Posts by author
Christina Dueholm
Et af de mest populære DIY projekter i bloggens historie er vores sengeborde. Det er så dejligt, når I tagger mig på Instagram og viser jeres versioner af sengebordet og for nylig så jeg også en boligannonce, hvor ejerne havde identiske sengeborde hængende. :) Jeg bliver så glad, når I kan bruge mine tips.
Vi har selv customized dem ud fra nogle finérkasser købt hos butikskæden Trævarefabrikernes Udsalg. Jeg har tidligere vist jer, hvordan vi bar os ad – I kan læse indlægget HER, som også indeholder før og efter billeder. De var træfarvede til at starte med, hvilket jeg ikke syntes, passede så godt ind i vores gamle soveværelse, så jeg malede dem grå og lagde en marmorplade på toppen fra H. Skjalm P., som lige præcis passede i størrelsen. Rimelig heldigt. :)
Èt af de spørgsmål som jeg oftest modtager i forbindelse med sengebordene er, hvordan vi har hængt dem på væggen. Jeg har prøvet at vise det på det ene billede ovenfor. Christoffer lavede en smart løsning med to stykker træplade, som blev skåret i smig (skåret skråt), hvorefter det ene stykke blev sat fast bagpå sengebordet og det andet på væggen. Fordi de er skåret skråt, går de i hak og hænger indeni hinanden. Det fungerer ret godt, men der er garanteret flere måder at gøre det på. :) Jeg håber, I kan bruge det til inspiration.
Reklame links: 1. & Other Stories HER, 2. & Other Stories HER, 3. & Other Stories HER, 4. Ellos HER, 5. Y.A.S. HER, 6. Filippa K HER, 7. Vero Moda HER, 8. Pieces HER, 9. & Other Stories HER, 10. Filippa K HER, 11. & Other Stories HER, 12. Y.A.S HER
Hvis der er én beklædningsdel, jeg kunne købe mig fattig i, må det være striktrøjer. Heldigvis har jeg en mor, som har leveret en del smukke hjemmelavede sweatre og så har man jo næsten ikke lyst til at gå i andet. :) Men jeg bliver nu alligevel fristet hvert eneste år, når butikkerne bugner med lune trøjer. Jeg har fundet 12 styks, som gerne måtte finde vej til min garderobe. Specielt overvejer jeg, om jeg skal klikke DENNE hjem, som jeg har kigget på længe, eller DENNE som også ser super lækker ud – jeg tror, at den ville gøre sig godt over en feminin kjole eller nederdel for at skabe lidt kontrast.
Som jeg sagde for nylig, så er vores husdrøm sat lidt på stand-by. Jeg tror ikke, vi er helt klar endnu… Drømmen lever dog stadig og skulle det rette hus eller den rette grund dukke op, kan det da godt være, at vi slår til, men vi har ikke travlt. Hvis vi en dag skulle flytte i hus, er den største drøm lige nu at bygge det fra bunden. Vi kunne godt tænke os at bygge et hus i gammel stil med masser af charme – højt til loftet, stuk, sildebensparket, høje paneler og den slags, men nu må vi se, hvor langt budgettet rækker. :) Samtidig skulle det være miljøvenligt og bruge så lidt energi som muligt.
Vi drømmer om et klassisk hvidt hus med sort tag og vi har faktisk allerede været i dialog med et par husfirmaer. Desværre er der den udfordring, at ingen vi har talt med bygger huse med mansardtag – I ved den type tag, som ikke bare går skråt op, men har et knæk, så man får mere plads på 1. salen. I plejer at være så gode til at hjælpe. Har I hørt om nogen, der bygger huse med mansardtage? Det er jo rart at vide, hvis den rette grund pludselig skulle dukke op en dag. :)
Photo credit: Pinterest & @nadialassen
I morgen er det officielt Halloween og flere af jer har ladet mig fortælle, at I skal fejre det i weekenden. :) Derfor tænkte jeg at dele lidt (u)hyggelig inspiration, som jeg selv er faldet over i løbet af oktober. Idéer som man kan gøre kunsten efter derhjemme, hvis man er lidt kreativ. Jeg håber, I kan bruge det til inspiration, når I selv skal til at pynte op, dække bord eller bage kage. :)
1. Den norske blogger, Camilla Pihl, har lavet de sødeste og nemmeste små spøgelser af blade, hvid spraymaling og sort touch. Sådan en sød idé til at lægge på en tallerken, når man får gæster eller hænge på en snor. – Se mere HER.
2. De sødeste små marengsspøgelser spottet hos Kanela y Limon. Godt nok er opskriften på kagen på spansk, men det er nu også mere idéen med at lave små spøgelser i marengs med chokoladeøjne – dem kan man jo sætte på enhver slags kage eller bare servere dem alene.
3. Prøv lige at se en fin idé. :) En plade chokolade med små spøgelser og stjerner. Det burde være rimelig nemt at gå til, selvom det ser fancy ud. Se mere hos Nicest Things.
4. En ny måde at lave græskar. De får et mere minimalistisk og moderne udtryk på den måde og det er noget nemmere end at sidde og skære ansigter. Det kræver bare lidt sort maling og en boremaskine. :) Idéen er set hos Design Sponge.
5. A Beautiful Mess har lavet den sødeste spøgelsesranke. Se hvordan HER.
6. Det må være den flotteste Halloweenkage, jeg nogensinde har set. :) Wauw… Lige som med marengsspøgelserne har jeg egentlig mest valgt at linke til kagen her pga. de søde chokoladeflagermus. De kan jo puttes på alle slags kager – forestil jer dem på en sød lille muffin eller på en klassisk cheese cake. Det kunne nu også være fint, hvis man ikke har mod på at begive sig ud i denne orange drøm af en kage. Se mere hos Preppy Kitchen.
7. Er de ikke bare fine disse små chokoladekugler? Hvis man er i tidsnød eller bare har lyst til at hoppe over, hvor gærdet er lavest, kan man jo købe romkugler hos bageren og dekorere dem med lidt fint Halloweenpynt. Find opskriften hos Eighteen85.
8. Norske Caroline Berg Eriksen har lavet den fineste vase ud af et stort græskar. Det er lige før, man har lyst til at have det stående året rundt. :) Find en DIY guide HER.
Er der noget bedre en varm suppe på de kolde dage? Nu hvor det er græskarsæson, er det jo oplagt med hokkaidosuppe, som jo kan varieres i en uendelighed. For nylig lavede jeg denne cremede, fyldige og simple variant, som jeg er nødt til at dele med jer. Man kan med fordel lave en stor portion, da den næsten kun er endnu bedre dagen efter. :) Her kommer opskriften…
Ingredienser (ca. 4 personer):
1 hokkaido græskar (øko)
1 løg
2 fed hvidløg
2 store gulerødder
1 æble
1 dåse kokosmælk
½ tsk knust spidskommen
½ frisk chili ude kerner
Salt & peber efter smag og behag
Olivenolie
Topping:
Alpro yoghurt eller creme fraiche
Ristede nødder og kerner
Frisk koriander
Fremgangsmåde:
– Vask hokkaidogræskaret grundigt, fjern indmaden og skær det i tern med skrællen på.
– Skær gulerødder, æble og chili ud i tern.
– Hak løg og hvidløg groft.
– Varm en stor gryde op med lidt olivenolie og steg græskar, gulerødder, æble, løg, hvidløg, chli og spidskommen i et par minutter.
– Hæld vand i gryden, så grøntsagerne kun lige er dækket (hellere for lidt vand end for meget).
– Lad det koge op og skru derefter ned for varmen og lad det simre under låg i ca. 30 minutter eller itl grøntsagerne er blevet møre. Rør i det engang imellem for at sikre, at det ikke sætter sig fast i bunden.
– Blend suppen med en stavblender i gryden, til den har en ensartet masse.
– Tilsæt kokosmælk og rør rundt til det er blandet godt i suppen.
– Smag til med salt og peber.
– Servér med nybagt brød og ønsket topping. Jeg bruger gerne lidt Alpro yoghurt natural, men man kan også sagtens bruge creme fraiche, ristede kerner og nødder og lidt frisk koriander. Bon appétit.
Min lille familie ♡
Blå & grønne popcorn – sejt ikke?
Min Halloween makeup. Rød læbestift og en sort eyeliner til at tegne spindelvæv – mere behøves ikke. Jeg skulle egentlig også have haft Lilys hårbøjle på, men nu hvor hun rent faktisk syntes, det var sjovt at have den på, fik hun lov at beholde den. :)
Vi legede en leg, hvor man skulle binde sin bedre halvdel ind som en mumie i toiletpapir. Man havde fem minutter og kun 1 rulle og skulle gøre det pænest muligt. Kan I spotte Christoffer? Haha…
Titte bøøøh…
Vi fik også hvert sit græskar og så galt det om at være så kreativ som muligt. Her er Christoffer igang. :)
Der var små græskartasker med gaver og slik til børnene. Taskerne og det meste pynt var købt gennem app’en Wish, hvis I vil gøre kunsten efter… :)
Min søde veninde, Marie-Louise, hendes mand og søn som holdt Halloweenfesten og altid inviterer til de sejeste arrangementer. Elskede deres matchende outfits fra H&M.
Naboen havde bedt dem om at flytte denne fyr ind i haven, da han ikke kunne holde ud at se ham hænge foran deres hus hver aften, haha…
Min søde lille (flager)mus ♡
I går var vi inviteret til Halloween hos min dejlige veninde, Marie-Louise, hendes mand og søn. De arrangerer altid nogen vildt gennemførte arrangementer, hvor der er tænkt på selv den mindste detalje. Ej, men altså – billederne taler vist for sig selv. Det var simpelthen så fint og (u)hyggeligt. :)
Christoffer og jeg malede/sminkede os fine til Halloween, mens Lily sov. I skulle have set hendes ansigtudtryk, da hun vågnede og fik øje på os, haha… Hun kunne ikke finde ud af, om hun skulle grine eller græde, men accepterede det dog til sidst. :) Skal I til nogen Halloweenfester i år eller måske har været? Hvordan havde I klædt jer ud og sminket jer?
1. @loucph har den hyggeligste Instagramprofil. Hun laver sine egne strikkeopskrifter og inden længe udkommer opskriften på denne smukke sweater. Jeg drømmer om, at blive så god til at strikke, at jeg kan lave denne. :)
2. @josephineaarkrogh viste for nylig sin søde lille datter i en overdel med en lille broderet tekst “love mum” fra firmaet @maisonlabiche. De har specialiseret sig i at brodere fine tekster på alt fra T-shirts og skjorter til babytøj, huer og sweatshirts. Man kan selv vælge, hvad der skal stå. Sådan en sød idé. :)
3. @gkstories inspirerer med lækre vegetariske/veganske opskrifter. Denne fyldige tomatsupper vil jeg prøve at lave inden længe. Jeg elsker suppe på denne årstid.
4. @mille_emilie viste for nylig et billede af dette lille børnekøkken fra @raadvadsnedkeri. Ej, men altså – er det ikke nuttet?
5. @me_and_mango har givet mig lyst til at besøge byen Porto i Portugal. Der ser simpelthen så smukt og dejligt ud.
6. Hvis vi en dag skal skifte en lampeskærm ud, kunne jeg godt finde på at vælge en fin velourskærm, som jeg for nyligt spottede hos @baliebalie_com.
7. Nu hvor det er æblesæson, får jeg helt lyst til at lave æbleparfait som @veganermor.dk har gjort det med chiagrød og granola. Det ser virkelig lækkert ud og kan vel både gå som dessert og morgenmad? :)
8. Hvis vi en dag skal flytte og have nye skabe, kunne jeg godt finde på at tyvstjæle måden @idestrup har lavet sine indbygningsskabe. Hun har fundet på det sejeste IKEA hack.
9. @kenzas giver mig lyst til at hoppe i buksedragter igen. :)
Reklame links: 1. Gina Tricot HER, 2. Gina Tricot HER, 3. H&M HER, 4. Filippa K HER, 5. Flattered HER, 6. Gina Tricot HER, 7. & Other Stories HER, 8. & Other Stories HER, 9. Filippa K HER, 10. H&M HER, 11. Markberg HER, 12. H&M HER, 13. mit design for Markberg HER, 14. Arket HER, 15. Flattered HER
Jeg var sammen med min søster i går og hun havde det lækreste, simple sæt tøj på – en chunky sweater, et par løse, sorte bukser og en rå læderjakke. Det så bare så fint og rart ud og inspirerede mig til at lave denne collage med en masse gode basisfavoritter inklusiv et par enkelte udstikkere, som netop er nemme at kombinere med det simple. DISSE bukser har jeg allerede og bruger dem mildest talt hele tiden – de har den perfekte denimfarve og sidder pænt både for og bag. :) Derudover overvejer jeg, om jeg skal klikke DENNE strik hjem til samlingen. Noget I ikke kan leve uden?
Lily er netop blevet et år og fire måneder og ifølge app’en “Wonder Weeks” skulle hun lige være gået ind i sit sidste tigerspring, som det hedder, når et barn gennemgår et nyt udviklingstrin, som kan skabe lidt uro. For at være helt ærlig, så har vi aldrig rigtig mærket nogen forandring på Lily, når hun har været igennem et tigerspring, men hold da op… – Det sidste af dem alle, lader sig ikke gå ubemærket hen.
De sidste par dage har hun ikke ville sidde ved bordet og spise aftensmad, kravlet ned fra højstolen og lagt sig på gulvet, hvilket har resulteret i, at hun er kommet halvsulten i seng. Hun plejer at sove igennem, men de sidste par nætter har hun vågnet og grædt. Sådan ret ulykkeligt. I nat var hun vågen helt fra midnat til kl. 03 og blev både tilbudt at komme ind i vores seng, kram, nus, bamse, mad og vand, men intet virkede rigtig. Det er mest synd for hende, at hun bliver så ked af det og forvirret over alt det nye der sker i hendes lille liv, men nøj – det kræver altså lidt ekstra mascara, når man kun har sovet fire timer. Er der andre derude, der har børn i samme alder, der oplever det samme i øjeblikket? :)
1. Mie blogger om alt fra mode til bolig og mad. Hun deler blandt andet mange lækre opskrifter, som er rimelig nemme at gå til. Senest har hun givet mig lyst til at prøve hendes grøntsagsdeller med butternut squash og gulerødder. Find opskriften HER.
2. Jeg har de seneste måneder fundet meget inspiration hos Johanne, som lever udelukkende vegansk og blogger om netop vegansk mad. Én opskrift jeg har på min “må-lave-snart-liste” er denne one pot pasta med fuldkornspasta og grønne linser. Mums! Find opskriften HER. Hendes kogebøger kan også varmt anbefales.
3. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave til aftensmad, kan jeg altid regne med at blive inspireret hos Maria, som blogger om veganske og glutenfrie opskrifter. Hun har enormt mange opskrifter i sit repetoir. Én af dem er denne cremede broccolisupper med koriander og kokosmælk. Må prøves snart. Find opskriften HER.
4. Pernille Rosenkilde er for mig en nyopdagelse i blogland. Hun deler veganske opskrifter og har rigtig mange lækre at vælge mellem. Én af dem jeg er faldet over, er thailandsk kokossuppe med edamamebønner og fuldkornsnudler. Find opskriften HER.
Reklamelinks: sweater/H&M – find den HER
Noget af det jeg elsker mest ved efterår, er alle de fine striktrøjer, man kan iføre sig. :) Da jeg var i H&M forleden, faldt jeg over denne stribede sag, som straks måtte med mig hjem. Jeg er vild med farvekombinationen, de ekstra lange ærmer og den lidt korte længde. Den sætter lidt kulør på den grå og kolde årstid, vi har i vente. Jeg har også for nylig klikket DENNE fine sag hjem – perfekt over alt fra læderbukser til jeans og kjoler. Elsker trøjer som man rigtig kan putte sig i på de kolde dage. Har I forelsket jer i nogen lækre sweatre for nylig? :) Send gerne links.
God formiddag allesammen. Håber I nyder weekenden? :) Vi er startet dagen langsomt op med god bagermorgenmad og en (laaangsom) løbetur i Fælledparken – første gang jeg dyrker motion i noget der ligner halvandet år… Det tog mig altså tilløb at hoppe i de løbesko. Helt ærlig, så gad jeg overhovedet ikke, men Christoffer fik mig overtalt til sidst og når man endelig er ude, føles det jo meget godt. Ihvertfald bagefter, haha… Om lidt vender Lily og jeg næsen mod Nordsjælland, hvor vi skal op og hygge hos min mor, mens Christoffer bliver hjemme og klarer noget arbejde. Hvad har I brugt weekenden på? Har I nogen hyggelige planer i dag?
Reklame links: 1. Filippa K/HER, 2. Lexington HER, 3. Pieces HER, 4. Tommy Jeans HER, 5. Peak Performance HER, 6. Noisy May HER, 7. Vero Moda HER, 8. H&M HER, 9. Monki HER
Da jeg lavede en collage forleden med fine overgangsfrakker, fik jeg efterfølgende en mail fra en læser med en forespørgsel om et indlæg med mit bud på vinterjakker, som var varme og praktiske, men samtidig pæne. De to ting går ikke altid hånd i hånd, hvis I spørger mig. :)
Nu hvor man er begyndt at kunne fornemme, at vinteren er på vej, tænkte jeg, at det var oplagt at tage den forespørgsel op i dag. Jeg har derfor fundet hele 9 dunjakker, som man både kan holde varmen i og som jeg samtidig synes, er rigtig pæne og nemme at style. Der burde være lidt for enhver smag og pengepung, da priserne går fra 349 til 5000 kr. Personligt gad jeg godt at gå vinteren i møde i DENNE fra Filippa K. Har I en favorit?
Min mor har altid sagt, at noget af det nemmeste var at bage var knækbrød. Jeg har altid tænkt, at hun overdrev en smule, fordi hun er en mesterkok i et køkken. Men det måtte jeg tage tilbage, da jeg forsøgte mig med hjemmelavede knækbrød forleden – for bortset fra at jeg brændte en hel plade på, så var de altså super nemme og hurtige at lave. De smagte virkelig godt og perfekte at have i skabet til en lille eftermiddagssnack, madpakken eller til som tilbehør til suppen. Her kommer opskriften…
Ingredienser:
1 dl solesikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl havregryn
3 dl mel
2 dl vand
1 dl olie
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
Fremgangsmåde:
– Bland alle ingredienser i en skål til det har en ensartet masse.
– Del dejen i to stykker og rul hvert stykke ud mellem to stykker bagepapir i ønsket tykkelse.
– Læg dem over på hver sin bageplade, tag det øverste stykke bagepapir af og skær stykkerne ud. Det er smart at bruge en klejnerulle til at dele stykkerne over, hvis man har sådan én.
– Bag den i en forvarmet ovn ved 200 grader (over/undervarme) til de er gyldne (ca. 15 minutter). Bon appétit.
Lily og jeg matchede i min mors hjemmestrikkede bluser. ♥
Flere af jer spurgte ind til Lilys strik på Instagram – opskriften er fra Millefryd Knitwear og hedder “Edith Bluse”.
Min strik har min mor i øvrigt mere eller mindre freestylet, jeans er fra & Other Stories, taske fra Chloé og sneakers fra Tommy Hilfiger.
Elsker ♥
I går tog Christoffer, Lily og jeg i Dyrehaven og gik en tur i det dejlige efterårsvejr. Jeg er kæmpe fan af det der “løvfaldssommer”. – Hvem er ikke det? :) Christoffer og jeg kiggede på dyr og alle efterårsfarverne, mens Lily mest af alt var optaget af små sten og pinde på jorden og de heste, der kom traskende forbi. Sådan en hyggelig eftermiddag. I dag skal vi i legeland med et vennepar og deres datter. Det har ingen af os prøvet før, så jeg aner ikke, hvad vi går ind til, haha… Men det lyder nu sjovt og jeg er sikker på, at Lily kommer til at elske det. :) Jeg håber også, I har hyggelige planer denne dejlige søndag.
1. Kom igang med at lave dit eget lille avocadotræ. Jeg synes, det er så hyggeligt, når man kan få planter til at gro og ikke mindst at følge processen. Læs hvordan man gør HER.
2. Lav din egen “coffee scrub” til badet – det giver virkelig blød og lækker hud. Find opskriften HER.
3. Øv dig i fine og nemme hverdagsfrisurer ala DENNE eller DENNE.
4. Skal du holde Halloween, fødselsdag, julefrokost eller en helt fjerde fest inden længe? Brug weekenden på at lave fine invitationer ala DISSE. Jeg har udvalgt en række gratis skrifttyper, som I kan finde HER, HER og HER.
5. Skal du til at søge nyt job og kunne CV’et bruge en opdatering? Find inspiration med DISSE fine templates.
6. Mangler I opbevaringsplads? Læs mine tips til, hvordan optimerer kvadratmeterne derhjemme HER. Måske et weekendprojekt?
7. Lav dine egne shampooflasker nemt og billigt. Det kræver dog, at man får bestilt tingene hjem først, men det kunne måske være næste uges weekendprojekt… :) Læs om det HER.
8. Brug noget af weekenden på at rydde ud og rydde op i garderoben. Det er selv på min to-do liste i morgen og det er så rart, når det er gjort. Find inspiration til hvordan du skiller dig af med dit tøj i min hjemmelavede guide HER.
9. Bor du nær København, kan du også bruge weekenden på Creative Space med din mor, søster eller veninde. Bestil en kop te/kaffe og brug en eftermiddag på at male keramik. Det er så hyggeligt. :) Jeg har været der et par gange og bl.a. lavet DENNE skål og DENNE kop. Jeg ved ikke, hvor vellykket det blev, men det var hyggeligt at lave, haha…
Reklame links: frakke/H&M HER, læder leggings/Helmut Lang (lignende HER), taske/mit design for Markberg HER
Jeg hentede Lily tidligt fra vuggestue i går, hvorefter vi kørte op til min mor i Nordsjælland. Hun havde lavet vafler med is og syltetøj og jeg fik helt flashback til min barndom, hvor jeg ofte fik samme “menu” i weekenden. :) Så hyggeligt. Efterfølgende gik vi en tur i nabolaget, hvor jeg også er kommet meget som barn. Det er helt utroligt, så flot naturen er i øjeblikket – suk, så længes jeg lidt tilbage hertil. :) Men for nu nyder vi vores byliv og “låner” lidt af naturen, når vi er hjemme på besøg.
Jeg lokkede min mor til at skyde et par billeder blandt alle de fine efterårsfarver. Jeg var hoppet i et temmelig simpelt og behageligt outfit. Man lærer pludselig at klæde sig mere praktisk, når man bliver mor, haha… Jeg kan slet ikke huske, hvornår mine fødder sidst har været i høje hæle og det har jeg det så fint med. :) På billederne har jeg også forsøgt at vise, hvordan den 2-i-1 taske, som jeg har designet for Markberg, både kan bruges som pusletaske på barnevognen og arbejdstaske til et helt normalt hverdagsoutfit. I øvrigt, tak fordi I har taget så godt imod den – det er jeg virkelig glad for. I må have en skøn dag.
Er det ikke en utrolig flot farve? Forleden lavede jeg rødbedehummus for første gang og det bliver bestemt ikke sidste… Nøj, hvor smagte det lækkert. Og så pynter det i øvrigt på enhver tallerken. :) Jeg lavede en dobbeltportion og har brugt det på alt fra knækbrød og fladbrød til rugbrødsmadder med avocado.
Ingredienser:
1 rødbede (mellemstor ca. 200 g)
1 dåse kikærter
1 spsk tahin
1 spsk olivenolie
Saften fra 1/2 citron
1 fed hvidløg
1/2 tsk knust spidskommen
Salt og peber efter smag og behag
Fremgangsmåde:
– Kog rødbeden uskrællet i en gryde i 20-25 minutter (kog gerne flere af gangen – så har du ekstra klar i køleskabet til salater, biksemad, smoothies, osv.)
– Hæld derefter vandet fra og køl dem ned med koldt vand. Derefter kan rødbederne nærmest smuttes som mandler, så skrællen falder af.
– Hak rødbeden du skal bruge i tern.
– Hæld vandet fra kikærterne og skyld dem over med vand fra hanen.
– Tilføj alle ingredienser i en stor skål og blend det hele med en stavblender. Tilføj gerne lidt vand, hvis du vil have en lettere konsistens og smag til med salt og peber.
– Tilføj gerne lidt kerner og grønt på toppen. Jeg brugte nigella- og sesamfrø og lidt frisk koriander. Bon appétit.
Min lille mus ♡
Vi kom forbi en strand, hvor der var bygget utallige varder – altså sten stablet ovenpå hinanden i små tårne. De skulle efter sigende være et ønske om eller tegn på held og lykke og vi måtte naturligvis også bygge vores eget. :)
Jeg var i gamle skindbukser fra Inwear, silketop fra Custommade, taske fra Chloé og frakke fra Oh by Kopenhagen Fur (frakken er modtaget i gave).
Nogen gange er de mest simple ting det bedste legetøj.
Vi havde medbragt tebirkes og croissanter fra vores lokale bager, Juno the Bakery.
En træt lille nisse på tur.
Glædelig mandag. ♡ Vi har været i sommerhus med svigerfamilien i weekenden og jeg tog mig den frihed at holde lidt fri. :) Selvom man brænder for det man laver, er det altså rart at koble af og tænke på noget helt andet engang imellem. Holde fri fra skærmen. Har I i øvrigt lagt mærke til den nye Iphone-opdatering, hvor man kan se, hvor længe man bruger den hver dag? Det var sørme en øjenåbner for mig, haha… Jeg forsøger at bruge min telefon mindst muligt foran Lily, men jeg må indrømme, at det kan være svært at lade den helt være. Den nye opdatering har været en venlig reminder om at bruge den endnu mindre. :) Man ser det ved at swipe til højre på forsiden af sin telefon, hvis I er nysgerrige. Ovenfor er lidt stemningsbilleder fra vores sommerhustur. Hvad har I brugt jeres weekend på?
Godmorgen allesammen. <3 Så fik jeg endelig redigeret den vlog, som jeg optog for nogle uger siden. Normalt foretrækker jeg at udgive kort efter, at jeg optager videoerne, men pludselig skulle vi på ferie, tiden gik og jeg kom helt fra det. Men denne vlog er altså fra den dag, hvor Christoffer kom hjem fra New York. Lily havde savnet ham enormt meget og talte nærmest ikke om andet i de dage, han var væk. :) Det kan I se i vloggen samt lidt fra vores hverdag, kagebagning og meget mere. Jeg håber, I kan lide den og vil i øvrigt blive glad, hvis I vil abonnere på min kanal HER. Hav en rigtig dejlig fredag.
Find en kode længere nede i indlægget der giver 20% rabat på alt makeup fra Estée Lauder i kategorien “Double Wear”
Estée Lauder har altid været en af mine yndlingsmærker, når det det kommer til både ansigtspleje og make-up. Jeg er derfor rigtig stolt over at være blevet ambassadør for dem dette efterår og en del af “The Nordic Double Wear Squad” sammen med en række seje og stærke kvinder fra norden. De har en make-up serie, der hedder Stay-in-Place Makeup, som holder hele dagen, så man kan føle sig tilpas med sig selv fra morgen til aften. Føle sig selvsikker.
Før jeg dykker dybere ned i makeup-delen kunne jeg godt tænke mig at tale lidt mere om den dér selvsikkerhed, for det er noget, jeg selv har arbejdet med gennem årene og som jeg ved også fylder hos andre unge kvinder. Da jeg var yngre, var jeg meget usikker på mig selv. Eller genert er måske i virkeligheden en bedre betegnelse. Jeg brød mig ikke om at være midtpunkt. At skulle fremlægge for klassen, var noget af det værste, jeg vidste – også selvom jeg kunne mit stof. Det var tanken om, at alle skulle kigge på mig, der ikke behagede mig. Og så kan man jo undre sig lidt over, hvordan jeg er blevet blogger… Det har været en udvikling og I var jo ikke så mange til at starte med. ;) I skulle bare vide, hvor ubekvem jeg følte mig, når Christoffer skulle tage billeder af mig de første mange gange, men jeg ville så gerne det her “blogunivers”, hvor jeg kunne dele ud af inspiration, så jeg har været nødt til at udfordre mig selv i mange henseender.
Jeg har egentlig altid følt, at mit selvværd var ganske ok, men generthed bunder vel et eller andet sted i ens selvværd, når man ikke bryder sig om at have “all eyes on you”. Rent kropsligt har der gennem årene også været nogle ting, jeg har skulle lære at elske eller leve med. Feks. mine strækmærker øverst på ballerne som jeg fik, da jeg startede på p-piller og min højde – 174 cm er ikke vanvittig højt, men jeg havde det enormt svært, da jeg voksede både min mor og søster over hovedet. Jeg havde en periode i midt tyverne, hvor mit selvværd virkelig fik et hak… Jeg gik fra at have den pæneste porcelænshud til pludselig at få akneudbrud. Jeg følte, at det var det eneste folk så, når de kiggede på mig – se bare HER. Det var virkelig slemt – endda værre end hvad fremgår på billedet. Nærmest indvendige bylder. Jeg havde ikke lyst til at gå udenfor en dør.
Når jeg har stået i en situation, hvor jeg har været ked af et eller andet, har jeg prøvet at gribe det an på følgende måde… Kan jeg lære at leve med det? Ja/nej? I så fald – hvad kan jeg gøre ved det? Jeg er stor fortaler for, at man skal elske sig selv, som man er og acceptere den måde, man er på, så vidt det er muligt. Men er der noget, der bliver ved med at nage én, hvad end det er kropsligt eller indvendigt, som man faktisk kan gøre noget ved, så synes jeg, man skal forsøge, i stedet for at gå og være ked af det.
Jeg har altid været stædig og forsøgt ikke at lade genertheden være en stopklods for mine drømme, hvis man kan sige det sådan. :) Jeg var f.eks. træt af ikke at kunne holde foredrag og har derfor gentagne gange kastet mig ud i at holde oplæg for først et lille antal og senere flere hundrede mennesker. Nogen gange er man nødt til at udfordre sine grænser, selvom det er nervepirrende, for at rykke sig her i livet og man ofte finder ud af, at det faktisk slet ikke er så farligt, som man gik og frygtede.
Min højde lærte jeg at se det gode i og er i dag glad for mine 174 cm på trods af, at jeg er den højeste kvinde i familien. Strækmærkerne havde jeg det meget svært ved og kunne ikke rigtig lære at leve med dem. De var helt blålilla og jeg frygtede altid gymnastiktimerne i gymnasiet. Derfor fik jeg laser på dem hvorefter de fadede til hvid. Min aknehud hverken kunne eller skulle jeg lære at acceptere og konsulterede derfor en hudlæge og fik nogle piller, der fik det til at gå væk. Kæmpe lettelse! Pludselig følte jeg mig som mig selv igen.
Make-up havde også meget at sige for mit selvværd i den periode, hvor det stod på. Jeg lærte at dække urenhederne på en naturlig måde og på den måde få det bedre med mig selv. Jeg byggede det simpelthen op – skiftevis lidt foundation eller concealer og mat pudder. Det dækkede ret godt, men vær forsigtig, for nogen gange kan det komme til at se værre ud, hvis man dækker det for meget. Jeg fandt dog også ud af, hvor vigtigt det er at vælge netop den rigtige foundation, når man skulle dække urenheder. Både hvad angik dækkeevne, shine og farve – det er et lærestykke, jeg har taget med videre, når jeg vælger foundation i dag. Der er kæmpe forskel på foundations og jeg har gennem årene prøvet en hel del.
Jeg har talt om den tidligere, men nu fremhæver jeg den igen, for Estée Lauders Double Wear Stay-in-Place Makeup foundation, er en af de bedste, jeg har prøvet, når det kommer til den slags, med høj dækkeevne. Den kan bygges op og dække både pigmentforandringer, farveforskelle i huden og urenheder. Den er et godt valg, hvis man har tendens til urenheder, da den er fri for olie, er “oil-controlling” og “non-acnegenic”, hvilket vil sige, at den ikke tilstopper porrerne.
Foundations med høj dækkeevne kan ofte føles “tunge”, men selvom denne er drøj, føler man sig ikke “malet”, når man har den på. Den passer til alle hudtyper, er nem at smøre ud, har en mat finish og blender pænt ind i huden på en naturlig måde. En af grundene dertil er, at man kan vælge lige præcis den farve, der passer ens hudtone, da den findes i intet mindre end 48 nuancer. I stormagasiner som f.eks. Illum og Magasin kan man gå forbi Estée Lauder og få bestemt sin hudtone ved hjælp af deres såkaldte iMatch tool, som scanner huden og finder den perfekte farve – det er tilmed helt gratis.
Den kan også klare regnvejr og siges at kunne holde 24 timer. Efter jeg er blevet mor, har jeg ikke haft behov for at teste det… Lad os bare sige det sådan – byturene er sparsomme, haha! ;) Men jeg har ofte haft den på fra morgen til aften, hvor den har holdt utrolig godt. De dage, hvor jeg gerne vil have et mere “mildt” makeup look, har jeg blandet den med min dagcreme – det fungerer også godt. Den kan varmt anbefales, hvis I er på jagt efter en ny foundation med høj dækkeevne. I kan finde den HER. Jeg har den i farven “1N1 Ivory Nude”.
ET TIP: med koden “christina20” får I 20% rabat på alt makeup fra Estée Lauder i kategorien Double Wear i hele oktober måned.
I det hele taget handler selvværd om at have det godt med sig selv og i sit hylster. Tro på at man er god nok – lige præcis fordi, man er den, man er. I nogen henseender kan det være nødvendigt at overskride grænser, for at nå dertil, hvor man befinder sig godt, i andre skal man bare acceptere, der hvor man er/den man er for at komme videre og i nogen situationer kan den eneste løsning være at gøre noget ved tingene, for at få det bedre med sig selv.
Jeg kan mærke, at jo ældre jeg er blevet, desto mere er jeg kommet ud over min generthed og jeg hviler langt mere i mig selv. Både fordi jeg har overskredet grænser, rykket mig og fordi jeg har lært at acceptere og være glad for den jeg er. Det blev et lidt langt og personligt indlæg, men jeg havde lige brug for at fortælle, at jeg også har måtte sluge et par kameler for at nå dertil, hvor jeg er i dag og jeg har stadig meget at lære. :) Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men hvis man hele tiden forsøger, kan man nå langt.
Til den indisk-inspirerede dahl jeg lavede forleden, havde jeg også bagt fladbrød til. De er nemme at lave, smager super lækkert og passer godt som tilbehør til gryderetter. Gerne med agurke– eller romescodip on the side – det er altid lækkert med en eller anden pesto, dip eller “dressing” til. Her kommer opskriften…
Ingredienser:
25 gram gør
1 dl lunkent vand
1 dl plantemælk (jeg brugte havre)
2 d soya yoghurt
3 spks olivenolie
1 tsk salt
1 tsk sukker
4-500 gram hvedemel
Topping:
Smeltet smør
Frisk koriander, finthakket
2 fed hvidløg, presset
Nigellafrø
Fremgangsmåde:
– Opløs gæren i det lune vand og hæld derefter mælken i skålen.
– Tilsæt yoghurt, olivenolie, sukker, salt og halvdelen af melet. Rør til det har en ensartet masse og tilføj derefter resten af melet lidt efter lidt.
– Ælt dejen godt igennem til den er smidig (hverken hård eller klistret) og lad den hæve i en times tid.
– Del dejen i 6 stykker, form til flade boller, prik huller i dem med enden af en kniv og lad dem efterhæve på en bageplade med bagepapir i 15 minutter.
– Pensl dem med smeltet smør og tilføj hvidløg, frisk koriander og nigellafrø.
– Bag dem i en forvarmet ovn (230 grader varmluft) i ca. 10 minutter.
1. Det fineste badeværelse spottet hos @petratungarden. Jeg får helt lyst til at male noget lignende på Lilys værelse.
2. Det fineste originale Chanel avisudklip spottet hos @fashionpost.dk. Hun har fundet det hos @reartdk, som sælger alverdens unikke, gamle udklip. Synes det er en ret sød idé at hænge op på væggen.
3. Jeg er så småt gået igang med at strikke en lille cardigan til Lily med kyndig vejledning fra min søde mor og er begyndt at finde teknikken. Jeg har allerede store planer om, at jeg vil blive god til det, haha… I så fald skal denne fine “Sorbet Bluse” være mit næste projekt fra @millefryd_knitwear.
4. Jeg ELSKER toasts og noget af det første, jeg investerede i, da jeg flyttede hjemmefra, var en toastmaskine. Jeg faldt over denne lækre, veganske version hos @simonejespersen forleden. Den vil jeg prøve at lave inden længe, mums… Perfekt på en kølig efterårsdag.
5. Vi overvejer, om vi skal sætte husdrømmen lidt på stand-by (selvom vi aldrig er gået all-in, men bare kigget), blive i lejligheden nogle år endnu og lave nyt køkken i stedet. :) Vi gad godt at lave noget i stil med dette fra @handcraftetinteriors. Så pænt.
6. Min veninde Linette ejer smykkermærket @nuitetlinette og laver de smukkeste smykker. Hun lancerer snart en ny “hoop” ørering, hvor man kan “bygge” mere på. Den er SÅ smuk. Her spottet på hendes lillesøster @josefinehj.
7. De pæneste støvler spottet på @sincerelyjules. Sådan et par kunne jeg godt tænke mig her til efteråret. :) De er fra @neiljrodgers.
8. Influenceren @aylin_koenig blev gift for nylig og jeg kunne ikke lade være at blive betaget af hendes tre (!!!) smukke brudekjoler.
9. Endelig er mit hår ved at være blevet rigtig langt, men hver gang @sannealexandra dukker op i mit feed, får jeg lyst til at klippe det kort igen og få et par lyse striber, som jeg havde for 5-6 år siden. :)
Lily, Christoffer & “Fætter” Boogie :)
Man møder så mange andre små hunde, når man selv er ude at lufte, som gerne vil hilse på…
Hop hop… :)
Godaften allesammen. Har I haft en dejlig weekend? Vi har stort set haft planer fra fredag til søndag, som blandt andet indebar at passe vores niece, nevø og Christoffers lillebrors hund, som går under navnet “Fætter” Boogie. :) Det var til stor glæde for Lily, at have en overnattende gæst, som både kunne sige “vov vov” og gad at blive kløet bag øret. :) Min mor nåede også et smut forbi med en hel stak pandekager i ægte Rasmus Klump stil. Sådan en dejlig weekend. Hvad har I lavet?
Indlægget indeholder reklame links: 1. & Other Stories/HER, 2. & Other Stories/HER, 3. Lexington/HER, 4. H&M/HER, 5. New Look/HER, 6. Ichi/HER, 7. Filippa K/HER, 8. Cos/HER, 9. Selected Femme/HER, 10. House of Dagmar/HER, 11. H&M/HER, 12. Selected Femme/HER
Efteråret har da virkelig meldt sin ankomst, hva’? I den anledning tænkte jeg, at jeg ville dele inspiration til en masse lune frakker til overgangssæsonen. Mange af dem kan også sagtens bruges til vinter med en strik under, hvis det er rigtig koldt. Har I en favorit? Jeg er ret vild med DENNE – den er dog lidt pebret, men et fint alternativ kunne være DENNE.
Nå, men jeg vil suse ud i efterårsvejret. :) Christoffer er til workshop med arbejdet, så han er først sent hjemme, og jeg får Nicoline og Pernille på besøg, så jeg vil suse ud og købe ind og forberede lidt af det, inden jeg skal hente Lily. Det kan være noget af en udfordring at lave mad med en 1-årig susende rundt om benene. :) Kan I have en dejlig eftermiddag, allesammen.
Mange af jer takkede ja til flere veganske retter her på bloggen og hvad I ønsker, skal I få. :) Om man spiser vegansk eller ej, så tror jeg, at dette er en grydet, som de fleste vil kunne lide. Den er indisk-inspireret med rød karry, linser og masser af grøntsager. Den er fyldig, lækker og jeg synes slet ikke, at man mangler den fyldige umami-smag, som kød ellers kan give. Jeg lavede dobbeltportion, da jeg lavede den sidst og så frøs jeg halvdelen ned. Det giver noget mere tid i hverdagen, når man ikke skal lave mad hver eneste dag. :) Her kommer opskriften…
Ingredienser, gryderet (3-4 personer):
1-2 fed hvidløg, presset
1 rødløg, finthakket
1/2 squash i tern
1 aubergine
1/2 hokkaido græskar i tern
1/2 porre, fintsnittet
1 spks rød karrypasta
600 gram hakkede tomater (jeg bruger friske, som jeg selv hakker, men dåsetomater kan også bruges)
1 dåse kokosmælk
2-3 dl vand
3 dl røde linser
Olivenolie til stegning
1 tsk stødt spidskommen
Chiliflager, salt og peber efter smag og behag
2-3 spsk ketchup (I know – det lyder tosset, men det giver en fyldig smag til retten. – Et husmortrick, som min mor har lært mig)
Frisk koriander til topping
Fremgangsmåde, gryderet:
– Svits løg, hvidløg og porre i lidt olivenolie i en stor gryde til det er gyldent.
– Kom chili, karrypasta og spidskommen i gryden og svits det i et øjeblik.
– Nu kommes kokosmælk, ketchup, tomater og vand i gryden og koges op.
– Tilsæt derefter linser, grøntsager (squash, aubergine & græskar) og lad det simre i ca. 30 minutter til linserne er møre. Smag til med salt og peber og server det med lidt frisk koriander, agurkedip på toppen og nybagt brød. Bon appétit.
Ingredienser, agurkedip:
1/2 agurk
2 dl Aplro naturel “yoghurt”
1/2 tsk stødt spidskommen
Salt & peber efter smag og behag
Fremgangsmåde, agurkedip:
Riv agurken på et rivejern og bland den sammen med de øvrige ingredienser. Sæt den på køl til den skal bruges, da den serveres kold.
Godmorgen med jer. ♡ Har I haft en dejlig weekend? Måske slappet på sofaen med fredagsguf og en film? Været en tur forbi et loppemarked? Eller ude og svinge træbenet? For én gang skyld synes jeg, at weekenden føltes lang – på den gode måde. Måske fordi vi havde planer fra start til slut.
Vi nåede både ud og prøve ny autostol til Lily, en tur i Ikea, have besøg af et vennepar, hvor vi serverede vegansk brunch og til fødselsdag hos mine to nevøer. Lilys fire fætre og kusine forguder hende virkelig – og det er helt klart gengældt. De løb rundt og legede udenfor og havde en fest – lige indtil Lily snublede og tog et dyk ned i asfalten med panden først, av! Vi sluttede weekenden af med at gåtur i Fælledparken og hjem og lave pandekager. Sådan en dejlig weekend. :) Håber også jeres var god. Hvad har I brugt den på?
Sweater/Mango HER, frakke/Mango HER, nederdel Mango/HER, taske/Chanel, gummistøvler/Valentino, paraply/Ebay HER
Godaften allesammen og glædelig fredag. Da Christoffer havde barsel, var der ikke den store forskel på weekend og hverdag, men efter han er startet igen, glæder jeg mig enormt til weekenderne. :) Han kom tidligt hjem i dag og så hentede vi Lily sammen og hoppede i vandpytter på vej hjem – som I måske har set på Instagram? Så hyggeligt.
Jeg startede ellers eftermiddagen ud med at brænde både knækbrød og fladbrød på i ovnen, så jeg måtte starte forfra… Det var faktisk så irriterende, at jeg var nødt til at trøstespise en hel pose salte sild, haha… Men da det endelig blev færdig efter andet forsøg, blev det ret vellykket, så jeg deler snart et par opskrifter samt til den indiske & veganske gryderet, jeg lavede her til aften. Bare kald mig husmor, haha… God weekend.
Jeg har en svaghed for søde, små accessories. Lige fra smykker og tasker til hårklemmer og nøgleringe. Jeg synes, det er detaljerne i et outfit, der sætter prikken over i’et. Lige i øjeblikket har jeg en ting for tørklæder. Jeg synes, de kan bruges på så mange forskellige måder – bindes om hovedet, på en taske, omkring halsen, rundt om håndleddet eller en hestehale.
Forleden faldt jeg over et ret specielt tørklæde. Det er fra Dior og findes med alle bogstaver i alfabetet. Sådan et fint silketørklæde går aldrig af mode, så jeg bestilte det med bogstavet L for Lily, så hun kan arve det en dag. Indtil da låner jeg det og tænker på hende, hver gang jeg tager det på. :) Jeg synes, det pynter ret fint i en knold som her tilsat et par simple Levi’s jeans og en chunky striktrøje. Der skal ikke meget til at peppe et hverdagsoutfit op. Nedenfor har jeg linket til nogen fine og budgetvenlige alternativer, som jeg også er fristet af at klikke hjem.
Reklame links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER
Sommeren er dejlig, men efteråret er helt klart min yndlingsårstid. Bladene bliver røde og gule og lyset bliver mere gyldent og varmt. Temperaturerne tillader, at man kan iføre sig næsten alt og kombinere tykke striktrøjer med lette sommerkjoler, hvilket jeg elsker. Det eneste lille “men” ved efteråret er, at min hud bliver tør og irriteret, når den kølige og tørre luft sætter ind. Kender I det?
De seneste uger har jeg testet den nye Minéral 89 fra apoteksmærket Vichy. Det er en “booster” som påføres, inden man bruger noget som helst andet som f.eks. serum, dagcreme, make-up osv. Den indeholder ingredienser som termalsk kildevand fra Vichy rigt på mineraler og hyaluronsyre, som efter sigende skulle gøre huden mere modstandsdygtig overfor f.eks forurening. Som alle Vichys produkter er den egnet til alle hudtyper, selv sensitiv.
Jeg har nu brugt den i et godt stykke tid og er meget positivt overrasket. Den har en super let konsistens og tilfører masser af fugt og glød til huden. Efterfølgende har jeg brugt “Slow Age” dagcremen fra Vichy – også et super lækkert produkt, som trænger ind på ingen tid, men alligevel giver masser af fugt. Den har i øvrigt indbygget SPF30, så man også er beskyttet mod solen.
Jeg havde faktisk begge dele med til Mallorca, da min hud bliver ekstra tør i solen. Selvom Minéral 89 er beregnet til at bruge inden alt andet, brugte jeg den også på ferien som en ekstra fugtbooster efter en lang dag. Jeg duppede den bare på og det fungerede altså også super godt. :)
Hvis I skulle have lyst til at prøve den nye Minéral 89, Slow Age eller et helt tredje produkt fra Vichy, har jeg fået lov til at dele en kode med jer, som giver hele 20% rabat på ALT hos Vichy lige HER. Koden gælder til og med d. 7. oktober 2018 og er “VichyChristina”. Jeg håber, I kan få gavn af den. :)
1. Strikkeopskrift til “Sorbet cardigan” af @millefryd_knitwear. Min mor er super dygtigt til at strikke og har lært mig det flere gange, men på en eller anden måde, hænger det bare ikke fast… Det er ikke som at lære at cykle – man skal holde det ved lige. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil rigtigt igang og hvad er mere oplagt end at starte med en lille trøje til Lily? Jeg har købt garn og mønster til denne fine cardigan – blot i andre farver. Wish me luck. :)
2. @sincerelyjules inspirerer mig gang på gang med sin afslappede og cool stil. Blandt andet har hun inspireret mig til at binde fine tørklæder i håret som her. Det pifter ethvert outfit op, synes jeg. :) Jeg har netop købt et virkelig sødt tørklæde. – Et ret specielt ét, som Lily skal arve. Jeg skal nok vise det snarest.
3. Søde og finurlige tegninger spottet hos @pourquoidk. Jeg får selv helt lyst til at hive tegnegrejet frem igen. Da jeg var yngre, tegnede jeg nærmest hver eneste dag. Elsker at tegne – jeg glemmer bare at tage mig tiden til det i øjeblikket. :)
4. De sødeste små senge fra @bonetetbonet. Jeg er faktisk i tvivl, om de er til børn eller dukker, men de er virkelig nuttede. Sådan én kunne jeg godt drømme om til Lily, når hun bliver lidt ældre, hvis ellers den kommer i hendes størrelse. Den rammer snart deres lager, skriver de.
5. Jeg opdagede for nylig mærket, @mayol_jewelry. Det er to piger, der står bag, som sidder og laver smykkerne i Grækenland. Helt klart værd at tjekke ud.
6. Apropos plantebaseret mad – @englerod inspirer mig ofte til nem og lækker aftensmad. Her tortillas med mexi-deller. Mums… Det må prøves inden længe.
7. @aliceangeliquevejen har jeg efterhånden fulgt et stykke tid. Vi har næsten jævnaldrende døtre og så er de netop ved at være færdige med at bygge hus. Lige præcis den type hus, som vi selv drømmer om at bygge. Det er så hyggeligt at følge byggeprocessen, hendes søde datter og ikke mindst savle over alle de fine sager, hun køber. :) Hun den vildeste garderobe, tør jeg godt afsløre.
8. @mortilmernee har den hyggeligste profil og de fineste billeder. Efter at have fulgt med, da de var i Schweiz i sommers, er den destination rykket højt op på min bucket-liste. Der ser simpelthen så smukt ud.
9. De meste perfekte Levi’s jeans. Den vældig pæne bagdel tilhører @nickysmol, hihi… Hvilke butikker forhandler lige præcis disse jeans? Nogen der ved det? :) Sådan et par kunne jeg godt bruge i min basisgarderobe.
Indeholder reklame links: kjole/Mango HER, blazer/Zara (lignende HER), sneakers/Tommy Hilfiger (lignende HER), rygsæk/Chanel, solbriller/Le Specs HER
Godaften allesammen. Har I haft en dejlig søndag? Vi har været til barnedåb det meste af dagen og nu står den på afslapning i sofaen og film… Vi skal se dokumentaren “Food choices”. Jeg synes, de er så spændende den type dokumentarer omkring plantebaseret kost, hvad det gør ved kroppen og miljøet… Som I måske husker, var det dokumentarfilmen “Forks over knives”, der sidste år gav os lyst til at prøve at spise vegansk hele oktober måned. Og vi har faktisk spist hovedsagligt plantebaseret herhjemme lige siden med få undtagelser så som ost, chokolade og den slags. Er det stemning for, at jeg deler opskrifter på noget af det mad, vi laver herhjemme? Så må I sige til. :)
Ellers ville jeg egentlig bare tjekke ind for at vise jer gårsdagens outfit, fra da Christoffer, Lily og jeg var et smut inde i byen. Jeg var hoppet i en ny kjole, som jeg købte på Mallorca, en oversize blazer og sneakers. Jeg kan ret godt lide at mikse kontraster som her med en pæn kjole og casual sneakers. :) Det toner ligesom kjolen lidt ned og gør det hele mindre “pænt”. Kan I have en rigtig dejlig aften. ♡
FÅ 30 DAGE GRATIS ABONNEMENT TIL MOFIBO HER MED KODEN “CD2018” FREM TIL D. 14.10.2018
Jeg har haft kontorplads to gange før. Den første delte jeg med to fyre lige over den store H&M på Strøget for 4-5 år siden. På trods af alle gadesangerne, som man godt kunne have lyst til at give et lille sprøjt med en vandpistol engang imellem, var det sådan set meget hyggeligt. :) Jeg havde bare svært ved at få det brugt regelmæssigt og endte med at blive ugens gæst, før jeg sagde det op og rykkede arbejdspladsen hjem igen.
Et par år efter mødte jeg Mette Marie til et event, vi faldt ligesom bare i hak og samme aften tilbød hun mig en kontorplads. :) Vi sad sammen i et par år og det var smadder hyggeligt. Jeg blev lidt bedre til at bruge det, end første gang, men ærlig talt syntes jeg faktisk, det var svært at finde en god rytme, da mit arbejde ikke er et kontorjob alene. Jeg skriver, tager billeder og filmer det jeg oplever og det der inspirerer mig. Så når jeg kom på kontoret, skulle jeg forinden have planlagt en masse, som jeg kunne sidde og arbejde med, redigere og skrive på. Det krævede en hel del forarbejde og derfor var det ofte nemmere at blive hjemme og arbejde.
Kort inden jeg fødte, sagde jeg pladsen op og har arbejdet hjemmefra siden da. Det fungerer faktisk rigtig godt. Jeg arbejder godt alene og ofte er jeg ude til møder osv., så det er faktisk sjældent, at jeg sidder for mig selv en hel dag.
Nu er der sket det, at jeg har fået mulighed for at få en ny kontorplads sammen med alle mine Confetti-damer inklusiv Mette Marie. Jeg måtte dog lige tænke mig om, før jeg sagde ja, fordi det netop har været svært for mig at komme ind i en god rytme med de kontorpladser, jeg har haft, og fordi kontoret ligger på Frederiksberg – en halv time på cykel hver vej. Men det var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til og jeg har besluttet mig for virkelig at give den en skalle og prøve at komme ind i en god rytme. Nu hvor jeg har fået Lily, kan jeg heller ikke tillade mig at arbejde hver eneste aften, så jeg tror, det bliver godt at få lidt mere rutine i hverdagen.
Derudover har jeg besluttet mig for, at få det bedste ud af cykelturen – den er jo en times “gratis” motion, de dage jeg er der, haha… ;) Indtil nu har jeg kørt turen hver onsdag, da vi har et ugentligt møde. Jeg kører langs søerne hele vejen og det er faktisk en virkelig smuk tur uden bilstøj og lyskryds. Jeg vælger at se det som lidt mig-tid, hvor jeg ikke kan blive fanget af telefonen eller computeren. Mange gange bruger jeg turen til at høre lydbog. Gennem flere år har jeg brugt Mofibo – de har virkelig et kæmpe udvalg af bøger og lydbøger. Her kommer et par anbefalinger…
I AM ZLATAN
Lige i øjeblikket hører jeg selvbiografien om fodboldspilleren Zlatan, hans opvækst og hvordan han er nået så langt. Det er normalt ikke en bog, jeg ville falde over, men Christoffer havde hørt den og anbefalede mig den. Den er virkelig spændende og så åbner den op for en verden, som jeg slet ikke kendte. Fortællestilen er meget gribende og jeg kan anbefale at høre den på engelsk – ellers kan I finde den under “Jeg er Zlatan” på dansk.
OPEN
Christoffer anbefalede mig også “Open”, som jeg hørte som lydbog for en måneds tid siden – en anden virkelig spændende selvbiografi om tennisspilleren Andre Agassi, om hvordan hans far har presset ham til at spille tennis, som han virkelig hadede og stadig gør. Det er en mega gribende lydbog, som jeg også hørte på engelsk. Kan varmt anbefales.
FACTFULNESS
På Mallorca gik jeg igang med Factfulness af Hans Rosling. En bog med en masse facts og statistikker om verden – det lyder måske tørt og kedeligt, men den er virkelig spændende. Jeg er cirka halvvejs i den og det har virkelig været en øjenåbner indtil videre… Den er virkelig spændende, morsom og relevant.
MERCEDES-SNITTET
Hvis I ikke allerede har læst/hørt den, kan jeg anbefale Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock – den er endda oplæst af Mette Maries mand, Jon Lange. Jeg har siddet på kontor med Anne Mette, for det ikke skal være lyv og har også læst hendes første bog, Ligblomsten. Hun skriver super godt og fængende og hvis I er til krimier, kan jeg varmt anbefale dem begge.
Hvis I kunne tænke jer at prøve Mofibo og endnu ikke har været medlem, kan I få 30 dages gratis abonnement med koden “CD2018” lige HER. Jeg håber, I kan få gavn af den – om det så er til cykelturen, bilturen, ferien, når der skal gøres rent eller noget helt femte. :)
Da min mor, Lily og jeg var i Sòller forleden, spiste vi frokost på et hyggeligt lille sted, som jeg er nødt til at dele med jer. For at være helt ærlig, er der lidt rigeligt burger/pizza/kebab spisesteder her på Mallorca. I ved den type restauranter, hvor man får pommes fritter til det hele, der er billeder af maden og menukortene er oversat til nærmest alle sprog. Det er virkelig ucharmerende, hvis I spørger mig… Samtidig vælger jeg altid vegetarisk/vegansk, når jeg kan komme til det og det samme gør min mor. Det er ikke særlig nemt at finde her, skulle jeg hilse og sige, haha…
Jeg har downloadet “Happy Cow”, som er en app, der kan fortælle dig, hvor du kan finde gode veganske/vegetariske spisesteder i nærheden. Helt tilfældigt ledte den os hen til et boutique hotel ved navn Ecocirer. Vi havde aldrig fundet det på egen hånd – man skal vide, at det ligger der. Det var simpelthen så hyggeligt og gennemført, alle møbler var loppefund eller lavet af genbrugsmaterialer og så serverede de udelukkende økologisk, vegansk mad. De tilbyder normalt kun morgenmad til boende gæster og frokost mod forudbestilling, men de fik alligevel bikset en lækker sandwich sammen til os, da vi spurgte pænt. :) Det er helt klart et sted jeg vil huske, hvis vi skal til Mallorca igen. Der var simpelthen så hyggeligt og ejerne var så søde og imødekommende. Et sted jeg varmt kan anbefale.
Godmorgen allesammen. Ferien er ved at være slut og i dag drager vi mod Danmark igen. Det har været sådan en dejlig uge. Jeg har virkelig nydt at have så meget tid sammen med min mor og Lily. Det har simpelthen været så hyggeligt. Vi har lavet alt og ingenting… Været ude og opleve og bare daset. Jeg har fået ladt batterierne op og er klar til at komme igang med nye, spændende projekter. Så derfor må I endelig byde ind, hvis I har ønsker til kommende indlæg. :)
Outfittet her er fra forleden, da vi besøgte byen Sòller. Jeg var hoppet i et par hørshorts, som jeg købte på det lokale marked hernede, en hørbluse fra Zara, taske fra Mango og flade sandaler. Lige så meget jeg afskyede hør, da jeg var teenager, lige så meget elsker jeg det nu. Det er så pænt og behageligt at have på i varmen. Måske er jeg bare blevet gammel og praktisk, haha… Er der nogen af jer, der er med mig? :)
Lige inden vi tog afsted til Mallorca, faldt jeg over denne fine hørkjole. Måske virker det fjollet at investere i flere kjoler, når efteråret banker på døren, men jeg tænkte, at den også kan bruges til næste sommer, da den er ret tidløs. Emily havde den på, da vi var til middag med Koneklubben i juli måned og den var så fin til hende, at jeg havde svært ved at glemme den. Og da den så dukkede op lidt tilfældigt, da jeg sad og ledte efter nyt efterårstøj til Lily, måtte jeg klikke den hjem. I kan finde den HER. :)
I går tog vi et antikt lille tog til byen Sòller, som ligger en times tid fra Palma. Det var sådan en hyggelig tur og ret specielt at køre i sådan et gammelt tog gennem landskabet, tunneller og op i bjergene. Jeg havde Lily i bæresele og hun faldt heldigvis i søvn på både turen ud og hjem. Det gjorde, at turen virkede kortere for hende og ikke mindst mig, haha… Det kan være en udfordring at beskæftige en 1-årig på et lille tog, som er fyldt med mennesker og man helst skal sidde stille. :) Hun klarede det så flot og det var dejligt at komme lidt ud af byen. Jeg kan helt klart anbefale turen, hvis I kommer til Palma en dag.
Kjole/Mint & Berry HER, solbriller/Le Specs HER (reklame link), halskæder/Jane Kønig HER, ankelkæde/Asomaclame HER, taske/Faithful the Brand (lignende HER)
For et par måneder siden udspillede sig følgende scenarie… Jeg stod og skulle tage tøj på og valgte igen igen et par simple denim shorts, en chunky striktrøje og en af yndlingstaskerne. “Praktisk, pænt, virker hver gang“, tænkte jeg. Christoffer kiggede på mig: “Skat, du må ind i gamet igen… Du var så smart og modig engang“. Jeg ved, at han elsker mig og synes jeg er smuk i alt, for ellers kunne man da godt have misforstået det, haha… Han havde ret og det var kærligt ment. Min hverdagsuniform var kedelig. Kedelig i længden ihvertfald. :)
I en lang periode har jeg ikke vist særlig mange outfits her på bloggen. Egentlig lidt sjovt, når nu min blog engang hed “Passions for Fashion”, var en modeblog og jeg samtidig er uddannet designer. Jeg har været uinspireret på modefronten og ikke rigtig følt mig tilpas i den stil, der har været moderne længe. Samtidig har jeg været gravid og da jeg havde fået Lily, var halvdelen blevet for stort og den anden halvdel var jeg bare blevet træt af at kigge på. Så nu har jeg solgt ud og købt lidt nyt. Jeg elsker tøj og mode, jeg har bare lige skulle genfinde interessen og den er ved at komme igen, kan jeg mærke. Et af de nyere køb, som jeg faktisk ikke helt ved, om jeg elsker eller hader, er disse små, hurtige solbriller, haha… De er så grimme, at jeg faktisk synes, de er lidt fede. Kender I det? :)
Reklamelinks: kjole/Mango HER, taske/Mango HER, shell halskæde & ankelkæde/Asomaclame HER, guldhalskæder/Jane Kønig HER, øreringe/Rebecca de Ravenel HER, sko/Hermes HER, ringe/Nuit et Linette HER
I går tog min mor, Lily og jeg en tur ind til Palma, gik på opdagelse i byen og kiggede butikker. Det er altså en super hyggelig by, der på en måde minder mig en smule om Paris – fine bygninger med søde små altaner, hvor grønne planter vælter ud over kanten, springvand fra smukt dekorerede fontæner og en livlig, hyggelig stemning. Der er også et stort udvalg af butikker og jeg endte med at købe en ny efterårsfrakke, en strikkjole og en sweater. Det føltes helt skørt her i varmen, men inden længe banker efteråret på døren. :) Det er måske allerede begyndt at blive køligere derhjemme?
Jeg var hoppet i en hvid og luftig hørkjole, flade sandaler og en stor strandtaske. Jeg har nærmest kun kjoler med herned – det er bare nemt at smide over hovedet og ikke mindst super praktisk, når man skal ud og shoppe og prøve tøj, hvor det skal gå lidt hurtigt med at få det af og på, haha… :) Kan I have en dejlig fredag, allesammen.
Reklame links: kjole/Glamorous HER, bag/Faithful the Brand (lignende HER), solbriller/Na-kd HER, halskæder Jane Kønig/HER
Godaften allesammen. Flere af jer spurgte, hvor min kjole var fra, da viste et glimt af den i går, så nu får den sit eget indlæg. Jeg elsker lette sommerkjoler og jeg synes, denne er så fin i silhuetten, farven og mønsteret. Den er også nem at style og bruge til flere forskellige anledninger afhængig af tilbehøret. Den var derfor et oplagt valg til ferien her, da jeg skulle begrænse mig til kun én kuffert, som både skulle rumme Lilys og mine ting. :) I øvrigt vil jeg takke jer for alle de gode tips til Mallorca. Vi tager en tur til Palma i morgen, hvor vi vil forsøge at finde nogen af alle de gode steder, I har anbefalet.
Kan I have en dejlig aften, piger. Lily holdt os vågen det meste af natten i går, så jeg er ved at være temmelig træt. Jeg tror, det var en kombination af nye indtryk og skæv soverytme efter at være blevet vækket kl. 05 i går morges, da vi skulle i lufthavnen… Så inden jeg taber hovedet ned i tastaturet, vil jeg hoppe til køjs. Nat nat fra Mallorca… ♡
Mens jeg skriver dette indlæg, kan jeg høre strikkepindene piske afsted. Min mor er igang med en stribet lille cardigan til Lily – det heldige asen. Det føles dog lidt skørt at kigge over på garnnøglet, mens jeg sidder her i 31-graders varme. Vi er netop ankommet til Mallorca. Vores første pigetur bare os tre. Eller – det er ikke helt sandt, for Lily var faktisk med i Rom sidste år – hun husker nok ikke meget, da jeg forestiller mig, at der er ret mørkt derinde på den anden side af navlen. :)
Min mor og jeg har altid rejst meget sammen bare hende og jeg. Jeg er min mors eneste barn og jeg tror det har medvirket til, at vi er blevet ekstra tætte. Både da min mor og far stadig var gift og efter jeg mødte Christoffer, har vi rejst sammen alene. Ren pigehygge på højeste plan… ♡ Jeg elsker vores ferier sammen og det er endnu mere specielt i år, nu hvor Lily er med.
Vi har nogen hyggelige traditioner og samme skøre humor. F.eks. køber vi altid lokale snacks og spiser dem på terrassen eller hotelværelset om aftenen, mens vi spiller yatzy. Og så dyster vi altid om, hvem der kan holde hælene længst over vandoverfladen ved kun at svømme med hænderne, når vi er sydpå. :) Rejser I også alene med jeres mødre og har I nogen sjove, skøre eller hyggelige traditioner, når I er afsted?
Hvis I har tips til hvad man skal se, hvor man skal spise (gerne vegansk/vegetarisk) og hvor man skal shoppe på Mallorca, vil de blive modtaget med kyshånd. :)
Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, da jeg foreslog at lave kager til min venindes babyshower i søndags, haha… Jeg fik virkelig en opgave for, da jeg ikke har den store erfaring med at bage kager. Hun venter en dreng og jeg ville derfor gerne lave kager i blålige toner. En stor, blå kage kan bare hurtigt blive super kikset, synes jeg. På en eller anden måde er det bare nemmere at lave lyserøde kager. Det er nok også fordi, det er det jeg har gjort mest. :)
Jeg kom frem til at lave kager med hvid top og indfarve marcipan i en helt svag lyseblå farve, så den blev lidt “drenget” i tonerne, men uden at blive for meget. Derudover pyntede jeg dem med hjemmelavede marengs i forskellige blå farver, bær og spiselige blomster fra svigerforældrenes have. Jeg synes faktisk, de endte med at blive ret fine, hvis jeg må være så fri. ;) Og ikke mindst smagte de rigtig lækkert. Det er en form for lagkage med hindbærskum med daim og en top af hyldeblomst/lime mousse.
Den var faktisk OK nem at lave for en nybegynder som mig. Den største udfordring var at få rullet marcipanen ud i en passende størrelse og få båret det over til kagen uden at knække, haha! Det krævede et par forsøg. Jeg snød lidt og købte lagkagebundene færdige, men har man tid og mod på at bage dem selv, kan jeg anbefale Sofie Andresens opskrift HER. Flere af jer har spurgt om opskriften på kagen, så her kommer den… Den er lavet til én kage med en diameter på ca. 22 cm.
Ingredienser, hindbærskum:
4 dl piskefløde
400 gram hindbær
1 blad husblas
1 vaniljestænger
3 daim
3 spsk. sukker
Saften fra 1 citron
Ingredienser, hyldeblomst/lime mousse:
3 blade husblas
2 dl hyldeblomstsaft, koncentreret
1 lime, saften
1 dl creme fraiche, 18 %
2 dl piskefløde
Pynt:
Friske bær til pynt
3 æggehvider og sukker til marengstoppe
Overtræksmarcipan:
400 gram marcipan (jeg købte en ekstra hvid marcipan i Føtex fra Odense Marcipan, som jeg blot farvede med et par dråber blå frugtfarve – alternativt kan man selv farve den med både hvid og blå farve og lidt glukosesirup).
Fremgangsmåde, hindbærskum:
Hæld hindbær og sukker i en gryde og kog det ind til det får en puré-lignende masse – der må ikke være for meget væde tilbage, da der gør skummet for vådt. Mens puréen koger lægges husblas i en skål med koldt vand. Riv citronskal fint og pres citronsaften – kom begge dele ned i puréen. Tag gryden af blusset, kram vandet fra husblassen og læg den opblødte husblas i gryden med den varme hindbærbærpuré. Rør rundt indtil husblassen er smeltet. Stil skålen med hindbærpuré i køleskabet indtil puréen er helt afkølet. Pisk fløden til en let skum og vend den afkølede hindbærbærpuré i. Hak daim i grove stykker og vend det i massen.
Fremgangsmåde, hyldeblomst/lime mousse:
Udblød husblas i koldt vand i 15-20 min. Varm hyldeblomstsaften op sammen med limesaften og lad det koge i ca. 5 minutter. Tag det af varmen, rør den udblødte husblas i gryden og lad det køle lidt af. Rør dernæst creme fraiche sammen med hyldeblomstlagen. Pisk fløden til en let pisket flødeskum og vend den forsigtigt sammen med hyldeblomstlagen.
Fremgangsmåde, kagen skal samles:
Gør en springform på 22 cm klar – jeg lagde et stykke bagepapir i bunden og kageplast op ad siderne. Nu skal kagen samles: læg først en lagkagebund nederst. Dernæst smøres et generøst lag af hindbærskum, dernæst lægges endnu en lagkagebund på og endnu et lag hindbærskum for til sidst at lukke kagen med den tredje og sidste lagkagebund. Til allersidst hældes hyldeblomst/lime moussen over kagen og den sættes i køleskabet, til moussen har sat sig. Dernæst tages kagen ud af springformen og pyntes med marcipan. Jeg rullede først marcipanen ud med en almindelig kagerulle og til sidst fik den et rul med en mønstret kagerulle, som jeg har købt på Etsy HER. Toppen kan man jo pynte, som man lyster. Jeg lagde brombær, blåbær, hjemmelavede marengs i forskellige blålige nuancer og spiselige blomster fra haven. Kun fantasien sætter grænser. :)
Vi havde pyntet op med guirlande fra Panduro Hobby og service fra Søstrene Grene. :)
Vi havde forberedt forskellige lege. Den ene var “baby bingo”, som gik ud på, at Mia skulle udfylde alle felterne på en plade med ord, som hun forbandt med “baby” – f.eks. ble, sutteflaske, barnevogn, osv. Samtidig skulle alle vi andre udfylde en plade, med hvad vi troede, hun ville skrive. Derefter læste Mia sine svar op og så skulle vi se, om nogen havde en række eller blot hvem der havde flest rigtige. Jeg har modificeret vores template lidt, så I også kan bruge den, hvis I har lyst. Download den HER.
Hendes lille dreng er allerede meget forkælet. :)
Vi havde også købt photo booth rekvisitter i Søstrene Grene. Ret hyggeligt at have til billeder. Der findes også et enormt udvalg på Ebay, hvis man har tid til at vente på leveringen.
Derudover havde jeg lavet en template, som alle gæsterne skulle udfylde med gæt på barnets vægt, fødselsdag osv. Den kan I også downloade HER i en lidt anden version uden navnet “Mia”. :)
De her to. <3 Mia, Marie-Louise og jeg har været veninder i 10 år efterhånden. Vi mødtes, da vi læste til designere. Vi har festet, rejst sammen og om en måneds tid er vi alle mødre. :) Vildt.
I går holdt vi babyshower for min veninde, Mia. Det var simpelthen sådan en hyggelig dag. Man kan sige meget om babyshowers og alle de amerikanske traditioner, vi har taget til os i Danmark, men jeg synes altså, det er en super dejlig anledning til at samle alle veninderne og familie, storhygge og forkæle den kommende mor, inden baby kommer til verden.
Som I måske har set på Insta story, blev Mia meget overrasket. Hun troede bare, vi skulle pigehygge og havde endda selv medbragt en jordbærkage, haha… Som I måske også har set på Instagram, havde jeg bagt to kager til anledningen. Der kommer opskrift på bloggen i morgen. Kan I have en dejlig eftermiddag. Jeg vil smutte ned i vuggestuen og hente Lily. :)
Tusind tak for jeres positive respons på mit nyeste taskedesign for Markberg. Det betyder utrolig meget, at I har taget jer tid til at skrive en kommentar og jeres respons og feedback varmer mere end I kan forestille jer. Mange, mange tak.
Her til aften havde min svoger og svigerinde inviteret til middag i deres autocamper. Midt i en skov i øsende regnvejr formåede de at skabe den hyggeligste aften. De havde slået markisen ud og sat levende lys uden for camperen. Indenfor havde de tændt lyskæder og sad og ristede pinjekerner på et lille blus, da vi kom. De to er verdensmestre i at gøre tingene hyggelige. Det var også dem, der inviterede os på bådtur ala Kærlighed ved Første Hik, hvis nogen af jer husker det. Så vi sad indendøre og hyggede, spiste pastasalat og majskolber, mens regnen slog ned på ruderne. Jeg fik helt lyst til, at anskaffe os sådan en autocamper. :) Jeg håber også, jeres lørdag har været skøn.
P.S. Det er vist ret åbenlyst, at Lily elsker majs, hva’? Haha… Hun krammede majskolben ind til sig og ville ikke af med den igen. Søde, lille menneske. ♡
Ih, hvor har jeg glædet mig til i dag. Nu kan jeg endelig løfte sløret for den taske, jeg har arbejdet på så længe. Lad mig præsentere jer for LILY BAG. En pusletaske og arbejds/skole taske i én, som mange af jer rigtigt gættede forleden. :) Find den HER i ruskind og HER i læder.
Dagen efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var jeg til et event med Markberg. Mette fra Markberg, som er den ene ejer af firmaet, prikkede til mig og spurgte, om vi mon snart skulle lave en pusletaske… “Ehm, tja… Jo.. Måske på et tidspunkt“, fik jeg vist fremstammet, haha! Jeg var ikke helt sikker på, at jeg faktisk var gravid, fordi testen havde vist en meget utydelig streg og på det tidspunkt, havde jeg ikke engang fortalt det til Christoffer. Men jeg havde naturligvis ikke tænkt på andet hele dagen. :)
Et par måneder senere sendte jeg Mette en mail: “Du må have en sjette sans. Lad os lave den pusletaske. Jeg er gravid…” :) – Og så gik designprocessen ellers igang. Jeg var totalt på udebane. Hvor stor skulle den være? Hvor mange rum skulle den have? Hvad skulle den kunne? Jeg tegnede og tegnede, forhørte mig hos venner og familie med børn, spurgte min mødregruppe og skrev sågar ud i terminsgrupper på Facebook. “Den skal være praktisk, men samtidig må den ikke ligne en pusletaske” sagde de fleste… Og tilføjede: “Faderen skal også kunne bære den, uden at føle sig for feminin“. Javel… Jeg tegnede videre. :) Og videre og videre…
Da Lily kom til verden, og jeg selv tog en prototype i brug, kunne jeg hurtigt fornemme, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Hvilke behov der opstod. Meget blev rettet til og redesignet indtil jeg var tilfreds. Jeg ville designe en taske, som man både havde lyst til at gå med som pusletaske og når man ikke længere skulle bruge den funktion længere. En taske med masser af rum, men uden elastikker, som i de klassiske pusletasker… Det synes jeg ikke, er så klædeligt, så i stedet kan stropperne til siderummene justeres i længde med et par knapper, afhængig af hvor mange bleer osv., man har med.
Jeg har designet bærestroppen, så den nemt og hurtigt kan knappes på en barnevogn. For det ikke skal være løgn, har jeg været oppe og teste på mindst 20 barnevogne foran svømmehallen, mens alle babyerne var til svømning, haha… Det føltes lidt skummelt at liste rundt og teste på fremmede barnevogne, men det var en vigtigt detalje, at den skulle kunne passe alle mulige størrelser vogne.
Der kan være enormt meget i den, selvom den ikke syner særlig stor. Størrelsen var vigtig for mig, da jeg synes, mange pusletasker er ALT for store og klodsede.
Jeg havde et ønske om at kunne personliggøre taskerne, så jeg fik overtalt Markberg til, at man kan få indgraveret enten sit barns navn, jeres fælles efternavn, initialer eller noget helt fjerde, når man bestiller en taske online hos dem. Der står selvfølgelig ikke LILY på dem alle. ;) Er det ikke fint?
Den kommer i klassisk sort læder – en virkelig lækker og blød kvalitet. Og en sej og rå ruskindsmodel. Begge klassiske og passer til nærmest alt, hvis jeg må være så fri. :) Vi har selv brugt dem begge virkelig meget gennem det sidste års tid og de er stadig lige så pæne, som til at starte med.
Den er designet med en bred åbning og afstivet læder, så man også kan komme ned i den med bare én hånd. Både når den står på jorden og hænger på vognen. En feature som jeg selv har været rigtig glad for, da Lily ofte sidder på min anden arm, når jeg skal have tingene op. :)
Derudover kan den altså også bruges som arbejdstaske eller skoletaske. For egentlig er det bare en fin og praktisk taske med masser af rum. I kan finde den online i ruskind HER og i læder HER. Jeg er så spændt på (og en smule nervøs over) at høre, hvad I synes om den? :)
Reklame link: Kjole/H&M HER
Godaften allesammen. Christoffer kom hjem fra New York i dag og det er simpelthen så dejligt at have ham hjemme igen. Både fordi jeg selvfølgelig havde savnet ham og fordi vi nu er to til at tage os af Lily – indsæt selv smiley med sveddråbe for panden, haha… Det har været mega hyggeligt at være alene med hende. Vi har tøsehygget og jeg har nydt at have hende for mig selv. Samtidig er hun både i et tigerspring, har undværet sin far i mange dage og er lige startet vuggestue. Det har godt kunne mærkes. Hun er f.eks. svær at få til at sove i øjeblikket. Nogen tricks til at putte en 1-årig? :) Haha… Det kan tage mere end halvanden time i øjeblikket og jeg synes, vi har prøvet alt muligt.
Billederne her tog vi i går aftes, da vi var oppe og besøge min søde mor. Kjolen fandt jeg i H&M forleden – så fin og feminin. Jeg havde tilsat et chunky læderbælte og flade sandaler for at tone outfittet lidt ned og gøre det mere hverdagsagtigt. Den er udsolgt online, men findes i en anden fin farve, som jeg har linket til ovenfor. Kan I have en dejlig aften.
Jeg har sådan glædet mig til i dag… Jeg kan nemlig endelig vise et smugkig på et designsamarbejde, som jeg har arbejdet på gennem det sidste halvandet års tid. Et samarbejde som har krævet lidt mere af mig end normalt, da jeg til at starte med var helt på udebane. Jeg har researchet, testet, finjusteret, designet og redesignet for at komme i mål… Og nu kan jeg endelig dele det med jer. :)
Jeg er nemlig endnu engang teamet op med det danske taske og accessoryfirma, Markberg, og designet en ny taske. Jeg har designet en hel del tasker for dem efterhånden, men denne gang er det ikke en helt almindelig slags… Eller rettere – det kan den også være, men derudover har den en anden funktion. Det er en form for to-i-én taske, kan man godt sige. Jeg begyndte på projektet, allerede inden Lily kom til verden. Kan I gætte, hvad det drejer sig om? :) På tirsdag bliver den lanceret og jeg glæder mig utrolig meget til at vise jer resultatet.
Den ene dag tog den anden og pludselig gik der fem dage uden blogindlæg. Det er vist aldrig nogensinde sket før i mine snart 10 år som blogger/influencer. Ikke engang da jeg lige havde fået Lily. :) Nå, men sådan kan det gå. Det var bare lidt ironisk, når jeg lige havde skrevet indlægget “Jeg er tilbage igen“, haha…
Det tog lidt fusen på mig, at skulle køre Lily ind i vuggestue samtidig med at Christoffer tog til New York med sit arbejde. Det kræver bare en hel del mere, når man skal stå for alting selv. Jeg sender hermed et virtuelt high-five til alle single mødrene derude. I er for seje!
Vi er stadig alene hjemme, men det er alligevel lykkedes mig at klippe en vlog sammen i de timer, som Lily har været i vuggestue og sovet. En vlog omkring vuggestuestart, hverdagshygge og så kom TV2 News på besøg og interviewede mig. Jeg håber, I kan lide den. :) Glædelig lørdag.
Jeg har talt lidt om det før det med at flytte ud af byen. Flytte i hus. Er vi klar? Det ved vi ikke… Bliver man nogensinde helt klar? Vi er vildt glade for at bo i København, men drømmer også om at få græs under tæerne. Specielt under Lilys små buttede fødder. :) Og den drøm er vokset en del på os gennem det sidste års tid. Mange af jer har spurgt nysgerrigt ind til, hvad status er lige nu.
Jeg vil sige det sådan, at når man først er begyndt at kigge, bliver man nysgerrig efter at se mere… Vi er samtidig meget kræsne og har ikke travlt med at finde noget, så jeg aner virkelig ikke, om der går seks måneder eller fem år. Vi er lidt i syv sind, for vi er samtidig skrevet op til en større lejlighed i min søsters forening her på Østerbro og det ville også være en god mulighed, hvis der pludselig skulle blive en ledig…
Vi har været til fremvisning på tre huse indtil nu og man bliver klogere på, hvad man går efter, for hver gang man er afsted. Det ene lurer vi stadig lidt på, men vi kan ikke helt finde ud af, om vi har lyst og mod på at hoppe ud i en totalrenovering, som det mere eller mindre kræver. Samtidig kigger vi også efter byggegrunde, da vi længe har haft en drøm om, at opføre et hus selv. Selv designe det fra kælder til kvist – det kunne være en spændende proces. Det er bare en udfordring at finde en grund i de områder, hvor vi kigger, som ikke koster det hvide ud af øjnene.
Så det er altså status lige nu. Det ville være helt optimalt, hvis Lily kan gå tiden ud i vuggestue her på Østerbro og så flytte, når hun skal starte i børnehave, men det er selvfølgelig svært at time. Vi må se, hvad tiden bringer. :)
Reklame links: 1. Filippa K/HER, 2. Mango/HER, 3. Gestuz/HER, 4. Mango/HER, 5. Gestuz/HER, 6. Pavement/HER, 7. Mango/HER, 8. Mango/HER, 9. Designers Remix/HER, 10. By Malina/HER, 11. Fwss/HER, 12. Mango/HER, 13. Mango/HER, 14. Mango/HER, 15. Baum & Pferdgarten HER, 16. Quay/HER, 17. Mango/HER, 18. Mango/HER, 19. Mango/HER
Godmorgen allesammen. ♡ Flere af jer har efterspurgt lidt flere outfits og collager her på bloggen og jeg må indrømme, at jeg er faldet lidt af på den på det sidste, haha… Hvad I ønsker, skal I få, så her er derfor et styks sommercollage med en masse lækre sager, som jeg selv ville ønske at have i klædeskabet. Jeg lurer specielt på DENNE fine kjole og DENNE bløde strik. Har I et par favoritter?
Godaften allesammen. Mange af jer har spurgt, hvad planen er med Lily og institution… Det er utrolig individuelt, hvornår det rigtige tidspunkt kommer, men for os har det føltes godt at vente, til hun havde en alder, hvor hun kunne gå, sige et par ord og være en smule mere selvstændig.
For en måneds tid siden fik vi besked om, at hun havde fået institutionsplads i den vuggestue, som var vores andenprioritet, og for at være ærlig var vi i syv sind, om vi skulle takke ja til pladsen, eller vente på at nummer et blev ledig engang i 2019. Jeg er jo selvstændig og arbejder oftest hjemmefra, hvilket har givet os muligheden for selv at vælge. Egentlig ville vi de to næsten lige godt, så spørgsmålet var mere, om vi var klar til, at hun skulle starte.
Jeg har nydt det stort, at have hende hjemme så længe for tiden mens de er små, er utrolig kort og går så stærkt. Samtidig skal det ikke være nogen hemmelighed, at det har været en udfordring både at give Lily fuld opmærksomhed og passe mit arbejde. Det er blevet til mange sene nattetimer for at indhente det forsømte og det er ikke holdbart i længden. Det har været ok, fordi vi har vidst, at det har været for en periode. Vi har talt frem og tilbage, om vi skulle vente et halvt år endnu eller takke ja til pladsen, men er kommet frem til at prøve det af og få en mere rolig hverdag.
Lily har derfor første dag i vuggestuen i morgen og jeg er så spændt på det hele. :) Hun er en meget udadvendt lille pige og elsker at være sammen med andre børn, så jeg tror, det bliver rigtig sjovt for hende. Det er nok mere mig, der har behov for en lang indkøringsperiode, haha… Hun kommer til at have korte dage og jeg tænker også, at hun ikke skal derhen hver eneste dag. :) Nu må vi se, hvordan det bliver.
Jeg har ikke fået så meget info fra vuggestuen endnu, så måske jer erfarne mødre kan give nogle tips til, hvad man skal have med i vuggestue? Jeg tænker ihvertfald, vi skal have købt noget regntøj og et par gummistøvler. Er der andet, der er godt at have, inden hun starter sådan rigtigt?