Hvor har det været dejligt, at I viste så stor interesse for Mette Maries og min julekalender igen i år. :) Det var virkelig skønt at se, at I var så engagerede og havde lyst til at deltage i de forskellige konkurrencer og kunne bruge rabatkoderne. Det var også temmelig gode præmier, hvis vi selv må sige det… ;) Nu kan jeg vist heller ikke trække den længere, da det er blevet tid til at kåre vinderne… Jeg har sendt jer alle en mail eller besked på Instagram, så vi kan få aftalt, hvor de lækre sager skal sendes hen. De heldige damer er:
– “Sprocket” printer fra HP: @fie.eng & @line_olesen
– “Papaya Pleasure” behandling hos Arndal Spa: @miss_jadwiga
– 12 bokse fra Goodiebox: Goodiebox har selv udtrukket og kontaktet vinderen
– Serum fra Aphro Celina: Lone Skov
– Smykker fra Pilgrim: @malanvitalis
– Produkter fra La Mer: @rikkelyskjaerrudbaek
– Gavekort til Organis Basics: Organic Basics har selv udtrukket og kontaktet de to vindere
2017 var året, hvor jeg begyndte at lave mere Youtube. Jeg kan godt lide, hvordan videoformatet kan give en anden vinkel til bloggen. Det er bogstaveligt talt mere levende. :) Samtidig udfordrer det mig på en helt ny måde og Christoffer og jeg øver os fortsat i at blive bedre. Jeg håber, at vi kan lave endnu mere sjovt og spændende indhold i 2018. Det er ihvertfald en af mine ambitioner med bloggen i det kommende år.
Hvis I ikke allerede gør det, vil det betyde rigtig meget for mig, hvis I vil abonnere på min Youtube kanal HER. Nedenfor er de syv mest sete videoer fra året der gik, så I kan se eller gense dem, hvis I lyster. I må samtidig gerne komme med input til kommende videoindhold, hvis I har nogen ønsker. Jeg planlægger snart at lave en ny home tour. :)
Årets mest sete video med over 100.000 visninger er denne, fra da jeg fortalte Christoffer, at han skulle være far.
Mens jeg var gravid, lavede vi nyt soveværelse og babyværelse. I videoen ovenfor kan I se hele processen fra start til slut. :)
Som I måske kan huske, vendte Lily forkert inde i min mave. Derfor besluttede jeg mig for at prøve et vendingsforsøg på hospitalet for at undgå at skulle have kejsersnit. Jeg var meget spændt og nervøs og havde ugerne forinden lavet diverse rebozo øvelser, for at få hende til selv at vende sig – dog uden held. Det skulle dog vise sig at bære frugt, da det lykkedes at vende hende til forsøget. En fødselslæge mente, at mine rebozoøvelser havde været grunden til, at det gik så nemt. Se det hele i videoen ovenfor, som er en af de mest viste i 2017.
Dagen inden mit vand gik, nåede jeg at filme indholdet i hospitalstasken. Hvis bare jeg havde vidst, hvad der skulle til at ske, haha…
En helt almindelig hverdagsvideo fra da Lily blev fire måneder, vi skulle på barselsbesøg og kiggede på ny sofa.
Vi fik også filmet en video på min 30-års fødselsdag, hvor I blandt andet får et indblik i, hvordan jeg fejrede dagen, hvad jeg fik i gave af Christoffer og mine forældre og Lily der får sit første rigtige grineflip.
Under hele min graviditet filmede jeg små klip af den voksende mave. Det er sjovt at se forandringen i videoen. Jeg er så forundret over, hvad kroppen kan.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, når jeg siger, at 2017 har været mit yndlingsår nogensinde. At blive nogens mor overgår alt. Den første halvdel af 2017 brugte jeg på at være gravid og den sidste halvdel på at være blevet nogens mor. Det har været den vildeste og dejligste rejse og jeg føler mig så heldig og taknemmelig over, at vi har fået Lily og at min familie er sunde og raske. Derfor har 2017 naturligt nok handlet meget om graviditet og baby. Dog er der også sket en masse andre ting, store som små, som jeg har delt med jer her på bloggen. Se med nedenfor, hvor jeg viser highlights og små lykkeglimt fra året der gik. Alt skrift markeret med lyserød er links til tidligere indlæg, hvis I vil læse mere.
Samtidig vil jeg benytte lejligheden for at sige tak. TAK fordi I følger med og engagerer jer. Tak fordi I er så aktive til at kommentere – det gør det meget sjovere at blogge. I opmuntrer og støtter, når der er brug for det, deler ud af erfaringer og små hverdagseventyr. I er mine online veninder og flere af jer føler jeg efterhånden, at jeg kender temmelig godt, fordi I har fulgt med så længe. :) Jeg er så glad og stolt over, hvad vi i fællesskab har skabt her på domænet. Derfor skal I have et kæmpe TAK. Jeg håber, I har haft et dejligt 2017 og ønsker jer den bedste start på det nye år.
Jeg startede året ud med at afsløre, at vi ventede en lille baby.
…Og viste de første mavebilleder frem.
Delte opskriften på fastelavnsboller.
Viste vores hjemmelavede spisebord frem.
Delte en helt almindelig tirsdag med jer – fra morgen til aften. Er der stemning for mere af den slags, i øvrigt?
Var I rom med min dejlige mor og skrev et par tips til byen.
Delte i februar et af de mest personlige indlæg til dato – om at have endometriose og frygten for ikke at kunne blive gravid.
Forsøgte at gå lidt mere i farver.
Delte en guide til vores hjemmelavede sengeborde.
Maven voksede – her er jeg ca. 5 måneder henne.
Var til photoshoot med Ellos.
Viste billeder fra vores gamle lejlighed.
Gav jer opskriften på min yndlingskage.
Fejrede Christoffers 30-års fødselsdag.
Viste før/efter billeder af vores entré.
Gav idé til at lave sit eget bryllupsprogram.
Delte en trin-for-trin guide til en fin håropsætning.
Tog på tøsetur til Venedig.
Købte min første symaskine. – Syede blandt andet disse.
Delte opskriften på sunde romkugler, som ikke smager “sundt”. :)
Tilbage i april da jeg var 7 måneder henne.
Vi lavede nyt soveværelse.
…Og viste før/efter billeder af væg i børneværelset.
Mine veninder & familie arrangerede baby shower for mig. <3
Højgravid og i blomstret kjole.
Vi købte ny bil.
I glimmerkjole tre dage før vandet gik.
D. 18.06.17. kom Lily til verden. Den største dag i mit liv. <3
Jeg delte første del af min fødselsberetning. Dette billede blev taget kun få timer inden, at vandet gik.
Jeg slog mig sammen med disse seje damer og blev en del af Confetti CPH.
Havde første bryllupsdag.
Var til en hel del andre bryllupper med hende her.
Blev glad for alt “slå-om“. :)
Lily blev døbt og vi holdt dåbsfest i svigerforældrenes have.
Jeg gav tips til at starte en blog.
Viste billeder af Lilys værelse.
Delte strikkeopskrift til min yndlingssweater.
Viste en trin-for-trin guide til at bygge kommoden i vores walk-in-closet.
Det blev efterår.
Jeg gav en update på mit efterhånden store avocadotræ.
Jeg bagte kanelsnurrer og delte opskriften.
Jeg købte nye vinterstøvler, som jeg har boet i lige siden. :) Pæne, praktiske og lune.
Lily blev 6 måneder i december. Tiden flyver. <3
…Og vi kunne fejre jul med hende for første gang i år.