe webshop med tusindvis af produkter, er gået min næse forbi, haha… Måske I har det på samme måde? Det er ihvertfald en webshop, jeg vil holde øje med fremover og jeg tror, at jeg vil lægge en ny bestilling inden længe med lidt ting til julen. Jeg overvejer f.eks. at bestille disse fine kageforme til vores julesmåkager – er de ikke nuttede? Dette kageudstikkersæt er også ret fint, synes jeg. :)

julepynt

Hver tirsdag har Tchibo et koncept de kalder “Tchibo Tirsdag” med nye tilbud i forskellige kategorier – det er også værd at holde øje med. I kan se dagens udvalg HER, hvis det skulle have interesse. Derudover har jeg fået lov til at dele en kode med jer, der giver 15% rabat. Koden er “CHRISTINA15”, gælder indtil d. 31.12.2019 og indtastes ved checkout. Herunder har jeg samlet nogle af mine favoritter, inklusiv det vi har på ovenfor. Jeg har også selv strikbukserne og den lange grå cardigan. I kan se det i brug på min Instagram i dag – det er SÅ lækkert, blødt og lunt at have på. Den mørke herrepyjamas ville være en god julegave til manden der har (næsten) alt. :) Derudover har de mange fine ting til de mindste. F.eks. ville denne isbjørn med indbygget varmepude af rapsfrø være en sød og lun julegave. Jeg håber, I kan bruge tippet. :) Hav en dejlig tirsdag.

tchibo-styles

1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER, 10. HER, 11. HER, 12. HER, 13. HER, 14. HER, 15. HER, 16. HER, 17. HER, 18. HER

View Post
Share

Louis 5 måneder

5-maaneder-gammel

Ham her den lille fyr fylder fem måneder i dag. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at give en status på, hvordan det hele står til. På den ene side føles det som om, at han kom til verden i går og på den anden som om, at han altid har været en del af vores lille familie. Han er ihvertfald den dejligste lille “add-on”, jeg nogensinde kunne forestille mig. Vores lille Louis eller “Lillebror”, “Snuller”, “Mussemand”, “Elskling” og hvad vi nu ellers kalder ham herhjemme. :) Han er nærmest altid ét stort smil. <3

At være en familie på fire: Men hvordan går det så med det hele, tænker I måske? Tjo… bedre! Dét at blive tre var “a walk in the park” i forhold til at udvide familien til fire, synes jeg. Det har været udfordrende, må jeg indrømme. Ingen havde forberedt mig på, hvilket cirkus det f.eks. kunne være at aflevere/hente i vuggestue med en baby på armen og at skulle slæbe begge børn og ofte også en Nettopose eller en stor pusletaske op på tredje sal hver dag. Nogen gange mens den ene græder og den anden laver flitsbue, jøsses! Eller når man kører bil på motorvejen, den ene taber sin sut, begynder at græde og det “smitter” den anden – og man bare ikke kan gøre en dyt. Den ene dag i bilen, var det helt kaos og Christoffer kiggede bare på mig, prøvede at overdøve “larmen” og sagde desperat: “Tænk, at du overhovedet kan overveje en 3’er”“Folk der får 3 børn må da være tossede”.

Som med alt andet bliver tingene heldigvis nemmere, jo mere man gør det. Øvelse gør mester, ikke? Så det går da fremad med f.eks. at hente/bringe, lave mad alene hjemme med to børn, give opmærksomhed til to og alle de andre udfordringer der følger med, når man bliver fire. Alt i alt er det ALLERMEST dejligt, selvom vi også har vores “kampe”. Ofte når vi sidder og leger med Lily på hendes værelse med Louis liggende på gulvet, må jeg ofte spørge Christoffer, om ikke også han synes, det er fuldstændig uvirkeligt, at de dér to unger er vores? <3 Jeg fatter det næsten ikke. Jeg føler mig SÅ heldig og taknemmelig. Lily er meget glad for sin lillebror og Louis kan næsten ikke få øjnene fra Lily, når hun er i rummet. Forleden bad Lily om at få Louis op i sin seng og faldt i søvn på bare fem minutter (sker ellers ALDRIG – kan tage timer), mens Louis ellers lå og daskede hende i hovedet med sine ustyrlige små buttede arme, haha… At se de to sammen smelter virkelig mit hjerte – så glemmer man helt vanviddet, der fandt sted på vej op til 3. sal samme dag. Næsten. :)

Søvn: De første 4 måneder af Louis’ liv, sov han nærmest igennem. Det meste af tiden sov han mellem 8 og 12 timer i streg. Til gengæld sov han ikke meget i løbet af dagen… Det er som om, det har vendt lidt nu. Han vågner ca. to gange om natten og sover flere lure i løbet af dagstimerne på 1-2 timer. Det var selvfølgelig dejligt, at han tog de lange stræk om natten, men jeg må indrømme, at det var svært at nå noget som helst, da han ikke sov om dagen, så på en måde er det lidt rart, at hans søvnrutine har ændret sig en smule for mit vedkommende.

Arbejde: I det hele taget må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at kombinere arbejde og “barsel”. Det er nemlig stadig begrænset, hvor meget jeg kan nå at lave i løbet af de få timer Louis sover i dagstimerne. De seneste uger har jeg derfor ofte siddet oppe til kl. 3-4 om natten, hvilket mine mørke rande under øjnene på nederste billede vist bevidner. Det lyder måske helt skørt og svært at forstå, når I ikke kan se bagom kulisserne. Der er meget koordinering af kampagner, ting der skal aftales, bestilles, besluttes, fakturaer der skal skrives, bilag der skal laves, indhold der skal sendes til godkendelse, idégenerering af kampagner, osv. Derudover er der den anden del af det – at lave indhold til mine platforme, besvare alle kommentarer, beskeder og mails fra jer søde læsere – den del elsker jeg allermest, men alting tager selvfølgelig tid.

Derfor er indlæggene ikke helt så regelmæssige, som de plejer i øjeblikket og der mangler tid til at dykke ned i de super kreative og omfattende indlæg, men det kommer forhåbentlig snart, for heldigvis har Christoffer barsel fra 1. december og otte måneder frem. Det GLÆDER jeg mig til. Vores hverdag kører ikke ligefrem på skinner i øjeblikket, for at være ærlig, så det bliver rart snart at få noget mere rutine i hverdagen. Det er ikke for at brokke mig, for jeg føler mig simpelthen så priviligeret, at det kan lade sig gøre, at leve af det jeg elsker, men lige når man har en lille baby samtidig med at være selvstændig, kan det være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er egentlig bare for at give jer et indblik, at jeg fortæller det. Det kan se så rosenrødt ud udefra. :)

Længde og vægt: For et par uger siden, sagde vægten knap 8 kg. Jeg ved ikke, præcis hvor lang han er, men han bruger allerede str. 74 i tøj. Han er temmelig meget større, end hvad Lily var på dette tidpspunkt. Han bliver stadig fuldtidsammet, men enkelte gange har han fået et par mikroskopiske smagsprøver af vores mad og virker meget interesseret. Jeg tror snart, at vi prøver at steppe det lidt op, for jeg begynder at tvivle på, om jeg alene har nok til ham… Han virker ikke altid helt mæt. Hvornår begyndte I at give grød, jer der har børn? Og hvad startede I med?

louis

View Post
Share

Min 32-års fødselsdag

foedselsdag

Som I måske allerede har luret på Instagram, var det min fødselsdag i går. Jeg blev vækket på sengen af min lille familie med fødselsdagssang, flag og gaver. Af Christoffer og børnene (hvor vildt nu at kunne sige barn i flertal, i øvrigt) fik jeg en oplevelsesgave. Til januar skal vi ind og se “Anden i Dyrehaven” med Anders Matthesen. Et dinnershow med 4-retters menu og stand-up. Jeg GLÆDER mig helt vildt. Christoffer har allerede arrangeret børnepasning af min mor. :)

wulff-konstali

Christoffer og min mor havde været søde at tage fri på min fødselsdag. Hvor heldig har man lov at være… :) Jeg havde været lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig havde lyst til at lave på dagen og om jeg overhovedet orkede at holde noget, nu hvor vi lige har holdt stor barnedåb. Min nærmeste familie tæller nemlig over 20 mennesker – det er dejligt at have sådan en stor familie, men det er også lidt et projekt at holde fødselsdag, haha… Så i stedet besluttede jeg, at vi skulle spise brunch på Wulff & Konstali i Hellerup og lidt impulsivt lykkedes det både min søster og far at joine os. Så hyggeligt.

wulff-og-konstalieksperimentariet

Lily fik også en fridag fra vuggestuen og vi tog efterfølgende i Eksperimentariet. De har en hel afdeling til de mindste “Miniverset” og det kan varmt anbefales. Det var simpelthen så hyggeligt og Lily havde en fest. Vi nåede slet ikke hele vejen rundt, så jeg tror, vi må besøge det en anden gang inden længe.

miniverset

Kuk kuk :)

bedstemor

Min søde Mutti ♥

jagger

Sidst på dagen tog min mor Lily med hjem til overnatning, da hun havde fri i dag – så fik de en hyggelig fridag sammen. Så da jeg havde puttet Louis, bestilte vi burgere og jordbærmilkshakes fra Jagger. De har bare de bedste vegetarburgere, mums. Alt i alt en virkelig dejlig fødselsdag. Ikke mindst TUSIND tak for alle jeres lykønskninger på Instagram. Det varmede meget.

View Post
Share

Nyt i børneværelset

posters

Forleden viste jeg Lilys nye værelse, som jo på sigt også bliver Louis’. Jeg tror, det bliver hyggeligt for dem at sove i samme værelse – det må give en tryghed, forestiller jeg mig. Lilys fantasi løber løbsk i øjeblikket og lige som man tror, at hun er faldet i søvn om aftenen, kommer hun af og til farende ud af værelset, hopper op i skødet på os og fortæller, at der er en løve, en bjørn eller en krokodille under hendes seng. Søde lille pige. Jeg forsøger, at tage hendes små udfordringer alvorligt, selvom det kan være svært ikke at trække på smilebåndet, når hun siger: “Mig lidt bange. Der er en farlig løve under min seng – den siger wraaaaa…” – for de virker nok ikke så små i hendes hovede. Det bliver godt for hende, når lillebror rykker ind.

poster-store

Det nyeste der er flyttet ind på værelset er disse fine billeder. Det har lige sat prikket over i’et, at der er kommet noget op på væggene, synes jeg. De er alle fra den svenske plakatshop Poster Store, som har hundredevis at plakater at vælge imellem til ganske budgetvenlige priser. Deres plakater er fremstillet på en svanemærket fabrik i Sverige, hvor papiret er FSC-miljømærket. De er tilmed trykt lokalt i Stockholm for at minimere transporten. Det synes jeg, er sådan en fin tanke. Papiret føles virkelig lækkert og tykt.

boernevaerelse

Vi har valgt nogle fine dyreplakater og en enkelt plakat med jorden til børnenes værelse og tilhørende rammer. Plakater med store dyr som hvaler, elefanter, en elg, en giraf og en bjørn. Nuttede store dyr. :) Jeg håber, at det kan afmystificere dyrene lidt, så de ikke længere spiller Lily et puds om aftenen, når hun skal sove. Jeg synes, at det var svært at beslutte, hvilke vi skulle bestille, da der var så mange fine at vælge imellem, men det gav god inspiration at tjekke både Poster Stores side “inspiration” og deres Instagramprofil ud, hvor der er meget inspiration at hente – ikke mindst hvordan de skal hænge i forhold til hinanden.

plakater

Plakaten med hvalerne her er min favorit. Jeg synes, at den er SÅ fin – specielt med plakatophæng. Man kan også få den i stor størrelse, som også er ret fin at hænge alene.

RABATKODE: med koden “Christina30” kan I få 30% rabat hos Poster Store, hvis I skulle have lyst til at bestille noget derfra. Der er så mange fine posters at vælge mellem, synes jeg. De har nærmest plakater til hvert et tema og hvert et rum – altså alt muligt andet end kun børneplakater. Kan I have en rigtig dejlig dag. :)

View Post
Share

Teddy bear

outfits

Christoffer er taget til julefrokost, så børnene og jeg har været alene fra omkring frokost. Det føles næsten som i går, at jeg var alene med dem for første gang og det var ét stort kaos, kan jeg love jer for. Det var i en periode, hvor Louis nærmest græd hele tiden. Nogle havde nok kaldt det kolik – det varede ihvertfald i seks ugers tid nærmest non-stop og fra den ene dag til den anden stoppede det og han blev en helt anden og gladere lille dreng.

Den første aften hvor vi var alene os tre, glemmer jeg nok aldrig… At skulle hente i vuggestue, bade, lave mad, putte, osv. med en skrigende baby på armen og en 2-årig i selvstændighedsalderen var… HÅRDT! Det er heldigvis blevet nemmere siden at være alene hjemme med to børn. Ikke sagt at det altid er nemt, men nemmere. :)

I aften gik det faktisk helt fint med de to rødder og vi har hygget os hele eftermiddagen med modellervoks, Duplo og en tegnefilm. Vi startede dagen med at besøge min mor og gå en tur i skoven. Lily syntes, jeg lignede en bamse i denne skjorte. :) Det tror jeg faktisk, var et kompliment, hihi… God aften til jer alle.

collage-outfit

Reklame links: skjorte/Hope HER, jeans/Filippa K HER, sko/Converse HER, frakke/Zara HER

View Post
Share

Nyt børneværelse

boernevaerelse

Som I måske har set i min Youtube vlog for en måneds tid siden, har vi lavet nyt børneværelse. Et værelse som nu kun er Lilys, men som på sigt skal rumme begge børn. Det var derfor, at vi valgte at rykke rundt på fordelingen og flytte vores soveværelse ind på Lilys værelse, hvor det oprindeligt var placeret, inden vi fik børn. Vi troede faktisk ikke, det var muligt, da vi har fået en meget større seng, siden vi rykkede rundt første gang, men det fungerer faktisk super godt og sengen kan lige akkurat være der. Det kan være, at jeg skal lave et seperat indlæg om vores soveværelse…

boerne-vaerelse

Men er det ikke blevet fint det nye værelse? :) Nu er der faktisk plads til, at Lily og Louis kan sove i samme værelse. Jeg synes, det er sådan et hyggeligt lille børneværelse. Når Louis rykker ind, flytter vi klædeskabet over på modsatte side og sætter hans seng i forlængelse af Lilys. Det har givet mig mere ro i sjælen i forhold til husjagt, at de nu har mulighed for at dele værelse, for nu kan vi bedre tage det med ro og blive i lejligheden, til vi en dag finder det helt rigtige nye hjem.

vaerelse-boern

View Post
Share

Vlog: Halloween

Så blev den færdig, den vlog jeg talte om fra vores Halloweenfest hos min gode veninde, Marie-Louise. Til vores overraskelse, var de fleste af gæsterne klædt ud som nuttede katte og græskar, så flere af børnene sendte Christoffer lange blikke, da han troppede op med det dér ansigt, haha… Måske lidt skræmmende til et børnearrangement. :) Se mere i videoen og følg med, når vi blandt andet besøger min mor, sminker os, hopper i kostumerne og tager til den store Halloweenfest.

View Post
Share

Weekenden gennem min telefon

Godmorgen og glædelig mandag, allesammen. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend? Vi havde ingen planer hverken lørdag eller søndag og det var  dejligt med en rolig weekend, hvor der var tid til at komme helt ned i gear. Det var virkelig tiltrængt efter et par weekender, som har været alt andet en rolige. Her kommer lidt billeder fra de seneste dage…

risotto

Fredagens middag – svamperisotto og en salat. Vi plejer bare at købe en færdig risottoblanding (f.eks. denne eller denne), hvor man kun skal tilsætte vand og ost og derudover tilføjer vi f.eks. ekstra svampe, ærter eller edamamebønner. Så nemt og lækkert.

baby

Den sødeste lille nuller – lige vågnet fra lur i sin vugge.

balloner

Barnedåb leftovers. ♥

oeresundsakvariet

Lørdag formiddag blev brugt på Øresundsakvariet med min søde mor. Virkelig et hyggeligt lille sted, hvor man kan få lov at røre ved fiskene. Lily syntes, det var meget spændende. :)

jagger

Lily blev hos mormor og overnattede, mens Christoffer, Louis og jeg tog hjem alene og hyggede. Vi købte burgere med hjem fra Jagger – det er den bedste vegetarburger, jeg nogensinde har fået. Mums! Den kan virkelig anbefales.

loebevogn

Søndag var vi ude og løbe for første gang i over et år. Sidste gang jeg løb, var jeg lige blevet gravid, så min kondition er fuldstændig elendig og jeg måtte gå flere gange på de ca. 3 kilometer, det blev til, haha… Men man skal jo starte et sted – jeg vil gerne igang igen med at være lidt aktiv.

taarnlegepladsen

Vi sluttede dagen af på Tårnlegepladsen i Fælledparken. Dejligt at have hende her hjemme igen. ♥

koerepose

Kan I forstå, hvorfor vi kalder køreposen her for “bænkebideren”? :) Hihi…

View Post
Share

Dagens drømmeoutfit

blog

Reklame links: 1. Iro/HER, 2. H&M/HER, 3. Jane Kønig/HER, 4. H&M/HER, 5. Lexington/HER, 6. Sniph/HER, 7. Arket/HER, 8. H&M/HER, 9. Flattered/HER

Jeg ville ikke have noget imod at hoppe i dette lune og lækre outfit på denne fine efterårsdag. Jeg har faktisk lige købt DENNE strik fra H&M og jeg tror, at jeg kommer til at bo i den vinteren over. Jeg har købt den i str. L for et mere oversize look – så dejlig vamset og hyggelig. :) Jeg drømmer også stadig om DISSE seje støvler fra flattered. Så fine og samtidig praktiske – perfekte til den kolde tid.

Jeg glæder mig sådan til weekenden, da vi for en gangs skyld ikke har ret mange planer. Sidste weekend stod den både på Halloweenfest og barnedåb, så vi trænger til et par dage med mere ro på og familiehygge. Det eneste der står i kalenderen er, at vi skal have sat vinterdæk på bilen, haha… Så nu må vi se, hvad vi ellers finder på. Hvad har I af planer i weekenden?

View Post
Share

Happy Halloween

lysekronehalloween-makeuphalloween-bordhalloweengraeskar

Glædelig Halloween allesammen. Vi har netop været til Halloweenfest hos min veninde, Marie-Louise, og hendes lille familie, som har gjort det til en årlig tradition at holde Halloween. De gør altid vildt meget ud af det – faktisk i en sådan grad at nogle naboer et år bad dem om at skrue ned for pynten udendørs, da det blev for uhyggeligt, haha… :) Her er lidt billeder fra festen, hvor vi alle fire var klædt ud. :) Jeg optog en vlog undervejs, som udkommer inden længe. Stay tuned og glædelig torsdag.

View Post
Share

Detaljer fra dåbsfesten

baptism

Mine drenge ♥

balloner-heliumheliumballoner

Vi havde pyntet op med heliumballoner – et miks af forskellige fine dyr og blå, hvide og grønne skinnende balloner. Jeg synes, det var ret fint at mikse nogle dyr ind mellem for at gøre det lidt mere sjovt og legende.

infused-water

Vi havde fyldt dispenserer med vand, mynte og citrus. Forfriskende og virkelig rart at have til store fester, for hvis man løber tør for andet non-alcoholic, kan man trods alt blive ved med at fylde disse. :)

4l3a1875candy-bar

Vi havde også lavet en slikbuffet, som virkelig faldt i god jord hos både store og små. ;)

little-house

Det fine lokale.

4l3a1935familie

Min fars kæreste, Anne, min far og min kusine, Hanne.

daabsgavefamilie-storebror

De fantastiske fem aka min storebror, svigerinde og tre dejlige nevøer. Noah på 11 år i midten var fotografen under barnedåben.

daab

Her er lidt flere detaljebilleder fra dåbsfesten. Vi havde valgt kun at pynte op med balloner og derudover var der fine blomster på alle bordene. Både for at gøre det nemt for os selv og fordi balloner er en form for pynt, der virkelig ser ud af noget. :) Det skaber ligesom dybde i lokalet og giver en festlig og samtidig hyggelig stemning, synes jeg. Dyreballonerne er lavet af folie og det smarte ved dem er, at man faktisk kan bruge dem igen. Man lukker bare luften ud og puster dem op med helium, når man skal bruge dem. Jeg har også filmet lidt fra barnedåben, som jeg håber at få tid til at klippe sammen inden længe. :) God onsdag til jer alle.

View Post
Share

Dåbsfesten

littlehouse

Her er lidt billeder fra selve dåbsfesten. Vi holdt det på Little House på Østerbro – det var Christoffer, der kom på den idé. Det ligger nemlig få minutters gang fra kirken, tæt på vores lejlighed, det er rummeligt, enormt hyggeligt og desuden er der legeområde for børnene. Simpelthen sådan et fint sted, som virkelig dannede nogle gode rammer for dåbsfesten.

gyngemadklubben-derhjemmemad-catering

Vi fik mad fra Madklubbens nye koncept “Derhjemme“. En cateringservice på et helt andet niveau, end jeg har prøvet før. Det var fuldstændig gennemført, maden kom i de smukkeste rustikke fade lige til at servere og de både leverede og afhentede igen. Det var simpelthen så lækkert og det er bestemt ikke sidste gang, at vi vil benytte dem. De har en masse forskellige menuer og jeg vil vove at påstå, at der er noget for enhver smag.

madklubben-catering-derhjemmecatering

Vi havde valgt “Den grønne“, som blandt andet bestod af en række lækre salater, humus, tzatziki, tabouleh med cous cous, bagte rødbeder, stegt spidskål  og det lækreste brød, jeg længe har smagt. Der var mere end rigeligt og flere af gæsterne fik tilmed mad med hjem. Vi havde også nogle allergikere i familien og dem havde de også taget hensyn til og lavet en menu kun til dem.

4l3a1906barnedaab-koebenhavnaeble-dessertcatering-dessert

Man har mulighed for at justere i sin bestilling og vi tilvalgte også en lækker dessert – en æblekompot med hvid chokoladecreme & honningristet crunch på toppen. Den smagte SÅ godt. Det hele var virkelig, virkelig lækkert. “Madklubben derhjemme” starter fra 120 kroner per person, så det er ganske fine priser, synes jeg. En varm anbefaling herfra.

gud-far

Min dejlige storebror og Lily. <3 Man måtte ikke have sko på indendørs, men det gjorde det faktisk bare ekstra hyggeligt, at alle gæster gik rundt i strømpesokker eller sutsko. 

daabsbarn-kopi

Louis ♥

Vi havde ligesom til Lilys dåb valgt kun at invitere familien. Vi har en temmelig stor familie, så vi talte intet mindre end 60 mennesker. Jeg elsker at holde fest, men nøj hvor er det svært at nå at tale med alle… Kender I det? :) Samtidig med at holde styr på to unger, haha… Men der var bare sådan en hyggelig stemning, Lily susede rundt med sine fætre og kusine og lillemanden tog det hele i stiv arm. Alt i alt var det den dejligste dag for vores lille Louis (hvor er det befriende, endelig at kunne sige hans navn, haha)….

View Post
Share